Bøger udgivet af Arne Herløv Petersen

I 1962 er Pelle nitten år og studerer historie. Han er politisk aktiv i SF og deltager i en demonstration mod Moralsk Oprustning. Han går til fester og er med i en fast sammentømret vennekreds. Og så har han det store problem, at han endnu ikke har været sammen med en pige - men det kommer han så til.

Den eventyrlystne Arne sætter sine studier på standby og køber skibet Dania sammen med Mogens Amdi Petersen og en række andre unge mennesker der vil ud i verden og eksperimentere med alternative levemåder. De storslåede planer slår fejl, men den lille besætning får da krydset Den Engelske Kanal og prøvet det hårde sømandsliv samt slidt for smør på brødet i en række nordeuropæiske havne. Arne forelsker sig i den karismatiske og originale, men ombejlede pige Tulte, og følger hende og hele hendes dyreflok til Middelhavet. Men hun vil ikke binde sig til Arne og fører sig til hans fortrydelse frem med stadig nye og flere elskere. 1960’erne nærmer sig sin kulmination i sex, stoffer, musik og oprør.

I 1967 er Pelle i gang med studierne. Der er krig i Mellemøsten, og København fylder 800 år. Der er flower power og rockmusik og hippier. Men først og fremmest møder Pelle den sære Tulte, der bor med et helt manageri af dyr og tilbedere i en kvistlejlighed i Nansensgade. Det er en flimrende og kaotisk tid, der skildres, så derfor er bogen formet som et filmmanuskript i 100 korte scener.

Kaj Munk havde i trediverne nærmet sig til fascismen, men efterhånden vendte han sig mere og mere mod nazismen. Under besættelsen skrev han sange, der kaldte til modstand, og hans sidste prædiken i Vedersø kirke var ikke til at tage fejl af. Derfor myrdede tyskerne ham 4. januar 1944. Men hans sange og prædikener spredte ud over hele landet som illegale skrifter og inspirerede til aktiv modstand.

Morten Nielsen (1922-44) var født i Aalborg som søn af overlærerne EjnarNielsen og Gerda Lebrecht og døbt Karl Bent Lebrecht Nielsen. Morten blev hankaldt fra barnsben, og som voksen fik han det også skrevet på sin navneattest.Han blev student fra Aalborg Katedralskole i 1940 og drog umiddelbart efter tilKøbenhavn for at studere almindelig og sammenlignende litteraturhistorie veduniversitetet. Litterære ambitioner havde han ganske tidligt, og han arbejdedeflittigt og målrettet på at indfri dem. I 1937 debuterede han som digter i Gymnasiastbladet,og i løbet af gymnasieårene fik han flere digte trykt i Vild Hvede,tidens førende lyriktidsskrift. Han leverede digte til Politikens og Social-Demokratenstillæg og journalistiske artikler og teateranmeldelser til AalborgStiftstidende. I 1942 gik han aktivt ind i modstandskampen, først sommedarbejder ved det illegale blad Frihedsstøtten, senere som kurér fortransportgruppen Speditøren, der blandt andet smuglede flygtninge til Sverige.Den udslagsgivende anfægtelse var for ham, ligesom for mange andre studerende,Danmarks underskrivelse af Antikominternpagten den 25. november 1941. Medpagten bandt Danmark sig til et løfte om at bekæmpe Kommunistisk Internationaleog til en aftale om en senere fordeling af de kommunistisk ledede lande imellempagtlandene. Med i pagten var ikke blot Tyskland, Italien og Japan, men også enrække andre fascistisk ledede lande (Ungarn, Spanien, Rumænien og Slovakiet),til hvis selskab Danmark nu havde sluttet sig.Portrætfoto af Morten Nielsen med fast blik og tidstypiskfrisure. Som person og som digter blev han et samlingspunkt og et forbilledefor mange danske digtere, både mens han var i live og efter sin d Læs mereAf omfang er forfatterskabet begrænset. Debutsamlingen Krigere udenVaaben udkom i efteråret 1943, stort set samtidig med at også Ole Sarvigdebuterede. I 1945 udgav Paul la Cour et bind af hans Efterladte Digte,som senere er blevet slået sammen med debutsamlingen og suppleret medyderligere 12 digte. I 1962 udkom brevsamlingen Breve til en ven, og i1966 den lidt større Breve fra Morten Nielsen. Til sin ven Morten rugeudtrykte Morten Nielsen betænkelighed ved debutsamlingens titel: „Det er enfarlig Titel ved jeg nok – demilitariserede Landsoldater og den Slags – men dendækker noget saa væsentligt i Bogen, at jeg løber Risikoen for at blivemistænkt for Konjunkturforf atteri“. Så bogstaveligt skulle titlen altså ikkeforstås; den er metaforisk, som det også fremgår af samlingens indledningsdigt,„Riget af Tusind Aar“, hvori udtrykket er indeholdt. Digtet skildrer vanviddetsudbrud hos en jævnaldrende, der bringer bud fra Jesus om, at tusindårsrigetstår for døren. På dette tidspunkt, hvor ikke så få opfattede Det Tredje Rigesom det frembrydende tusindårsrige, var tanken ikke ualmindelig eller udprægetpsykotisk. Forløbet bliver skildret af en udenforstående, som i tredje strofestår frem og præsenterer sig som del af et kollektiv:Vi andre blev hadske og blege– Mænd paa atten Aar,Krigere uden VaabenOg saarede uden Saar.Strofen fastslår, at den sindssyge og de ikke-sindssyge betragtere reagererpå samme vilkår, men gør det forskelligt: Den ene bliver psykotisk, mens deandre fatter et passivt og udtryksløst had. Psykosen er altså eksogen; den erforårsaget af forhold, som også de andre lever under, og over for hvilke de ersom „krigere uden våben“ – forsvarsløse og sårbare. Om dette fælles vilkårkredser mange af Morten Nielsens digte, der er rige på vi-passager somden ovenstående. Digtene taler dermed på vegne af et fællesskab, som det liggerlige for at forstå som forfatterens generation.Som citatet viser, er Morten Nielsens digtning ikke nybrydende i formelhenseende: „jeg mangler Interesse for Sproget, som Konstruktion, detinteresserer mig kun som Middel“, skrev han i et brev til forældrene i 1940.Der handlede det om litteraturens forrang frem for filologien i hans studierved universitetet, men udsagnet kan også gælde for hans digte, hvori sproget sågodt som udelukkende virker som middel og ikke som materiale. Formen ergennemført – især i digtenes rytmiske forløb, hvor afvigelser i mønstret oftegriber ind og betoner betydningen – men den er ikke eksperimenterende.Alligevel er digtenes lyriske alvor forblevet gribende op gennemefterkrigstiden, hvor den æstetiske interesse ellers gentagne gange har rettetsig mod sproget som konstruktion og ikke som middel. Ikke mindst hans mestfortættede lyriske udtryk, som det ultrakorte digt „Foraarets Horisont“, harfortsat vundet nye beundrere:Verden er vaad og lys –Himlen er tung af Væde . . .Hjertet er tungt af Lykke,Lykkeligt nær ved at græde.„Snart brister alt“, lyder den berømte afslutning på Ivan Malinovskis seneredigt „Myggesang“, der står i Galgenfrist (1958), men i Morten Nielsensfire linjer fastholdes tilstanden på bristepunktet, før regnen og grådenvælder. Digtet er i sig selv komprimeret, ligesom hjertet og himlen er det medderes tyngde af væde og lykke. (Dansk Litteraturs Historie)

Morten Nielsen (1922-1944) er mest kendt for sine digte, men han skrev også prosa. Samlingen indeholder nogle noveller, der oprindelig blev trykt i tidsskriftet "Vild Hvede", og udkast til et filmmanuskript.

Henri Nathansen er mest kendt for skuespillet "Indenfor murene" og sine romaner, men han skrev også digte. Både fædrelandssange, hyldestdigte til Hørup og Pontoppidan, skarpe satiriske vers og stemningsfulde, smukt formede digte, der ofte kommer ind på den dobbelte identitet som dansker og jøde.

"Den blå anemone" er nok det mest kendte og elskede af Kaj Munks digte, men mange kender også sange som "Så sødt som i gamle dage". Her er et lille udvalg af Kaj Munks sange.

"Ingen skal flygte herfra" er den mest omfattende samling af Morten Nielsens digte, der endnu er udkommet. Ud over digtene fra "Krigere uden våben", "Efterladte digte" og de digte, der er medtaget i tidligere samlede udgaver, finder man her digte, der ikke tidligere har været publiceret i bogform.Morten Nielsen, der døde som 22-årig i 1944 ved et vådeskud, står som besættelsestidens vigtigste lyriker, og hans digte om krigen og om kærligheden har været elsket af generationer af lyriklæsere.

Artikler fra 2013 og 2014 - hovedsagelig indlæg på Facebook. Små essays, epistler, klummer eller causerier om at se på små dyr og hvad vi kan lære af historien. Om fysik og lyrik, klima og katte, samfund og sygdom og meget mere. I alt omkring tre hundrede indfald og indspark.

Morten Nielsen skrev mange breve og en del af dem er senere udgivet i to samlinger. Han skrev især til sine forældre og morfar og til venner som Morten Ruge (R. eller M. i brevene), Mogens Krustrup og Halfdan Rasmussen.Forfatterweb skriver:Disse breve efterlader læseren med indtrykket af et nuanceret menneske, hvis livssyn var præget af stor alvor, men også af elementær legesyge og nysgerrighed. Gennem brevene får man indtryk af et rigt menneske. Et menneske der følte en stor taknemmelighed over for livet og menneskene i sit liv på trods af krigens alt for tidlige vielse af ham til grublerier over store problemer, sygdom hos sig selv og sine venner, angst og frygt for ikke at slå til som digter og intellektuel. I sin barndom var han flere gange døden nær i forbindelse med sygdom, men han fjernede sig aldrig fra livet på trods af, at tanker om døden fyldte meget i hans bevidsthed. Han nød foråret, og trods sin unge alder forstod han at nyde den ukrænkelige livsfølelse, som det trods alt giver én at få sit hjerte knust af en pige. Han kunne skrive naivt, men hans forståelse for følelseslivet, og hans mod til at kaste sig ud i livet, kunne have gjort ham til et langt mere erfarent menneske.

Lægen Charles Bovary, der er enkemand, gifter sig med en af sine patienters unge datter, Emma. Emma keder sig i middelklasselivet i provinsen og lever med sine romantiske drømme. Hun finder først en elsker og så en anden og bruger løs af sin mands penge, til hun har ruineret ham, hvorefter hun begår selvmord."Madame Bovary" er et af verdenslitteraturens hovedværker, skrevet med enestående stilkunst.

Arne Herløv Petersens artikler fra perioden 1991-2002. I denne periode ændrede verden karakter tre gange: Gennem computere og internettet, da muren faldt og 11. september. Artiklerne afspejler disse ændringer. Der er tidlige beskrivelser af nettet, overvejelser om den nye verden efter 1989 og 2001 - og så er der rejsebeskrivelser fra Salomonøerne og Madagascar. Artiklerne rykker mere og mere over på Nettet - først på nettidsskrift og blog, senere på Facebook.

Artikler af Arne Herløv Petersen fra perioden 1975-1990. Artiklerne dækker en periode, hvor forfatteren arbejdede som litteratur- og tv-anmelder for Aktuelt og Land og Folk, pludselig blev anholdt, sigtet for at være "påvirkningagent", hvad så end det er, og derefter en periode med mange og lange rejser - som for eksempel til Surinam og Guyana.

Artikler af Arne Herløv Petersen fra han i 1954 som 11-årig blev ansat ved Social-Demokratens børneside Mini-avisen til 1974. I denne periode vandt han Politikens konkurrence om en anmeldelse af fotoudstillingen "Vi Mennesker" i 1958, var et år i USA 1960-61, udgav sin første bog i 1962, var redaktør af Studenterbladet 1963-65, journalist ved Aktuelt og Ritzaus Bureau, sejlede ud i det blå med et gammelt sejlskib og rejste med en gruppe andre unge Jorden rundt 1967-68, før han i 1973 flyttede til Langeland for at leve som oversætter og forfatter.

"Håbet", der udkom i 1946. er en samling af Nordahl Griegs efterladte digte fra tyverne og trediverne. I det første afsnit fra tyverne finder man blandt andet hyldestdigte til Bjørnson, Nansen og Amundsen. Anden del - fra trediverne - er præget af Nordahl Griegs politiske udvikling og den antifascistiske kamp. Her er digte til det kæmpende Spanien og undergrundsbevægelsen i det nazistiske Tyskland og her finder man Griegs store digt "Til ungdommen" - "Kringsat av fiender":Norsk biografisk Leksikon skriver om digtet:"I 1936 skrev han diktet Til ungdommen, ofte kalt Kringsatt av fiender. Dette ble tonesatt av Otto Mortensen i 1952, og slik er det blitt en av Griegs mest kjente tekster. Sangen er brukt som allsang i arbeiderbevegelsen og fredsbevegelsen. Etter attentatene mot regjeringskvartalet og Utøya 22. juli 2011, ble den sunget i begravelser og minnemarkeringer. Sangen ble et symbol på hvordan Norge valgte å svare på angrepet. Noen av AUF-ungdommene som svømte fra Utøya for å redde livet, skal ha sunget Til ungdommen for å klare å holde motet oppe."

Kitty "følger et mønster, der er karakteristisk for Claussens forfatterskab i de første tiår og for halvfemsernes dekadente tematik generelt. Således er helten... splittet mellem to kvindetyper: den erotisk fristende og forførende, der indvier den utålmodige helt i den kødelige, nydelsessyge kærlighed, og den svalt distancerede og uudgrundelige, der stimulerer hans fantasi. Den første, nedværdigede, tilfredsstiller helten sin lyst med, men han lukker hende aldrig for alvor ind i sin formende livsverden. Den sidste, ophøjede, erobrer han gradvist i kraft af sine nyvundne erotiske erfaringer – for dog straks at bryde forbindelsen, så tilegnelsen bliver en anden og dybere, bundet til erindringen om forelskelsens og forventningens forjættende syner. Heltens indre synes at rumme langt rigere og sødere billeder, når den udkårne forvandles til hans sjæls veninde, end når hun er konkret til stede i tiden som et menneske, der kræver hele hans opmærksomhed. " (Dabsk Litteraturs Historie"I slutningen af "Kitty" møder hovedpersonen sin ungdomselskede Kittys veninde og spørger hende ud. Veninden svarer:"Hvis da Kitty havde været saaledes, at De kunde forstaa hende, havde De vel ikke mere brudt Dem om hende.... Jeg synes, at De maatte være taknemlig, fordi De fandt en Kvinde, som passede til Dem, en, som vilde dyrkes, som strittede imod og bestandig maatte vindes.... De var saa forelskede begge to. Men De maa jo huske paa Provinsbyen, hun levede i, og alt det, hun selv tog Hensyn til."

Novellesamlingen "Stille eksistenser" udkom i 1886 og indeholdt oprindelig fire noveller, hvoraf den ene, "Ved vejen", har et omfang som en almindelig roman og allerede samme år også udkom som selvstændig bog. "Ved vejen" foreligger også som e-bog og er derfor ikke med i dette udvalg, der omfatter de tre noveller "Min gamle kammerat", "Enkens søn" og "Hendes højhed". Det aristokratiske miljø i "Hendes højhed" er efter Bangs mening beslægtet med cirkus- og artistmiljøerne i "Excentriske noveller". Fyrsterne lever ligesom artister, virtuoser og tjenere af at fornøje publikum.

Men den stolte arv fremtræder som en arvelig belastning. Hvad forfædrene præsterede i virkeligheden, vil William præstere på scenen, men kommer til kort som skuespiller.I skildringen af heltens barndom byggede Herman Bang på sine egne barndomsoplevelser: Utrygheden ved faderen, hvis manio-depressive psykose længst muligt søges skjult for omverdenen, og en desto stærkere binding til moderen, hvis død af tuberkulose giver William (som den gav Bang) et ulægeligt sår. Hans moderbinding får ham til at falde for meget ældre kvinder; skildringen af et sådant forhold vakte anstød og gav anledning til tiltale og dom for pornografi.***Da "Håbløse slægter" ved Højesteret var dømt usædelig, blev restoplaget beslaglagt. I 1884 udgav Bang en revideret udgave, der kunne passere gennem censuren. I 1905 udkom en tredje udgave med nyt forord af forfatteren.Det er i reglen den reviderede udgave, der er blevet genoptrykt.Den foreliggende e-bogsudgave er den oprindelige, beslaglagte udgave fra 1880.

Vildanden (1884) er det første paradoksale drama, en komedie, som bevæger sig i retning af tragedie, eller måske en tragedie på grænsen til komedie. Det drejer sig om forstillelse og illusioner, sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er sandt, afslører idealistisk forkvakling med tragiske resultater for de uskyldige. Den 'ondartede idealist' Gregers Werle kræver ofre af andre for at få bekræftet sine egne forestillinger.(Store Danske Encyklopædi)

Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige är en roman av Selma Lagerlöf, utgiven i två delar 1906-1907. Romanen var ursprungligen skriven som läsebok i svensk geografi och ingick i serien Läseböcker för Sveriges barndomsskolor. Den handlar om Nils Holgersson, en pojke som blir förvandlad till en pyssling och som på ryggen av en gås får resa genom hela Sverige. Trots att den var tänkt som läsebok i inrikesgeografi har boken översatts till många språk. Boken var även den svenska barnbok som, ända tills Astrid Lindgrens stora succé Pippi Långstrump översatts till flest språk, över 60 stycken.Nils på gåskarlens rygg är en välkänd bild, som ger de flesta associationer till denna bok. Resan började enligt historien 20 mars år 1898 och Nils kom hem till Västra Vemmenhög den 8 november samma år. Gåskarlen heter Mårten och är en vit tamgås som bestämmer sig för att slå följe med de gråa vildgässen, en biologisk märklighet som noterats vid olika tillfällen. Ledargåsen heter Akka, med namn av det lappländska bergsmassivet.

Ludvig Holbergs ’Niels Klims underjordiske rejse’ udkom første gang i 1741 i Leipzig. Forfatteren var anonym og teksten på latin, hvorved Holberg skød en genvej til det dannede europæiske publikum og samtidig sejlede den danske censur agterud.I løbet af få år var romanen oversat til en række europæiske sprog, naturligvis også dansk, hvor der efterhånden er kommet flere oversættelser. Jens Baggesens version fra 1789 er klassikeren, der har stået distancen og blev genudgivet så sent som i 2005....Ved at forvrænge velkendte europæiske samfundsforhold og anskuelser eller se en tilsvarende fornuft (eller mangel på samme) i fiktive kontrastsamfund og gennem ’fremmede’ øjne stimulerer Holberg tvivl og skepsis over for samtidens modeluner og magthavere på en måde, det ville være vanskeligere og farligere at italesætte alt for direkte.Der er drøje hug til de barske forhold for bønderne, »stønnende under et afskyeligt slaveri«, og en hånd til kvinders ligestilling. Der er polemiske udfald mod tidens teologer, hvis højtravende skænderier om Guds attributter ville gøre dem til strafskyldige sindslidende i landet Potu frem for at udstyre dem med doktorhatte og laurbær. Genopdagelsen af religiøs tolerance er det store tværgående oplysningstræk, som Holberg på linje med andre af tidens nytænkere som Bayle, Locke og Voltaire advokerer for i skyggen af århundreders religionskrige, tvang og censur.At tolerere betyder ikke at bifalde, som Montesquieu påpegede, men tolerancen åbner for, at nuancer trænger gennem fordomme, så vi lettere forstår frem for blot at foragte ’det fremmede’. Niels Klim må f.eks. erkende, at i det barbariske land Mardak (næsten et anagram for ’Danmark’), hvor hykleriet råder, er man lige så intolerant som der, hvor han selv kommer fra: »Så gik jeg rødmende derfra, og fra da af har jeg altid agiteret for tolerance og fældet mildere dom over de vildfarne«.(Rune Engelbreth Larsen i Politiken)

Engle blæser paa Trompet, 1937 indeholder fortællinger der virker som episoder fra de to romaner og har som regel et internationalt miljø..toffet er gerne af anekdotisk natur serveret med et vid og en excentricitet i billedsproget der peger på den engelske humorist P. G. Wodehouse som et muligt forbillede(Dansk Biografisk Leksikon)

"Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet". Med disse berømte ord starter novellen "Mogens". Dette anslag i en skønlitterær tekst var for samtiden nyt og moderne, og det er i litteraturhistorien blevet en meget kendt og ofte citeret passus.Mogens" regnes traditionelt for det første naturalistiske værk i dansk litteratur. Stilen er naturalistisk, fordi forfatteren har bestræbt sig på at gengive det, hovedpersonen sanser i sin omverden så fotografisk nøjagtigt som muligt. Men sproget er også suggererende, hvilket inviterer læseren til at drømme med i denne naturoplevelse. (Litteratursiden)En dyb pessimisme gennemsyrer novellen "Pesten i Bergamo" (1882). Massehysteri og massesuggestion fører her til religiøse sadomasochistiske orgier af ondskab og blodrus. Ganske anderledes er novellen "Fru Fønss" fra samme år. Her tegnes billedet af en moden fornem kvinde, der bliver sig sin sanselighed bevidst og med humaniteten og selvbeherskelsen i behold vinder en sen livslykke.I de sidste år af sit liv eksperimenterede Jacobsen med nye kunstneriske udtryksformer. Fortællingen "Der burde have været Roser" fra 1882 er en fantasileg på flere planer, af stor sproglig skønhed, vibrerende mellem ironi, længsel og melankoli, i slægt med træk i europæisk symbolisme. (Store Danske Encyklopædi)

Stoffet er gerne af anekdotisk natur serveret med et vid og en excentricitet i billedsproget der peger på den engelske humorist P. G. Wodehouse som et muligt forbillede. I P.s sidste noveller leger han i mindre grad med ordene, sproget bliver mere fortættet og får derved større kraft..P. var rodløs hele sit liv. Barndommens uberørte idyl som udtrykt i digtet De smaa Børns Smil, oplevelsen af såvel kærligheden som døden og håbet om guddommelig nåde repræsenterede ganske vist for P. muligheden for at overvinde kaos; men endog døden skyede han som en frelsemulighed – til stede hos ham er stedse en skjult frygt for døden som dom. P.s nærmest nihilistiske livssyn var et typisk fænomen hos en række af 30ernes forfattere, men er hos ingen anden i dansk litteratur blevet udtrykt med større desperation og intensitet.(Dansk Biografisk Leksikon)

Ludvigsbakke (1896) foregår på et københavnsk hospital, men handler ligesom Tine om kvindernes erfaringer med det patriarkalske samfunds opløsning. Hovedpersonen Ida Brandt har som Tine pietetsfølelse over for de romantisk-patriarkalske traditioner, som hun husker fra sin barndom på herregården Ludvigsbakke. Romanen handler om hendes kærlighed til Karl von Eichbaum, hvis far ejede gården, mens hun var datter af forvalteren. Nu er deres økonomiske situation byttet om. Karls familie har mistet sine penge, mens Ida har modtaget en større arv. Hun arbejder som sygeplejerske sammen med moderne kvinder, der vil stifte en fagforening og er seksuelt frigjorte, men hun elsker den karakterløse Karl, fordi han repræsenterer barndommens lykkelige tid og med sin veghed appellerer til hendes romantisk formede kvindelighed. Mens Berg var et værdigt objekt for Tines kærlighed, er Karl et aldeles degraderet vedhæng til sin mors planer for familiens genopretning. Da datteren af den smørgrosserer, som har købt Ludvigsbakke, viser ham planerne for en ny hovedbygning, som skal erstatte den gamle, lader han moderen skubbe Ida tilbage på forvalterdatterens plads for i stedet at vælge den rigere pige.(Dansk Litteraturs Historie)

Fra Kristiania-Bohêmen er en roman skrevet av Hans Jæger (1854-1910). Romanen kom ut i 1885, men ble øyeblikkelig beslaglagt. Jæger selv ble i 1886 idømt en større pengebot og 60 dagers fengsel. Han mistet også stillingen som stortingsstenograf. Det var ikke så mye «pornografien» som medførte at boken ble inndradd, men snarere persongalleriet i boken. Jæger brukte levende modeller, og flere var lett gjenkjennelige. Kristiania var en liten by og forholdene var gjennomsiktige. Bohemen var ikke en entydig «klasse», men et konglomerat av livsinnstillinger og filosofi. Din plass i samfunnet forøvrig var også av betydning. Halvor Fosli beskriver i sin bok «Kristianiabohemen» (Det Norske Samalaget 1994) fire klasser; den grønne, den svarte, den røde, og den blå. Den grønne bohemen er ung, glad, og fri, en upolitisk bohem. Den sorte er en trist figur; fattigdom, fortvilelse og laster fører til apati og depresjoner. Den røde er offervillig, engasjert, og drømmer om sosial revolusjon, mens den blå har ingen saker på programmet, har god økonomi, og lever først og fremst etter eget hode.(Wikipedia)

Doktor Glas är en dagboksroman av Hjalmar Söderberg som utkom 1905. Den skildrar en ensam läkares liv i Stockholm under några sommarmånader kring sekelskiftet. Doktor Glas depression och hans längtan efter en stor handling växer så småningom fram till beslutet att utföra ett mord. Romanen, som uppfattades som mycket provocerande av samtida läsare, har idag blivit en klassiker. Huvudpersonens lika skarpsinniga som svårmodiga reflektioner över livets meningslöshet och det moraliska dilemma han genomkämpar känns fortfarande aktuella. Många formuleringar i romanen har blivit odödliga, till exempel doktor Glas återkommande suck "Liv, jag förstår dig inte!"(Wikipedia)

Johannes Rosmer, eier av Rosmersholm, er den siste av en gammel og innflytelsesrik slekt av geistlige, militære og embetsmenn. Han var tidligere sogneprest, men har trukket seg fra embetet. Før stykket tar til har hans kone Beate druknet seg i Møllefossen. Man mener hun var blitt sinnsforvirret av sorg fordi hun ikke kunne få barn og føre Rosmerslekten videre.I ungdommen var Rosmer svært påvirket av sin huslærer Ulrik Brendel, en fritenker og idealist. En ung kvinne, Rebekka West, har gjennom Beates bror Kroll skaffet seg innpass på Rosmersholm. Hun ser mulighetene i Rosmer og tror hun kan hjelpe ham med å virkeliggjøre hans tanke om å skape en verden av "glade adelsmennesker". Rosmer blir uten å innrømme det for seg selv forelsket i Rebekka. Samtalene med henne får stor innflytelse på hans livssyn, og en stund mener han å være klar for å begi seg ut i verden og aktivt engasjere seg i det politiske liv på venstre fløy. Det kommer til åpen konflikt mellom ham og den konservative rektor Kroll, som setter alle krefter inn på å redde ham tilbake fra de "frafalne".I løpet av stykket oppdager Rosmer at Rebekka har manipulert og lurt Beate til å tro at hun selv var gravid med Rosmer. Han forstår nå at det var dette som var årsaken til at Beate tok livet av seg, og han fylles av tvil og selvanklager.Rebekka på sin side oppdager i en konfrontasjon med Kroll at doktor West, som hun trodde kun var hennes pleiefar, var hennes virkelige far. Etter dette tilstår hun at det var hun som indirekte sto bak Beates selvmord fordi hun selv ville ta fruens plass på Rosmersholm. Men når Rosmer ber henne om å gifte seg med ham, sier hun nei. De to kaster seg i fossen fra det samme stedet som Beate gjorde det.(Nasjonalbiblioteket)

Ingen digter har været så elsket og fejret som Holger Drachmann, indbegrebet af Sangeren med slængkappe, bulehat og knortekæp i hånden. Og få har været ude for en sådan nedvurdering. I den henseende minder hans skæbne om Nis Petersens. Som tilfældet er med Nis Petersen ville man ikke gøre Drachmann en tjeneste ved at udgive et stort udvalg af hans digte - endsige det samlede værk. Der er for meget, der ikke længere holder. For meget facade og kling-klang. Men hvis man vælger nogle af de bedste digte, kan man se, hvorfor Drachmann blev så elsket. For få har digtet så smukt og inderligt som han om kvinden, om havets skiftende stemninger, om de blå nætter, om tungsind og om hjertets ubodelige ensomhed.