Bøger udgivet af Atlanten

Rejse til krigens steder er et personligt essay om, hvordan erindringen om Anden Verdenskrig har påvirket europæisk selvforståelse og identitet på forskellige måder rundt om på kontinentet, også herhjemme i Danmark. Green Munk tager os blandt andet med til Berlin, Wrocław, Kyiv – steder gennemsyret af erindringskonflikter, som ikke synes at svækkes i takt med, at krigen mere og mere synker hen i glemsel.

Sibirien forbindes ofte med eksil, ekstrem kulde og lidelse. Men der er også en anden historie at fortælle. Overalt i denne afsondrede og smukke region står glemte klaverer fra 1800-tallets russiske klaverfeber, opildnet af blandt andre den ungarske ”klaverknuser” Franz Liszt, der turnerede land og rige rundt midt i en intens kulturudveksling mellem Rusland og resten af Europa. En tid, hvor alverdens klaverer blev sendt på de mest mærkværdige rejser gennem tundraen, over Bajkalsøens frosne overflade og ud blandt Kamtjatkas vulkaner. Sibiriens glemte klaverer er en original og fængende rejseberetning gennem to århundreders russisk kulturhistorie – fra Katarina den Stores tid og frem til i dag – om en jagt på et klaver til en talentfuld mongolsk pianist med rødder i det sydlige Sibirien. En jagt, der åbner for et hav af personlige skæbner og fortællinger om landflygtighed, isolation og tragedier, men også om musik, magiske landskaber og håb.

Kort før Anden Verdenskrig kaster verden ud i kaos, rejser fortælleren i Den lykkelige dal ud i den store stilhed i Lar-dalen i det nuværende Iran. I dalen lever han blandt fårehyrder og nomader, høje bjergtinder og brusende flodvand. Dagene går langsomt under den brændende sol, men roen indfinder sig aldrig, for minderne presser sig på, og kærligheden, morfinen og de overvældende syner vil ikke slippe taget i ham. I værket skildrer den schweiziske forfatter Annemarie Schwarzenbach (1908-1942) en verden, der er både fremmedartet og hjemlig, fjern og alligevel tæt på hjertet. Menneskelige fortællinger væves sammen med brudstykker af Irans historie, og med sit skarpe øje for detaljer inviterer Schwarzenbach læseren til at opleve et land, hvor fortid og nutid mødes i en symfoni af farver, dufte og lyde.

På en fjern bjergtop et sted i Europa, kun tilgængelig via en oldgammel kabelbane, er der et lille apotek på byens torv, som indbyggerne bruger som en slags skriftestol for alle deres bekymringer. En dag ankommer en ung kvinde til byen for at gå i lære hos den karismatiske, men udspekulerede apoteker August Malone. I takt med at apotekeren stiger i graderne til borgmester, opdager hun, at alt ikke er som det skal være. Britiske Lucie Elvens debutroman Et svagt punkt en fortælling om en længsel efter et publikum til de liv, vi lever, og svar på de spørgsmål, vi stiller. Om maskulinitet, manipulation og om den usynlige magt, der ender hos mennesker som ikke er blege for at udnytte andres sårbarheder.

I Logi på et landsted udforsker W.G. Sebald det moderne menneskes eksistentielle hjemløshed og muligheden for at finde et midlertidigt tilflugtssted i naturen og kunsten. Med sin unikke blanding af essayistisk prosa og biografiske skitser portrætterer Sebald seks forfatteres liv og værker, der har påvirket ham dybt, heriblandt Jean-Jacques Rousseau og Robert Walser. Essayene tager udgangspunkt i de steder og landskaber, der har formet forfatterne og fortsat genlyder i deres værker. Med skarpsindig analyse og poetisk observation undersøger Sebald disse litterære skikkelsers aftryk på verden og på ham selv som læser og forfatter. W.G. Sebald (1944-2001) er forfatter til romanerne Austerlitz og Saturns ringe og blev før sin død betragtet som en mulig kandidat til Nobelprisen i litteratur.

Som barn tilbragte den svenske digter Tomas Tranströmer (1931-2015) sine sommerferier på den idylliske ø Runmarö i Stockholms skærgård. Her brugte han tiden på at fange sommerfugle, biller, fluer og andre småkryb, som han omhyggeligt samlede i en kasse, der i mange år blev gemt væk på loftet. I seks korte essays inspireret af Tranströmers samling bringer Fredrik Sjöberg insekternes verden til live med fortællinger om deres mangfoldighed, skrøbelighed og rolle i den naturlige orden. Med videnskabelig indsigt og litterær skarpsindighed skildrer han den forbindelsen mellem naturens mindste væsner og de mennesker på øen, der har været så fascineret af dem. Fredrik Sjöberg (f. 1958) er en svensk forfatter, biolog og entomolog, bedst kendt for sin anmelderroste trilogi, der begynder med bogen Fluefælden (2004), og som er befolket af eventyrlystne naturforskere og glemte kunstnere.

Året er 1945. En tyk dyne af smog ligger over byen Donaublau, hvor den gravide Berta venter på, at hendes forlovede vender tilbage fra fronten. Men i stedet for Rudolf træder hans ven Wilhelm ind ad døren og overbringer Berta nyheden om kærestens død. Hun gifter sig med den hjemvendte soldat og får et barn mere med ham. Livet bliver dog mere og mere som en ond drøm for Berta, og tilværelsen tynger alle ned, særligt de to små børn, som hun ender med at befri fra ”tingenes tyngde”. Først på en psykiatrisk institution finder hun beskyttelse mod livets sår. Tingenes tyngde af østrigske Marianne Fritz (1948-2007) er en kort og brutal fortælling om efterkrigstidens hykleri og grusomhed leveret med mesterlig tragikomik. Romanen udkom første gang i 1978 og modtog samme år Robert Walser-prisen.

Med sin mor, stedfar, tante og stedsøster flygter en ung pige fra Ceauşescus kommunistiske diktatur i Rumænien, og sammen rejser de rundt og optræder i cirkus verden over. Pigens verden er delt i to, cirkussets farverige liv og den barske virkelighed i livet på farten. Den kaotiske tilværelse driver den unge pige ind i fantasiens verden. Hun frygter konstant, at moren skal styrte i døden under sine optrædener, så sammen med søsteren finder hun på historier for at distrahere sig selv, for eksempel den om barnet, som koger i polentaen. Aglaja Veteranyi blev født i Bukarest i 1962 og kom fra en cirkusfamilie, der i slutningen af 1970’erne slog sig ned i Schweiz som politiske flygtninge. Hvorfor barnet koger i polentaen, der udkom i 1999, er hendes første roman, for hvilken hun blev tildelt flere priser. Natten til den 3. februar 2002 begik Aglaja Veteranyi selvmord i Zürich.

Slægten er et prosalyrisk værk af den serbiske digter Dragana Mladenović (f. 1977), der handler om to familier, en serbisk og en bosnisk, som prøver at forholde sig til konsekvenserne af krigen i Jugoslavien i 1990’erne. De er forbundet via en fremmed mand, der på trods af de dybe ar, han har skabt i begge lejre, undgår at blive stillet til ansvar for sine forbrydelser. Slægten er en bog om et patriarkat i forfald og om kvinders overlevelse – fysisk, mentalt, moralsk.

”Op i bjergene” er Ludwig Hohl uforglemmelige fortælling om to ulige venners bestigning af et mørkt og isnende bjerg i de schweiziske alper.Ull og Johan har erklæret deres mål. De vil bestige et bjerg i Alperne. Men de to venner er vidt forskellige. Ull er en dygtig og arbejdsom bjergbestiger, mens Johan er dårlig til at bestige bjerge og melankolsk. Et stykke op ad bjerget beslutter Johan sig for at stoppe. Ull fortsætter rejsen. Ludwig Hohl (1904-1980) er en schweizisk kultforfatter, og "Op i bjergene" er hans første udgivelse på dansk og et eksistentielt værk om naturens vældige kræfter og menneskets inderste drivkraft. Bogen tog ham 49 år at skrive, hvorfor han også sammenlignede sit forfatterskab med bjergbestigning.