Bøger udgivet af Arkhest

Når vandmolekyler roterer i ubegribelige flokke, bevæger både døde og levende organismer sig i havet, som om begreberne liv og død nærmest var en slags materialer. Maja Ingerslevs nye bog ”Ghost Ocean” holder denne berømte dans mellem liv og død frem for læseren med papiret som det symbiotiske materiale. Forfatteren Rikke Hansen kredser i bogens essay Havet er et forundringsnet om at læse havets egen skrift, også som en måde at reflektere over den aktuelle krise i havet omkring Danmark på.

Herman Melvilles berømte novelle fra 1853 om skriveren Bartleby, der en dag på sit arbejde på en sær og ubestemmelig måde vægrer sig mod at udføre sine arbejdsopgaver med den berygtede sætning “I would prefer not to” eller på dansk “Jeg ville foretrække ikke at…”

Hvad er asemisk skrift? Det korte og nok fyndige svar er: ulæselig tekst skabt af tegn uden indhold. Det mest præcise svar giver den asemiske skrift selv, fordi den netop svarer på spørgsmålet uden brug af sproglige konventioner. Spørgsmålet rejser sig derfor øjeblikkeligt når man møder de ulæselige og utilpassede skriftformer.Kamilla Jørgensens nye bog “Asemisk skrift” svarer på spørgsmålet ved netop at stille det. Med enoghalvtreds opslag, hvor forskellige skrifter pulserer hen over siderne og stiller sig til rådighed for læserens suverænt frie læsende blik.Et forord af forfatteren trækker et personligt spor gennem bogens væv af tekster. En elegant og sårbar tråd i forvandling til oprørsk litteratur. En litteratur der ultimativt fordrer at læseren vælger sine egne stier.“In a drawing you read your silences” er et citat fra et digt af den amerikanske billedkunstner L. Alcopley. Man kunne med Kamilla Jørgensen nyeste udgivelse omskrive sætningen til “I asemisk skrift læser du indholdets fravær”.

”Da skabte Gud en bulet kvindemagt – anagrammer over verdens skabelse” er en samling af anagrammer over første kapitel af første Mosebog. Mette Østgaard Henriksen har anvendt samtlige 31 anagrammer af første Mosebog og formet nye tekster ved at flytte rundt på bogstaverne.Samlingen er gavmildt forsynet med et efterord, der beskriver forfatterens tanker om projektet. Efterordet centrerer sig om to temaer. Første tema angår anagrammet og det litterære. Mette Østgaard Henriksen har analyseret anagrammets anatomi, fremlagt sin egen arbejdsmetode og trukket perspektiver til andres arbejder med anagrammer.Andet tema bevæger sig ind i det private felt og bringer seksualiteten i spil som en underliggende drivkraft for anagrammernes utilpassede tone. Anagrammernes særlige utilpassede tone ses som et oprør mod blandt andet Folkekirkens stillingtagen til homoseksuelle. Og forfatteren rejser centrale spørgsmål som: Er der en grænse for, hvor meget man må gøre grin med Bibelen? Og er der ligestilling i Folkekirken?

“Digtsamling m.m.” (claus ejner 10. maj 2021)Sådan karakteriserer claus ejner selv sin nye udgivelse som et slags litterært hængsel. Mellem en relativt tryghedsskabende/ urovækkende genrebetegnelse og noget andet ubestemt. Ved en første bladren kan det ligne et velkendt clash mellem ord og billeder. Men “mere” er mere end legen med dén konventionelle dikotomi.Måske claus ejners digte (m.m.) snarere er beslægtet med Marcel Duchamps begreb “Infrathin” (på fransk Inframince), et begreb Duchamp brugte om transformationer der ikke kunne beskrives med almene termer, men kun fandt sted som flygtige øjeblikke, og som kun kan antydes med eksempler. Et af Duchamps eksempler er den restvarme, der bliver tilbage i et sæde, når en person netop har forladt en stol. Hverken en person eller en forladt stol, men en transformation mellem to tilstande.I den ånd (netop ånd i ordets flygtige betydning) kan claus ejners digte måske kaldes for transformationer mellem forskellige slags sproghandlinger fra forfatterens nære livsverden. Mellem digte i en eller anden traditionel forstand og noget andet - i form af billeder, tegninger, fotografier, fraser fra den daglige mediestrøm, jobannoncer, overstregninger, skæve epigrammer og aforismer om tilsyneladende trivielle fænomener, der forstyrrer, potenserer, skubber til digtformen. Eller som forfatteren selv udtrykker det ”… at træde en dans med banaliteter forstået som nogle af livets væsentligste grundvilkår og erkendelser”.

Diagrammatisk skrift er en poetisk demonstration af bogformatets evne til at producere mening. En forunderlig tekst folder sig ud på siderne, der ikke bare læses af en læser, men også af teksten selv, som nysgerrigt holder øje med sine egne semantiske og grafiske udfoldelser på papiret. En tør poetisk dramatik udspiller sig for læserens blik: brødtekster i karambolage med umage marginer, noter i nærkontakt med tekstafsnit på afveje, kolonner som søjler i tilsyneladende tomme rum, enkeltsætninger som monologer om deres egne forsvindingspunkter. En tekstvidenskabelig overflod af viden i litterær form.Den danske udgave er grafisk set 99% (sprog skubber til form) identisk med originaludgaven “Diagrammatic Writing” udgivet i 2014 på forlaget Onomatopee.Johanna Drucker er forfatter og bogkunstner, kendt for sit arbejde inden for eksperimentel typografi. Hun har udgivet andre bøger og holdt foredrag om emner relateret til bogens historie, samtidskunst, grafisk design og digital æstetik. Johanna er Breslauer-professor i bibliografiske studier ved informationsstudiet ved University of California, Los Angeles.Oversat og sat af Kamilla Jørgensen.

BAGSIDER er en billedbog uden billeder! Forfatteren Gitte Broeng har skrevet 30 tekster, der poetisk og med stor humor fremmaner de hverdagsscener, der – måske – udspiller sig på forsiden af de 30 anonyme fotos, hvis bagsider gengives i bogen. Billederne stammer fra Samlingen af Anonymt Fotografisk Materiale (SAFOM), som i over tyve år har indsamlet tusindvis af fotos, som er blevet tabt, smidt ud, glemt eller ved en fejl endt i en kuvert, som sidenhen er endt i en kasse med papirer, der skal kasseres. Før folk gik rundt med et kamera i telefonen, og fotografier svævede oppe i skyen, blev billeder fremkaldt på papir. Dengang var fotografier ting, som man kunne rive i stykker, klistre i læderindbundne fotoalbum, skrive på bagsiden af … BAGSIDER fortæller om en praksis fra den nære fortid, der i dag nærmest er forsvundet. Dermed taler bogen samtidig om vores egen tids omgang med billeder. De store mængder fotografier, som fx fremvises på Instagram eller facebook, har ingen bagsider og er vel egentlig ikke ting, men data, som kun lever, så længe de fodres med strøm.Den smukke og eksklusivt udførte bog er designet af Iben West og redigeret af Lars Kiel Bertelsen.

Jardin des Plantes I & II er to sammenhængende værker om Strindbergs iattagelser af forskellige naturfænomener, som forfatteren udgav i 1895 umiddelbart forud for hans skelsættende værk Inferno. I en litterær blandform, som lægger sig ubestemmeligt ind i et åbent kontinuum mellem litteratur og ikke-litteratur, skriver forfatteren i 11 essays intenst og subjektivt om både konkrete og gådefulde sammenhænge i naturen. Med en af Strindbergs egne karakteristiske dobbeltformuleringer kalder han sine naturvidenskabelige undersøgelser for "rationel mysticisme".Jardin des Plantes II er en tekstvandring gennem dyre- og planteriget. Strindbergs observerer dyr og planters fælles morfologiske og livs egenskaber, som teksterne bruger som grundstof til forestillinger om arternes oprindelse og udviklingsbaner. Een af hans centrale ideer er, at planter og dyr er som forbundne kar, der, ikke bare evolutionært men også i det biologisk udfoldede liv, overskrider hinandens domæner.

Jardin des Plantes I & II er to sammenhængende værker om Strindbergs iattagelser af forskellige naturfænomener, som forfatteren udgav i 1895 umiddelbart forud for hans skelsættende værk Inferno. I en litterær blandform, som lægger sig ubestemmeligt ind i et åbent kontinuum mellem litteratur og ikke-litteratur, skriver forfatteren i 11 essays intenst og subjektivt om både konkrete og gådefulde sammenhænge i naturen. Med en af Strindbergs egne karakteristiske dobbeltformuleringer kalder han sine naturvidenskabelige undersøgelser for "rationel mysticisme".Jardin des Plantes I har et slags hovedfokus på forholdet mellem uorganisk og organisk, mellem død og liv, som Strindberg på forskellige måder leger med som bestandigt sammenflettede størrelser i naturen. Den underliggende tese er, at det organiske og uorganiske har formgivende drifter til fælles. Som fx når vand “affotograferer” planternes indre former, medens det passerer gennem planten, for senere med sin “erfaring” at imitere formerne, når det frosne vand danner organiske iskrystaller på vinduesruderne i storbyen. Jardin des Plantes II er en tekstvandring gennem dyre- og planteriget. Strindbergs observerer dyr og planters fælles morfologiske og livs egenskaber, som teksterne bruger som grundstof til forestillinger om arternes oprindelse og udviklingsbaner. Een af hans centrale ideer er, at planter og dyr er som forbundne kar, der, ikke bare evolutionært men også i det biologisk udfoldede liv, overskrider hinandens domæner.

ALLE DE STEDER DU IKKE LÆSER DETTE er en digtsamling af Pär Thörn, forfatter, performancekunstner og musiker, bosiddende i Göteborg. Oversat af Kamilla Jørgensen efter den svenske originaludgave ”Alla platser där du inte läser detta”, Rönnels Antikvariat 2010.Bogen er en glansfuld samling af versale udsagn, humoristiske befalinger, filosofiske udråb. Eller: en slags minimalistiske aforismer for den læser, der befinder sig et andet sted under læsningen.