Bøger udgivet af Batzer & Co

I bind fem hører vi om dengang Asle boede på værelse i Aga mens han går på gymnasiet der skal være hans indgangsbillet til Kunstskolen. På gymnasiet mærker han pludselig en angst for at høre sig selv læse op. Han må lave aftaler med sine lærere så han fritages for at læse op i timerne, for ellers gør angsten ham ude af stand til at møde op på skolen. I denne periode mødes han af og til med en gammel bekendt, tyskerbarnet Sigve, der har været inde og sidde et par gange for småkriminalitet og som nu arbejder på en møbelfabrik, læser bøger og drikker lige lovligt meget. Sammen med ham finder Asle ud af at det dæmper angsten når han drikker øl. Gennem Sigve møder Asle sin navnebror, der også er kunstmaler og ligner ham selv på en prik. Navnebroren optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent.

Den navnløse kvindelige fortæller er flyttet fra storbyen til et digelandskab ved havet hvor der dufter af kamille, tør jord og salt. Som ung arbejdede hun på en cigaretfabrik og takkede nej til jobbet som oversavet dame hos en tryllekunstner der rejste verden rundt. Nu bor hun alene i et forfaldent hus, arbejder som servitrice på sin brors café og skriver breve til eksmanden, en manisk samler der har viet sit liv til at forberede sig på verdens undergang.Fortælleren får en veninde det nye sted, den uforfærdede livsnyder Mimi, der er vokset op på egnen. Hun elsker at bade nøgen i havnebassinet og lave sine eksperimenterende kunstværker. I nærheden bor svineavleren Arild, Mimis bror. Han lugter af grisestald og aftershave, går omkring i arbejdstøj og med morgenhår dagen lang og taler i enstavelsesord, men fortælleren falder for ham. En roman om nogle skæve eksistenser som søger et sted hvor de hører hjemme.Den tyske udgave har titlen Daheim, et ualmindeligt ord på tysk, nærmest uoversætteligt og lidt eventyragtigt for det sted hvor man hører hjemme og har sine rødder, et utopisk sted som måske ikke findes i virkeligheden, men kun i en selv. Med sin klare, lavmælte og poetiske stemme mestrer Hermann antydningens kunst, og i Hjem skriver hun noget mytisk, drømmeagtigt frem i den umiddelbart realistiske fortælling om de her hjemløse og lidt skæve eksistenser. Det er fascinerende, gribende og humoristisk læsning.

“Romanen er en fantastisk smuk fortælling der befinder sig et sted mellem Astrid Lindgren og H.C. Andersen, ja, den lægger sig tæt op ad noget af det allerbedste inden for nordisk litteratur. Hvis man ikke bliver berørt af den her tekst er man lavet af sten.”Ronja bor sammen med storesøsteren Melissa og deres far i bydelen Tøyen i Oslo. Faren drikker for meget og da julen nærmer sig finder Ronja et job til ham – som juletræssælger. Så alt ser lyst ud, faren har fået forskud på lønnen og pludselig er køleskabet fuldt af mad og de drømmer om hytten i skoven. Faren kan bare ikke holde på et job og inden længe er han tilbage på det brune værtshus Stargate.Men på en mørk og trøstesløs himmel er der en lille gnist af håb. Og tre vise mænd – en pedel, en ældre nabo og en juletræssælger. Stargate er en julefortælling om børn og fulde folk og sandheden. “Her er der ingen overflødige ord. Sætningerne lyser, de rummer en helt særlig kraft … en øm – og magisk! – julefortælling som berører og bevæger, en bog som bør ligge under samtlige juletræer i år.” – Dagens Næringsliv“Bogen er underfundig, klog, håbefuld og trist, med en god portion livsvisdom og en slutning der åbner sig mod lyset. Selv om det handler om omsorgssvigt står barnets håb og optimisme i centrum. Er det her så en ren voksenbog? Nej, det er en bog der passer til alle fra ti til hundrede og ti.” – VGLink til LÆSEPRØVE: https://issuu.com/batzerco/docs/stargate_l_sepr_ve

En Super Bowl-søndag i nær fremtid skal fem mennesker mødes for at se kampen i en lejlighed på Manhattan. En pensioneret fysikprofessor og hendes mand samt en af hendes tidligere elever er der allerede. De venter på et par der er på vej med fly fra Paris – en flyrejse der viser sig at blive meget dramatisk. Pludselig bliver alle digitale forbindelser afbrudt, der er sort skærm på både TV og mobiltelefoner. Der må være sket en katastrofe, men ingen kender omfanget af den, eller ved hvad der er sket. Mens vennerne venter taler de sammen – om sorte huller og Einsteins relativitetsteori, om mærket på en yndlingswhisky og et observatorium i det nordlige Chile. I virkeligheden taler de om hvad det vil sige at være menneske.Med et nyskrevet essay om verden anno 2021: MANDEN VED VINDUET (dateret april 2021), der bringes som efterord.

Sandra er fjorten år. Hendes mor er død, og nogen har bestemt at hun har brug for en ny familie. Hun bliver hentet af to fra kommunen som kører hende sydpå, ud over øerne. Sandra sidder på bagsædet og prøver at huske alt det hun ser udenfor: træer, heste, bakker, vejsving – så hun kan finde hjem igen. For derhjemme sidder Jostein, hendes stedfar. Han er lige så alene som hun er. Og derhjemme står de to røde kufferter, som Sandra pakkede efter at hendes mor kørte bilen ud i det sorte vand og det blev bestemt at hun skulle bo hos en plejefamilie. Romanen skildrer mødet mellem den nye og den tabte familie og bliver en foruroligende smuk fortælling om at blive hinandens nær­meste, om at lade blikket hvile i horisonten og om en ø som hedder Ildværket. »Der er et tempo og en sårbarhed i den her roman som giver krimigenren baghjul. Man må vide mere, læse videre og videre. Den beskriver vigtigheden af at møde de rigtige mennesker i livet. Så skal det nok gå. En perle af en bog!« – Unni Lindell, VG

Sne foregår over nogle vinterdøgn i 1718 i en lille by på Sveriges vestkyst. Karl den Tolvte, den store krigerkonge, er død og det vækker stærke følelser hos byens indbyggere. Mange frygter hvad der vil ske når soldaterne kommer hjem fra det mislykkede felttog i de norske fjelde, mens andre øjner en chance for økono­misk vinding. Og snart er de der, soldaterne, de kommer i hundredvis, lemlæstede og for­fros­ne, og frygtelige scener udspiller sig. Jakob Törn, romanens hovedperson, er en robust mand som ville have passet bedre i krig end i det apotek han har arvet efter sin far. Da han fortæller sin kone at kongen er faldet, bliver hun rasende og hugger ham i armen med en kniv. Hvad drev hende til dette gådefulde udbrud? Nu er Jakob på flugt fra sit hjem og bliver udkommanderet til at assistere ved balsameringen af kongen i byens rådhus, den konge hvis vilje har været hans rettesnor. Et andet sted i byen maner en gruppe mennesker til kamp mod enevælden. «Ellen Mattson har skrevet en tæt og stærk roman, hendes femte, om krigens uhyggeligheder og om blind lydighed kontra oprør mod øvrig­heden.» – Litteratur Magazinet

Det gav genlyd da Judith Hermann i 1998 debuterede med novellesamlingen Sommerhus, senere. »Vi har fået en ny forfatter,« skrev kritikerne, »en fremragende forfatter.« Og det var der mange som fandt ud af. Bogen har alene i Tyskland solgt over 500.000 eksemplarer. Bogens ni noveller fortæller nøgternt og smukt om det moderne livs tragikomiske tilfældigheder og ensomhed. Scenen er nattesværmernes Berlin og hendes helte og heltinder er sarte, melankolske figurer med en lakonisk holdning til livet, deres referencer er PJ Harvey og David Bowie og en masse caféer og klubber og LSD og kokain. Fælles for flere af dem er en vægring mod at beslutte sig for noget. Beslutninger udsættes på ubestemt tid. De vil bestemt gerne have et sommerhus, men ikke lige nu, først senere.Hendes debutbog, Sommerhus, senere, foregår i og omkring Berlin i 1990’erne, hvor øst og vest er smeltet sammen. En ny generation vokser frem, en generation som ikke bekymrer sig om politik eller drømmer om en borgerlig tilværelse, men i stedet drømmer om lykken, eller muligvis øjeblikket lige inden lykken. Fælles for Judith Hermanns personer er en følelse af uvirkelighed og ubeslutsomhed og hendes noveller handler om det moderne livs tragikomiske tilfældigheder, ensomhed og melankoli.»Sommerhus, senere er dragende, magisk.« – Jyllands-Posten ★★★★★»Sommerhus, senere var en overordentligt flot debut i 1998, og knap 20 år efter står novellerne stadig rivende skarpt.« – Kristeligt Dagblad ★★★★★»En pragtdebut som giver store forhåbninger.« – Die Zeit»Den 30-årige tyske debutant har forfattet ni foruroligende, smukke noveller, præget af en helt igennem blå og jazzet stemning … Judith Hermann kan med skriften og med sine fortællinger gøre hvad lyset gør i skumringstimen: Alt får et sært selvlysende skær, ting og betydninger man ikke har set og aldrig har skænket en tanke, står overnaturligt og klart frem, afrundede, skælvende, fuldendte.« – Information

Drømmen og hjulet er både en social roman om den tidlige industrialisme og arbejderklassens fremvækst og et nærbillede af Ragnhild Jølsen (1875-1908), en af de mest egenartede forfattere i norsk litteratur. Holm Jølsen er en entreprenør, som er levende optaget af de nyeste tekniske opfindelser og i det afsidesliggende Enebakk i Norge bygger han fabrikker, savbrug, teglværk, en mølle og en tændstikfabrik. Hans datter, Ragnhild, er som sin far en drømmer. Men hvor farens drømme handler om udviklingen og den nye tid, lever datteren sig ind i skovens mystiske urverden. Her påkalder hun – i oprør mod den undertrykkende kristendom – Pan, den hedenske guddom for instinkt, drift og seksualitet.Men romanen kan også læses som et selvportræt fra forfatterens side. For der er ingen tvivl om at Bjørneboe lægger vægten på de sider af Ragnhild Jølsens personlighed som han selv identificerede sig med: de voldsomme spændinger i Jølsens sind, og dragningen mod det eksotiske og mystiske og hendes lidenskabelige og erotiske natur. »Da jeg påbegyndte arbejdet med Jens Bjørneboes biografi for drøje fem år siden, havde jeg ikke noget forhold til Drømmen og hjulet. I mit møde med hele Bjørneboes store produktion, blev dette den mest lysende læseoplevelse. Drømmen og hjulet indeholder ingredienserne til et rigtigt heksebryg: sagn og eventyr, drømmesyner, rus og oprør, melankoli, ambivalens, ensomhed, ondskab, seksualitet og død, umætteligt begær og en pagt med djævelen.«– TORE REM

Siden sin første store succes med debuten Sommerhus, senere har Judith Hermann været berømt for sin stemme somlettipark-web-2 ikke kan forveksles med nogen andens, og for sit sprogs elegance og skønhed. I sine nye fortællinger finder hun lige så koncentreret som let de ord som eksistensens ufattelige drama udfolder sig imellem. Hvad sker der når vi møder nogen? Hvor tæt kan vi være på de mennesker, vi elsker?Med et blik, en berøring opstår en pludselig nærhed, eller fjerner mennesker sig fra hinanden. Børn, excentrikere, en far som forsvinder fra en psykiatrisk afdeling – mennesker krydser vores livsvej, ledsager os, gør os lykkelige og forbliver ufattelige. En gammel mand tænker på en lang rejse til Nantucket der ligger mange år tilbage, til venner, til et hus der endnu kun eksisterede som et omrids. Walter havde tegnet dette hus til ham med ord i luften. Han mener at mindes en omfavnelse, inden afskeden. Judith Hermanns skikkelser er af og til helt forsvarsløse. Så meget desto mere intensive er deres møder med andre, elskede, fremmede mennesker. Disse øjeblikke opstår tilfældigt, upåfaldende, men har under overfladen en eksistentiel tyngde. I sine fortællinger opsøger Judith Hermann disse altafgørende øjeblikke, vores ensomhed og raseri og længsel.

Melancholia I falder i tre dele. De to første skildrer to dage i Lars Hertervigs liv, den tredje en aften i forfatteren Vidmes liv.Første del foregår i 1853 i Düsseldorf, hvor Lars Hertervig er elev ved kunstakademiet. Et af hans malerier skal bedømmes af Hans Gude, og han er bange for at hans læremester ikke kan lide det og i stedet vil råde ham til at rejse hjem til Stavanger og male døre og vægge. Han er forelsket i Helene, som spiller klaver og står der med håret løst og lyser mod ham, men han ender med at blive smidt på porten af hendes onkel. Med en kuffert i hver hånd går Lars ned på Malkasten, værtshuset hvor alle de malere der ikke kan male holder til.Anden del foregår juleaften 1856. Lars er indlagt på Gaustad asyl, og doktor Sandberg har forbudt ham at male. Plaget af jalousi tænker han på hvad Helene og onklen foretager sig og kalder alle kvinder for ludere og ønsker alle talentløse malere udryddet.I tredje del er handlingen rykket frem til 1991. På Nasjonalgalleriet i Oslo har forfatteren Vidme set et maleri af sin slægtning Hertervig, et maleri der har ramt noget i ham – som et glimt af noget guddommeligt, selv om det er et ord han nødig tager i sin mund. Han opsøger den lokale præst for at få svar på om kirken kan rumme hans religiøsitet, men finder ud af at den kvindelige præst er lige så utilpasset som han selv. I Melancholia II møder læseren igen Lars Hertervig som Oline, hans aldrende storesøster, husker ham en efterårsdag i 1902, mens hendes eget liv er ved at rinde ud. For Olines krop er værkbruden. Hun lider af forstoppelse, har svært ved at holde på vandet og tilbringer en stor del af tiden på det lille hus, hvis hun da ikke nøjes med natpotten, som hun for nemheds skyld har anbragt på spisebordet. I glimt mindes hun opvæksten i en kvækerfamilie på den norske vestkyst og husker hvor egenrådig og opfarende Lars kunne være, som den gang han viste Oline sine første trækulstegninger, blandt andet en tegning af hende, for så i vrede at kaste det hele i havet. Og hvordan han ernærede sig som omvandrende brændehugger og til sidst døde på fattiggården. En dag forærede han hende et af sine klatmalerier, som hun kalder det, malet på bagsiden af etiketten fra en tobaksdåse, nu hænger det på det lille hus. Og så mærker hun at det presser på dernede, og ude på det lille hus bliver alt pludselig roligt og som gennemstrømmet af lys.

Tre barndomsvenner – Tarjei, Trygve og Kristian – beslutter at lade sig hverve til de norske styrker i Afghanistan. Under en operation kører bilen på en landmine, og drengene bliver dræbt på stedet. Hvorfor tog de overhovedet af sted? Og hvad med familien og resten af det lille lokalsamfund som får dem hjem i kister? Hvad bestemmer vores valg i livet? «… afslører et stort, litterært talent.» – FÆDRELANDSVENNEN'Bliv hvis du kan, rejs hvis du må' handler om at vokse op i, være omgivet af og bryde med en tryghed – som ikke længere er tryg. Rammen er lokalsamfundet som de tre drenge kommer fra. Bogen giver stemme til to af drengene som tog af sted og til to af dem som stod dem nær. Det er en eksistentiel roman, følsom og varm, med en stille desperation, med tavshed og knugende krav. Helga Flatland (f. 1984) har i alt udgivet tre romaner. Bliv hvis du kan. Rejs hvis du må, som blev belønnet med Tarjei Vesaas’ debutantpris og Ungdommens kritikerpris, er hendes debut og første bind i en trilogi. «En stærk debutroman som på samme tid er politisk og personlig, intens og inderlig.» – VG

Ingvild H. Rishøi er et af de største talenter i norsk litteratur og har fået en række priser for sine novellesamlinger. Rishøi er en mester i at leve sig ind i andre mennesker og med empati favner hun de skæve og skrøbelige eksistenser som vil det så godt og gør deres bedste, men som sjældent lykkes. Det er hjerteskærende uden at være sentimentalt. Det er eventyr for voksne, som en anmelder skriver. ”Per Pettersons realisme møder H.C. Andersens eventyrfortællinger i Ingvild H. Rishøis vinternoveller.” NRK Brageprisen. Kritikerprisen.Anmelderne skrev:”En ung enlig mor har hentet sin datter i børnehaven. Det er vinter og koldt. Datteren har tisset i bukserne. De har tres kroner til resten af weekenden. Spørgsmålet er om de skal bruge pengene på at tage bussen hjem, eller om de skal købe et par tørre trusser. Datteren vil helst give pengene til en tigger, moren siger nej: «Vi kan ikke hjælpe alle.» Citatet er titlen på den første af de tre fortællinger i Ingvild Rishøis tredje novellesamling. «Søskende» handler om pigen på sytten som stikker af med sine to små halvsøskende, så børneværnet ikke skal skille dem ad. «Den rigtige Thomas» handler om en mand som lige er kommet ud af fængslet og skal have besøg af sin lille søn. Thomas har en plan klar, han vil så gerne gøre alt rigtig. Det hele ramler for ham da han skal købe en pude til sønnen. Der er så mange valg man skal tage. Han går i panik.Ingvild Rishøi skriver om de svageste af os. Om dem som falder udenfor, socialklienterne, de udstødte om du vil. Et samlet kritikerkorps har sagt det før. Jeg gentager det. Ingvild Rishøi er en helt suveræn novellist.”- DAGBLADET"Ingvild H. Rishøi skriver noveller i absolut topklasse." - Klassekampen"For er det noget som kendetegner det her forfatterskab, må det være solidariteten og empatien Rishøi har med sine personer. De vil så gerne det gode, hendes snublefotinger. Det formidler disse bøger med en helt særlig varme og litterær følsomhed." - Aftenposten"Med denne samling fortsætter Rishøi med at brillere. Hendes følsomhed for menneskelig magtesløshed og fortvivlelse er imponerende. Hun konverterer tung materie til elegant novellekunst. Hun skriver tæt og utroligt fængslende, og udfolder et stort register af indsigt om mennesket." - Vårt Land"Ingvild H. Rishøis noveller bliver kun bedre. Skæve hverdagsskæbner er formidlet med stor empati." - Bergens Tidende "Det her er novellekunst i international topklasse." - Hamar Arbeiderblad"Forfatterens stilsikre og nøgterne behandling af stoffet kalder på læserens medfølelse og gør Vinternoveller til stor kunst." - Stavanger Aftenblad

Med en lysende klarhed og underspillet humor beskriver Angelika Klüssendorf en verden hvor der ikke er plads til at være barn. Åndeløs følger man pigen der vokser op i DDR i samfundets baggård, en sej og stærk tøs som aldrig giver op. ”En historie om en ung piges modgang, præcis, stærk og ligefrem.” Eugen Ruge. – Nomineret til Deutscher Buchpreis 2011.Angelika Klüssendorf er født i 1958 i Ahrensburg, DDR, og boede i Leipzig indtil hun i 1985 emigrerede til Vesttyskland. I dag bor hun i Berlin. Hun har udgivet flere novellesamlinger og to romaner, senest Pigen, der i 2011 var på shortlisten til Deutscher Buchpreis som årets tyske roman. Romanen følger en pige der vokser op i samfundets baggård. Hendes far drikker og viser sig kun sjældent. Moren er utilregnelig og lader sin vrede gå ud over børnene. Klassekammeraterne undgår hende, de synes hun er mærkelig. Alligevel finder hun en styrke i sig selv, hun har overskud til at tage sig af sine yngre brødre og hun er godt begavet i skolen. Ikke at hun er en engel, snarere kan man kalde hende en baggårdskat og en ballademager som ikke går af vejen for at lyve og bedrage. For at overleve lærer hun at hun selv må skaffe sig det hun har brug for. Hun stjæler i butikkerne, kommer i klammeri med politiet og ender på børnehjem – som paradoksalt nok bliver det sted hvor hun får lov til at være barn. Med sin klare, præcise prosa og underspillede humor beskriver Angelika Klüssendorf en verden hvor der ikke er plads til at være barn. Åndeløs følger man en pige der vokser op i DDR i samfundets baggård, og som intet har, og må kæmpe mod alt der omgiver hende: den tyranniske mor, den autoritære lærer, det bureaukratiske statsapparat. En beretning om en sej og stærk tøs der aldrig mister modet, en overlever og en læsehest som gennem bøgerne bevarer drømmen om et bedre liv. ”Angelika Klüssendorf er samfundsprosaens kølige mester, hun analyserer mere præcist end John Updike og mere konsekvent end Max Frisch, skriver mere vredt end Thomas Bernhard og skarpere end Ingeborg Bachmann. Frygtelig, men grandios.” – Die Zeit

Thorvald Steen, f. 1954, debuterede i 1983 og har siden udgivet romaner, skuespil, digtsamlinger, noveller, børnebøger og essays. Steen er en af Norges mest internationalt orienterede forfattere med sine historiske romaner Don Carlos, Giovanni og Konstantinopel, der alle er udkommet på dansk. Steen er oversat til 18 sprog og har modtaget flere litterære priser.Snorres sidste dage foregår på Island i september 1241. På gården Reykholt sidder den lærde sagaskriver og skjald Snorre Sturlason, Islands mægtigste mand. For at forsvare sig imod beskyldninger om at være magtsyg og svigefuld, vil han skrive sagaen om sit eget liv, men han får intet fra hånden. Samtidig er han opfyldt af tanken om at Margrete skal komme på besøg. Snorre var kendt for sine kvindeaffærer, men Margrete var noget særligt. Hun var ikke bare smuk og lidenskabelig, hun var også klog og kunne udfordre ham - tilmed som historiker. Snorre kæmper ikke selv med våben, han lader sin søn Orækja svinge sværdet for sig. Nu er det hans største frygt at sønnen en dag skal vende sig mod ham selv. Men der er andre mænd som Snorre har større grund til at frygte. I mere end en menneskealder har han lovet kong Håkon at underlægge Island Norges krone, uden at holde løftet. Når Håkon nu skal bruge en mand til at rydde Snorre af vejen, står mange islændinge klar. For Snorre har ikke bare ry for at være magtsyg og grådig, han har også taget groft for sig af de gifte kvinder i sin nærhed. Det billede Thorvald Steen tegner af Snorre er mindre flatterende end det vi er vant til fra historiebøgerne. Alligevel magter Steen at skabe sympati for den aldrende høvding, der i sit selvoptagede hovmod bliver et billede på menneskelig svaghed til alle tider. Uddrag af anmeldelser:»Thorvald Steen skriver stærkt, enkelt og storslået.«- Le Monde (Frankrig) »Romanen er vital, for ikke at sige nyskabende.« - Radio Francaise (Frankrig) »I korte og klare sætninger hugger Steen en falsk, beregnende, upassende, egoistisk og træt mand frem . en meget smuk og sørgelig roman.« - Dagens nyheter (Sverige) »En gejser af en roman.«- Fredrikstad blad (Norge)»En thriller, men også en kærlighedsroman og en erkendelseshistorie . Den er intens og mættet, og kan godt læses igen. Og igen ... En smuk og forunderlig bog.«- NRK P2 (Norge)»I romanen om Snorri Sturlasons sidste dage kombinerer Steen grundige faktastudier med frodig fiktion - og påtrængende spørgsmål om forholdet mellem magt, åndsliv og personlig ansvarlighed.«- Aftenposten (Norge)»Mesterligt om Snorres skriveblokering . Det lykkes Steen at forene dyb saglig viden med en tidløs åben stil som får hændelser og miljøer til at virke selvfølgelige, nær læserens egen tid . Ligesom i de tidligere historiske romaner arbejder Steen grundigt med detaljerne som giver fantasien vingefang. Mesterligt har han skildret den store skjalds skriveblokering og hans kærlighedslykke i de sidste fem døgn han har tilbage at leve i . Det er en storslået roman.«- Svenska Dagbladet (Sverige)

Kompagni Orheim er en opvækstroman fra halvfjerdserne og firserne. Jarle, hans mor og far flytter ind i et rækkehus med carport i Norges oliehovedstad Stavanger. Jarle er en dreng med stor nysgerrighed på livet. Han forelsker sig hovedkulds i pigerne, bliver antiracist og feminist og hans bedste ven kalder sig »kommunist med klare anarkistiske træk«. Han lever med i tidens musik, fra Live Aid til The Smiths. Alt ånder fred og idyl, men bag facaden skjuler sig en anden og barskere virkelighed. Jarles far drikker og langsomt krakelerer Kompagni Orheim, som faren ynder at kalde familien. Men hvordan gik det til at de der ville hinanden det så godt, kom til at gøre hinanden så ondt? Det er en stærk historie, fortalt på en original og gribende måde, og med en sørgmunter lethed. Renbergs skildring af Jarles opvækst, hans usikkerhed og sårbarhed, hans drømme og gryende seksualitet, og den rolle musikken spiller for hans udvikling, har fået de norske anmeldere til at sammenligne ham med Lars Saabye Christensen. Tore Renberg, f. 1972 i Stavanger, debuterede i 1995 med kortprosabogen Sovende floke, som gav ham Tarjei Vesaas´ debutantpris. Har siden udgivet 14 bøger, heraf syv romaner. Fik i 2003 et gennembrud med romanen Manden der elskede Yngve, som nu er filmatiseret med stor succes. Ved siden af sit forfatterskab har Renberg også markeret sig som kritiker og litteraturformidler, skrevet filmmanus og turneret som musiker i flere bands, senest i elektropopbandet Modan Garu. Kompagni Orheim, der udkom i 2005, blev nomineret til Brageprisen og tildelt P2-lytternes romanpris. I sin begrundelse fremhævede juryen bogens energi og dybden i persontegningerne og udtalte at tidsbilledet og beskrivelsen af musik, politik og tøjstil er taget på kornet.»En pageturner.« - Stavanger Aftenblad»Romanens letflydende strøm af tanker, dialog, beskrivelser og handling, den generøse adgang til alles tanker og den sørgmuntre historie gør Kompagni Orheim til en solid, gribende roman om at overleve tabet af en far.«- Julie Top-Nørgaard, Jyllands-Posten P2-Lytternes romanprisSolgt i 80.000 eksemplarer i Norge

Bidende og frysende fortælling om det ufrie Ungarn i 1970'erne, symbolsk henlagt til en imaginær sydamerikansk stat, hvor diktaturet er faldet, bødlerne fængslet og regnestykket finder sit onde facit

Miguel de Unamuno (1864-1936) er en af de første moderne forfattere i spansk litteratur. Han har lært af Cervantes og Søren Kierkegaard, som han oversatte til spansk, og inspi­reret Borges. Tåge, hans hoved­værk fra 1914, er en varm og burlesk roman, der blan­­der det tragiske og det ko­mis­ke. På et filosofisk plan handler romanen om forholdet mellem virkelighed og fiktion, om evigheden og skabelsens ufølsomme gud og menneskets for­tvivlede op­rør mod sin skæbne. Hovedpersonen Augusto Perez lever en såre kedsommelig tilværelse - som i en tåge - indtil han forelsker sig i en smuk ung kvinde, Eugenia, der sætter hans liv i brand.Med Tåge søgte Unamuno at forny romanformen ved at blande det tragiske og det komiske. Romanen er opbygget som en fortælling om hovedpersonen Augusto Perez´ sidste dage. Augusto er en forældreløs ung mand der lever alene med sine trofaste tjenestefolk. Han har afsluttet et juridisk studium, men lever en mærkelig formålsløs og kedsommelig til-værelse, som i en tåge. Indtil han møder en smuk ung kvinde, Eugenia, hvis sikre udstråling virker som en magnetisk dragende kraft på ham. Eugenia har det Augusto ikke har: en plan med sit liv og en veludviklet viljestyrke. Det lykkes i sidste ende at få hendes tilsagn om ægteskab, men det er en stakket frist, få dage før brylluppet stikker hun af med en sensuel dagdriver hun hele tiden har været tiltrukket af. Der er to andre kvinder i Augustos liv. Den renhjertede Rosario, der er under stand, men indstillet på at give Augusto alt og gøre ham til "mand" i erotisk forstand. Og Liduvina, den "gamle" tjenestepige, der sørger for de daglige fornødenheder, ikke mindst hans føde. Man kan sige at de tre kvinder med tydeligt forlæg i Platons psykologi taler til henholdsvis hoved, hjerte og mave, hvilket i "unamunisk" forstand gestalter ånd, følelse og krop, der er de tre fundamentale elementer i den religiøse personlighed som tørster efter Gud og evig eksistens. Men Augusto har ikke held med et eneste af sine projekter, hvoraf det allervigtigste måske igen er et af Kierkegaards imperativer, nemlig at tage et ansvar for sit liv, at gøre hvert øjeblik til valgets øjeblik.Handlingen ender med at Augusto på den mest pinagtige måde gøres til hanrej, endnu inden han er indtrådt i den hellige ægtestand. Dette afføder beslutningen om selvmord, men inden han kommer så langt, tager han en beslutning om at opsøge den kendte forfatter ved navn Miguel de Unamuno og spørge denne til råds i det vigtige anliggende. Forfatteren opfører sig under al kritik. Diktatorisk og uforstående, som en despotisk gud frakender han Augusto dennes ret til selvmord, det vil sige til endelig at tage en afgørende beslutning vedrørende sin tilværelse og meddeler ham i stedet sin beslutning, nemlig at tage livet af ham. Hvem der i sidste ende tager livet af Augusto bliver aldrig opklaret.Og måske eksisterer han alligevel på en måde, for i romanens treogtredivte og sidste kapitel "genopstår" afdøde Augusto i en drøm forfatteren har, om end med den pointe at han ikke kan genopstå, for man drømmer ikke to gange den samme drøm. Sidste ord får hunden Orfeus, der sørger oprigtigt over sin herres død og ellers leverer tankevækkende observationer over menneskets beskaffenhed som en absurd krydsning: det mest besynderlige dyr, for ikke at sige den rene hykler. Og som læser kan man få den nostalgiske tanke at det hele måske var gået helt anderledes hvis Orfeus langt tidligere havde opløftet sin røst - og Augusto vel og mærke havde lyttet efter.Romanen er med andre ord fuld af fortællemæssige spilopper, men den er på ingen måde en spøg- og skæmtroman, snarere kan man kalde beretningen om den ulykkelige Augusto Perez en munter og alvorlig fabel om virkelighed og fiktion. Romanen tematiserer dels i Kierkegaards ånd menneskets væren og villen sig selv, dels selve skriveprocessens kunstn

To 14-årige veninder fra Berlin-bydelen Charlottenburg-Wilmersdorf tilbringer en glohed sommer i storbyens heksekedel, en sommer som ændrer deres liv for altid. Nini er tysker med mor, stedfar og lillesøster. Jameelah er flygtet fra Irak til Tyskland sammen med sin mor efter at hendes far og bror blev dræbt under uroligheder i hjemlandet. De to veninder flakker omkring, ryger pot og drikker tigermælk, har sex med tilfældige fyre for penge, begår småtyverier og deltager i vilde punkerfester. En på en gang hjerteskærende og poetisk, rå og vild, sørgelig og morsom storbyroman som går lige i hjertet. Stefanie de Velasco, f. 1978 i Oberhausen, Tyskland. Har studeret europæisk etnologi og statskunskab. Hun bor og arbejder i Berlin.Tigermælk er hendes debutroman. Bogen var nomineret til Independent Foreign Fiction Prize 2015. «Storbyungdom, trodsig og sørgmodig, vild og vanvittig morsom.» – NDR «En lille roman om kærligheden og døden – en stor roman om et usædvanligt venskab.» – Bücher «Tigermælk er en underfundig udviklings- og venskabshistorie om to usædvanlige piger ... som forener det tragiske, komiske, eventyrlige og bizarre i et frækt og forfriskende sprog.» – buecher-leben.de

Da Beylas nabo Charlotte dør i en bilulykke, flytter Beyla ind i hendes lejlighed og befinder sig pludselig midt i sin afdøde nabos liv. Hun overtager hendes møbler, hendes tøj og hendes gamle venner, og hun forelsker sig i den gådefulde Albert som hun møder til begravelsen. Pludselig har Beyla alt hvad hun nogensinde har drømt om, og hun nyder sin uventede lykke, udflugterne i Alberts røde bil og de saftige, erotiske historier som Albert elsker at fortælle. Men ganske langsomt går det op for hende hvem og hvad Albert i virkeligheden er og hvilken rolle han har spillet i Charlottes liv.Beyla er først i 20’erne og bor i Berlin. Hun er træt af sit job, har kun få venner og holder sig mest for sig selv. En dag hvor hun er på vej ud fra sin kælderlejlighed bliver hun vidne til en voldsom trafikulykke. En rød bil speeder pludselig op og Beylas nabo Charlotte løber af bar forskrækkelse ud foran en sporvogn. Efter begravelsen får Bejla mulighed for at overtage Charlottes lejlighed. Hun overtager hendes møbler, hendes tøj, og da en af Charlottes gamle venner kommer på besøg fra udlandet, tilbyder hun ham at overnatte i lejligheden. Og så begynder det at gå op for hende hvem Albert egentlig er. Kærlighedstjener er en lystfuld roman om liv og død i Berlin efter ­årtusindeskiftet.Julia Franck blev født i 1970 i det daværende DDR og debuterede under stor opmærksomhed i 1997. Hun har skrevet adskillige romaner og fik sit store internationale gennembrud med Middagsfruen, 2008, som blev belønnet med Deutscher Buchpreis.

Gudmundur Andri Thorsson (f. 1957), forfatter, essayist og klummeskriver, har siden sin debut i 1988 udgivet fem romaner.Valeyri-valsen har undertitlen fortællekreds og består af 16 fortællinger der tilsammen giver et billede af livet i den lille fiskerby Valeyri. Alle historierne foregår den samme dag, i en eftermiddagstime da dirigenten for det lokale kor, den slovakiske kvinde Kata, cykler fra sit hjem til kulturhuset hvor der skal være koncert om aftenen. Allerede i den første fortælling introduceres vi til Kata som blev kidnappet i sit hjemland og udsat for menneskesmugling, og senere købt fri af Kalle, en livsglad vaskemaskine-reparerende midaldrende mand der er kendt for sin gode sangstemme. På vores vej gennem landsbyen møder vi byens indbyggere med deres små problemer, skænderier og hemmeligheder. Fortællingerne griber ind i hinanden på forskellige måder, ikke kun personerne dukker op i flere end én historie, men også temaer, spørgsmål og problemer fra landsbyens nutid og fortid. Det er smukt og indlevende skrevet, og skæbnerne er beskrevet så man næsten føler man kender dem.

Ekkoland fra 1989 handler om Arvid Jansen som vi mødte i Aske i munden, sand i skoen. Arvid er blevet tolv år og tilbringer sommeren hos bedsteforældrene i Nordjylland. Her bor faren, moren, Gry og Arvid i en lille lejlighed oven over bedstemorens mælkeudsalg. Det er først i tresserne, mælk er på flaske og Arvid hjælper bedstefar med at bringe den ud på budcykel om morgenen. Arvid er en dreng der tager livet alvorligt, og der er meget han spekulerer på. Hvorfor græder bedstemor så ofte inde bag døren til det lille kammer? Hvad skete der mellem hans mor og far før han og søsteren blev født? Hvorfor tænker Arvid så meget på Bruno Angelini, den italienske bagersøn og brobygger som de siger han ligner.Arvid er en gennemgående person i Per Pettersons bøger. I debutbogen Aske i munden, sand i skoene befinder vi os i halvtredserne, og Arvid er omkring 6 år. I Ekkoland, der foregår i tresserne, er Arvid 12 år og tilbringer sommeren hos bedsteforældrene i Nordjylland. I Det er okay med mig er Arvid bedste ven med hovedpersonen Audun, vi befinder os i halvfjerdserne, stedet er Veitvedt, en forstad til Oslo, og Audun drømmer om at blive forfatter. I romanen I kølvandet er jegfortælleren forfatteren Arvid Janson der befinder sig i et eksistentielt tomrum i kølvandet på en katastrofe som trækker dybe spor i hans liv. Både i Aske og i Ekkoland møder vi Arvids danske mor. Hendes historie er fortalt i romanen Til Sibirien, hvor den navnløse jegfortæller er en kvinde som ser tilbage på sin barndom i Nordjylland omkring anden verdenskrig og sit opbrud og sin rejse til København, Stockholm og Oslo.

"Månen over Porten" er en samling litterære og personlige tekster om det at læse litteratur og det at blive forfatter. Med indlevelse og en smittende læseglæde fortæller Per Petterson om inspirationskilder og favoritter: Ernest Hemingway, Karen Blixen, Raymond Carver, Aksel Sandemose, Kjell Askildsen, Grace Paley, John Fante, Louis-Ferdinand Céline, Simone de Beauvoir, Paul Bowles og mange andre. Samtidig får vi historien om hvordan Petterson selv blev forfatter og en nøgle til hans forfatterskab og hans måde at skrive på. Epilogen er en udvidet udgave af den tale forfatteren holdt i Stockholm da han modtog Nordisk Råds Litteraturpris og fortæller historien om moren der er en passioneret læser, og faren som har købt en bogreol fuld af spændende bøger han aldrig læser i, men som bliver sønnens første bibliotek og en kilde til store oplevelser.

I sin tredje og seneste bog, novellesamlingen Alice (2009), portrætterer Judith Hermann (f.1970) en kvinde sidst i trediverne. Den første af de fem noveller foregår i en tysk provinsby, den anden i Italien, de tre sidste i Berlin. I hver af dem oplever, genoplever eller bearbejder den gennemgående hovedfigur Alice en mandlig vens, et mandligt familiemedlems eller en mandlig samlevers død. Dødsfaldene er ikke spektakulære. Vi ser Alice på hospitalsbesøg. Vi hører hende tale. Vi følger hende på hendes vej gennem Berlins gader, mens hun på skift forsøger at huske og glemme. Vejret og årstiden skifter. Imens rydder Alice op i garderober, gennembladrer breve og sorterer gamle grammofonplader. Alt er på samme tid almindeligt og anderledes. Det er som om døden oplyser tingene indefra.Klip fra anmeldelser:"Et lille under af en bog." Politiken 6 hjerter"Judith Hermanns noveller er små, stillestående tableauer - og alligevel måler de mindst 6,5 på Richterskalaen. Det er formidabel skrivekunst, stille jordskælv i verdensklasse." BogMagasinet "Det er noget af det skønneste jeg har læst i lang lang tid! Hvilket sprog, hvilken elegance. En meget stor oplevelse. Og så er den helt vidunderligt oversat." Naja Marie Aidt 5 stjerner Berlingske, Jyllands-Posten, Nordjyske og Fyens Stiftstidende

En mor prøver at lære sin syv år gamle søn Yellow submarine på mundharmonika, men hun dør og forsvinder ind i mørket, ind i stilheden. Nogle måneder senere bliver Beatles opløst. Tilbage sidder en lille dreng med et enormt tomrum i sit liv. En alkoholiseret far og en tavs og utilnærmelig stedmor gør ikke det hele nemmere.Vi møder drengen senere i livet som midaldrende forfatter i en park i London. Han sidder og venter på det rigtige øjeblik til at gå hen til den firs år gamle Paul McCartney, som sidder under et egetræ lige over for ham. Problemet er bare at forfatteren hele tiden bliver forstyrret af erindringer fra sine barne- og ungdomsår. Ømme og morsomme fortællinger om hvordan den syvårige dreng med den frodige fantasi piller barnetroen fra hinanden, tager på vilde eventyr og senere i livet bliver digter.Jón Kalman Stefánsson viser endnu en gang hvorfor han regnes som en af Islands vigtigste nulevende forfattere, og hvorfor både læsere og kritikere i hjemlandet og internationalt har taget ham til sig.

Det er foruroligende og uforudsigeligt at træde ind i Merethe Lindstrøms novelleunivers. Novellerne i Arkitekt indkredser det inderste, mest sårbare i det enkelte menneskes tilværelse. De personer vi møder er i udgangspunktet udsatte, ensomme individer, men i mødet med andre bliver ensomheden akut. De kæmper for at finde fodfæste, de har ingen at læne sig op ad. I disse noveller skaber bygninger og rum rammer om tilværelsen, de kan afgrænse, åbne eller spærre inde. Vi ved ingenting med sikkerhed, i det gådefulde ligger mulighederne, svarene må vi udlede selv, og som læsere aner vi noget genkendeligt eller noget der potentielt kan få betydning for vores eget liv.

Tituba fra Barbados er datter af slaven Abena der blev voldtaget af en engelsk sømand ombord på et slaveskib. Hun indvies i overnaturlige kræfter af Man Yaya, der er healer og troldkvinde.Titubas ægteskab med John Indian fører hende til landsbyen Salem, hvor hun bliver den første anklagede i de berømte Salem-hekseprocesser i 1692.Maryse Condé kombinerer historiske fakta og magisk realisme, og ved at give den farverige Tituba en stemme fortæller hun en dybt bevægende historie om kvindeundertrykkelse og kolonialisme.

Den knap 19-årige Thérèse ser en kvinde i gul frakke på en metroperron. Kvinden ligner hendes mor, som hun ellers har fået at vide var død i Marokko da Thérèse var en lille pige. Thérèse begynder uset at følge efter kvinden, og det sætter gang i en desperat søgen i fjerne erindringer efter en forklaring på hvorfor hun er efterladt uden familie og venner, og tilsyneladende uden muligheder for at skabe et godt liv for sig selv.Undervejs i sin søgen møder Thérèse oversætteren Moreau-Badmaev der behersker tyve sprog, og som bruger nætterne på at lytte til fjerne radioprogrammer i det beroligende grønne lys fra radioen. Hun møder også en apoteker, der tager sig af hende da det hele begynder at ramle.Lille Bijou er en smuk, stilfærdig og gribende roman der udspiller sig i Modianos helt særlige drømmeagtige univers, hvor virkelighed og erindringer væves sammen til ét.

En fortælling om fem generationers slægtshistorie. En historie om tab og savn.Asle, en ung mand, forsvinder en sen eftermiddag i robåd på fjorden i 1979.Han vender aldrig tilbage, og nu står hans kæreste, Signe, 23 år senere og ser ud over fjorden. Fra vinduet i det hus de boede sammen i og som har tilhørt Asles familie i generationer.Men alt hænger sammen i denne lille, fortættede roman, sind og landskab, fortid og nutid. Signe ser glimt af de liv der blev levet i huset tidligere, og deres historier handler ligesom Signes om tab. Personerne smelter sammen. Selv navnene på de to vigtigste personer består af de samme fire bogstaver: Asle og tipoldemoren Ales.

Nomineret til Nordisk Råds Børne- og UngdomslitteraturprisBrageprisenI Oskar og mig møder vi storesøster Ida og lillebror Oskar. Det er Ida som fortæller historierne, men den viltre og egen­rådige Oskar spiller altid hovedrollen i hendes fortællinger. Det handler om længslen efter en trampolin, om elvesafarier i forårssolen og forsvundne vampyrer i efterårsmørket. Ida fun­derer over hvorfor hytten de legede i er blevet så lille og mær­kelig? Og hvordan det skal gå Oskar når han begynder i skole? Og hvem der har fundet på at folk skal dø?Der er fart over feltet i Maria Parrs varme højtlæsnings­historie om det at vokse op og se livet i et andet lys end man gjorde før. Oskar og mig er en hyldest til hverdagen, til søskendefor­hold og til alle de steder vi er.