Bøger udgivet af Billesø & Baltzer

Denne bog henvender sig først og fremmest til lærerstuderende, undervisere og forskere inden for uddannelsessektoren, men også til uddannelsesplanlæggere, skolepolitikere og andre, der interesserer sig for, hvordan historieundervisningen i folkeskolen har udviklet sig gennem tiden, set i lyset af samfundsudviklingen og den deraf følgende udvikling i den danske folkeskole. Ved sin død i 2008 efterlod Vagn Oluf Nielsen sig et næsten færdigt manuskript til denne bog. Ved gode venner og kyndige historikeres hjælp er bogen nu blevet en realitet. Gennem hele sit virke som lektor i historie ved Danmarks Lærerhøjskole har Vagn Oluf Nielsen såvel i sin undervisning som i sin forskning arbejdet med historieundervisningens historie. Ved sin pensionering i 2000 tog han fat på at ned- og sammenskrive dette arbejde. Som dybt engageret i samfunds- og uddannelsesspørgsmål blev det naturligt for ham at udvide projektet til at hedde Samfund, skole og historieundervisning 1770’erne – 1970’erne. Det er mig en stor glæde (og lettelse) endelig at se resultatet af så mange års forberedelser! Jeg håber også, det vil blive en glæde for mange lærerstuderende, historielærere og andre lærere, for undervisningsplanlæggere og skolepolitikere m.fl.

Fire institutioner på Frederiksberg sætter de uddannelsespolitiske visioner og mål på dagsordenen. De forsøger at skabe bæredygtige faglige miljøer, forskningstilknytning, sikre uddannelse af professionsbachelorer og skabe bedre sammenhæng mellem uddannelser og samfundets behov for professionsuddannede. Deltagerne er fra Diakonissestiftelsen, Frøbelseminariet, Frederiksberg Seminarium og Den Sociale Højskole. Det er med udgangspunkt i dette samarbejde denne antologi er udarbejdet. Antologien er opdelt i fire hoveddele: ● Første del handler om forholdet mellem profession og samfund ● Andel del rejser spørgsmålet om, hvordan professionsuddannelserne skal forholde sig til de personlige kompetencer. Spørgsmålet diskuteres i lyset af indførelsen af professionsbachelortitlen og af professionernes historiske udvikling og deres afgræsning i forhold til andre professioner. ● Tredje del sætter fokus på forholdet mellem den professionelle og klienterne, herunder på spørgsmålet om hvordan den professionelle kan etablere hensigtsmæssige relationer til klienterne og en frugtbar kommunikation. ● Endelig rejses i fjerde del nogle grundlæggende kritiske spørgsmål til den aktuelle interesse for professionernes personlige aspekt. Er interessen udtryk for en intensiveret udnyttelse af de professionelles arbejdskraft? Indholdsfortegnelse Forord Indledning 1. del: Profession og samfund 1. Per Fibæk Laursen: Personligheden på dagsordenen 2. Niels Åkerstrøm Andersen: Medarbejderen i kærlighedens tegn 3. Jette Steensen: Profession og personlighed set i lyset af velfærdsstatens omstrukturering 2. del: Profession og person i uddannelsesperspektiv 4. Inge Weicher: Uddannelse(r) i forandring - professionsbachelor og fagforståelse 5. Per Schultz Jørgensen: Den personlige lærer - set i et uddannelsesperspektiv 6. Lone Grundtvig Buss: Pædagog, profession og person - set i et uddannelsesperspektiv 7. Emmy Bran

Sundheden er til debat. I Danmark og det øvrige Norden forskes der inden for flere felter i at afdække de fysiske og mentale sundheds- og risikofaktorer. Denne nye antologi præsenterer i det lys forskellige professionelle perspektiver på børn og unges sundhed.Med hvad er sundhed i det hele taget? Og hvordan kan sundhed forstås i et nutidigt lys? Fra officiel side fokuseres der meget på det fysiske aktivitetsniveau som det bedste middel til at bevare eller forbedre sundhedstilstanden. Samtidig forskes der også en hel del i bevægelsens betydning for læring, der ellers traditionelt er blevet anset som et kognitivt anliggende i skolernes praksis.Det er redaktørernes håb, at bogen kan inspirere til ændring og udvikling af praksis - bl.a. institutionel praksis, læringspraksis og praksis i fritidssektoren.Bogens forfattere repræsenterer tilsammen forskningsområdet, professionsområderne og praksisfeltet omkring børn og unge.Bidragsyderne er ikke udvalgt ud fra en overordnet fælles teoretisk enighed mellem dem, men ud fra, at de hver især har en specifik faglig forståelse, der er væsentlig for helheden. Potentialet ved de forskellige faglige forståelser er, at de tilsammen udvider grundlaget for helhedsorienterede og koordinerede overvejelser og praksistiltag - på tværs af institutionelle grænser.Bogen henvender sig til alle med interesse for børn og unges sundhed.

Forældre afkræves større og større fleksibilitet fra arbejdsmarkedet. Børns livsvilkår undergår dramatiske ændringer i vor tid. medens de samlende normer i samfundet eroderer.En tredjedel af alle danske børn oplever deres forældre gå fra hinanden.Denne bog søger både at sætte lys på den store og den mere nære kontekst for nutidens børn, samtidig med at den giver forskellige skarpe bud på, hvordan børn grundlæggende er. Der fokuseres på børn i alderen 0-12 år.Bogen er komponeret som en antologi af nye danske tekster, samt tre tekster af fremtrædende amerikanske forskere, der belyser udvalgte aspekter af børnenes liv og læreprocesser.Forfatterne viser, hvorledes man kan analysere em række problemstillinger, snarere end blot at hævde, hvorledes man skal tænke og gøre. Det er et bevidst valg, at bogen sigter imod at styrke og bidrage til at videreudvikle den pædagogiske teori snarere end at fortsætte med at gentage og befæste nogle politiske og ideologiske positioner.Bogen er disponeret i fire dele: "Børns liv, læring og udvikling", "Børns liv og pædagogik", "Forvaltning og pædagogik" og "Forskning i børns liv og læreprocesser". Den trykte bog hos forlaget.

Skolens rummelighed består af artikler, der over en længere årrække er publiceret i forskellige fagblade. Hver artikel stiller med sin synsvinkel det spørgsmål til skolen, om den nu også har tænkt sig at varetage undervisningen for alle børn. Hvordan behand­ler skolen de børn, der har svært ved at lære eller svært ved at begå sig? Er skolens bænk så bred, at der er plads til alle, eller bliver nogle børn skub­bet ned af den og ud af fællesskabet?Der peges på en række nødvendige forandringer. Det kræver imidlertid hverken en ny skolelov, nye lærere eller helt andre fysiske rammer for skolens virksomhed. Lærere, forældre og de lokale skolemyndigheder kan (bare) beslutte, at skolens indhold kommer til at omfatte en stor bredde af udfordringer og krav. En bredde, hvor arbej­det med læsning og matematik følges ad med brugen af krop, sanser og følelser, og med stor vægtning på skolearbejde og faglig læring i det sociale fælles­skab.Mogens Hansen, f. 1936. Lærer, har undervist i folkeskolen og åndssvageforsorgen. Cand.pæd.psych. og ledende skolepsykolog 1968-98. Adjungeret professor, Danmarks pædagogiske Universitet. Han er i øvrigt forfatter til adskillige bøger om skole og undervisning.Forlagsserien om mesterstykkerIdeen er at lade fremtrædende danske og udenlandske forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab udvælge 3-8 artikler, som med rette kan kaldes mesterstykker, og som har haft afgørende indflydelse på et områdes udvikling eller lign. Herudover skriver forfatteren en indledende artikel, som begrunder valget og sætter artiklerne ind i en kontekst i forbindelse med forfatterens eget og andres arbejde.Den trykte bog hos forlaget.

Livet i opbrudBarndommen er ikke, hvad den har været.Den er i konstant bevægelse og stærkt påvirket af de store forandringer, som familien og samfundet generelt undergår. Hvad medfører det for barnets opvækst, identitet og relationer? Hvilke forudsætninger har vi for at forstå forandringerne? Lars Dencik gør rede for sine teorier i "Mennesket i postmoderniseringen". Lars Dencik er professor i socialpsykologi ved RUC, og postmoderniseringen er hans betegnelse for en bestemt forandringsproces i samfundet. Den proces, som vi alle er en del af i det moderne, velfærdssamfund. Med denne samling af nye artikler stiller Dencik sin forskningsresultater til rådighed for studerende og forskere. I en ny indledende artikel "Relationer og hverdagsliv i opbrud - den radikale modernitets socialpsykologi" forklarer Dencik, hvad socialpsykologi er, og hvordan forskningen inden for området også relaterer sig til andre videnskaber, f.eks. psykologi, biologi og historie.Socialpsykologiens felt ligger et sted mellem individ og samfund og i fagets perspektivser man "de sociale strukturer i deres relation til de enkelte individer". Da vores betingelser hele tiden forandres, kan videnskaben heller ikke opstille uforanderlige teorier, men må hele tiden forsøge at følge med: "Det "nu", vi lever i, tenderer at blive af kortere og kortere varighed; fremtiden kommer til os hurtigere og hurtigere. I sagens natur ligger, at fremtiden altid i en eller anden forstand er fremmed".Bogens tema belyses i de følgende fire artikler:- Børns tilegnelse af livskvalifikationer for den postmoderne tilværelse - om betydningen af børns dobbeltsocialisation i den moderne velfærdsstat.- Velfærdens børn eller børnenes velfærd? Om til-syn, hen-syn og fejl-syn.- Familien i velfærdsstatens forvandlingsproces.- Individers identiteter i højforanderlige samfund. Den trykte bog hos forlaget.

Skolen i Samfundet er ikke blot et institutionelt udtryk, men også et fag i læreruddannelsen. Den studerende må se sit fremtidige arbejde på baggrund af skolens samfundsmæssige betydning og betingelser. Der er således fokus på den studerendes vej mod en profession i skolen som institution og samtidig på, at den fremtidige lærer kan se sig selv i skolen som en organisation, som en del af det omkringliggende samfund. Set i det lys er det et fag, som opfordrer til, at den studerende laver kritiske analyser og evalueringer af skolen set både indefra og udefra. Der følger omvæltninger med den til stadighed kritiske forholden sig til skolen fra det politiske system og fra forældre, som alle har en mening om skolens mål og indhold. Ligeledes er der markante krav fra erhvervslivet om, hvordan skolen skal uddanne arbejdsduelige individer. Derfor er det vigtigt for lærere at kunne reflektere og blive bevidste om egen forståelse af, hvordan eleverne kan blive rustet til at forholde sig aktivt og kvalificeret til problemstillinger, som følger med det moderne samfund.Udvælgelseskriterierne for bogens artikler har for det første har ønsket været at præsentere markante holdninger til fagets problematikker, således at teksterne kan give anledning til diskussion. For det andet har hensigten været at introducere aktuelle emner i relation til folkeskolens eksterne tilpasning og interne integration.Den trykte bog hos forlaget.

Hvordan ved vi, at de elever eller studerende, der klarer sig bedst i uddannelsessystemet, har de bedste evner? Måske er det snarere dem, hvis måde at lære på bedst passer med den konkrete skoles eller den konkrete lærers måde at undervise på? Måske belønner lærere ubevidst de elever og studerende, der lærer og tænker som dem selv? Stilen har traditionelt været overset i skolen, men måske kan vi skabe flere succeser i uddannelsessystemet ved at fokusere mere på stile og præferencer end på evner?I de senere år har der været en stigende interesse for, at vi hver især har vores egen læringsstil - vores egen unikke måde at lære på. Hvis vi vil sikre, at den enkelte elev eller studerende får den optimale undervisning, må vi derfor tilrettelægge undervisningen med hensyntagen til den enkeltes særlige måde at lære på. I denne antologi vil der blive givet et overblik over de forskellige "familier" af læringsstile samt et historisk rids over stilforskningen. Antologien vil give et indblik i forskellige stilteorier (med særligt fokus på Sternberg, Kolb samt Dunn og Dunn) og de deraf følgende pædagogiske implikationer med hensyn til bl.a. undervisningsdifferentiering, undervisningens planlægning, lærerens rolle, lærings- og undervisningsstrategier, at kombinere læringsstile med andre teorier i konkrete pædagogiske udviklingsprojekter mm. Stilteoriernes muligheder og begrænsninger vil desuden nøgternt blive diskuteret og perspektiveret.Bogen indeholder bidrag fra: Knud Illeris, Tine Nielsen, Lena Bostrøm, Peter Andersen, Mette Bunting, Claus Madsen, Jan Tønnesvang, Christian Dalsgaard, Mads Hermansen og Ole T. Lauridsen.Den trykte bog hos forlaget.

Etik, pædagogik og psykiatriEt menneske, som er psykisk syg, bliver i en hospitals- eller institutionel sammenhæng primært betragtet og mødt som syg, hvorfor fokus i alt overvejende grad vil være på sygdommen, og den primære dagsorden vil dreje sig om det behandlingsmæssige, det vil sige sygdoms- og symptombehandling.Pædagogik og pædagogisk arbejde er båret af pædagogiske, filosofiske og etiske forståelser af mennesket og af den menneskelige eksistens, det vil sige på det alment menneskelige. Med dette udgangspunkt er fokus på, hvad det vil sige at være menneske, at være til og mestre tilværelsen både med hensyn til hverdagslivet og på et mere eksistentielt plan.Dette er en bog om pædagogik, ikke om psykiatri eller psykiske sygdomme. Denne antologi handler om, hvordan pædagogik kan tænkes og praktiseres i forhold til mennesker med psykisk sygdom. Det bærende synspunkt i alle kapitler er, hvordan medarbejdere indenfor psykiatrien kan hjælpe, støtte og vejlede mennesker med psykisk sygdom, således at vedkommende - på trods af, eller sammen med - sin psykiske sygdom kan leve en værdig og anstændig tilværelse.Bogens etik og menneskesyn tager udgangspunkt i humanismen og insisterer på, at alle mennesker, også psykisk syge, er ligeværdige og fuldgyldige medborgere i samfundet, og at de derfor skal hjælpes til at kunne deltage i det sociale- og samfundsmæssige liv. Især det almen- og mellemmenneskelige fremhæves bogen igennem, og det relationelle, mødet og kontakten mellem bruger og medarbejder bliver diskuteret ud fra de forskellige faggruppers erfaringer og synspunkter.Antologiens temaartikler er disponeret ud fra bogens didaktiske model. Artiklerne er skrevet af udviklere og forskere, der fremlægger nyere didaktisk viden baseret på empiriske undersøgelser. Der peges på modsætninger og problemstillinger i virkelighedens komplekse felt. Forfatterne repræsenterer forskellige pædagogik- og didaktiksyn og redegør for den aktuelle didaktiske diskurs inden for deres ekspertområde. Forfattere er, Finn Hedegaard Nielsen, Karsten Jensen Møller, Steen Kruse, Jan Jaap Rothuizen, Ole Røge, Esper Sørensen, Torben Østergaard Christensen, Vivian W. Dalgas, Peter Sporleder og Iben Munkgaard Davids.Den trykte bog hos forlaget.