Bøger udgivet af Aristo Bogforlag

”Der er bebyggelser, der aldrig forlader kroppen. Sådan har jeg det også med Atelierhusene i Utterslev. Enklaven af kunstnerboliger på Grønnemose Allé er en perle, og bebyggelsen omkring det lille vandhul fik enorm betydning for det, der kom efter,” skriver arkitekten Jens Thomas Arnfred om den helt særlige bebyggelse, der både er almene boliger ejet af bogligforeningen FSB og kunstnerboliger med et stort atelier i hvert hus. Atelierhusene er udgivet i anledningen af kunstnerboligernes 75 års jubilæum i år. Husene blev tegnet af arkitekten Viggo Møller-Jensen, og de blev opført 1942-43. Forfatter, kunst- og arkitekturanmelder Torben Weirup har skrevet husenes historie. Arkitekt og partner i tegnestuen Vandkunsten Jens Thomas Arnfred har skrevet et essay om sin oplevelse af husenes arkitektur.Arkitekturfotografen Jens Markus Lindhe har gået på opdagelse med sit kamera og arkitekturformidler Birgitte Kleis har været i arkiverne og fundet de oprindelige tegninger frem og historiske fotos fra opførelsen og de første år.

Hvordan Ulrik Plesner og Geoffrey Bawa med en talentfuld gruppe af unge arkitekter, kunstnere og håndværkere skabte en ny arkitektur til Sri Lanka, baseret på en frugtbar fusion af vestlig, kolonial og lokal byggeskik. Den unge Ulrik Plesner tager i 1950’erne til Sri Lanka, og mødet med øen kommer til at lægge kursen for hans liv. I IN SITU omfavner Ulrik Plesner selv sit mangfoldige virke som arkitekt i Sri Lanka og i et tilbageblik på et langt liv fører han pennen gennem Colombos indre gårdhaver, gennem søjlegange og ind i junglens dyb. Rundt på øen i høj fart i Rolls-Royce og med tjenere, der serverer vand i krystalglas på sølvbakker. Med Peacock-cigaretten dinglende fra mundvigen og i et opløftet og uhøjtideligt miljø formulerer han sammen med den srilankalske arkitekt Geoffrey Bawa en toneangivende arkitektonisk retning for Sri Lanka. De tager højde for det dramatiske klima med monsunens massive vandmængder og bagende sol. De udvikler det moderne dobbelte tag, der kan holde kryb ude og modstå legende aber på taget. De udvikler bæredygtigt byggeri med vedligeholdelsesfrie og langtidsholdbare bygninger, og de benytter lokale materialer og håndværkere. Og helt centralt respekterer de den srilankalske måde at leve på, øens historie og traditioner. Alt skabt efter Ulrik Plesners livslektie: ”Ingen bliver glade eller kan fungere ordentlig, hvis de bliver tvunget til at leve i en bygning, der ikke understøtter deres vante livsform.” Samarbejdet munder blandt andet ud i de karakteristiske byhuse i Colombo, hvis indre gårdhaver i dag sætter sit præg på byen. I udviklingen af de store overhængende tage med lave udhæng. Den gode hyrdes kapel i Bandarawela og ikke mindst det mageløse junglehus Polontolawa, der er bygget rundt om junglens træer og klipper. Her, i kombinationen af dansk arkitekturtradition og respekt for de srilankalske klimatiske, kulturelle og økonomiske vilkår, skaber de sammen værker, der i dag udgør en af landets turistattraktioner.

Det håndgribelige rum billedhuggeren Morten Stræde Skrevet af den amerikanske kunsthistoriker Courtney Martin, chefkurator og vicedirektør for DIA art Foundation i New York Det er den amerikanske kunsthistoriker Courtney J. Martin, der i monografien “Det håndgribelige rum”, fortæller om Morten Stræde som en af den danske kunstscenes mest anerkendte og produktive kunstnere. Martin skrev katalogteksten til Morten Strædes soloudstilling “Seven Sorrowful Songs” på Ny Carlsberg Glyptotek, og skriver i bogen Morten Stræde ind i en international kontekst og tradition i forhold til billedkunstnere som Bruce Nauman og Richard Serra. Morten Stræde fik sit gennembrud i 1980’erne, hvor det abstrakte formsprog var karakteristisk for den tids billedhuggere, der ligesom deres samtidige vilde malere inddrog elementer fra litteratur, semiotik og filosofi i deres kunst. Strædes skulpturer – der gennem de seneste 10-15 år fundet prominent plads i det offentlige rum – tilbyder mange muligheder for forståelse og fortolkning og har samtidig den tyngde, der er nødvendig, når et værk skal kunne blive stående år efter år og vedblive at kaste noget fra sig.

Jens Ferdinand Willumsen (1863-1958) var en af det 20. århundredes mest betydningsfulde danske billedkunstnere. Han skabte banebrydende mesterværker i både maleri, grafik, skulptur og keramik. Et af de første var Faderen, Moderen og deres nyfødte Børn. Keramisk Komposition - også kaldet Familievasen - fra 1891, der tilhører Designmuseum Danmark.Dette er beretningen om Willumsens store arbejde med vasen.Bogen dykker ned i det mikrokosmos som udgøres af de måneder, der går, fra Willumsen som nygift ankommer til Paris i marts 1890 og til Familievasen kan tages ud af ovnen i juli 1891.Forfatteren har sat sig for at undersøge, hvad der egentlig skete i Paris. Hvor boede Willumsen? Hvem havde han forbindelse med, hvem beundrede han, hvad talte de om ... og tænkte på? Hvorfra fik han sin idé, hvoraf inspirationerne? Familievasen var Willumsens første keramiske værk, så spørgsmålene var mange: Hvordan former og brænder man egentlig keramik? Hvordan fremstiller man en glasur - hvad består den af? Hvor mange indbyrdes forskellige faktorer skal egentlig falde i hak, før et mesterværk som Familievasen kan opstå?Bogen er forsynet med et udførligt noteapparat og indeholder en stor mængde aldrig før publiceret materiale fra disse tidlige år i Willumsens liv.

Cubas hovedstad Havana er gennem årtier blevet fortættet med flere og flere boliger, uden at der er bygget nyt. De samfundsmæssige forudsætninger og de menneskeskabte impulser har gennem årene resulteret i tydeligt aflæselige transformationer i boligerne og i byen, der er blevet massivt fortætning. Historien fortælles gennem fire boliger og deres beboere. De tre forfattere – en dansk designer, en dansk uddannet men norsk arkitekt og cubansk designer med speciale i design af genbrugsmaterialer – formidler med bogen et vidnesbyrd om en anden måde at leve på, der kan udvide vores bevidsthed om, hvad en bolig og by kan være, og hvordan den skabes.

Det er ikke altid let at finde hjem. Omvendt er det nemt at genkende følelsen af at være hjemme, når man mærker den i kroppen. Igennem tre år har jeg fotograferet interiører med det blik at undersøge det hjemlige og skabe fortrolighed med de rum, jeg har befundet mig i. Når blikket møder rummet, opstår en genkendelighed. Man genkender tingene og deres placeringer i rummet, dets organisering, og aflæser det som et hjem. Hjemmet er den ramme, jeg er vokset op i, og hjemmet er det første sted, jeg skaber omkring mig, når jeg etablerer mit eget sted.Fornemmelsen af at være hjemme kan derimod opstå mange steder. I andres hjem, på hotelværelser, fra ferier, sommerhuse. Også steder, man ikke selv har været, kan vække følelsen af hjemlighed; scenografier i film og på tv, i malerier fra tidligere århundreder. Billeder af rumlige erindringer lagres i hukommelsen. Lag på lag lægger nye billeder sig oven i de gamle, og arkivet vokser med tiden.

I en ny monografi om arkitekten, hofbygmesteren Laurids de Thurah giver kunsthistorikeren Claus M. Smidt et ubesværet, elegant og dybt fagligt indblik i både det, der skabte den store arkitekt og en ramme til at forstå, hvorfor vi stadig i dag elsker værker som Frelser Kirkes tårn, Det kgl. Palæ i Roskilde, Eremitageslottet og Gammel Holtegaard.

Malede tegninger – på papir Med tekster af Torben Ebbesen, kunstkritiker ved Kunstforum International Michael Hübl & kurator på Brandts Anna Krogh Tegningen som selvstændig form eller som formidling af skulpturer og installationer har været en fast “rejsekammerat” for billedhuggeren Torben Ebbesen gennem hele hans kunstneriske virke. Et stort udvalg af disse tegninger fra 1962 til i dag er nu samlet i bogen “Malede tegninger – på papir”. Tegningerne er ordnet i kapitler af 5 år ad gangen og som indledning til hvert kapitel introduceres med notater, som Torben Ebbesen skrev på det pågældende tidspunkt. Bogen er derfor biografisk og fører læseren gennem de første år under uddannelserne på Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet, tiden da han var med til at stifte kunstnergruppen Ny Abstraktion i 1976 og siden som medlem af Den Frie Udstilling fra 1984. Torben Ebbesen modtog i 1991 Eckersbergs Medalje og i 1999 Thorvaldsens Medalje.

Skrevet af den amerikanske kunsthistoriker Courtney Martin, chefkurator og vicedirektør for DIA art Foundation i New York Det er den amerikanske kunsthistoriker Courtney J. Martin, der i monografien “Det håndgribelige rum”, fortæller om Morten Stræde som en af den danske kunstscenes mest anerkendte og produktive kunstnere. Martin skrev katalogteksten til Morten Strædes soloudstilling “Seven Sorrowful Songs” på Ny Carlsberg Glyptotek, og skriver i bogen Morten Stræde ind i en international kontekst og tradition i forhold til billedkunstnere som Bruce Nauman og Richard Serra. Morten Stræde fik sit gennembrud i 1980’erne, hvor det abstrakte formsprog var karakteristisk for den tids billedhuggere, der ligesom deres samtidige vilde malere inddrog elementer fra litteratur, semiotik og filosofi i deres kunst. Strædes skulpturer – der gennem de seneste 10-15 år fundet prominent plads i det offentlige rum – tilbyder mange muligheder for forståelse og fortolkning og har samtidig den tyngde, der er nødvendig, når et værk skal kunne blive stående år efter år og vedblive at kaste noget fra sig.

Fotografen Christina Capetillo har fotograferet C.Th Sørensens 'De musikalske Haver' i Birk igennem halvandet år og har skabt en fotografisk fortælling om havens ’langsomme skuespil’ – om metamorfosen der udspiller sig i de forskellige rum på tværs af året.

Det er ikke altid let at finde hjem. Omvendt er det nemt at genkende følelsen af at være hjemme, når man mærker den i kroppen. Igennem tre år har jeg fotograferet interiører med det blik at undersøge det hjemlige og skabe fortrolighed med de rum, jeg har befundet mig i. Når blikket møder rummet, opstår en genkendelighed. Man genkender tingene og deres placeringer i rummet, dets organisering, og aflæser det som et hjem. Hjemmet er den ramme, jeg er vokset op i, og hjemmet er det første sted, jeg skaber omkring mig, når jeg etablerer mit eget sted.Fornemmelsen af at være hjemme kan derimod opstå mange steder. I andres hjem, på hotelværelser, fra ferier, sommerhuse. Også steder, man ikke selv har været, kan vække følelsen af hjemlighed; scenografier i film og på tv, i malerier fra tidligere århundreder. Billeder af rumlige erindringer lagres i hukommelsen. Lag på lag lægger nye billeder sig oven i de gamle, og arkivet vokser med tiden.

The photographer Christina Capetillo has during a year and a half photographed 'The Musical Gardens' created by famous Danish landscape architect C.Th Sørensen in1945. Her pictures have become a photographical story of the slow changes taking place in this Everchanging Monument.

Thorvaldsens Museum er en bygning, mange ville rejse til alene for at se den, hvis den lå i Italien. Men nu ligger den i København og er i sig selv og med Bertel Thorvaldsens skulpturer et helt eventyr. Jørgen Aabenhus har skrevet en histori for de 13-16 årige unge, der puster liv i alle de myter og historier som huset og skulpturerne fortæller.Jens Lindhe har fotograferet museet, som det ikke er set før. Til sammen fortæller de to – forfatter og fotograf – en historie om et helt usædvanligt hus, der for altid vil være forandret for den, der har læst bogen og levet sig ind i billederne.