Bøger udgivet af Arne Herløv Petersen

Rudolf Nilsen, født i Oslo1901, død 1929, norsk forfatter; g. m. Ella Hval. Han utgav diktsamlingene På stengrunn (1925) og På gjensyn (1926). Etter hans død utkom diktsamlingen Hverdagen. Nilsens lyrikk ble skapt under inntrykk av klassekampen i 1920-årene og har en sterkt klassebevisst tendens. En rekke av hans dikt er kampsanger, eller gir uttrykk for besk politisk satire. Side om side med hans politiske dikt står kjærlighetserklæringer til byen og bylivet, til østkantgatene i Oslo og menneskene i dem. Klassisk er Nr. 13 blitt. I 1935 kom Samlede dikt (med forord av A. Øverland, 2. utg. 1946).Med den fornyede interessen for arbeiderdiktning generelt fikk Nilsen en renessanse i 1970-årene. Flere av hans dikt ble sunget inn på plate, og det kom flere nyutgivelser; bl.a. Samlede dikt (1973 og 1999), Dikt i utvalg (1975) samt prosasamlingen Rulle forteller (1974). En samling av Nilsens avis- og tidsskriftbidrag ble utgitt av M. Nag under tittelen Hilsen og håndslag i 1974.(Store norske leksikon)

I 1892 tog Sophus Claussen til Paris. Her stiftede han bekendtskab med den symbolistiske kreds omkring Paul Verlaine, som blev en stor inspiration. Oplevelserne i Paris blev poetiseret i en række rejseskildringer, der blev sendt hjem til Politiken, og som senere resulterede i den ’impressionistisk flimrende’ rejseroman Antonius i Paris (1896). (Litteratursiden)

En humoristisk, satirisk og lidt ondskabsfuld skildring af en lille kystby i Vendsyssel i slutningen af 1800-tallet. Fra den dag de badelystne bymennesker ankommer til byen ... Hele romanen er centreret omkring Brasens hotel i den lille by. Og de centrale skikkelser for handlingen er værtsparret hr. og især fru Brasen.Da historien begynder, er der endnu ikke dukket nogen sommergæster op. Fru Brasen går alle rum igennem og forsøger at sikre sig, at alt er parat. Hr. Brasen vogter den tomme pengekasse, og parret skylder penge overalt i byen. Det er tilsyneladende almindelig kendt, at Brasens skylder, og nogen godter sig mere end andre over det.Men pludselig kommer der ”Køretøjer fra Sønder”, og alt bliver kaos. Hr. og fru Brasen løber forvirrede rundt og råber og skriger af hinanden og deres ansatte. Men endelig får sommergæsterne deres værelser, og fru Brasen går nervøst og febrilsk i gang med aftensmaden.Det lykkes at stable en middag på benene. Senere på aftenen underholder en kendt sanger, der er blandt gæsterne, og der bliver danset. Da fru Brasen træt falder om i sin seng, hører hun allerede hanen gale i gården.(Pernille Lisborg på Litteratursiden)Romanen er skrevet let og humoristisk, og Herman Bang skildrer tydeligt tidens klasseskel. Både de tilrejsende velhavende sommergæster over for Brasens ”tomme kasse”. Og også klasseskellene i den lille by skildres rigtigt godt; konsulen, lægen, apotekeren, og over for dem bønder, fiskere og tjenestefolk.

Samlingen 'Krøniker' (1890) fortsætter i allegorisk form kritikken af dansk smålighed, der kvæler »fribaarne Foregangsmænd« og anden »Ørneflugt« i konvention, materialisme, sladder, snobberi og angst for det ukendte. (Hans Hertel)

"På gjensyn" er Rudolf Nilsens anden digtsamling. Den udkom i 1926 og indeholder nogle af hans kendteste digte som "Nr. 13" og "Revolusjonens røst" med versene:Gi mig de brendende hjerter, som aldri gir tapt for tvil,som aldri kan kues av mismot og trues av sorger til hvil,men møter hver seier, hvert nederlag med det samme usårlige smil.Ja gi mig de beste blandt dere, og jeg skal gi dere alt.Ingen kan vite før seiren er min hvor meget det virkelig gjaldt.Kan hende det gjelder å redde vår jord. De beste blandt dere er kalt.

Novellen Ved Vejen er efterhånden kanoniseret som Bangs hovedværk, og også i denne sammenhæng er den det værk, det anbefales at starte med som indgangsvinkel til forfatterskabet.Stille Eksistenser (1886) er titlen på den novellesamling, som hovednovellen Ved Vejen indgår i. På grund af sit omfang har Ved Vejen efterhånden fået status som roman. De stille eksistenser er stærke, men socialt stækkede kvinder, og Katinka Bai, stationsforstanderfruen i Ved Vejen, er netop en sådan eksistens. Bang blev inspireret til romanen, da han så et kvindeansigt gennem vinduet fra en togkupe.Åbningsbilledet i Ved Vejen er in medias res, hvilket er latin og betyder at teksten starter i midten af begivenhederne. Billedet er broget, fuldt af personer og foregår omkring lillebyens centrale kontaktflade til den store verden: stationen. Der sker en åbning af et stemningsbillede, som er blevet berømt for den impressionistiske fremstillingsform med glidende scenisk panorering og brudte replikker, der lader læseren blive præsenteret for personernes karakterer. Der er bemærkelsesværdigt ingen decideret handling i åbningsbilledet, men mange stemninger, og stilen er at registrere begivenhederne nøgternt uden at fortolke, hvilket er kendetegnende for den naturalistiske stil. At registrere objektivt som naturvidenskabens videnskabelige arbejdsmetode.Ved Vejen betragtes desuden som Bangs mest gennemførte impressionistiske værk. At det er impressionistisk, vil sige, at forfatteren beskriver små udsnit af en større helhed, hvilket omtales nærmere nedenfor. Handlingen er enkel, der er ingen stor dramatik eller indviklede intriger. Bang skildrer et umuligt kærlighedsforhold og udvælger desuden en række dagligdags handlinger og skildrer dem fintfølende og indlevet. Og også med en humor, der både kan være ironisk og sarkastisk.(Litteratursiden)

"Isbjørnen" handler om den bjørnestærke Thorkild Müller, der ikke dur til at læse teologi, men bliver præst alligevel og sendt til Grønland. Da han efter sin kones død kommer tilbage til Danmark. De bønder, han prædiker for, elsker ham, men gejstligheden hader ham og tror, han må være forrykt, fordi han vil afskaffe tiende-betalingen.Da han til sidst tvinges bort, skriver han med kridt på døren: "I har de Tyranner, som I fortjener".

Henrik Pontoppidan (1857-1943) skabte med "Det forjættede land" sit første storværk.Værkets tre bind Muld (1891), Det forjættede Land (1892) og Dommens Dag (1895), er historien om en utopi og dens sammenbrud. De tre bind har alle undertitlen „Et Tidsbillede“. Første bind omspænder 10 måneder fra december efter Estrups første provisorium i 1877 til det følgende efterår. Andet bind omfatter forår til efterår 1885 efter det andet provisorium, og tredje bind et par måneder af 1887. Stedet er landsbyerne Vejlby og Skibberup, der minder om Skuldelev og Østby i Hornsherred, og Sandinge med højskolen på den anden side af fjorden, der minder om Slangerup og Mortens højskole i Jørlunde.

"Pontoppidans anden store roman, Lykke-Per, er ligesom Det forjættede Land en udviklingsroman om en ung mand, der forlader sit barndomshjem, hvor han har følt sig fremmed og undertrykt, for at skabe sit eget liv og omforme samfundet efter sine egne ideer. I Det forjættede Land forkaster Emanuel den københavnske dannelseskultur. Han flytter på landet, gribes af grundtvigianismens og højskolernes folkelige vækkelse og forsøger at leve i pagt med bondesamfundets traditioner. I Lykke-Per rejser Per Sidenius den modsatte vej. Han forkaster sin fromme, provinsielle præstefamilie, flytter til hovedstaden for at blive ingeniør og komme frem i den verdslige, industrialiserede verden og gribes af det moderne gennembruds ideer."(Dansk Litteraturs Historie)Dette er den oprindelige tekst, sådan som den udkom i otte bind 1898-1904.

Jens Gielstrup (1917-43) tog tråden op efter Sønderby med et bemærkelsesværdigt talent, der på grund af forfatterens tidlige død aldrig nåede fuld udfoldelse; han gik under krigen i allieret tjeneste og blev som flyverløjtnant skudt ned i kamp med tyske flyvere. Hovedpersonen i Kys til højre og venstre (1939) kunne dårligt være mere sønderbysk: den 21-årige stud.jur. Jack, der spørger til meningen med det hele. Jack og hans kreds skildres med indlevelse, ironi og en undertone af smerte. Man gør sig erfaringer med den besværlige kærlighed og gribes midt i al desillusionen af længsel efter et autentisk, ubesmittet liv. Men tidsbaggrunden – den optrækkende krig – er mørkere end hos Sønderby.(Dansk Litteraturs Historie)

Mands Himmerig foregaar i Journalist- og Politikerkredse. Romanens Traad er kort fortalt denne: Bladet "Friheden" skal have en ny Redaktør. Magister Niels Thorsen er den bedst egnede, hvis den afdøde Stifters Ønske skal respekteres, og Bladet ledes som et Organ for sand Oplysning, Kulturbestræbelse og Sandhedssøgen. Men i sidste Øjeblik skubbes han til Side. En partipolitisk Intrige bevirker, at Bladet overdrages til nogle samvittighedsløse Stræbere, hvis Formaal med Bladet er at tjene Penge og paa anden Maade rage Fordele til sig. Kort efter udbryder Verdenskrigen. Thorsen er endt i den Opfattelse, at kun en Krig kan redde Menneskeslægten, særlig Danmark. Han har ønsket Krigen. Da den kommer, bliver Danmark uden for den. Dermed er Thorsen ogsaa inde i sig selv parat til at dø. Han har tabt Spillet paa alle Punkter. Og skønt hans Kamp ikke har haft et religiøst eller kristeligt Indhold og ikke har været rettet mod Kirken, saa ligner han dog Kierkegaard i dette: at Forfatteren lader ham dø i rette Øjeblik, da der ikke er mere for ham at gøre. (Henning Kehler)

Novellerne i Pontoppidans "Landsbybilleder" fra 1883 giver stærke skildringer af de fattiges liv på landet."I „Bonde-Idyl“ ... trækkes klassemodsætningerne endnu skarpere op. Husmændene og landarbejderne holder til i Aahusene, der ligger i „en kummerlig, lergraa Række, omgivne af det store, sumpede Mosekær, hvori Aaen tabte sig.“ Bøndergårdene ligger „højere oppe, hyggelig i Lunet“. Med jordforbedringer og værdistigninger har de fået nye stuehuse „i røde Sten med Skifertag og smaa Kabinetter, hvor Døtrene kunde spille paa Fortepiano“. Aahusene er ikke steget i værdi. De lå stadig og „støttede sig i deres Affældighed til hinanden“ omringet af „denne Fattigmands evige Sværm af smaa, svampede Børn, der klækkedes ud inde i de store, brede Halmsenge“. Mens bøndernes børn har vokset sig højere og rankere, bliver Aahusenes børn stadig mindre og mere forkrøblede, „en lavstammet, udmarvet Slægt, der Kuld paa Kuld, fra Barn til Graven, spredte sig omkring for at lægge sine „Værdier“ rundt i Bondens Marker og Moser, som de forbedrede“. Ejendomsfordelingen tvinger de fattige husmænd og landarbejdere til at arbejde for de rige bønder, så forskellen mellem rig og fattig stadig øges. Kapitalismen er blevet en naturlov, som også bestemmer individernes biologiske udvikling, og af den økonomiske udbytning følger den seksuelle."(Dansk Litteraturs Historie)

De fleste af novellerne i Fra Hytterne blev skrevet i Østby, og skønt fortælleren især er den iagttagende vandringsmand, har han også kritiske kommentarer til den sociale uretfærdighed, der skaber menneskelig lidelse. Præstens afsluttende ord over den døde Ane i „Knokkelmanden“, at „Herrens Naade er over al Maade“, står i grel modsætning til det uretfærdige i, at døden forhindrer hende i at nyde frugterne af sit hele livs hårde slid. I „Naadsensbrød“ er uligheden flyttet med ind i det fine fattighus, hvor lemmerne til middag får „Vælling og en Sild, eller grøn Søbeskaal med Roer og Kartofler – samt Duften af Inspektørens Bøf“. Det er derfor Stine Bødkers, som altid har klaret sig selv, vægrer sig så voldsomt mod at flytte dertil.(Dansk Litteraturs Historie)

Lewis Carrolls underfundige og legende digte, oversat til dansk

En lille samling af Edward Lears nonsensdigte, oversat til dansk

Jean-Joseph Rabearivelo (1903-1937) er Madagascars nationaldigter. Han forenede et rigt billedsprog, hentet fra Madagascars natur, folkesange og historie, med impulser fra europæisk tradition. Han skrev formfuldendte sonetter, men udviklede senere sin egen stil, der er beslægtet med surrealismen. Da han var 34, begik han selvmord.

"Dr. Jekyll og Mr. Hyde" udkom oprindelig i 1886 og er senere udkommet i utallige udgaver på mange af verdens sprog og filmatiseret mere end 50 gange, fra 1908 til en ny udgave, der kommer i 2014.Historien om manden, der blev spaltet i den gode dr. Jekyll og den onde mr. Hyde, opstod, da Stevenson drømte handlingen. Hans kone vækkede ham, da det lød som om han havde mareridt, og han blev sur over, at han ikke nåede at få slutningen med. Men den kunne han så selv finde på.

James Joyce debuterede som lyriker i 1907 med samlingen "Chamber Music", formfuldendte lyriske digte i elizabethansk stil. Tyve år senere fulgte samlingen "Pomes penyeach". I denne samling er digtene suppleret med Joyces "epifanier", korte prosastykker, der gennem replikker og indtryk giver et pludseligt indblik i et andet menneske.

Vredens Børn satte brand i samtiden langt ud over, hvad bøger og kunst normalt formår. Aakjær havde allerede i 1890 foredraget og skrevet om de svinske karlekamre, han havde set, hvor adgangen til rummet ofte gik over hestenes grebning eller ajlerender, og hvor karle og drenge var stuvet sammen i samme fnat- og loppebefængte halmleje. Denne artikel og dens synspunkter indgår nu i fiktionens form sammen med andre stærke påvisninger af og anklager om helt uacceptable vilkår på landet. Romanen skildrer i øvrigt drengen Pers vej, fra han som 11-årig forlader hjemmet for at blive fæstet hos en bonde, til han som voksen bryder op og rejser til Amerika. Per gennemløber i handlingen så at sige landproletariatets tre stadier. Først er han hyrdedreng med tæsk og gennemblødte klæder. Dernæst bliver han tjenestekarl med, hvad det indebærer af uhumske værelser og drikfældige kolleger. Endelig bliver han daglejer, der altså er det højeste, fattigfolks børn kan drive det til.Ilderjægeren Goj er i Vredens Børn en skikkelse, der fordrer frihed. Goj, hvis navn i øvrigt betyder hedning på hebraisk, overbeviser Per om socialismens nødvendighed, og da Per bliver erklæret socialist, er det ikke mere muligt for ham at blive fæstet hos nogen bonde. Hans liv tager en dramatisk drejning, da hans forældre brænder inde, fordi storbonden har underbundet stråtaget over dørene med sime i stedet for metaltråd, som loven ellers tilsiger. Således sønderslået af svineriet og uden moderen, som han elskede, drager Per afsted til det forjættede land, Amerika, som han har drømt om, og det er Goj, der bringer ham til damperen. Selv må Gojen blive, mens Per får pantet på det nye liv.Vredens Børn satte brand i debatten og er formentlig den danske roman, der har udløst størst politisk furore. Aakjær angiver selv, at der blev trykt mere end et tusinde avisartikler, som enten fordømte ham på det stærkeste, eller som tog 'tyendesagen' op til politisk debat. Aakjærs socialdemokratiske partifælle, Carl Westergaard, stiftede en tyendeforening, ligesom den radikale rigsdagsmand, senere minister P. Munch, tog sagen op. Det førte til nedsættelsen af en tyendekommission og til lovgivning på området. Jeppe Aakjær fik i øvrigt tilbudt en plads i denne kommission, men takkede nej. I stedet trådte journalisten og agitatoren Peter Sabroe ind, hvis skildringer i foredrag og aviser af børns elendige forhold på landet havde været en inspiration for Aakjær til Vredens Børn.(Dansk Litteraturs Historie)

Hans Jægers "Anarkiets Bibel" fra 1906 skildrer Østens spring ind i kapitalismen, kapitalismens krise og denne krises sammenhæng med landbrugskrisen. Bogen er påvirket af både marxisme og Kropotkins anarkistiske tanker og forkynder en anarkistisk revolution som en forudsætning for et bedre liv for menneskeheden.

Christian Winthers storladne digt om Marsk Stig, der skulle begraves på ukendt sted, så ingen vidste, hvor han var. Hans våbendragere svor en hellig ed - med gruopvækkende følger.

J.P. Jacobsens roman "Niels Lyhne" er den bedste roman fra 1800-tallet. Den handler om al den skønhed, poesi kan skabe, og som tragisk ikke ændrer det mindste på den verden, vi lever i og af....Den er alle henvisningers moder i et studium af dansk romankunst. Den roman man går ud fra, at alle har læst.Rainer Maria Rilke lærte sig dansk for at kunne læse J.P. Jacobsen og berømmede "Niels Lyhne" i sine breve til en ung digter. Det siges desuden, at netop denne roman lå på Freuds natbord, selvfølgelig i tysk oversættelse. Blev Johannes V. Jensens "Kongens fald" den vigtigste danske roman i 1900-tallet, så måtte en afstemning kåre "Niels Lyhne" til 1800-tallets.(Kristeligt Dagblad)

I romanen Aage og Else (1902-03), inspireret af folkevisen af samme navn, slår de konflikttemaer igennem, som kom til at præge forfatterskabet: spændingen mellem livsbegæret og tryghedstrangen eller den ideale og religiøst betingede stræben modstillet samtidens nihilisme og udvendighed. På det personlige plan er der sorgarbejde og seksualangst inde i billedet, mens der overordnet er tale om civilisationskritik. Stilistisk er J.P. Jacobsen den første inspiration for Kidde som prosaist, både i den psykologiske detaljering og i de betydningsladede naturbeskrivelser. (Store Danske Encyklopædi)

En Dansk Students Eventyr, roman af Poul Martin Møller; den blev aldrig skrevet færdig. Romanen blev trykt i 1843, men dateres gerne til 1824, da forfatteren læste op af den i Studenterforeningen i København. Dette første danske forsøg på en dannelsesroman i Goethes ånd skildrer "den krøllede Frits'" menneskelige udvikling. Andre karaktertyper er "den jydske Bertel", "den følsomme Christian" og især Licentiaten, berømt for sin uendelige, handlingslammende selvrefleksion.(Store Danske Encyklopædi)

"Rugens sange" er Jeppe Aakjærs mest folkekære digtsamling, der blandt andet indeholder så kendte sange som "Jens Vejmand" og "Sundt blod" ("Jeg bærer med smil min byrde")

Novellen "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog" er et hovedværk i dansk litteratur. Den er skrevet i dagbogsform og som sådan i et personligt og fortroligt sprog af degnen Morten Vinge. Vi følger ham henover det meste af hans liv, men med tyve års pause. Sproget skal nutidens læser måske lige vænne sig til, men det er letflydende, selvom der forekommer latinske og franske ord og vendinger. Lad ikke dette afholde nogen fra at læse novellen.Nogle særlige forhold gør novellen bemærkelsesværdig i dansk litteratur. Blicher har nemlig givet novellen et autentisk præg, ved at lade den udkomme med noten: "Fundet, gennemset og udgivet af S.S. Blicher." Han har endvidere som noget nyt for sin tid forelagt et menneskes livsforløb i brudstykker, og det er op til læseren at stykke Morten Vinges liv sammen ud fra, hvad der bliver fortalt. Sidst men ikke mindst bygger novellen på den autentiske historie om Marie Grubbe.(Litteratursiden)

Et nyt poetisk højdepunkt kom i Morgensange for Børn (1837) og Syv Aftensange (1838), sat i musik af Weyse. De forener en romantisk naturanskuelse med en biedermeier-tryghed: Hele Universet er menneskebarnets gudskabte hjem, hvor Gud Fader ånder trøst på det grædende øje.Perspektivet rækker fra det mindste, sneglen med hus på ryg, til det største, solenglens stråleglans. Morgensange og Aftensange er optaget i Kulturkanon. Også andre små tekster formidler samme stilfærdige og dog majestætiske storhed ("Den store Mester kommer", "Deilig er Jorden").Ingemanns ideal er en rent lyrisk salme, hvor intet fortælles, og hvor det historiske under forudsættes, så følelsen frit kan flyve mod himlen. Han er sjælens og de inderlige kristelige stemningers digter ("Julen har bragt", "Glade Jul", "Lyksalig, lyksalig").(Dansk litteraturs historie)

Buson, egl. Yosa Buson, 1716-1783, japansk haiku-digter og maler. Efter at have etableret sig som maler-litterat og produceret en række kinesisk inspirerede digt-malerier blev Buson den centrale figur i haiku-renæssancen under mottoet "Tilbage til Basho". I modsætning til den sandhedssøgende Basho var Buson skønhedssøgende og romantisk i sin digtning. Han var en fornyer af haiku-kunsten; hans seneste haiku lignede nærmest frie vers.(Store Danske Encyklopædi)

"Barndom og Ungdom" er de første kapitler af "Mit Livs Eventyr". H.C.Andersen beskriver i "Mit Livs Eventyr" barndomstiden på en ofte idyllisk måde. Spørgsmålet er i dag om dette også er sandt. bl.a. har han i breve skrevet " O, naar jeg tænker paa min fattige Barndom , mine savn og Mangler, de tunge, mørke timer, da syntes jeg ofte det hele var en drøm og senere "Var min barndom mørk, nu kommer Solskin i riig Fylde".Familien levede under trange forhold og havde een eneste stue, der næsten var opfyldt af skomagerværkstedt, sengen og den slagbænk som H.C. Andersen sov i udgjorde barndomshjemmet. Han bedste beskæftigelse var at i gården ved den eneste stikkelsbærbusk der var og se ind i dens blade.Hans Christian var noget af en enspænder og han kom aldrig sammen med de andre drenge eller legede med dem, hverken ved hjemmet eller i skolen. HCA sad ofte hjemme med sit lille teater og legede og drømte. Han blev moppet af de andre drenge i gaden og fik bl.a. øgenavnet "Comedieskriveren". http://www.visithcandersen.dk/ba-barndommen-hca.htm

"Der sad han i sin stue i Fiolstræde og skrev 539 epistler, som ikke er breve til nogen bestemt, men henvendelser til menneskeheden. Alting interesserede ham. Han skrev om Gud og materien, og han skrev om Tjære-Vands Cuur. Han skrev om kys og kinesiske skuespil. Han skrev om kvægsyge og den tyrkiske sultan... Han beskæftigede sig med de små ting og de store problemer, med det dagligdags og det ophøjede, liv og død og hunde og katte.. Der er stadig megen aktualitet i disse meddelelser fra Holberg. De narre, han afslørede, lever endnu iblandt os."(Hans Scherfig: "Om Holbergs epistler")Indeholder bl.a. disse epistler:Forholdet mellem Fornuft og AabenbaringKan et Samfund bestaa uden LasterMit Helbred og mine religiøse BekymringerJeg lærer meget ved Omgang med BønderHar Dyrene en SjælForsvar for FandenPolypdyrene og Sjælens EnhedDen religiøse Tolerances FremskridtFor og imod Te, Kaffe og TobakDer er Hvile for Hjernen i DameselskabIndbildt Sygdom er virkelig SygdomJeg holder mere af Katte end af HundeFiduser for ForlæggereHvorfor jeg blev BaronKan en Stat af Ateister bestaaKinesiske SkuespilMine teologiske SærmeningerEr vor Verden den bedst muligeArbejdsnedlæggelser i KøbenhavnUrimelig Helgen- og HeltedyrkelseHvem tjener paa DyrtidenGrønlændernes NaturbegavelseMuhammed og hans LæreIndtægten af min Formue bortgives straksEr Universet uendeligtGud har forment os at flyveMenneskenes Behandling af DyreneAlderdommen er Skrøbelighedernes TidGrønlænderne og det Ondes ProblemMontesquieu's Brev fra en Jøde