Bøger udgivet af Arne Herløv Petersen

I Stadier paa Livets Vei. Studier af Forskjellige (1845) tænker Kierkegaard nærmere over begrebet eksperiment. Stadierne rummer forfatterskabets længste fiktionstekst, romanen „Skyldig?“ – „Ikke-Skyldig?“, som handler om endnu en brudt forlovelse. Efter selve romanen henvender den pseudonyme forfatter, Frater Taciturnus, sig direkte til sin læser i en „Skrivelse til Læseren“. Her præsenterer Taciturnus ikke bare en filosofisk analyse af den triste forlovelseshistorie, man lige har læst, men reflekterer også over, hvordan man skal bære sig ad med at fremstille en så kedelig forlovelse i et litterært værk. Det kan ifølge Taciturnus kun gøres i eksperimentets form. For Taciturnus er eksperimentet altså ikke bare en psykologisk praksis, men først og fremmest en litterær form, der gør det muligt at forstå den menneskelige eksistens: „Dette har jeg bragt mig til Bevidsthed ved at danne den Lidelseshistorie, jeg har udført som et Experiment.“(Dansk Litteraturs Historie)"Adskilligt om Ægteskabet"Denne del er skrevet af pseudonymet Assessor Vilhelm, hvor han argumenterer for ægteskabets berettigelse. Han tager udgangspunkt i tilværelsens alvor og argumenterer for sammenhængen mellem teori og praksis. Ægteskabet bør bære en videreførelse af forelskelsen, men for at dette kan lykkes må der træde et nyt moment til, nemlig Beslutningen. Sympatien og Pligten vil derefter opstå, hvilket vil gøre livet rigere, samt at man vil kunne opleve kvinden i hendes skønneste skikkelse der er muligt for hende, nemlig som moder. Hans udgangspunkt er altså også etisk. I et ægteskab ændrer forholdet mellem mand og kvinde sig fra at være noget forbigående til noget vedvarende og fra noget individuelt til noget alment. I løbet af denne del af bogen bliver de tidligere argumenter fra In Vino Veritas imødegået og forsøgt modbevist.Men vil man undgå ægteskabet må dette også blive gjort med Beslutningen som moment, og man må derfor være klar på at træde ud i lidelsen. Dette er hvad Undtagelsen gør og Undtagelsen viser sig pludselig at være ganske interessant for Kierkegaard, da dette netop afspejler ham. Generelt er dette afsnit i bogen ganske kort og leder i høj grad over til bogens tredje del, der netop handler om Undtagelsen.(Wikipedia)

Med Gjæring-Afklaring (1902) gjorde Jakob Knudsen et ambitiøst forsøg på at sammenskrive en naturalistisk-realistisk erkendelse af livets sammenhæng med sin kristne overbevisning – en anskuelse af tilværelsen som styret af rent naturlige, ikke-religiøse lovmæssigheder, men dog samtidig båret af guddommelige kræfter. Umiddelbart er det en realistisk, selvbiografisk præget roman, der inddrager faktiske begivenheder fra samtiden og historiske personer som Grundtvig og Georg Brandes. Men under den realistiske overflade udfoldes en højt reflekteret symbolik, der omhandler tilværelsens grundlæggende meningsløshed eller meningsfylde.I lighed med Jakob Knudsen har romanens hovedperson Karl Wintrup haft en grundtvigsk opvækst. Han har fået hjemmeundervisning hos sin onkel, den grundtvigske præst Jørgen Nordbye, hvis børn også har været hans legekammerater. Gennem deres lege dramatiserer børnene det univers af myter og fortællinger, som undervisningen indvier dem i – „enhver Handling, enhver lille Bevægelse i deres Lege betød noget andet og mere end det, den i Virkeligheden var“. Uden for denne ordnede og meningsfuldt tolkede verden befinder sig det kaotiske og meningsløse. I romanens symbolske landskab er disse kaosmagter knyttet til fjorden nær børnenes hjem. Her må børnene ikke lege, og den er derfor aldrig blevet dækket ind og tolket gennem legenes univers. I romanens begyndelse vover Karl sig en vinterdag ned til fjorden og føler sig gennemisnet af angst – ikke fordi han befinder sig i en konkret fare, men over fjordens fremmedhed og ligegyldighed: „Hvor saae det dog hjerteløst ud, dette hvide og hvidblaa, blaalige og mørkeblaa til alle Sider. Og Isens hvide, endeløse Flade – een Ligegyldighed, een uendelig Ligegyldighed for ham og alt, hvad der kom ham ved

Romanen Gjentagelsen. Et Forsøg i den experimenterende Psychologi udkom den samme dag som Frygt og Bæven og nærmer sig det samme problem fra et lidt andet udgangspunkt. Hvad gentagelsesbegrebet mere præcist går ud på, er det imidlertid svært at få hold på i romanen, for den er ifølge forfatterpseudonymet Constantin Constantius skrevet sådan, at kætterne ikke kan forstå den. Romanen vrimler med mere eller mindre parodiske forestillinger og fortællinger om gentagelsen, så det er svært at se, hvad der bliver sagt i spøg, og hvad der er alvor. Der er dog formentlig et holdepunkt i romanens bærende modstilling mellem erindring og gentagelse – to ord, der her ikke skal forstås i gængs forstand, men snarere mere generelt som to strategier, som man kan bruge til at modarbejde meningsløshedens smilende ansigt: „Naar man ikke har Erindringens eller Gjentagelsens Kategori, saa opløser hele Livet sig i en tom og indholdsløs Larmen.“Begrebet erindring har her meget lidt at gøre med at huske sit tidligere liv; det handler snarere om at konstruere en totaloverskuelse ved at føre sit konkrete liv tilbage til et bagvedliggende værdigrundlag. At erindre vil i denne sammenhæng sige at give verden mening ved at få den til at passe til en forudgiven, stabil målestok. Ifølge Kierkegaard er denne måde at skabe mening på blevet et problem i den moderne verden, hvor man må klare sig uden faste værdimålestokke. Nietzsche talte om, at Gud er død; Kierkegaard bruger i stedet et teologisk begreb og taler om, at den eksisterendes konkrete liv er blevet syndigt, og det vil sige adsplittet, uigennemsigtigt og meningsløst.Gentagelsen må forstås som et forsøg på at skabe mening på de vanskelige betingelser efter syndefaldet. Den tager udgangspunkt i et stykke konkret menneskeliv, som overhovedet ikke kan gøres gennemsigtigt og meningsfuldt – og skaber en helt ny mening ud af det. Det enkelte menneske kan vel at mærke ikke skabe den slags totaloverskuelse på egen hånd, det er snarere noget, der melder sig som en nådegave i kraft af det absurde.(Dansk Litteraturs Historie)

Thøger Larsens digtsamling "Til Danmark" fra 1920 indeholder digte omkring genforeningen, digte til Thøger Larsens hustru, forfatterkolleger Sophus Claussen, Jeppe Aakjær og Jakob Knudsen og andre, en oversættelse af det oldgræske "Stjernernes kamp" og digte i Thøger Larsens særprægede og storladne stil som "Høstnat" og "Vintersolhverv".

I den samling af fortællinger og små digte, der udgør Udenfor Rangklasserne, er hovedskikkelsen fribytteren Hans Peter Egskov, tjener, sjover, forfører, marskandiser og ægtemand med børn uden for nummer. Forfatteren introducerer ham allerede i Cirkler, hvor han dukker op i Hamburg som potentiel USA-emigrant. For om en sådan er der tale. Igennem hans rablende monologer får læseren – ja lytteren, for fortællingerne bør læses op – indtryk af en stolt og ærlig mand, nok svag i koderne og kønnet med den evindelige bajer i hånden, men også et følsomt gemyt, der i kraft af charme, selvtillid og lækkert hår får verden med sig. Den metamorfose, han undergår, følges fra ungdommens år som tjener for diverse herskaber, fra den gribende oplevelse, da han som borger og ægtemand mister et af sine børn, til han falder til ro i et af byens finere kvarterer med en stor marskandiserforretning i bunden af ejendommen. Hans opofrende og solidariske hustru er en af forudsætningerne for hans eksistentielle forvandling. Hun bærer oppe, hvor han falder ned. Hans Peter Egskov ender, i et tillæg til fortællingerne, trykt i Tilskueren i år 1900, med at blive en gudfrygtig evangelisk mand, der, på den hårde måde, har lært at tro på menneskers generøsitet og evne til tilgivelse.Fortællinger som Udenfor Rangklasserne og Kresjan Vesterbro med diverse forhutlede tilliggender af tekster er mærkelige, rørende, lystige, lattervækkende, præcise og vagabonderende, men også groteske på en anden vis, fordi de ikke er organisk bundne i forfatterens karakter, men sprunget af hans fantasi og nysgerrighed på livets vegne. En form for laboratorieforsøg, hvor diverse eksistenser puttes i forfatterens sproglige trykkoger. Uden romantisk idealitet er de heller ikke, selv om de synes skrevet uden filter på virkelighedens vegne.(Dansk Litteraturs Historie)

Thøger Larsens digtsamling "Slægternes træ" fra 1914 indeholder nogle af hans mest kendte og elskede digte, som "Nornen Verdandes Vækstsang" med linjerne:Du søger fortvivlet med Nuets Glødat tænde en Stund, der fòr.En eneste Stund. Din Fader er død.Din Moder er under Jord.Du føler, hvor Livsflammen Aar for Aarforbrænder dit Hjerte til Kul ...hører den hylende Træk, der gaargennem Livsgaadens Nøglehul.Vær glad, om du møder et vissent Skæri Drømme fra Barndoms Vaar.En Naadens Søvn. Din Fader er nær.Din Moder i Køkkenet gaar.og fædrelandssangen:Danmark nu blunder den lyse Natbagved din Seng, naar du sover.Gøgen kukker i Skov og Krat,Vesterhavet og Kattegatsynger, imens det dugger,sagte som Sang ved Vugger."Slægternes træ" indeholder også Thøger Larsens gendigtning af de oldnordiske kvad Vølvens Spådom og Odins Ravnegalder.

Sind (1903) er en voldsom bog om en bondeslægts fanatisme, selvtægt og retfærdighedssøgen indtil det vanvittige. (Store Danske Encyklopædi)

Thøger Larsens digtsamling "Vejr og vinger" fra 1923 rummer blandt andet en stor digtsuite om årstidernes gang, deriblandt den kendte og elskede sang "Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig."

Frygt og Bæven er et filosofisk værk af Søren Kierkegaard, udgivet 16. oktober 1843 under pseudonymet Johannes de Silentio. Titlen er tilsyneladende en henvisning til Paulus' Brev til Filipperne 2:12: "...ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven."Værket begynder med en grublen over Abrahams troskab da han af Gud blev beordret til at ofre sin søn Isak, som det fortælles i første Mosebog kapitel 22. Derefter følger "Problemata", som tager fat på tre specifikke filosofiske spørgsmål, som er fremhævet fra historien om Abrahams offer: Er der en teleologisk ophævelse af det etiske? (Kan det, at Abrahams hensigt var at ofre Isak betragtes som "godt" selvom menneskeofringer er etisk uacceptable?) Er der en absolut pligt overfor Gud? Var det etisk forsvarligt for Abraham at have skjult sin hensigt for Sara, Eleazar og Isak?I Frygt og Bæven introducerer Kierkegaard "Den tragiske helt" og stiller denne i kontrast til "Troens ridder". Begge tilsidesætter egne ønsker i en højere sags tjeneste. Den tragiske helt ved at ofre sin søn for et højere gode, eksempelvis folkets ve og vel, derved tilsidesætter han en etisk fordring til fordel for en større af slagsen. Troens ridder ofrer sin søn på Guds befaling og tilsidesætter et etisk krav (kærlighed og omsorg for sønnen) til fordel for et højere mål der ligger uden for etikkens rammer (teleolgisk suspension af det etiske), nemlig religiøsiteten.Troens ridder resignerer ikke alene på alting, men stoler også på at han vil få det tilbage, hans tro baseret på "det absurdes styrke". For Kierkegaard (eller i det mindste Johannes de Silentio), er uendelig resignation let, men troen bunder i troen på det absurde. For Abraham blev denne tro på det absurde fundet i Abrahams tro på at Gud ikke ville lade ofringen af Isak ske, eller at Isak ville blive bragt tilbage fra de døde. Kierkegaards mening er, at det der adskiller Abraham fra at være en dræber er hans tro. (I slutningen af første Mosebogs 22 historie stopper Gud Abraham i sidste øjeblik. En vædder dukker op, hvilket Abraham tager som et tegn fra Gud, og han ofrer vædderen i stedet for Isak.)(Wikipedia)

"Søndengalm" er en samling digte, der er skrevet under et ophold på San Cataldo ved Amalfikysten og Sicilien.

Tre korte artikler af Thøger Larsen fra 1914, "Folkelighed og stil", "Kunst og virkelighed" og "Naturen og salmerne".

Kaalund var fri for skole og principper, og alle vegne elskede han det oprindelige; derfor førte hans ungdoms higen ham mod oldtidslivet, i sin manddoms dage søgte han til bunds i menneskelivet, og altid fandt han sin trøst i naturen. Han var efterårets sanger; foråret, følte han, gjorde ham til en umandig drømmer, og derfor lå det erotiske også fjernt fra ham; høsten derimod vakte hans eftertanke. Af al magt søgte han gennem ihærdigt arbejde at forme sin egen personlighed i overensstemmelse med sin digtning. Det højeste, han ville nå, var "Klarhed i Sindet, Renhed, Sjælefred, Mod til at lide, Kraft til at undvære". I hans etiske livsanskuelse er der mandig tro på livets højere magter, mild alvor og stor sundhed.(Wikipedia)

Med Gjæring-Afklaring (1902) gjorde Jakob Knudsen et ambitiøst forsøg på at sammenskrive en naturalistisk-realistisk erkendelse af livets sammenhæng med sin kristne overbevisning – en anskuelse af tilværelsen som styret af rent naturlige, ikke-religiøse lovmæssigheder, men dog samtidig båret af guddommelige kræfter. Umiddelbart er det en realistisk, selvbiografisk præget roman, der inddrager faktiske begivenheder fra samtiden og historiske personer som Grundtvig og Georg Brandes. Men under den realistiske overflade udfoldes en højt reflekteret symbolik, der omhandler tilværelsens grundlæggende meningsløshed eller meningsfylde...Karl lever sig nærmere ind i en sådan moderne og ikke-religiøs livsfølelse, da han rejser til København for at studere. I de naturalistiske kredse, hvor han færdes, deles man om den anskuelse, at livet ikke har nogen anden mening end sig selv. Det omgives ikke af en religiøs horisont, og der skjuler sig ingen mening bag ved eller over livet. Imidlertid viser det sig, at denne anskuelse kan udlægges i forskellige retninger.I en lav og vulgær form for naturalisme bruges påstanden om livets meningsløshed som en begrundelse for at udfylde den absurde tilværelse med tilfældige og ligegyldige nydelser. Denne muntre nihilisme bryder dog sammen under alvorlige eksistentielle kriser, og bag dens blaserte overflade afsløres et større krav om mening, end dens dyrkere har villet være vedkende sig. En ganske anden konsekvens drages i den høje og forædlede form for naturalisme, der repræsenteres af Rebekka Woltersien, en ung kvinde fra det københavnske bourgeoisi. Hun kommer modsat til den konklusion, at når livet ikke rummer anden mening end sig selv, så bør livet sandelig også forme sig overordentligt meningsfuldt. Når det om Rebekka hedder, at hun er „særdeles irreligiøs“ betyder det derfor ikke, at hun står uden for en religiøs forventning. Blot er denne religiøse forventning hos hende rettet mod den nærværende tilværelse, og hendes livsfølelse er således et eksempel på „vildfarende Idealitet“. Da hun og Karl forelsker sig i hinanden, oplever hun derfor også resterne af hans gudstro som en rival: „Nej, Karl – jeg vil ikke dele – jeg vil være Din – Din Gud, og Du skal være min Gud. Hér skal være Himmerig og ingen andre Steder! —“(Dansk Litteraturs Historie)

Klassikerstatus opnåede Kaalund med Fabler for Børn (1845). Forbilledet var Hamburgerpræsten J.W. Heys to samlinger Fabeln für Kinder med tegninger af Otto Speckter (1833 og 1837). Chr. Winther oversatte begge samlinger (1834 og 1838). Deres forlægger, P.G. Philipsen, opfordrede da Kaalund til at skabe et dansk sidestykke; tegningerne udførtes af Kaalunds slægtning og ven J.Th. Lundbye. De tyske fabler er alle præget af mild humor og glad fortrøstning ligesom Kaalunds "Vogterdrengen" (der blev herremand) og "Skraldemandshesten" (der løskøbes af sin fordums herre). Fablerne ejer et spillende dansk lune. Helt uden sidestykke hos Hey er de tragiske fabler "Den dræbte And", "Hunden ved Stranden" og "Bjørnen". I et digt fra 1878 udtrykte Kaalund, at den, som sløv eller grusom volder dyr lidelse, fortjener ikke rang af menneske.(Store Danske Encyklopædi)

"Trækfuglevej" udkom i 1927, året før Thøger Larsens tidlige død. Bogen indeholder nitten digte og syv fortællingerne. Særligt kan fremhæves digtet "Trækfuglesang" og fortællingen "Det gennemborede bjerg".

Thøger Larsens eneste roman, "Frejas rok", der først udkom efter hans død i 1928, vidner om forfatterens store historiske viden. Den kan ses som at forsøg på at skrive sig ind i en dialog med vikingetidens asatro gennem beretningen om Vagn, der drager sydpå. "Frejas rok" er det gamle navn for de tre stjerner, der udgør Orions bælte.

"Svig og List" (1909) hedder betegnende Christian Engelstoft hovedværk Han har her fundet frem til sit egentlige stof: Skildring af den fattige og mest forthutlede del af underklassen, proletaren i fattigkasernen, med sulten hængende som en ulv i halsen, døvende sig med drik. Alle drifter ses i uhæmmet udfoldelse, ingen pynt.- Cai M. Woel i "Dansk litteraturhistorie 1900-1950"

Olga Eggers (1875-1945) udviklede sig fra aktiv socialdemokrat og kvindesagskvinde, der kæmpede for fri abort, til rabiat nazist, der ville henvise kvinden til børn, kirke og køkken, og skrev antisemitiske propagandaartikler. Den tidlige roman "Af en ensoms optegnelser" handler om en sangerinde, der arbejder for at skabe sig en international karriere. Men bogen peger for så vidt frem mod Eggers senere holdninger, derved at hendes liv ender i ensomhed og erkendelse af, at hendes mor, der var begrænset til hjemmet, levede et rigere liv end hun selv.

Elleve af Edgar Allan Poes skræmmende og tankevækkende noveller, oversat af Otto Rung. Her finder vi blandt andre "Guldbillen", "Den røde Døds maske", "Dobbeltmordene i Rue Morgue" og "Gennem malstrømmen".

Otto Rung oversatte Edgar Allan Poes noveller, og i hans egne noveller genfinder man noget af tonen fra Poe eller Hawthorne, sammen med en klang af Kipling og HG Wells. Sproget kan virke gammeldags, replikkerne lange og kunstfærdige, men der er større energi og vingefang over historierne end i det meste af det, man ser hos nyere forfattere. Her møder vi en tragisk helt og flykonstruktør, en kynisk børshaj, et spiritistisk medium, en molebygger, en kirurg og et land, der skulle være et paradis, men er blevet et totalitært helvede.

"Den der betaler" samler seks af Otto Rungs meget forskellige noveller. Der er en alternativ spøgelseshistorie, et par humoristiske fortællinger og ikke mindst "Fru Morland" om en gådefuld dansk kvinde på et passagerskib i troperne. Det er en novelle, der kunne have været skrevet af Kipling eller Somerset Maugham.

"Hvem er vi?" er et udvalg af Jørgen Nielsens avisartikler, der bl.a. fortæller om barndomserindringer, diskuterer litteratur eller beskæftiger sig med moral, historie og psykologi,

I romanen "Sidste kamp" (1904) skildrer Otto Rung "et søskendepars kamp for at holde familien oppe, kampen mod det, der skal komme: Underklassens voksende magt og indflydelse, de er børn af et både åndeligt og økonomisk fallitbo". Romanen kan i dag læses for tidsbilledets skyld, og den har også et socialt sigte.(Woel: Dansk litteraturhistorie 1900-1950)

Et tiår efter udgivelsen af Tempeltjenere breder Gyrithe Lemche det østsjællandske perspektiv endnu længere ud og tilbage i de kulturhistoriske fortællinger om Strømmen (1-4, 1929-1932), fra Roskilde Fjord til Øresund, hvor vandmøllebyggeriet havde sin storhedstid, fra munkene byggede de første i 1200-tallet og frem til industrialiseringen. Som i Edwardsgave er der tale om virksomhedshistorie, i de sidste bind til dels om familiehistorie. Men det er også billeddigtning over en sjællandsk natur, hvor det voldsomt strømmende vand får symbolsk betydning som en livskraft, der som anden drift hos Lemche altid er voldsomt truende.Fortællingerne omkring strømmen er som den selv bestemt af hævn, som om det strømmende vand stadig truer med at vende sig mod alle de virksomme mennesker, der flittige og bjergsomme dæmmer op for den med møller og sluser. I hævnen og hadet er lidenskaben fordrejet og viser sit mest destruktive ansigt, og dette ansigt kommer ofte til syne som den mørke fremmede, hittebarnet, den prostituerede taterkvinde. Både vandet og seksualitetens strømmende kraft skal omgås varsomt, og det er et dårligt varsel for ægteskabet, når kvinden ingen skam føler ved at have hengivet sig til sin forlovede inden giftermålet: „Dit Brudekammer være Dig et helligt Sted, min Søn, og naar Du favner Din Brud, da kom i Hu, at det sker for Herrens Aasyn“, lyder faderens manende og næsten truende formaning til sin søn i sidste bind, Bækkestrand (1932), hvor sønnen er faldet for en sanselig og forlystelsessyg kvinde; men er det sønnens skam eller hans hustrus skamløshed, der underminerer forholdet? Igen taler fortællingen for arbejdet og afsavnet mod nydelse og forbrug, men de negative kræfter er samtidig dem, der skaber plottet, og de store lidenskaber følges med fascination, som strømmen, der også er den potentielle giver af liv og brød. Den protestantiske moral og den vitalistiske hyldest til strømmen, der går fra hav til hav, indgår i et særpræget samarbejde i den ofte melodramatiske fortælling om møllebyggeri, kobbersmedning og papirudvinding tæt på den mest frådende galskab.(Dansk Litteraturs Historie)

"Hjertets uro" fra 1933 er Martin Jensens første digte - en ung mands tanker om livet og døden, om venskab og kærlighed, om religionen og opgøret med den.

Otto Rung var fascineret af Mellemøsten. Hans roman "Den store karavane" fra 1914 foregår i Egypten og alle otte novelleri samlingen "Den røde halvmåne" fra 1923 har motiver fra Egypten og Mellemøsten. Disse noveller giver et enestående indblik i disse lande i brydningstiden omkring det osmanniske riges sammenbrud og den arabiske nationalismes opståen. Hvis man vil vide noget om baggrunden for det, der sker i Mellemøstens lande i dag, er Rungs noveller ikke det dårligste sted, man kan begynde.

Mogens Friis var nitten år, nybagt student og forelsket. Han skrev digte. Allerede som syttenårig var han debuteret i Vild Hvede, der de sidste to år havde bragt en halv snes af hans digte. Han var lovende og talentfuld. Og så var han frihedskæmper. Nu, i maj 1945, kunne alle se, at krigen snart var forbi. Så kunne livet begynde. Men for Mogens Friis endte livet. To dage før befrielsen kom han i ildkamp med Hipofolk, blev skudt ned og dræbt. Her er et udvalg af de digte, han nåede at skrive.

Olga Eggers (1875-1945) udviklede sig fra aktiv socialdemokrat og kvindesagskvinde, der kæmpede for fri abort, til rabiat nazist, der ville henvise kvinden til børn, kirke og køkken, og skrev antisemitiske propagandaartikler. Bogen "Penge" udkom i 1905 under navnet Olga Eggers Rosenberg og handler om pengesorger i ægteskabet. Olga Eggers blev kort efter skilt fra sin mand.

I en kriminalistisk intrige med det indre Københavns snurrige originaler og gullaschtidens spekulanter som agerende står Flora Fagerlin, fuglehandlerens purunge datter, centralt – forelsket skildret af forfatteren.(Jørgen Knudsen)"Hvilket ypperligt værk! Dybt og smukt” (Georg Brandes)

Ballade paa Nytorv er henlagt til midten af 1700-tallet og handler om en ung præst, der forelsker sig i arrestforvarerens unge kone med en lidenskab, der først koster ham fornuften, siden livet.