Bøger udgivet af Attika

Sådan en dag glemmer man aldrig handler om de formative ungdomsår, hvor barndommens uskyld slippes og voksenlivets første stier trædes. Bogen rummer en række humoristiske og underfundige fortællinger fra årene 1980-1986 og kan læses som et personligt portræt af en tid, hvor ungdomsarbejdsløshed, risikoen for atomkrig og sortklædte digtere udgjorde en del af den luft, man som ung dagligt skulle indånde. Hvert år indledes med et kort uddrag fra statsministerens nytårstale, som de sætter de personlige historier ind i en større sammenhæng.Sådan en dag glemmer man aldrig er tredje bind i triolgien, som blev indledt med I grunden har vi det jo godt, som foregår i 70'erne og Vi er her kun til låns i al slags vejr, der primært foregår i 50'erne og 60'erne. Med udgangspunkt i forfatterens egen historie spejles den personlige historie i samfundet og kulturens store historie. Anmeldelser af Sådan en dag glemmer man aldrig:Et velskrevet, humoristisk, letgenkendeligt stemningsbillede fra et årti. En fin bog om overgangen fra det nære og familiære og til ungdomslivets fokus på verden udenfor.Bibliotekets lektørudtalelseTeksterne er lette, underfundige og sine steder også dybe og eftertænksomme. Forfatteren mestrer sproget på en forfriskende måde. Det er ikke langhåret prosa, men lige-ud-ad-landevejen-prosa, der nok bliver dybt ind imellem, men aldrig så dybt at læseren drukner i det.Lars Poulsen. BforbogEt følsomt og farverigt vidnesbyrd om at være ung i firserne og om at tage hul på voksenlivet.Bogrummet.dkWiedemann skriver og husker, og for den, der har levet i den tid, sætter det gang i egne minder. Kerteminde avis… det er det gode ved sådan en erindringsroman – den lukker op for dine egne små erindringsæsker.fedlyrikogsmalprosa

Efter Nadias mor er død af kræft, skal hun nu finde ud af at leve uden sin mor. Hun finder trøst i håndbolden og sin bedste veninde, men veninder og begyndende kærester kan være svære at finde ud af."Fortælleteknisk taler historien direkte til sin målgruppe - helt i øjenhøjde med dens bekymringer i livet og med et sprogligt overskud." Fyens Stiftstidende."Bogen er en rigtig fin fortælling om en 12-årig pige, der forsøger at finde sin plads blandt veninder, kærester og morens død." (Bibliotekets lektørudtalelse).

Vi er her kun til låns i al slags vejr er en gribende fortælling om en families drømme, hemmeligheder, smerte og sorg.Ved hjælp af efterladte breve og papirer følger fortælleren familiens indre og ydre rejse rundt i Danmark. Blandt de efterladte papirer gemmer der sig en hemmelighed, som sætter fortællerens historie i et nyt perspektiv. Bogens kronologiske udgangspunkt er perioden 1950-1970, men med tidsmæssigt bevægelser såvel bagud som frem i tiden. Hermed bliver historien også et portræt af et Danmark i forandring gennem mere end seks årtier.Fortællingen rejser spørgsmålet om, hvordan man kan forstå sig selv, når den famile, man er vokset op i, er væk, og når ens personlige historie viser sig at skulle skrives om.Vi er her kun til låns i al slags vejr er andet bind i den triologi, som består af I grunden har vi det jo godt, som foregår i 70'erne og Sådan en dag glemmer man aldrig, der foregår i 80'erne. Med udgangspunkt i forfatterens egen historie spejles den personlige historie i samfundet og kulturens store historieAnmeldelser af Vi er kun til låns i al slags vejr. På sin stilfærdige måde får Wiedemann således gjort opmærksom på det repræsentative i sin egen slægtshistorie og vigtigheden af at fastholde noget af det forgangne. Vi er hinandens livsvidner og dermed forpligtede til at holde den personlige og den fælles erindring i live. Som den ældste erindrende i slægten har Finn Wiedemann ristet familien en smuk rune og mindet os andre om, at alene ordene kan fastholde lidt af tilværelsens flygtighed.Fyens Stiftstidende.En dejlig bog om valg i livet, om fortid og nutid, om at gå den ene eller anden vej, og hvordan vilje og skæbner uløseligt er bundet sammen. Bogen gør godt i sjælen, idet det er som om, at man ser sit liv lidt mere fra oven, lidt mere sorgløst, og at andre har haft skæbnefællesskab med en, der lignede til forveksling, og det gik skam alligevel.www.bogsyn.dkForfatterens ærinde med bogen er bl.a. at vise, at det er vigtigt at vide hvor man kommer fra, og derfor er det lidt af en overraskelse, han – og læseren – får i sidste kapitel. Det havde jeg ikke lige set komme, og det havde han heller ikke selv.En bog af denne art kunne have været ulideligt privat og uinteressant for andre, men forfatteren evner at sætte det private ind i en større samfundsmæssig sammenhæng, samfundslære i gulvhøjde uden mange fine ord.Bøgernes labyrint. Velskrevet og poetisk roman om hverdagslivet i 50'ernes, 60´ernes og 70´ernes Danmark. En udviklingsforman og familiekrønike for læsere der vægter stemingsbilleder og menneskelige relationer højere end dramatik...Det er familien og det nære, der fylder. Det er hverdagslivets sorgerg og glæder, der har fået plads, dramatikken og handlingen sker i det små. Bibliotekets lektørudtalelse