Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Sort lys over fåmælte folk - En Kvinde ved Baalet er ikke en, jeg vil anbefale til afslapning foran pejsen, men i en vinteraftens alvorsstund vil den gøre sig endda med en anelse humor i overskud fra forfatteren, der går tæt på sine figurer i landskabet og underkaster dem en anlyse, der går himmelhøjt og skummeldybt hinsides deres egen fatteevne, et fortælletræk, som både er enkelt og særpræget. Gunstigt fremmedegørende, og vi nok kan leve os ind i trekanthistoriens konfliktstof uden impressionistisk charme. Den ellers flegmatiske Daniel huser et ukontrolleret bål i sit indre. Han opdager, at han nærer følelser for nabogårdens datter Lise, en stillestående, viljeløs pige. Så dukker fætter Carl op, en pigeglad fladpande. Da det går op for Daniel, at Lise er blandt hans tilfældige erobringer på egnen, sker eksplosionen. De voldsomme begivenheder, som især er af indre art, finder dog sin lidt stakkels løsning. Men god nok. Lise bliver, trods det at Carl er far til hendes barn, alligevel Daniels kvinde. Jørgen Nielsen.. har et dialektisk syn på de to størrelser, en tro på, at vi er ansvarlige for vores genetiske udstyrs udvikling i kamp med miljøets gerne knugende greb, der ikke undskylder de handlinger, som det dog nok forårsager. Forfatteren knuger sine figurer, folder dem ud, har ingen medfølelse, men en helt frygtindgydende forståelse, et gys i vinterkulden. (Torben Brostrøm i Information)
Jørgen Nielsen (1902-45) skildrer mennesker, der er fattige på det sprog, der ofte betragtes som en forudsætning for at skabe facetterede romanfigurer. Nielsen voksede op i et husmandshjem, hvis strenge indremissionske livssyn han tidligt gjorde op med. Han skrev i sine romaner og noveller om mennesketyper, han kendte fra sin øde hjemegn mellem Herning og Silkeborg: tunge, lidenskabelige naturer, der ikke formår at give udtryk for det, der rumsterer i dem, og ofte reagerer voldeligt, når problemerne vokser dem over hovedet. Nielsen, som allerede fra sit syvende år havde gravet tørv og arbejdet ved landbruget, var en af 1930'ernes mange autodidakter, der havde et erfaringsnært forhold til den virkelighed, de skrev om. I en periode var han journalist og levede efter 1927 som forfatter. I novellesamlingen Lavt Land (1929), hans første offentliggjorte værk, beretter han om almuetyper fra sin hjemegn, mennesker, hvis sproglige armod gør dem uegnede til at håndtere konflikter i deres hverdag.(Dansk Litteraturs Historie)
"Det onde land" er Jørgen Nielsens første roman. Han sendte den i 1928 til et forlag, men fik afslag, og den blev først trykt i 1957. Den er ikke gennemarbejdet, men den viser skrællet og nøgent de temaer, han senere behandlede i sine store romaner og noveller: Den hårde og kærlighedsløse barndom, kampen for at gøre sig fri, opgøret med den knugende form for religion, litteraturens betydning for den videbegærlige dreng, den første kærlighed.
Den unge Edmond Dantès er lykkelig. Han skal forloves med den skønne Mercédès, han er ung og på vej frem som skibsofficer. Men han bliver offer for et grænseløst forræderi, mister alt og bliver kastet i et fangehul på en fæstning ude i havet, hvor ingen kan slippe ud. Alligevel lykkes det ham at flygte, og da han finder den skat, en medfange har fortalt ham om, bliver han ufattelig rig. Og så beslutter han sig til a hævne sig.Bogen foreligger her i uforkortet oversættelse.
Iliaden er et græsk episk heksameterdigt i 24 sange. Iliaden tilskrives traditionelt Homer, som også skal have digtet storværket Odysseen, som er en efterfølger af Iliaden.Digtet skildrer den trojanske krig mellem Troja og mange af de græske bystater. Blandt de mest navnkundige på de allieredes side findes: Odysseus (Ithaka), Ajax og Aias (Salamis), Achilleus og Patroklos (Myrmidoner), Nestor (Pylos), Agamemnon (Mykene), Filoktetes (Meliboea) og Menelaos (Sparta). På den trojanske side finder vi Hektor, prins Paris, Helena, Kassandra og Kong Priamos.Iliaden omhandler ikke hele den trojanske krig, men kun nogle uger i det tiende år af krigen, hvor Achilleus vælger at trække sig tilbage fra krigen. Den slutter efter begravelsen af den trojanske kronprins Hektor.Illiaden tager sin begyndelse, da Apollonpræsten Chryses kommer til Agamemnon for at løskøbe sin datter Chryseis. Agamemnon afviser ham, og Apollon nedkalder derfor pest over grækerne. Kalchas forudser, at pesten kun kan afværges ved at give Chryseis tilbage og Achilleus støtter ham. Agamemnon gør det, men tager til gengæld Briseis fra Achilleus. Som hævn strejker Achilleus og får endda Thetis til at påvirke Zeus til trojanernes fordel: Da trojanerne er ved at vinde, beder Patroklos Achilleus om lov til at kæmpe. Achilleus accepterer det, og Patrokles slår trojanerne tilbage, men dræbes af Hektor. For at hævne ham går Achilleus igen ind på Agamemnons side og slår Hektor ihjel og slæber hans lig tilbage til grækernes lejr. Kong Priamos kommer til Achilleus og kysser hans hånd for at få sin søns lig tilbage. Achilleus forbarmer sig og giver ham liget.IIiaden er her i Christian Wilsters klassiskeoversættelse
Gyrithe Lemche debuterede i 1898 med "Soedtmanns Jomfruer", der er en række portrætter fra en stiftelse for gamle frøkener. Trods sygdom og svækkelse trives intriger og stridigheder, og hvis nutiden er grå og farveløs, kan frøkenerne synke hen i minderne om deres ungdom med forelskelser og stærke drifter.
Et hus splidagtigt med sig selv fra 1945 er en fortsættelse af Dybet, og handler om den jyske dreng Thomas og hans familie. De to bøger blev i 1956 udgivet under titlen Dybet 1-2. Desværre nåede Jørgen Nielsen ikke selv at fuldende bogen, men efter hans ønske skrev vennen og kollegaen Paul la Cour de to sidste afsnit, så historien blev afsluttet og kunne udgives. Der var to mulige afslutninger, og han valgte den, der lå tættest op ad Jørgen Nielsens eget liv. Synsvinklen skifter mellem Thomas og hans far Graves. I første del ligger den mest hos Thomas, i sidste mest hos Graves.. I Jørgen Nielsens hovedværk Dybet fra 1940 står der et sted om et hjem, at "Huset stod skævt", fordi mandens "overmaskulinitet fik lov til at raade - holdtes ikke i Balance af en tilsvarende kvindelig Styrke". Det er den problemstilling, der bliver uddybet i Et hus splidagtigt med sig selv. Titlen, der er et bibelcitat, hentyder dels til hjemmet, dels til Graves’ sind. Sluttede Dybet med, at Thomas følte overskud og styrke, begynder fortsættelsen med dyb sorg over morens død. Barnets sorg sættes i relief af en jævn og godhjertet fasters julebesøg i det lille hjem. Med fasteren kommer der liv og glæde, flere gæster og munter juleleg. Besøget og fasteren er skildret med megen humor og menneskekundskab. Thomas bliver godt tilpas med sin stedmor Dagmar, mens Graves fortryder sit nye ægteskab, fordi han ikke kan acceptere, at hans hustru fungerer som ligeværdig med ham. De småskændes, og Thomas finder det yderst pinligt at overvære, mens han iagttager sin fars hadske sindsstemning. Altid er Graves utilfreds med verden… Han rammes af en depression, og den ellers så selvbevidste og fnysende mand føler sig ringere end alle andre. Samtidig får Dagmar magten i hjemmet. Romanen behandler modsætningen mellem den unge Thomas’ åbne og følsomme sind og den voksne Graves’ indædte utilfredshed med verden og til sidst sig selv. Mens Thomas iagttager, at faren er slidt op, løsriver han sig fra ham. Graves opgiver sin halsstarrige kamp for tilværelsen og samtidig alle sine værdier. Selv om romanen Et hus splidagtigt med sig selv ender med Graves på et nulpunkt, er der megen humor. Ikke mindst i fremstillingen af de folk, som passerer husmandsstedet. Hvad enten det er familie, en kunstner eller stedets indremissionske sognefoged. .(Silkeborg Bibliotek)
Dybet er en ekstremt klaustrofobisk historie om en fattig, disharmonisk og kriseramt familie. Den 11-årige dreng Thomas vokser op i et hjem, hvor moderen ligger afkræftet og venter på døden. Faderen, den tungsindige Graves, lader sin forbitrelse og afmagt gå ud over sønnen: „Naar Faderen viste sig, var det som omlejredes alle Celler i ham med et Smæld. Fuglestemmerne i ham tav.“ I dette værk drager Nielsen en formel konsekvens af sin overbevisning om, at mennesker er ene om deres erfaringer, ude af stand til at hjælpe eller forstå hinanden, idet han følger far og søn i separate afsnit ved hjælp af en slags tankereferat-teknik(Dansk litteraturs historie)
I Jørgen Nielsens roman Offerbål, fra 1929.. indgår ordet bål i titlen. Her refererer ordet til romanens kvindelige hovedperson, den unge pige Else, der brændes op under Indre Missions krav om erkendelse af synd og omvendelse, fordi hun ikke ved, hvem hun selv er, og under omgivelsernes hårde pres fortrænger hun helt sit behov for glæde... Ingen bestyrker hende i en tro på, at hun som omvendt og rettroende kan vide sig sikker på frelse. Tværtimod gør en sadistisk og hyklerisk missionær sit til, at hendes pine kan øges. Da Else møder den udadvendte og festlige Rudolf spændes hendes sarte sind mellem på den ene side den strenge religions krav om syndsbevidsthed og på den anden side hendes behov for glæde og udfoldelse… Menneskers handlinger og reaktioner er et resultat af deres personlighed og livsopfattelse. På den ene side står Guds børn, der som Elses mor er mest optaget af, hvad der skal ske efter døden, på den anden verdensmenneskene, som omfatter tilværelsen og andre mennesker med varme, ægte følelser. Romanen afslører Indre Missions hykleri og sado-masochistiske træk. Offerbål inviterer os ind i en fattig verden, som umiddelbart ligger langt fra nutidens forbrugerisme, men hvis konflikter dog stadig er centrale for moderne mennesker, selv om det ikke er religionen, der i dag lægger en dæmper på folks glæde, men nok i højere grad neurotiske træk.(Silkeborg Arkiv)
Ingen samtidig forfatter har skildret dagliglivet under besættelsen så levende som Mogens Klitgaard. I novellen "Brunkul" skildres den hjerteskærende afsked mellem manden, der arbejder i brunkulslejet i Jylland, og hans kone, der ikke kan få økonmien til at løbe rundt derhjemme. I andre noveller møder vi blandt andre en smugler og en ung kvinde, der flygter fra borgerkrigens Spanien.
Jakob Hansens første novellesamling, "Menneskenes døtre" fra 1900, kommer vidt omkring:"En romersk reminiscens er novellen ”Venus”, der også fortsætter Nietzsche-inspirationen. Dette gælder tillige ”Katalogets Nr. 23”, der leder tankerne mod Nietzsches ”»Du går til kvinder? Så glem ikke pisken!«” – jeg’et glemmer i hvert fald ikke pisken! ...Noveller som ”Frøken Kuhlau” og ”Stranding”, til dels også ”Lock-out”, giver så småt forsmag på senere fantastisk inspiration hos Hansen, men den kommer endnu ikke helt til udtryk. Derimod giver flere af tematikkerne antydninger af en mere socialproblematisk skildrende forfatter, hvor f.eks. novellen ”Ethelka” griber om en debat af tidens kvinderoller....”Et Kald” griber mange af disse strømninger og beskæftiger sig med menneskets individuation og dets ønske om at gå egne veje som modsætning til dydig selvfornægtelse. Det samme gør ”Tikroner”, måske en smule indirekte, mens den samtidig slår en mere satirisk accent an. Derimod skiller den sidste, ”Siwa”, sig ud som en mere symbolsk lignelse, en tilnærmet skabelsesberetning."(Kulturkapellet)
Man bliver "chokeret over den verden af gru", Anna Erslevs fiktion viser, skriver dr. phil. Pil Dahlerup i sin skelsættende disputats "Det moderne gennembruds kvinder".I "Knud Persen og hans hus" stiler faderen mod en karriere som rigsdagsmand og planlægger i den anledning et stort gilde. Natten før festen dør hans svagelige søn, som han altid har foragtet. "Faderen låser da hustruen og den døde søn inde, mens han holder sin valgtale om at gøre noget for de små i samfundet... Det verdensbillede, Anna Erslev i sin fiktion ruller op, er en tilværelse, hvor barnet, den unge pige og den unge kvinde er konstante ofre for vold og forførelse".(Pil Dahlerup i "Det moderne gennembruds kvinder")
Emanuel Goldstein (1862-1921), der under pseudonymet Alexander Herz udgav "Sprængte lænker" i 1884, fremtræder i denne bog som en splittet natur. Her er skarpe og revolutionære sange til socialismens pris, ofte skrevet med større kunst end de fleste af samtidens agitatoriske viser. Men så optræder tvivl på, om kampen nu også var ofrene værd, og derefter veksles mellem elskværdige bagateller, besyngelse af kvindens ynder og bitterhed over livets modgang og kærlighedens ubestandighed.
"Universaldirken" (1904) handler om en bande tyve og voldsmænd og hævder, at der ikke er forskel mellem dem og overklassen. Begge grupper kommer uretmæssigt til deres rigdom og arbejder ikke for føden. Det er en satirisk og skarp og morsom bog. Den blev i 1989 udgivet i forkortet form, og udgives her for første gang siden originaludgaven i den oprindelige skikkelse.
"Johannes Holbeks foragt for det etablerede kender ingen grænser. Det dobbeltmoralske, det slebne, det sleske og den skjulte nederdrægtighed i embeds medfør hos lægmand og lærd, dumhed, hjerteløshed, det er hvad han ser".- Hans Otto Jørgensen i "Horden", 2015
”De Levendes Land” bærer tydelige symbolistiske strømninger i form af drømmevisioner, fatamorgana og en mere poetisk sprogbrug. De mere filosofiske tanker præger ”Det store Skisma”, der diskuterer religiøse perspektiver i et småbysamfund, mens ”Evolution” fortæller om en tilbagevenden til en sådan landsby.””Forandring fryder”” fortsætter strømningen af skildringer af kunstnere, der her er kædet sammen med ægteskabet som socialt element, hvilket igen bringer tankerne omkring Nietzsches nedgørende udsagn om ægteskabelighed. Om kærlighed i støbeskeen fortælles der i ”Elise”, men om ulykkelig kærlighed.De to sidste noveller bringer tankerne udi verdenslitteraturen, hvor ”En af Herman Krügers store Dage”, sammen med ”En Drømmer”, umiskendeligt bringer tankerne i retningen af Dostojevskijs ”Et latterligt menneskes drøm”. Den handler om en hovedperson, der beslutter at begå selvmord, men mangler det rette tidspunkt til det, hvad også er tilfældet for Herman Krüger. Men han, hos Dostojevskij, falder i søvn og drømmer en række omskiftelige scener, hvilket ligner den ustadige drømmekomposition hos Hansen i ”En Drømmer”.”Fru Hald” leder både fortælleteknisk og kompositorisk tankerne hen mod Edgar Allan Poes kriminalgåder og rammefortællinger. Den handler om den ældre herre Wilsters fortælling til en forsamling om mødet med fru Hald, hvor rammeforståelsen er fortællerens nutidige fortælling af handling i fortiden, en fortælleteknik som også f.eks. Poes ”Black Cat” bærer. (Kulturkapellet)
Skjold deltager i krigen 1864 og ønsker livet igennem at kæmpe for fædrelandet og forsvarssagen. Han bliver oprørt. da hans søn - der er opkaldt efter general Olaf Rye - vender sig imod hans holdninger og agiterer for fred. Skjold tager sønnen ud af latinskolen og sætter ham i urtekræmmerlære. Olaf Rye dør af lungetuberkulose få måneder før han ville være fyldt atten og kunne råde over sit eget liv. Men hans tanker lever videre."Hovedtemaet i "Alt for Fædrelandet" er fredssagen, som Massi Bruhn arbejdede for.. Massi Bruhn knytter sin protest mod militarismen sammen med en generel protest mod patriarkalsk menneskeopfattelse. Samtidig indgår som et bitema også en protest mod kapitalistisk menneskesyn". (Pil Dahlerup: "Det moderne gennembruds kvinder")
Kallundborgs Krønike udkom første gang i Knud Lyne Rahbeks og Christen H. Prams tidsskrift Minerva i august 1786 . Baggesen udgav den under det fiktive forfatternavn Simon Simonsen. Versfortællingen handler om en borgmester i byen Kalundborg, som har meget svært ved at falde i søvn. For at underholde sig under sin søvnløshed får borgmesteren sin kone til at læse op af den såkaldte Kallundborgs Krønike . Da borgmesteren hører historien om en tyv, der bliver hængt to gange, tror han fejlagtigt, at historien er en parodi over ham selv. I arrigskab kræver han derfor bogen konfiskeret og brændt, og han forlanger, at der genindføres censur i Kalundborg, hvor der ellers havde været trykkefrihed. Baggesens satiriske fortælling har flere ligheder med Ludvig Holbergs komiske helte digt Peder Paars ( 1719 - 1720 ) , men det er samtidig en meget aktuel sk ildring af den politiske tilstand i slutningen af 1700 -tallet . I 1770 indførtes der trykkefrihed i Danmark, og det fik udgivelsen af alle publikationer til at eksplodere . Allerede i 1772 begyndte regeringen at indskrænke trykke - og ytringsfriheden i landet, og derfor blev trykkefrihed og censur store debatemner ikke alene i 1770’erne, men også i 1780’erne og 1790’erne. Fremfor at beskrive landets samlede historie, har Baggesen henlagt sin fortælling til provinsen Kalundborg. Her er livet blomstret gevaldigt op, efter der er blevet indført trykkefrihed , og censuren er blevet afskaffet. Byen oplever imidlertid både kulturel og økonomisk nedgang , da man vælger at genindføre censur . Selvom Baggesen ikke skriver det direkte, så er læseren ikke i tvivl om på hvilken side i debatten, forfatteren står. Versfortællingen gav mærkeligt nok ikke anledning til nogle trykkefrihedssager mod Baggesen, men værket var et vigtigt kritisk indlæg i debatterne om ytringsfrihed og censur i samtiden.(Bakkehusmuseet)
Den allerførste samling af HC Andersens eventyr var "Eventyr, fortalte for børn", der udkom i tre små hefter 1835-37. Det første hefte indeholdt eventyrene "Fyrtøjet", "Lille Claus og store Claus", "Prinsessen på ærten" og "Den lilla Idas blomster".
Kan man vinde over Gud? Snyde ham? Kan man derigennem få sine mål opfyldt - eller er det dømt til at mislykkes? Det er er store spørgsmål. Men at snyde Gud er nok en overvejelse værd; at man må kunne bruge Gud til at vinde sig nogle fordele. Det er i hvert fald dét, Egholm regner med at kunne; at vinde over Gud. Derved regner han med at få fremgang og succes med sit opfinderi. Derigennem skal Verden tvinges til at se hans storhed og gøre ham rig og berømt.Samtidig tugter Egholm sin hustru og familie med trusler og korporlig vold, når de - efter hans opfattelse - hele tiden kaster synd på ham og "handicapper" ham i hans tvekamp med Gud. Romanens tema er, hvorfor han gør det, slås så forfærdeligt med livet. (Karsten Hjorth Larsen)
I 1931 kulminerede Buchholtz' succes som forfatter, da han vandt en stor nordisk romankonkurrence med romanen "Susanne", der senere i 1950’erne er blevet filmatiseret med bl.a. Ib Schønberg og Erik Mørk i hovedrollerne. Om Susanne har han selv sagt, at ”tanken med den er at kaste projektørlys over typer i vort samfund i dag. Hvis det ikke var så gammeldags, kunne bogen godt have heddet ”Jagten efter lykken”. Uden om den skønne, troskyldige Susanne danser de – rige, onde og gode, arbejdsglade og luddovne, kloge og dumme, svindleren og den retskafne”.Dette var højdepunktet af hans karriere. Han modtog 10.000 kr., hvilket svarede til tre års løn for en faglært arbejder, og da han returnerede til Struer, modtog han over 400 tiggerbreve i løbet af kort tid.(Limfjordslitteratur)
"Urolige hjerte" er sidste bind i den trilogi, der begyndte med "Egholms Gud" og "Clara van Haags mirakler"."Her er fantasteriet gået i arv til Egholms børn. I dagbogsform forsøger den yngste søn Emanuel, der nu i mangel af bedre er blevet jernbaneassistent, at skrive sig frem til sig selv. Men også her spiller han kispus med sig selv. Fantasteriet ender i et brag, da Emanuel omgår reglemenet og iværksætter sin gode idé og forsøger at gennemføre en rangering ved "at skifte" mellem vognene, selv om det var farligt og forbudt. Ideen var god nok, Emanuel havde bare glemt at tage højde for virkeligheden, som her er en gammel togmands utidige ængstelse og indblanding."(Dansk litteraturhistorie, 1984)
Bodil Bechs første digtsamling består af kærlighedsdigte, skrevet efter skilsmissen til den mand, der forlod hende - tryglende, anråbende, bedende, sørgende. Og kun glad, når hun husker tilbage på de lykkelige stunder, de engang havde sammen:Sortgrønne Blade som Solen hopper imin Ryg hviler mod et Stenhegnblanke Brombær hænger over mit Hoveddine bittesmaa Brystvorter er som sortebrune Brombæren sort Slange rejser sig spillende i Græssetjeg nipper af de sortebrune Brombær
"Clara van Haags mirakler" er en fortsættelse af "Egholms Gud" om opfinderen, fantasten og hustyrannen Egholm, som vi her i andet bind følger frem til hans død. "Som et forvokset barn er han totalt uden fornemmelse for sig selv og sine grænser, og han er da også fuldstændig uvidende om, hvilke ofre hans ideer kræver af hans koneog hans børn... Med disse romaner blottede Buchholtz det moderne, frisatte menneskes orienteringsløshed. De længsler, der er blevet frigjort, pegede ingen steder hen, og i de snævre rammer i det provinsielle småborgerskab blev de invaliderende og kom ud som forkludrede og virkelighedstømte "ideer"". (Dansk Litteraturhistorie. 1984)
Det af Nathansens skuespil der er blevet hans længstvarende succes ogstadig spilles, Indenfor Murene, behandles de dybtgåendeforskelle mellem jødisk og dansk livsform. Dette stykke viser hvorintimt fortrolig N. var med emnet, med sikkerhed har han gjort hvereneste af de helt konkrete individer til en type, og ikke mindstved dette uafbrudte og frugtbare vekselspil mellem individ og typeer det blevet det mest klassiske af hans teaterstykker. Men detsscenelykke skyldes dog især N.s helt uforlignelige gengivelse afden gammeldags københavnsk-jødiske atmosfære der bygger på en rækkeintime, men samtidig helt konkrete iagttagelser. (Dansk Biografisk Leksikon)
I det gamle Rusland havde betalte godsejerne skat efter antallet af livagne, der blev kaldt "sjæle". Da der kun blev udskrevet ligning hvert tiende år, skulle godsejerne til deres ærgrelse betale skat af de livegne, der var døde i mellemtiden, "døde sjæle". I Gogols satiriske roman rejser den fiffige svindler Tjitjikof rundt for at opkøbe disse "døde sjæle", så han på papiret kan fremstå som rig og dermed kreditværdig. "Døde sjæle" er et hovedværk i det 19. århundredes europæiske litteratur, en meget morsom og skarp satire over det gamle Rusland med bureaukrati, nyrige og enfoldige og uvidende godsejere.
Denne stramt komponerede, journalistisk prægede roman skildrer Sovjetunionen under Moskvaprocesserne og Spanien under borgerkrigen; bogen afregner med de vestlige demokratiers kompromisindstilling til fascismen og mere generelt med en passiv humanisme, som "føler uvilje ved urett og som ikke kjemper for det, som er rett".(Store Danske Encyklopædi)
Ibsen levede et regelmæssigt og tilsyneladende udramatisk liv. Men bag den konventionelle livsstil og lukkede maske fandtes der et nådeløst ironisk og kritisk blik på forstillelsen i det borgerlige samfund. Et dukkehjem (1879) fik en skandaleombrust modtagelse, som skyldtes dets radikale kritik af kvindens rolle i samfund og familie, selvom Ibsen benægtede, at han havde skrevet et drama om kvindesagen. Det overordnede tema er en undersøgelse af frihedens umulighed i det borgerlige samfund.(Store Danske Encyklopædi)
"Det fjerne" udkom i 1907."Det poetiske projekt befæstes og udbygges, og som det antydes i titlen, rummer Det Fjerne forsøg på poetiske samtaler til det fjerne, ofte det fjerne i tid. Således er „Barnet“ en skildring af den rislende barndomskraft, der løber gennem alle tider og alle aldre: „Gennem Barnet glider / dybt med Blodets Gang / Nynn fra alle Tider, / gammel gylden Sang.“"Temaet om det fjerne og det nære foldes darwinistisk ud i „Tidernes Sang“, hvor der spørges:Hvad er vi, alt vort Værk og vore Aar?Vi, som i Dag bebor en kølnet Klode,vi, som har dyrisk Rod i Urtids Vaarog siden, fyldt af muldne Kræfter, groede?"(Dansk Litteraturs Historie)
De dødes rige udkom i fem bind, Torben og Jytte (1912), Storeholt (1913), Toldere og Syndere (1914), Enslevs Død (1915) og Favsingholm (1916), som i 1917 blev forkortet og bearbejdet til De Dødes Rige. I modsætning til de foregående to romaner er det en kollektivroman, der følger en række personer, som er knyttet til hinanden gennem familiebånd eller arbejdsfællesskab. Titlerne på de fem bøger nævner dels hovedpersonerne, godsejeren Torben Dihmer og ministerdatteren Jytte Abildgaard, som elsker hinanden, og Venstres politiske fører Enslev, dels de steder, hvor handlingen foregår, Torbens gods Favsingholm og Storeholt, som Jytte er knyttet til. Det midterste bind skildrer et degraderet København fuld af larmende trafik, lysreklamer, en kommercialiseret presse, et politisk liv gennemsyret af intriger og præster og læger i indbyrdes splid om, hvem der har patent på sandheden. To hovedhandlinger følger Torbens og Jyttes kærlighedsforhold, som ikke fører til ægteskab, fordi hun ikke stoler på sine følelser, og Enslevs kamp for social retfærdighed, som mislykkes på grund af indre stridigheder i hans parti. Titlen på andenudgaven henviser til, at Torben i begyndelsen hilses tilbage fra de dødes rige, da et nyt medikament har helbredt ham for en hjertesygdom, mens han i romanens slutning oplever den verden, han har gennemrejst efter at være blevet rask, som de dødes rige.(Dansk Litteraturs Historie)
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.