Bøger udgivet af Arne Herløv Petersen

Petter Dass, 1647-1707, norsk præst og digter, søn af en skotsk forretningsmand, P.P. Dundas, og norsk mor. Efter studier i København blev han huskapellan 1673 efter kongelig tilgivelse for et uægteskabeligt forhold; i 1689 sognepræst på sin fødeegn i Alstahaug, Nordlands rigeste kald. Dass er især berømt for sit store epos Nordlands Trompet (færdigt 1696, først trykt 1739), en hyldest til den norske fiskerbonde, til hverdagslivets folk og fæ, fugle og fisk, i en fyndig folkelig stil, men med fuld beherskelse af barokkens kunstneriske virkemidler. "Vær hilset, I, Nordlands bebyggende Mænd/fra Verten i Huset til trælende Svend,/Vær hilset, I, Kofte-klæd Bønder!" Det topografisk maleriske værk fik stor brugsværdi ved sin vidensformidling og afsmittende talenærhed. Hans katekismesange Aandelige Tids-Fordriv og Evangelier sangviis, forfattet udi beqvemme Melodier, det første store protestantiske digterværk i Norge, var folkeopdragelse og -oplysning af reel virkning.

I Astarte (1931) avslöjas världen så cynisk som den är just då – just nu. Boyes analys är knivskarp. Och kniven biter än: fenomen och problem som vi brottas med i dag var alltså brännande redan för 80 år sedan.Astarte väver sin berättelse kring modeindustrin ur ett antal perspektiv som aldrig förlorat sin aktualitet: genusproblematik, kommersialism, konsumism, förljugen veckopress, globalisering, barnarbete, underbetalt arbete, miljöförstörelse, filmindustrin, prostitution och klassamhällets orättvisa, ibland subtila, hinder. Att läsa Astarte 2011 känns kusligt. Tråden löper illröd vidare, mot framtiden.Astarte var fruktbarhetsgudinna hos fenicierna. I Boyes roman är hon en förgylld skyltdocka, föremål för två (manliga) reklamexperters avancerat affärsmässiga filosoferande. Modedockan är den nya tidens gudinna (”Sekulariseringens triumf! Reklamens triumf!”). Skyltdockan har ingen själ, hon är berövad all individualitet, ett avskalat kön, och hon lockar fram betraktarens förälskelse i sig själv. Reklamexperterna nämner också ”de andra dockorna”, mannekängerna, och resonerar om hur de ska formas. Platta till höfterna lite: ”Så ser visserligen ingen kvinna ut... Men idealet bör ju alltid vara ouppnåeligt.”(Maria Ripenberg)

Kallocain er en fortids fremtidsroman af Karin Boye. Den udkom i 1940 og handler om tiden i dag, om et totalitært samfund, der styres ved hjælp af et sandhedsstof, Kallocain.Svensk Wikipedia skriver om bogen:Kallocain är en dagboksroman av den svenska författaren Karin Boye publicerad 1940. Den är både Boyes mest kända och sista publicerade roman, och är översatt till fler än tio olika språk. Den har inspirerat romanen Kall feber.Romanen innehåller inslag av både science fiction och dystopi, och beskriver ett framtida samhälle där individen tillhör staten, enbart har betydelse som en del i gruppen och ständigt övervakas. Den drar inspiration från samhällsutvecklingen i både Tyskland och Sovjetunionen innan andra världskriget. Trots det ständiga övervakandet och det stängda samhället beskriver romanen även djupa mänskliga känslor som kärlek och strävan efter frihet....Kallocain är en mörk skildring av ett samhälle där individen bara är ett kugghjul, viktig förvisso, men lätt att byta ut om det blir något ”fel” på det. Samhället är präglat av hjärntvätt, propaganda och övervakning – överallt finns elektroniska polisöron och varje hem har ett hembiträde vars uppgift också är att informera polisen om eventuellt avvikande beteende. Dessutom kan vem som helst ange den om man uppträder misstänkt. Barn skickas iväg till speciella uppfostringsläger redan som sjuåringar, och indoktrineras där till att bli goda, lojala medsoldater. Det tillhör goda, lojala medsoldaters plikt att ange andra som inte kvalificerar in i gruppen. Människor i allmänhet inte bara finner sig i kontrollen, utan tvärtom uppskattar de den höjda säkerheten de är övertygade om att kontrollen gett dem.Världsstaten - landet i boken - har på grund av krigshot från Universalstaten tvingat ner människorna under jord. Där lever de i olika "celler" Kemistäder, Skostäder och så vidare, men byggnationen sträcker sig nedåt som skydd mot faran. För att undvika spionage tillåts inte medborgarna i de olika cellerna att besöka varandra, och om familjer splittras är det för gott.Statens kontrollsystem fullbordas den dag kemisten Leo Kall uppfinner en drog, som uppkallas efter uppfinnaren, Kallocain. Detta serum får människor att avslöja sina innersta tankar, och är avsett att användas för att avslöja statsfientliga tankar.En natt invaderas Världsstaten av sin fiende och Kall blir fånge i Universalstaten, som liknar Världsstaten. Kall skriver i hemlighet ned sina minnen. Där reflekterar han även över att fångenskapen trots allt inte är mycket sämre än hans tidigare "frihet". Trots allt vägrar han sluta tro att hans Kallocain skall kunna hjälpa människor att skapa en ny, bättre värld.

"Flagget", der udkom som bog 1945, er en samling af Nordahl Griegs artikler, taler og radioreportager fra krigstiden. Grieg var en fremragende reporter. Få har som han kunnet skildre stemningen i London under blitzkrigen og sømændenes og flyvernes liv. Helt forrygende er skildringen af, hvordan Nordahæ Grieg sammen med nogle få andre transporterede hele den Norske Banks guldbeholdning til England - efter at have åbnet bankhvælvingen til gulden på en måde, Egon Olsen ville være stolt af. Grieg fortæller om ekspeditionens leder, der forsynede sig med et glas oliven og tildelte en oliven til dem, han syntes, havde gjort en særlig indsats og om hvordan hele guldtransporten med guld for det, der i dag ville være milliarder af kroner, blev stoppet af en britisk jernbanefunktionær, der ikke mente, at den udsendte mand fra Bank of England havde tilstrækkelig gyldig rejsehjemmel.

Karin Boye begik selvmord i 1941, 41 år gammel. Hendes efterladte digte udkom samme år med titlen "De sju dödssynderna". Samlingen er her suppleret med Hjalmar Gullbergs mindedigt "Död amazon".Den Store Danske Encyklopædi skriver om Karin Boye:Karin Boye, 1900-1941, svensk forfatter, central skikkelse i mellemkrigstidens svenske litteratur og kulturdebat. Hun var uddannet folkeskolelærer og fuldendte et universitetsstudium i klassiske og nordiske sprog og litteraturer.Karin Boye debuterede i 1922 med digtsamlingen Moln (Skyer), hvor det unge digterjeg søger sin gud, sin kraft og sit sprog i et brud med en traditionel kristen teologi og dens kvindesyn. I digtene danner antikkens hvide bjerge og doriske templer portal til længslen efter det nye menneske.Karin Boye sluttede sig til gruppen omkring det venstreradikale tidsskrift Clarté og blev inspireret af digterfilosoffen Friedrich Nietzsche og af Sigmund Freud.Tidsskriftet Spektrum blev senere platform for hendes kulturkritik. Her tryktes essayet "Språket bortom logiken" (1932), der skildrer poesien som et frigørende "underjordisk sprog".Hun fik sit gennembrud med digtsamlingen Härdarna (1927, Ildstederne), hvor Lucifer og Lilith er oprørets ledestjerner. Oprøret, kritikken og lidenskaben finder også udtryk i prosaen i den eksperimenterende, selvbiografiske roman Kris (1934) om en ung piges identitetskonflikt og fremtidsromanen Kallocain (1940, da. 1946), der med stærk samtidsappel skildrer den totalitære stats undertrykkelse af individet."Mægtigt er det spæde liv/ mere end jern" — skriver hun i et digt. Men livskraften er også ophav til angst, og længslen efter en frigjort kvindelighed resulterer i erotisk splittelse.Karin Boye valgte selv at slutte sit liv. I de efterladte digte, De sju dödssyndarna (1941), er døden mild, og mørke engle kender broen fra nattedyb til dagslys.

Nordahl Griegs essays om seks engelske digtere, der døde unge - Keats, Shelley og Byron fra det 19. århundrede - Brooke, Sorley og Owen fra første verdenskrig.Griegs essays er præget af stor følsomhed og indlevelse, og de bliver beriget af hans mesterlige oversættelser af prøver på de seks digteres poesi.

Dan Andersson, 1888-1920, svensk forfatter. En af svensk proletardigtnings pionérer, autodidakt. Både debutbogen Kolarhistorier (1914) og hans delvis selvbiografiske romaner De tre hemlösa (1918) og David Ramms arv (1919, da. samlet udg. under sidstnævnte titel 1943) blev læst eksistentielt af svensk arbejderungdom. Væsentligst er hans lyrik — fx Svarta ballader (1917) — der er påvirket af Kipling og spænder fra ødemarksdigte til sangbare viser. Den fattige, nordsvenske hjemegns natur og mennesker er et fremherskende motiv i forfatterskabet. Dan Andersson virkede en overgang som afholdsagitator, men det sociale måtte i hans sidste år vige for en uroligt søgende interesse for religiøs mystik. Han døde af gasforgiftning på et herberg i Stockholm.

Daniel Andersson (6. april 1888 i Dalarna – 16. september 1920 i Stockholm) var en svensk forfatter og poet. Han giftede sig 19. juni 1918 med lærerinden Olga Turesson, som var søster til troubadouren Gunnar Turesson. Han brugte nogle gange pseudonymet "Black Jim".Dan Andersson er i dag mest kendt for sine digte. Flere af hans digte har fået tilsat musik, og er blevet fremført af kendte visesangere. Blandt de mest kendte er Jungmann Jansson, Jag väntar, Spelmannen og Helgdagskväll i timmerkojan.Dan Andersson døde i 1920, bare 32 år gammel.Mange svenske rockmusikere har brugt tekster af Andersson, og sangen "Om Black Jim" af Joakim Thåström er en hyldest til ham. Den norske musiker Åge Aleksandersen udgav i oktober 2006 et album med tekster af Dan Andersson. Den danske sanger Peter Abrahamsen indspillede i 2008 Omkring tiggeren fra Luosa i egen nyoversættelse Bagved bjerget...bagved stjernerne. I 2009 indspillede Peter Abrahamsen tillige digtet "Et russ" igen i egen oversættelse med musik af Åge Aleksandersen- på dansk blev det til "En rus". I 2012 udgav Peter Abrahamsen CD'en "Vejen til Luossa" med 12 af Anderssons digte i egen oversættelse/gendigtning og med ny musik til en række af digtene. Resultatet kan læses på www.danandersson.dk. Musikanmelderen Torben Bille roste udgivelsen.(Wikipedia)

Krill er en samling noveller, der bevæger sig i mulighedernes grænseland - i verdener, hvor lindorme flyver rundt i villakvarterer, hvor neandertalerne er den dominerende menneskeart, og hvor mennesker forpupper sig og klækkes som noget andet.

"Vildskab og Lykkerus" rummer nogle af William Waagners bedste digte. Formen kan være traditonel, men indholdet er alt andet. Her er digte fra Lapland og en drøm om at være kirgiser. Waagner selv blev kaldt en "jysk orkan" med en kraft som "tre bersærkere" af Tom Kristensen, der efter nogles mening brugte Waagner som model til Steffen Steffensen i "Hærværk". Den pæne Jacob Paludan havnede i detentionen efter et drukorgie med Tom Kristensen og Waagner, Schade skrev et digt til Waagner, Waagner boede en overgang hos Hamsun, Sandemose skrev en karakteristik af ham, og han optræder endnu som manden med den flyvende kuffert i Poul Vads "Kattens anatomi". Henk van der Liet har skrevet en større artikel om Waagner i "Litteratur på stedet" (2013). Waagner var uregerlig, ofte hadefuld og misundelig og voldelig og gentagne gange i konflikt med loven, han var upålidelig og selvhævdende og drikfældig. Men han skrev nogle digte, der stadig holder.

Cai M. Woel skriver i sin litteraturhistorie, at William Waagners mor var af taterblod. og at han selv var ustadig og uordentlig. Waagner var født ved Holstebro og kom på seminarium, men kunne ikke tage sig sammen til at læse og blev i stedet møllebygger. Han debuterede som 18-årig og fik sit gennembrud med "Knøs og tøs" i 1921. Woel skriver: "Han blev yderst feteret, men hans ekscesser bragte ham flere gange på kant med straffeloven". I nogle år flakkede han med kone og børn rundt i Europa og levede af at sælge postkort. Senere skaffede hans velyndere ham et lille landbrug ved hjembyen Holstebro, men han døde som 42-årig af hjernebetændelse. I 1943 udgav Tom Kristensen et udvalg af hans digte under titlen "Tatersind". Waagners digte er af svingende kvalitet, men i de bedste af dem er der et sus af elskov og udlængsel, store drifter og vild længsel.

Christen Bundgaard skildrer i "Proletarer" (1907) landproletariatet - landarbejdere, tjenestepiger, vagabonder og indsatte på Fattiggårde. Det er en rystende historie - om druk, vold, vanrøgt og sult. Om at strejfe om som tigger, om politibrutalitet og selvmord. Uforglemmelig er skildringen af Ane, der bliver gravid uden rigtig at forstå, hvordan det er gået til, føder i dølgsmål på brændeloftet, i panik dræber sit barn og ubarmhjertigt udleveres til straf.Men der er også et håb. Romanen slutter med, at Anes bror Martin efter at have strejfet om som vagabond kommer til Tyskland, får arbejde og finder sin plads i den fremvoksende arbejderbevægelse.

Gendigtninger af lyrik - kinesiske digte fra Tang- og Song-dynastierne, japanske haiku og engelsk, amerikansk, russisk, tysk, svensk og afrikansk lyrik fra det 16. til det 20. århundrede. Blandt andre Shakespeare, Keats, Poe, Lermontov, Carroll, Hofmannsthal, Joyce, Millay, Brecht, Raberarivelo og Perec.

Marie Bregendahl arbejdede i mange år med "Holger Hauge og hans hustru", der skildrer Danmarks udvikling under Estrups diktatur - fra 1877 til 1901. Bind 1 omfatter romanværkets to første dele, der udspiller sig i 1877 og 1883."I 1877 køber det unge ægtepar Hauge den forsømte proprietærgård Harreborg, og dermed planter de en ny tid i sognets muld. Holger vil forandring og fremskridt, han er ungdommelig, begavet, dygtig og optændt af andelsbevægelsens ideer. Han er andelsøkonomiens, foreningernes, folkehøjskolernes, forsamlingshusenes og folkestyrets mand, men samtidig opfattes han som en fremmed i sognet. De lokale sladdermaskiner er klar med fordommene, da Kirstine indlægges med nyrebetændelse, og der kommer en yngre pige i huset på Harreborg, for Holger anses for at være et lumskt driftsmenneske:..Holger er ikke af gammel bondeæt og bærer ikke traditionens arvelod, men er tidligere løjtnant og forvalter. På den måde udgør Holger Hauge og Kræn Højgaard modsætninger, som navnene også antyder i det gamle bondebrugs højgård over for den dyrkede have. Holger skaber omstilling og indfører det moderne, så han er romanens tilsyneladende helteskikkelse, der erobrer den Thorsted'ske offentlighed og fører den ind i det moderne. Hans fremmedhed og mangel på forankring i de gamle traditioner udvikler sig imidlertid til dæmoniske modkræfter, fordi han ikke bare repræsenterer den ny tids foretagsomhed, men også dens individualisme og egoisme. Holger vil ikke bare den ny tids andelsbevægelse, han vil også i høj grad sig selv, hvorfor han i stigende grad gør andelsbevægelsen til en løftestang for sine personlige ambitioner. På den måde viser hans værk og liv sig efterhånden dybest set at være koncentreret om at tilfredsstille egne mål. Så Holger Hauge vinder nok livtaget med Kræn Højgaard og den tunge traditionskultur, men han taber samtidig på et andet plan det ideale sigte og dermed selve sagen, fordi den undervejs forandrer sig fra fællesskab til et individuelt projekt. Holger er altså ikke i stand til at forløse idealerne i det fællesskab, han er stedt i. Den fremmede Holger Hauge fører nok de nødvendige forandringer ind i sognet, men fremskridtet savner folkelig forankring. Derfor får projektet et tragisk forløb og en tragisk udgang, hvilket afspejles i ægteskabshistorien." (Dansk Litteraturs historie)

"Da Klaus drejede Jorden", der udkom i 1918 under pseudonymet Jørgen Verner, er en fantastisk historie om en femtenårig dansk dreng, der bliver så ked af salget af tropekolonien Vestindien i 1917, at han lægger en plan, der fører til at Jordaksen drejes, så Ækvator går på den anden led, ned gennem Grønland, der så bliver Danmarks tropekoloni. En kuriøs beretning fra en svunden tid, hvor man ikke tog det så tungt med store klimaændringer.

Gustav Wieds erindringsroman, hvor han optræder under navnet Gunnar Warberg. Her skildrer han blandt andet, hvordan han blev anklaget for usædelighed for novellen "De unge og de gamle" og idømt 14 dages simpelt fængsel.

Digte 1838 er den eneste bog, Emil Aarestrup fik udgivet i sin levetid. Den indeholder mange af hans mest kendte digte som "Kanefarten", "På sneen" og "Angst":Hold fastere omkring mig / med dine runde arme. /Hold fast, imens dit hjerte/ endnu har blod og varme.

Jeppe Aakjær, der i "Fra min bitte-tid" fortalte om sin tidlige barndom, fortæller her, hvordan en ung og vågen lærer ændrede hans liv ved at give ham mulighed for at komme på højskole. Aakjær kom også hurtigt ind i det politiske liv i provisorietårene, hvor Venstre og socialdemokraterne kæmpede sammen mod Estrups Højre-diktatur.

Edvard Søderberg var født i Pilestræde i København under fattige kår, hans far havde et mindre værtshus på Christianshavn, hvor Edvard som dreng ofte fik fortalt historier af de mange farverige gæster] Som voksen digter viede han sit liv til at beskrive byens fattige indbyggere. Han blev uddannet som lærer 1896, og var nogle år ansat som lærer i Ballerum nær Thisted, men vendte tilbage til København i 1903.Edvard Søderberg skrev en del socialrealistiske romaner, skuespil og digte, og skildrede med uhyggelig selvoplevet detaljerigdom forholdene for de fattige, fordrukne og arbejdsløse i Københavns slumkvarterer.Mest kendt blev digtsamlingen Gadens Digte 1900, der med lune og en del selvironi kærligt beskriver forfatterens egne trange kår, der trods forholdene afspejler et kærlighedsforhold til den by han bor i.(Wikipedia)

Viggo Stuckenbergs digte om det umulige kærlighedsforhold mellem ham og hustruen, Ingeborg Stuckenberg, er nogle af de smukkeste kærlighedsdigte, der er skrevet på dansk. Særlig kendt er det fjerde digt:Nu brister i alle de Kløfter,som fured og sprængte mit Sind,Alverdens fagreste Blomsterfor Sommerens sagte Vind.Thi to, som elsker hinanden,kan volde hinanden mer' ondtend alle de argeste Fjender,som hævner sig Jorden rundt;og to, som elsker hinanden,kan læge de ondeste Saarblot ved at se paa hinandenog glatte hinandens Haar.

"Sidste Digte", der udkom efter Stuckenbergs død, indeholder nogle af hans smukkeste digte, som "Morgen på hospitalet", som han skrev en måned før sin død:Himlen er saa høj derudemed smaa gyldne Skyer mærket,jeg kan se en Poppel ludeblæstspændt over Plankeværket.Hospitalets Standerlygtedirrer under Blæstens Tuden,og de visne Blade flygteog slaa raslende mod Ruden.Der finde sødme i Stuckenbergs digte, men også klarhed og hårdhed. Dansk Litteraturs Historie taler om "den metalliske skarphed i Stuckenbergs karakter, der skærer sig igennem hans poesis bløde længsel, melankoli og natlige ensomhedsfølelse."

"Vejbred" er en samling ironiske og underfundige eventyr, der fortæller om den virkelige verden, hvor det ikke går sådan som i de gamle sagn. Det er meget muligt, at den pukkelryggede dreng kan dræbe dragen og vinde prinsessen, men prinsessen svigter ham alligevel til fordel for en, der ikke er pukkelrygget.

Romanen omhandler Morten og Johanne, deres ungdomsforelskelse og den første tid i ægteskabet. I begyndelsen giver de sig hen til hinanden og er næsten drømmeagtigt lykkelige, men lykken smuldrer gradvist for dem. Johanne begynder at væmmes ved det tomme hjem, hun bliver usikker over for Morten, hans arbejde og hans venner, og Morten forstår ikke hendes ulykke. Hun føler sig overset og indelukket, de prøver at tage på landet en tid med Johannes søster Jutta, men det hjælper ikke.Tvivlen og den brudte tillid kommer imellem Morten og Johanne, når de forsøger at få ægteskabet til at hænge sammen. De forelsker sig begge i andre, først Johanne og siden Morten i søsteren Jutta. Mortens forførelse af Jutta er underligt forkrampet, fordi det svigt og den hårdhed, han oplever fra Johanne, hele tiden er en del af deres samtale. Morten føler sig snydt for kærlighed og vil elskes af Jutta, han vil hævne sig, måske også såre Johanne bevidst.I slutscenen sidder Johanne og Morten sammen til Juttas bryllup, som Morten ellers er blevet forment adgang til. Stemningen er anspændt, der er ingen konfrontation, udveksling eller forløsning, men parterne forbliver i hinandens selskab i kirken og bliver ved med, ved deres blotte tilstedeværelse i hinandens liv, at stå i vejen og skygge for hinanden. Teksten er rig på sansninger, detaljer og beskrivelser, både af selskaber, af de unge menneskers spøgefulde leg med hinanden før de bliver gift, af deres tøj, af lyset, men også af de følelser, som Johanne og Morten gennemspiller i deres forhold til hinanden. Der optræder forskellige typer af tekst i romanen, eksempelvis udskrevet dialog og komprimerede handlingsforløb. Oftest har teksten Johannes synsvinkel, somme tider Mortens og andre gange antager fortællerstemmen en mere observerende ydre karakter. Endvidere bryder teksten i enkelte kapitler med sin tredjepersonsfortælling og lader et Johanne-jeg komme til orde; her er skriften særligt lyrisk og billedrige. Denne fremstilling varierer udtrykket og bidrager til, at relationen mellem Morten og Johanne nuanceres og ses fra mange forskellige vinkler. ***Ingeborg og Viggo Stuckenberg skrev romanen "Fagre ord" i fællesskab. Litteraturhistoriske undersøgelser viser, at det var Ingeborg Stuckenberg, der stod for omkring to tredjedele af bogen, men alligevel udkom den under Viggo Stuckenbergs navn. Den blev rost af anmelderne, og ironisk nok blev den kaldt den mest mandige af Viggo Stuckenbergs bøger.

Den lille brevroman "Gylden Ungdom" skildrer et forelsket par, der trodser tidens normer og ser stort på en graviditet i utide - for de flytter bare sammen uden at tage sig af, hvad folk mener. Brevromanen bygger angivelig på Viggo og Ingeborg Stuckenbergs korrespondance i forlovelsestiden.

Som lyriker debuterer Stuckenberg i 1886 med Digte, hvor de nyromantiske toner mødes med radikalismens gudsfornægtelse. Bogen indeholder en suite politiske digte vendt mod Estrups provisorier, og Christiansborgs brand ses, ikke under Herman Bangs impressionistiske optik, men som en national apokalypse. Stuckenberg hylder i stedet den enkelte, der skal rejse sig ved egen hjælp. Gud skal ikke anråbes i himlen, men i selvet: „du har Gud i dit Kød, du har Gud i dit Blod,/ i din Arm, i din Røst, i dit knejsende Mod“, hedder det med besværgende vitalisme i „Resultater“, skrevet til Studentersamfundet, hvor også efteråret og vinterens „ægte, kolde Død“ skal styrke digter-jegets trods:Jeg har ej Brug for disse Tankeguderi Lampeos og filosofisk Skrud! –den friske Sne mig Livets Pragt bebuder,og Livet og dets Pulsslag er min Gud!(Dansk Litteraturs Historie)

"Proletardrengens læreår", der udkom i 1911, giver et levende og rystende billede af forholdene i Københavns værste slumkvarter, Adelgade-Borgergade-kvarteret, i tiden før første verdenskrig. Børn voksede op mellem ludere og lommetyve, og druk og vold var dagligdag for mange. Forfatternavnet C. Staun er et pseudonym.

Edvard Søderbergs "Hypatia - Det nye samfund i Regnegade" fra 1905 er en satirisk og ganske festlig skildring af en lille gruppe mænds besværlige forsøg på at oprette et anarko-kommunistisk kollektiv i Store Regnegade. Bortset fra at kollektivisterne går med knækflip og lorgnetter, siger De til hinanden, taler boglærd og omstændeligt og ryger cigarer, kunne en stor del af kontroverserne - såsom hvem der tager først af sardindåsen eller bruger for meget smør på brødet - såmænd godt være hentet fra et kollektiv halvfjerds år senere.

Christian Wilster er i dag mest kendt for sine oversættelser af Iliaden pg Odysseen, men han var også selv en habil digter.Hans vers om bondeknøsen Hans, der havde været udenlands, var kendt af de fleste, ligesom hans vers om forholdene før Holberg:Hver Mand, som med Kløgt gik i Lærdom til Bund, Latin paa Papiret kun malte. Med Fruerne Fransk, og Tysk med sin Hund, Og Dansk med sin Tjener han talte. ***Men der er også andre af hans digte, der kan fortjente at blive læst - stemningsfulde natur- og kærlighedsdigte og ikke mindst det oprørske digt om manden, der blev fredløs, fordi han af sult havde stjålet et lam: "Den undvegne"

Flugten til Amerika, digt af Christian Winther, første gang trykt i Nogle Digte (1835). Digtet er som selvstændig udgivelse (1900)... blevet en af den danske børnelitteraturs klassikere.Det handler om Peter, som i vrede vil flygte til Amerika, hvor der vokser "Konfektrosiner og Mandler" på træerne, og hvor det "regner med Limonade". Det ender dog med, at moderen kalder ham og hans lillebror ind fra gaden, og Peter drukner sin sorg "paa Bunden af Sagosuppen".

I "Fra min Bitte-tid" fortæller Jeppe Aakjær om sine første år, om at være hyrdedreng og blive sendt ud at tjene, om skolen og om at læse. Jeppe Aakjær fortæller også om sin slægt og sin egn, så vi får en hel kulturhistorisk beskrivelse af livet på landet i det nittende århundrede.