Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da Bella opdager, at ikke blot hendes far er voldelig, men også hans far, farfar og oldefar før ham, bliver hun opmærksom på et slægtsmønster, som hun ikke selv ønsker at være en del af. Det viser sig dog at være mere indviklet end som så ...
Prinsesse NEJ! keder sig med de sædvanlige prinsessepligter og vil frasige sig titlen og arveretten til tronen. Det er, der ingen, der ønsker, så hoffolkene og hendes forældre skynder sig med at præsentere hende for passende, unge prinser.Først da hun møder den smukke prins Vladimir bliver hun interesseret. Hvad hverken hun eller andre uden for hans familie ved er, at han har det med at forvandle sig til en varulv ...
Da Amanda hjælper sine to mostre med at rydde deres overgroede og jungleagtige have efter flere års forsømmelse, finder hun et skelet.Ingen ved, hvem den døde kan være.De får dog straks mistanke om, at det kan være en, som deres mor eller mormor - dvs. Amandas mormor eller oldemor - har taget livet af?Det kan Amanda nu slet ikke forestille sig, for så er hun jo efterkommer af en MORDER ...
Mille er en pige på en 6-7 år, der har et enestående venskab med uhyret XXX. Det hjælper hende, da hendes super-forfængelige morfar, der er fornærmet over ikke at være slået igennem som kunstmaler, dør og bliver til et uhyre, der tilmed står i uhyre-fagforeningen.De betyder, at han nu har lov til at futte omkring i den skikkelse, han nu vælger, hvilket skaber en hel del ravage ...
En vild science fiction-historie, der dog bunder i facts, for der findes faktisk blomster, der er kødædende. De spiser fluer og andre insekter, men nogle kan også få en lille gnaver ned. Jeg har imidlertid aldrig hørt om nogen, der spiser mennesker, men hvem ved, de kan jo komme, hvis man glemmer at passe på økologien og går imod naturens orden ....
Det kunne ikke nægtes, at det ville være farligt at begive sig ind i maxi'ernes midte, når man selv var meget mindre og derfor usynlig for dem som mennesker. Som regel betragtede de én som en art tobenede insekter, hvis de da overhovedet fik øje på én.Alligevel kunne der opstå situationer, hvor der ikke var nogen vej udenom, hvis man skulle skaffe sig retfærdighed ....
Frida er en usædvanligt flot og temmelig velhavende, ung pige. Ingen forstår, at sådan en flot og sød pige er blevet "skrottet" af sin kæreste.På grund af denne skuffelse springer hun fra sin uddannelse og kaster sig ud i forskelligt hjælpearbejde for både mennesker og dyr. Det går også godt, men hun bliver hele tiden bombarderet med sin mormors krav om at "blive voksen", dvs. finde sig en mand og "blive som alle andre". Dette bestandige krav er ved at drive hende til vanvid ...
Den unge pige Trille skuffer sin kæreste, Søren, ved ikke ligesom han at søge ind på medicinstudiet lige efter gymnasiet. Hun vil imidlertid have sig en form for sabbatår, fordi hun er usikker på, hvad hun egentlig vil med sit liv.Inden hun træffer nogle afgørelser om sit liv og sin uddannelse vil hun arbejde en tid som hjemmehjælper. En stilling, der i høj grad kræver ansvarsfølelse, både hos hende og hos de mennesker, hun uvilkårligt giver et vist indblik i sine klienters liv ...
Frederiks italienske far er ude af billedet, og han bor selv det meste af tiden hos sin sjove og festlige mormor, ikke mindst når hans mor går lidt for hårdt til de våde varer.Fordi han har det, hans mormor kalder "lidt for store tænder til din mund", bliver han mobbet af nogen i skolen, men det er der råd for ....
Jan holder meget af sin lillesøster, Pernille. Derfor forarger det ham, at hendes veninder tilsyneladende svigter hende, da hun bliver alvorligt syg og har allermest brug for deres støtte.Samtidig forskrækker det ham, at lægerne ikke kan blive enige om behandlingen, og at der kan være virkelig fare på færde.
Lucy er datter af troldene Troldepus og Troldehans, men ligner slet ikke en trold. Faktisk ligner hun et menneske, og efter troldes mening findes der bare ikke noget mere ækelt og ulækkert. Alligevel elsker Troldepus og Troldehans deres lille pige, også selv om alle de andre trolde og uhyrer synes, hun er hæslig.
Silas er forfærdelig hidsig, men en tur i girafhulen, der mystisk nok befinder sig på den anden side af væggen i hans eget værelse, får ham på andre tanker ....
Niels Jantzen er overbevist om, at jorden vil gå under, så han bortfører sine to yngste børn og slår sig ned på en bjergtop, som han mener vil være sikker for familien. Efter adskillige år skal de to bortførte børn, der nu er voksne, genforenes med deres mor og resten af familien. Det viser sig ikke at være helt let, for de har jo hørt så meget slemt om hende gennem alle årene alene sammen med deres far.
Der optræder forskellige kunstnere i restauranten "Cats". De har alle deres egne katte-numre.Somme tider danser katten Gideon også med en lille dans, hvilket er meget populært. Det sker dog kun, når han ikke er alt for forelsket i skønne damekatte.Alt i "Cats" drejer sig således om katte - både de søde og de mindre søde, for dem er der også nogle af ...
Lige med et sker der noget meget mærkeligt, for nogle mennesker og dyr bliver pludselig ganske små, medens andre forvandles til kæmper.Legetøj og andre døde ting får deres egen vilje, og noget af det bliver direkte farligt for både dyr og mennesker.Hvordan er det gået til? Ingen ved det, men man gætter på alt lige fra fejlslagne videnskabelige forsøg til onde besøgende fra det ydre rum ...
Laura og Inga er et par veninder på 13-14 år. De elsker at fantasere og drømme, især om en spændende fremtid som supermodel eller rockstjerne. At der også er andre muligheder, falder dem slet ikke ind ...
At have kæledyr kræver ansvarsfølelse, for dyret er nu engang helt afhængigt af sin ejer. Mon Jakob har det, der skal til, da han bliver sat til at passe sin lillebrors højt elskede, hvide kælemus, Hannibal, som han ikke selv er særlig vild med?Og hvad nu, hvis det går galt, og det er hans skyld?
Når en gammel kirkegård sløjfes, og de afdøde mister deres grave, opstår der en masse nye spøgelser. I dette tilfælde er de alle mordofre, og spørgsmålet er, hvad de ønsker at gøre - og hvordan de skal få evigheden til at forløbe ...
Snedige hoffolk har sørget for, at kong Thomas I er blevet opdraget på en måde, så han er blevet til verdens dummeste konge. Denne opdragelse kan dog komme til at svie til både dem og alle andre, da det farlige uhyre Jord-i-Hovedet får den ide, at kongen vil være en passende mand for hende ....
Et stort udvalg af mine kronikker og debatindlæg fra 1975 og op. Her finder man f.eks. en redegørelse for, hvordan det gik Adams første hustru, oprøren Lilith, og meget, meget andet
Kun børnene gættede, at de horder af myg, der pludselig plagede menneskeheden ikke var almindelige myg, men mini-aliens fra det ydre rum. Spørgsmålet var bare, hvad de kunne gøre ved det, når de voksne ikke troede på dem ...
Uha, er der uhyrer under sengen? Og hvad nu, hvis der også er nogle barske nogle i det gamle skab, som Ursula har arvet efter sin oldemor? Gys, gru og morskab i "Hvad skabet gemte" ......
Sille har to hunde, Rufus og Lulu, som hun elsker højt. Begge er noget af det mest nuttede, man kan forestille sig, men netop fordi de ser så søde ud, er de blevet helt umulige.De bider f.eks. gerne andre hunde, selv om de ikke har gjort dem noget, for ingen har lært dem, at det må de ikke. Deres dårlige opførsel er især slem i parken, hvor Sille lader dem løbe løs, selv om det er forbudt.Hundeloven og skrækken for, at de skal lave alvorlige ulykker får hende dog til at tænke nærmere over sagen, for sæt nu, nogen bliver vrede på dem FOR ALVOR og måske vil forlange, at de bliver aflivet, fordi de bider?
Som alle sikkert ved, afholder dyrene sådan ca. hvert halvtredsindstyvende år.en kongres omkring det tiltagende menneske-problem Som "dyrenes konge" er det løverne, der står for indkaldelserne, og de plejer at være gode til det.Der var dog ét år, hvor intet forløb, som det plejede ....
Annas mor har arvet et stort, gammelt hus i landlige omgivelser. Da de flytter ind, varer det ikke længe, før Anna ser uforklarlige skygger bevæge sig rundt i huset og hører mystiske lyde. Hendes drømme bliver underlige og slet ikke som tidligere, hvor hun aldrig før har haft mareridt - eller noget, der ligner. Hurtigt får hun den tanke, at det spøger i huset, for det siges, at et par forsvundne børn kan være myrdet dér ....
Alt det med tid er meget forvirrende, men i LANDET DER IKKE VAR skabte det direkte kaos, da Holger Opfinder lavede en tidsmaskine. Den bragte så megen rav i tiden, at ganske almindelige mennesker konstant skiftede alder og udseende, hvilket var meget forstyrrende for dem alle ....
Stine Sofia er ikke bare en succesfuld model, men også en rig arving. Hendes familie er velhavende, og hun kan forekomme noget forkælet. Ikke desto mindre elsker hun sit arbejde som model og er glad for de midler, det giver hende.Hvad hun ikke har tænkt så meget over er, at hendes position som rigmandsdatter gør hende til skydeskive for kidnappere ...
Er jorden blevet invaderet af menneskeædende snegle fra det ydre rum? Det er der en del, der kunne tyde på, så hvordan løser man sådan et problem? Tja, det får man et bud på i denne bog ...
Prutsakken hedder egentlig Anders. Da han er helt lille bliver han passet af sin far, og han giver ham kælenavnet Prutsakken. Desværre er der bare det, at med tiden kan et kælenavn blive til et øgenavn, og det er jo ikke så godt ....
Heksen Bianca har det med at bortføre mennesker til sit slot i Den forheksede Skov. Hun gør det dog kun, fordi hun er ret vild med mennesker og vil gøre det muligt for dem at leve meget længere, end de normalt gør.Det var dog ikke alle, der så med begejstring på alle hendes anstrengelser ...
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.