Bøger udgivet af Billedkunstskolens Forlag

This essay re-examines and historicizes the artist collective UFOlab's exhibitions, talks, events, performances as well as public interventions. Through their collective art practice from 2004 to 2010 they contested and re-framed normative perceptions of racism and transnational adoption from a post- and decolonial feminist viewpoint. UFOlab was primarily active in Denmark and South Korea but through their collaborations and outreach, they connected with a global network of cultural workers, activists and researchers who challenged official narratives around transnational adoption by adoption agencies, sending and receiving countries, working instead towards adoptee rights and nuancing the discourse around transnational adoption and its complex global history tied to war, militarism, white privilege, patriarchy, and class. By UFOlab (Anna Jin Hwa Borstam, Charlotte Kim Boed, Trine Mee Sook Gleerup, Jane Jin Kaisen, Skye Jin)With an introduction by Lene Myong, Professor in Gender Studies, University of Stavanger.Preface by Solveig Daugaard, Anna Meera Gaonkar & Cecilie Ullerup Schmidt, Ny Carlsberg Foundation research center Art as Forum, University of Copenhagen

Den queerfeministiske kunsthistoriker Julia Bryan-Wilsons essay At pynte på Madalenas tråde taler ind i samtidskunstens store engagement i tekstile praksisser. Med udgangspunkt i den brasilianske broderi- og multikunstner Madalena Santos Reinbolt spørger essayet kritisk til tekstilkunstnens nylige inklusion i kunstens hvide kube, hvorved dens relation til vigtige globale traditioner, omsorgspraksisser og kollektivt arbejde kan gå tabt.

I dette essay afsøger den feministiske kunsthistoriker og performanceteoretiker Shannon Jackson de seneste tyve års video- og mediekunst i lyset af samme periodes voksende klimakritiske bevidsthed. Shannons læsning introducerer begrebet om en ny ’økologisk semantik,’ der forandrer kunstfeltet og udfordrer udvindingsøkonomiens centrering af mennesket.

I dette originale essay foretager den irske kulturteoretiker David Lloyd en radikal intervention i den vestlige æstetiske teori. Gennem kritiske genlæsninger af Kant, Schiller, Adorno og Walter Benjamin stiller Lloyd spørgsmålet om, hvorvidt problematikker omkring den æstetiske dom gør, at vi må indvarsle kunstkritikkens afslutning

Indhold: Gips' stoflighedStukkens og skulpturens verden, som jeg har oplevet den (En fortælling om undervisning i stuk- og skulpturteknikker på Kunstakademiet)Billedhuggermanual (formning og støbning)KropsafstøbningBetonMurale teknikkerStukKunstakademiets gipsafstøbningssamlingModellering og modelfremstilling (eksempler)Værktøj og materialer (værktøj og materialer)

Curating Intensities giver indblik i tankerne bag en række af de kunstinstitutioner og udstillinger, der har været toneangivende for udviklingen af nye kuratoriske formater. Publikationen præsenterer en tilgang til kuratering, hvor udstillinger ses som havende attitude, tonalitet og som opbygget som partiturer. Bogen er på engelsk og dansk.

Kunsten som Forum på tryk taler ind i en tid, hvor mennesket verden over har lært isolationens kølige favntag at kende og hvor det kun er blevet endnu mere væsentligt at samarbejde og at undersøge kunstens evne til at skabe mangfoldige fællesskaber. De tre første udgivelser i serien behandler på forskellig vis de præmisser og strukturer i hvilke mennesket i dag lever i en politisk virkelighed og det er tekster, hvor skabelsen af fællesskaber står centralt.I sit essay Virkelighedssans: Hannah Arendt om Kant og æstetik genaktualiserer professor i æstetik, Cecilia Sjöholm, Arendts begreb om virkelighedssansen som en fælles sans, der yder modstand imod autoritære grupperinger, som forsøger at så tvivl om verdens realitet ved at fabrikere fiktive virkeligheder. I den forbindelse fremhæves kunstens særlige evne til at artikulere og højne sansen for det liv og fællesskab, vi alle er del af.

Kunsten som Forum på tryk taler ind i en tid, hvor mennesket verden over har lært isolationens kølige favntag at kende og hvor det kun er blevet endnu mere væsentligt at samarbejde og at undersøge kunstens evne til at skabe mangfoldige fællesskaber. De tre første udgivelser i serien behandler på forskellig vis de præmisser og strukturer i hvilke mennesket i dag lever i en politisk virkelighed og det er tekster, hvor skabelsen af fællesskaber står centralt.Den slovenske performanceteoretiker og professor ved Institut for Anvendt Teatervidenskab ved Justus-Liebig University i Giessen, Bojana Kunst, har længe været en toneangivende tænker i kulturteoriens analyse af kunstarbejdet som model for post-Fordistisk, prekært projektarbejde. Det særlige ved Kunst er hendes evne til at analysere kunstlivets doublebinds og paradokser i senkapitalismen, som når for eksempel inddragelsen af privatlivet i performancekunsten bliver et varegjort imperativ, når socialt engagement bliver til overarbejde eller når frigørelsen fra kønsroller producerer nye afhængighedsforhold og nye former for følelsesmæssigt arbejde.I Feministisk omsorgspolitik og nærheden mellem kunst og liv analyserer performanceteoretiker og professor Bojana Kunst, hvordan frigørelse fra kønsroller producerer nye afhængighedsforhold og nye former for følelsesarbejde i en senkapitalistisk virkelighed.

Kunsten som Forum på tryk taler ind i en tid, hvor mennesket verden over har lært isolationens kølige favntag at kende og hvor det kun er blevet endnu mere væsentligt at samarbejde og at undersøge kunstens evne til at skabe mangfoldige fællesskaber. De tre første udgivelser i serien behandler på forskellig vis de præmisser og strukturer i hvilke mennesket i dag lever i en politisk virkelighed og det er tekster, hvor skabelsen af fællesskaber står centralt. Professor i bystudier Mustafa Dikeç fremskriver i Æstetik og skabelsen af fælles verdner et samspil mellem den sansemæssige opfattelse af omgivelserne og dennes grundlæggende betydning for politiske fællesskaber. Når Mustafa Dikeç i Æstetik og skabelsen af fælles verdener hævder, at det æstetiske altid også er politisk, er det ved at føre disse to forståelser af det æstetiske sammen og undersøge, hvordan de indvirker på hinanden. De to æstetikbegreber er oprindelig formuleret i Immanuel Kants kritiske filosofi fra slutningen af 1700-tallet, og Dikeç griber fat i den nulevende franske filosof Jacques Rancière og hans sammentænkning af de to forståelser af, hvad æstetik er. Serien 'Kunsten som Forum' udkommer i et let lille lommeformat, der passer ned i enhver taske, til enhver tur ud i sommerlandet og til enhver der ønsker at få et forøget indblik i dagens kulturvidenskabelige landskab.