Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lær at strikke flotte geometriske design med denne enkle introduktion til mosaikstrik.Mosaikstrik er en simpel teknik, der gør dig i stand til at lave smukke, farverige projekter på ingen tid. Denne samling af teknikker og strikkeopskrifter til boligartikler og tilbehør indeholder alt, hvad du behøver for at komme i gang med denne spændende teknik. I modsætning til andre flerfarveteknikker er mosaikstrik begyndervenlig – hvis du kan strikke ret og vrang samt tage en maske løst af, kan du lave disse projekter. Projekterne er strikket frem og tilbage for at gøre dem så begyndervenlige som muligt. Ved denne teknik skal du ikke bekymre dig om lange tråde, der hænger på arbejdets bagside, som det er tilfældet ved andre former for flerfarvestrik. Du vil heller ikke skulle arbejde med mange farver på en gang, for det er både let og hurtigt at komme i gang med mosaikstrik.Her får du en trin-for-trin-vejledning, der viser, hvordan du strikker teknikken, samt råd om valg og ændring af farver. Du bliver introduceret til det grundlæggende og får trinvise instruktioner og diagrammer, så du kan mestre teknikkerne, før du afprøver deres færdigheder på 15 forskellige projekter med fantastiske geometriske mønstre, herunder sjaler og halsrør samt tæpper, plaider og puder.Alle opskrifterne er ledsaget af diagrammer, og der er instruktioner til, hvordan du følger diagrammerne, samt hvordan du læser de skrevne mønstre. Projekterne varierer i sværhedsgrad, så du kan begynde med de lette og til sidst bevæge dig videre over i de mere avancerede.
Lær at strikke smukke trøjer med flotte bærestykkerKlassiske trøjer med rundt bærestykke går aldrig af mode og kan varieres på utallige måder. Det runde bærestykke er også helt perfekt til at lave mønstre i strukturstrik eller flerfarvestrik, hvor der kan leges med farverne.I denne bog får du 12 forskellige design, alle med rundt bærestykke, som vil give dig lyst til at fatte pindene og strikke de smukke bluser. Designer Olga Putano har skabt tre forskellige trøjer med hver deres strikkefasthed, så der er noget for enhver smag og årstid. Til hver af de tre trøjer har hun designet fire forskellige bærestykker. Du vælger derfor først, hvilket af de flotte bærestykker, du ønsker at strikke, og derefter følger du opskriften for resten af trøjen, der passer til det udvalgte bærestykke.Alle opskrifterne i bogen er strikket oppefra og ned, så du kan variere længden på ærmer og krop løbende, alt efter hvad du foretrækker og ønsker. Mønstrene er gradueret op i 10 størrelser med brystmål fra 81,5 cm til 172,5 cm. De forskellige design varierer mellem flerfarvestrik, snoninger og strukturmønstre ledsaget af overskuelige diagrammer.
Punching er en spirende kreativ trend, der forenkler det typiske broderi og forkorter processen fra start til slut med nålens flydende bevægelser.Punching kræver kun meget få elementer, som denne bog giver en grundig introduktion til. Alt du behøver for at kaste dig ud i denne hurtige og meget simple broderiteknik er en punch needle, en simpel teknik, et lærred, noget uld- eller bomuld garn og stof. Det er kun fantasien, der sætter grænser, når det kommer til punching, og her hjælper Julie Robert dig godt på vej med en masse smukke mønstre, der bliver forklaret trin for trin. Vejen til flotte og skønne resultater er ikke lang! I denne bog guider Julie Robert dig gennem 19 forskellige smukke opskrifter og projekter. Du får en gennemført vejledning til de forskellige udstyr og materialer, så du kender dine redskaber, før du går i gang med håndarbejdet. Udover at bogen hjælper dig med opstarten, får du også en masse inspiration til at lave alt fra tæpper, puder og hynder til tasker, bamser og vægkunst.Bogen er for alle – både begyndere og øvede.
Tufting er den nye store trend inden for håndarbejde, og på de sociale medier er der flere og flere influencere, der giver sig i kast med denne spændende teknik.Opdag glæden ved tufting, og lær at lave dine egne tæpper, puder og pynt. Tufting er en teknik, der er nem at lære og sjov at lege med. Når først du har anskaffet dig en god tuftingpistol, er du klar til at kaste dig ud i tuftingens mange muligheder.I denne bog får du 22 opskrifter på smukke og helt særlige projekter. Forfatteren Julie Robert guider dig gennem alle de grundlæggende teknikker, så du selv kan komme i gang med at tufte. Her får du hjælp til opstarten og inspiration til at lave alt fra tæpper, puder og vægdekorationer til tasker, bamser og lampeskærme.Bogen er for alle – dig, der aldrig har prøvet at tufte før, og dig, der mestrer teknikken og er på udkig efter nye idéer. Bogen indeholder en guide til det udstyr, du har brug for, og en udførlig vejledning i, hvordan du gør klar til at kaste dig ud i projekterne. I bogen finder du også skabeloner samt QR-koder til videoer, der uddyber teknikkerne, så du kan se, hvordan du skal gøre.
En flot og farverig bog til alle strikkere og hæklere - både nybegyndere og øvedeDen OL-guldvindende udspringer Tom Daley er på en mission for at inspirere den næste generation af strikkere og hæklere. I denne bog vil du lære, hvordan du kan strikke og hækle 30 projekter, der alle er en guldmedalje værdig, for eksempel smart beklædning, ønskværdige gaver, lækkert tilbehør og hyggelige ting til boligen.Her finder du projekter i alle sværhedsgrader - fra den absolutte begynder til den mere erfarne strikker og hækler. Til nybegynderne er der vejledninger til de helt basale teknikker, så du kan komme i gang med at strikke eller hækle, og til de øvede er der mere avancerede projekter at kaste sig over.Snart vil også du kunne skabe flotte projekter, som du selv kan nyde eller dele med andre.
”Skøn strik til børn – og lidt til voksne” er en smuk og helt speciel strikkebog. Her får du indbydende opskrifter på et rigt udvalg af tøj, mest til de mindste, men du finder også luftigt og lækkert voksentøj. Hawre Gyth er optaget af, at tøjet skal være slidstærkt og tidløst, men stadig afspejle de aktuelle tendenser, og dermed også, at tøjet kan genbruges. Når du bevæger dig ind i Hawres strikkeverden, finder du de fineste tights og de smukkeste kjoler og trøjer.Glæd dig også til strikjakker, sæt bestående af toppe og bukser, bodyer, knæstrømper, hårpynt, kys og andre småting. Som en bonus kan du bruge dine garnrester til rigtigt mange af strikkeopskrifterne. Hawre har kastet sin kærlighed på strukurstrik og bløde jordfarver, og beggedele er smukke og praktiske til legende og livlige børn. Børnetøjet kommer i størrelserne 0-8 år, og hun giver dig forklaringer på, hvordan det kan tilpasses den heldige bruger. Tøjet til voksne er i størrelse XS til 5XL. Opskrifterne i bogen er strikket med garn fra bl.a. Filcolana og Sandnes.
Tag med på en rejse gennem de nordiske lande Den canadiske strikdesigner Jenny Fennell har med Strik fra de nordiske lande skabt en udsøgt samling af strikopskrifter, som alle er inspirerede af traditioner fra de nordiske og keltiske regioner. Bogen indeholder 20 charmerende og moderne projekter baseret på traditionelle strikketeknikker og -stilarter, såsom fair isle-strik, snoningsstrik og kniplingsstrik. I bogen finder du opskrifter på både tøj, tilbehør og ting til hjemmet – alt sammen skabt i naturlige fibre og holdt i en afdæmpet farvepalette. Kollektionen inkluderer en række projekter, som er ideelle for nybegynderen - eller som gaver, der er hurtige at strikke. Både opskrifter og diagrammer er lette at følge. Så selv hvis du er ny udi at læse diagrammer, bliver du nænsomt guidet gennem hele processen. Uanset om du er en relativ ny strikker eller har mange års erfaring med strikkepindene, vil du med Jenny Fennells opskrifter og vejledning kunne skabe de fineste og tidløse designs, som vil passe ind i hos enhver nordisk strikker.
Der er knyttet mange sagn til kongeriget Andor og til de fire fantastiske helte Chada, Eara, Kram og Thorn. Men alle begynder som små, og det gælder også disse fire.Det ligner en ufarlig opgave, som kong Brandur sætter Thorn og vennerne på. Men opgaven leder dem direkte ind i Den Vagtsomme Skov. Derinde falder de i baghold hos en flok wardraker, og prins Thorald bliver bortført!De finder ud af, at der kun er én, som kan stå bag det hele: nemlig den onde magiker Varkur. Hvad er han egentlig ude på? De unge helte tager kampen op mod Varkur og hans wardraker. Men da vennerne i kampens hede bliver adskilt fra hinanden, ser det pludselig rigtig svært ud …Den tredje roman i den populære Andor-serie. Romanen er baseret på brætspillet af samme navn og er illustreret afspillets skaber Michael Menzel. Bøgerne kan sagtens læzses uafhængigt af spillet.
I den her hyggelige håndbog viser ponyen Plet, hvordan du strigler, hvordan du fletter hans man og hale og passer hans hove. Lær hestesprog, og find ud af, hvordan du får god kontakt med din pony. Ved du allerede, hvordan du vasker en pony og muger ud i boksen? Eller hvordan du laver flotte hesteknopper? Og ved du, hvordan du kommer i gang med at ride? Den her ponyhåndbog er perfekt til ægte pony- og hestefans, propfuld af sjove tips, tydelige trin for trin-billeder med Plet og ting, du selv kan lave til dig og din yndlingspony.
Hvem er det, der gnaver hullerne i hasselnødderne? Og hvem laver de små buler på græsplænen? Kom med udenfor, og kig dig omkring. Der findes massevis af dyrespor lige uden for din hoveddør! Med Min første naturguide lærer de mindste om de mest almindelige dyrespor omkring os på en enkel og legende måde.
Hvem er det, der kvidrer lystigt allerede fra tidlig morgen? Hvilke planter spreder sine frø med vinden? Og hvilket dyr kalder man mon også for ”lille ræv”? Kom med udenfor, og kig nærmere på dyr og planter i din egen have. Med "Min første naturguide" lærer de mindste om dyr og planter i haven på en enkel og legende måde.Med "Min første naturguide" lærer de mindste om dyr og planter i haven på en enkel og inspirerende måde. Bogen er trykt på kraftigt papir, så den kan holde til ivrige barnefingre eller en tur i rygsækken
Ulven er kommet til Danmark for at blive. De seneste tal viser, at der i 2024 er et sted mellem 32 og 45 ulve i Danmark. Ulve er meget sky. De lever i vores skove, men det sker kun ganske sjældent, at du møder dem i naturen. Ligesom dig har ulvene en familie, som de holder af og passer på. Og de kommunikerer med hinanden på deres helt eget sprog. Har du lyst til at vide, hvordan ulve lever, vokser op, tager sig af de yngste i familien, jager, og hvad de spiser? Så læs denne smukke billedbog om ulve.
En selvstændig fortsættelse til “Det sidste spark”, "Godt reddet" og "Tænk bare fodbold" af Anette Eggert.Adam er træt af fodbold. Alle de andre på hans hold fjoller bare og laver fejl. Med hjælp fra den nye nabo, Karim, får han endelig chancen for at træne med et andet hold, et rigtigt hold. Nu må han vise, hvad han kan! Men er det virkelig, hvad han vil?Anette Eggert har skrevet en fremragende serie om fodbold, der er i absolut øjenhøjde med børn og som meget varmt og nært behandler de emner, der kan optage drenge og piger, der spiller fodbold. En virkelig sød fortælling - glimrende illustreret af Sofia Falkenhem, hvis sorthvide tegninger matcher den rolige og nære fortælling ganske godt.
En selvstændig fortsættelse til “Det sidste spark”, "Godt reddet" og "Tænk bare fodbold" af Anette Eggert.Snart er det tid til årets vigtigste kamp, et derby. Dalsø IF er gode, men det føles bare, som om Adams hold kommer til at vinde i år! Men da træner Maja fortæller, at hun skal stoppe, forsvinder følelsen. Endnu værre bliver det, da Simon heller ikke vil blive på holdet, hvis Maja holder op. Det dur jo ikke. Hvis de skal vinde derbyet, må Adam finde en løsning!Anette Eggert har skrevet en fremragende serie om fodbold, der er i absolut øjenhøjde med børn og som meget varmt og nært behandler de emner, der kan optage drenge og piger, der spiller fodbold. En virkelig sød fortælling - glimrende illustreret af Sofia Falkenhem, hvis sorthvide tegninger matcher den rolige og nære fortælling ganske godt.
Zac er på vej til Giftøen for at finde den onde videnskabsmand dr. Drastic. Vil det lykkes ham at komme igennem junglen, forbi giftfrøer og piratfisk og finde dr. Drastics hemmelige laboratorium? Han har 24 timer til at redde verden ...og gå tur med hunden!Zac Power er en kæmpe succes i Australien og har længe været den mest populære serie for drenge under 10 år i Australien. Serien er nu solgt i over tre millioner eksemplarer.Zac Power serien er spækket med den action og gadgets. Bøgerne er bygget op relativt simpelt, illustrerede og fortællingen serveres med et ordforråd, der er til at gabe over for knapt så entusiastiske læseheste.Serien er er skrevet efter et koncept, der efterligner det “større børn” læser og henvender sig til læsere, der kan lide spænding og action i bedste oldschool James Bond stil - naturligvis en let juniormodificeret udgave.Film- og tv-rettigheder er i øjeblikket under option af et større amerikansk filmselskab.
En gruppe super intelligente hackere har angrebet en af NET’s satellitter, WorldEye. Hovepersonen Zac i en nye actionserie for børn må tage til byen Bladesville, hvor der bliver udviklet nye computerspil og gadgets. Vil det lykkes ham at finde hackerne og overliste dem? Han har 24 timer til at redde verden ... og køre skraldespandene ud!Bestsellerserie for børn om Zac Power og hans eventyr!Zac Power er en kæmpe succes i Australien og har længe været den mest populære serie for drenge under 10 år i Australien. Serien er nu solgt i over tre millioner eksemplarer.Zac Power serien er spækket med den action og gadgets. Bøgerne er bygget op relativt simpelt, illustrerede og fortællingen serveres med et ordforråd, der er til at gabe over for knapt så entusiastiske læseheste.Serien er er skrevet efter et koncept, der efterligner det “større børn” læser og henvender sig til læsere, der kan lide spænding og action i bedste oldschool James Bond stil - naturligvis en let juniormodificeret udgave.Film- og tv-rettigheder er i øjeblikket under option af et større amerikansk filmselskab.
Gårdejer Ellens gård er en helt normal bondegård. Med en mødding, grise, en kalkun, et rumskib … Et rumskib? Med en lille gris og en kalkun om bord?Hønsene er flade af grin! Men Gysse og Kalle flyver af sted i et rigtigt rumskib. Fra stalden ud i universet. Indtil gårdejeren opdager, at to af hendes dyr er væk …Til selvlæsning og læsning fra omkring 3. klasse med en let læselig skrift, korte kapitler og masser af sjove tegninger, der letter læsningen og gør læseoplevelsen sjov.Karen Christine Angermayer inspireres af livet til at finde på de smukkeste historier, og hun giver dem med glæde videre. Hun har studeret i Köln og har arbejdet med kommunikation i flere år. Hun har skrevet talrige bøger og skabt populære bogserier.Valeska Scholz arbejder som tegner for forskellige forlag, holder workshops og er museumsguide for børn. Hun giver sine tegnede figurer et helt særligt udtryk. Hendes lille søn er hendes hårdeste kritiker. Sammen med ham ville hun gerne flyve ud i rummet og kigge på strålende stjerner.
PAS PÅ! GRIM OFFSIDE-FÆLDE. En bog, hvor du selv er hovedpersonen. Dit hold er i finalen i en stor fodboldturnering! Endelig har I en chance for at slå holdet fra Ry.Men så bliver I lokket i en fælde og låst inde. Og så er der brug for teamwork: Sammen med Liva og Albert må du gætte den rigtige vej gennem stadionets rum og gange. Hver rigtig beslutning bringer jer nærmere målet: fodboldbanen. Men kan I nå det, inden kampen fløjtes i gang?Et eventyr med gåder og opgaver. Kan læses igen med nye løsninger! Og dermed også nye muligheder for at fare vild og misse den store kamp.'Til selvlæsning og læsning fra omkring 3. klasse med en let læselig skrift, korte kapitler og masser af sjove tegninger, der letter læsningen og gør læseoplevelsen sjov.Forfatteren Christian Tielmann kunne som barn godt lide at spille fodbold mellem garagerne. Han skød tit med sin stærke venstre fod og ramte næser, briller og den forkerte garageport, hvilket forstyrrede naboerne og ikke mindst hans desperate holdkammerater.Tegneren Gerhard Schröder tænker med glæde tilbage på sin barndom, hvor han nød at spille fodbold på græsset med sine venner. Men allerede dengang stod det klart, at hans evner passer bedre til tegnebordet og den slags boldspil, hvor man bruger hænderne.
Super-Vuffer er en rigtig gadehund.Vild og fri! I hvert fald når hans rival Krybet ikke er i nærheden. Han er så styg og led! Og så har han snuppet Pelle, Super-Vuffers tøjdyr!Da Super-Vuffer først havner på et internat og derefter bliver adopteret af en familie, lægger han en plan: Han vil redde Pelle. Kan skødehunden Otto og hundepigen Lola mon hjælpe ham med det?Et hundeeventyr med VOV-effekt om en modig hundebande og ægte venskab.Til selvlæsning og læsning fra omkring 3. klasse med en let læselig skrift, korte kapitler og masser af sjove tegninger, der letter læsningen og gør læseoplevelsen sjov.Judith Allert bor sammen med sin mand og nogle supervuffere og andre superdyr på en gammel gård i Sydtyskland.Der finder hun på mange spændende historier, mens hun går og luger ukrudt.Sabine Sauter bor med sine to døtre, sin mand og sin hund i Sydtyskland. Hendes kærlighed til smukke bøger fik hende til selv at illustrere bøger. Ellers pusler hun i haven eller finder på fantastiske historier med sine to børn.
Fortsættelsen til mangaserien Mørkalfen er her endelig! Mørkalfen Caim er blevet taget til fange for at blive solgt som slave i Rudernationen. Der går han for en absurd høj pris, sjælden, som han er.Sammen med medfangen Mariie forsøger han at flygte fra de onde tyranner i Rudernationen – og komme til Joker, det eneste sted, hvor han kan være i fred.Mangaskaber Helen Kaldheim (f. 1995) er opvokset i Odda, men bor nu i Oslo. Hun lever i dag af at være foredragsholder, cosplayer og mangategner. Med denne bogserie ønsker hun at bidrage til udbredelsen af manga blandt unge i Norden.Sagt om Mørkalfen 1 – Alene:”Norge har endelig fået sinførste mangaskaber!”Dagens Næringsliv"Gennem hele bogen giver fortællingen et imponerende nuanceret billede af en konflikt.”Serienett.no"Det er en meget flot debut, og med forfatterens erklærede mål om at udbrede kendskabet til manga i Norden, en meget spændende tilføjelse til tegneseriereolen."Lektør Martin W. Hansen
Der er travlt på betonfabrikken. Den ene lastbil efter den anden kommer for at hente beton, og Henrik tager på støbningsarbejde med sin betonpumpe. Også Hansens lastbil står under siloen med betonmasse for at blive lastet. Men hvor blev Vips nu af? Nu haster det, for på broarbejdet venter de allerede på næste læs beton …Illustratoren SALLA SAVOLAINEN fortsætter sin serie om byggepladser fulde af store maskiner, fantastiskearbejdsredskaber, videnskab og arbejdsgange. I serien finder du også bogen ASFALT!
En enorm fræser fræser gammel belægning, og asfaltarbejderne er i fuld sving, men hvor bliver Hansens lastbil af? Baglysene blinker, mens Hansen sammen med sin hundemakker kører med maskiner, skærver og asfaltmasse.ASFALT! er den første bog i illustratoren SALLA SAVOLAINENS serie om byggepladser fulde af store maskiner, fantastisk grej, viden og handling. I serien finder du også bogen BETON!
“Han skyder på os!” siger jeg. Ninja-Prinsessen nikker. “Jo, jo. Vi er jo agenter, Johnny. Lidt skyderi må vi nok forvente.”Jon er blevet rekrutteret som hemmelig agent af den mystiske organisation EHO, og under kodenavnet Johnny 777 må han ud på vilde opgaver overhele verden sammen med Ninja-Prinsessen. Forrige weekend var de i Rio de Janeiro, og nu er de på vej til Hong Kong. Men i Hong Kong venter langt større trusler, end nogen har regnet med!Mission 2: Hong Kong er anden bog i serien om agent Johnny 777 – en gennemillustreret serie fuld af humor, action og spænding.
“SIGER DU JA, ELLER SIGER DU JA TIL AT BLIVEHEMMELIG AGENT I EHO?”Jon bor i Indre Gabedal, et skørt sted uden internet, hvor der aldrig sker noget. Men en dag dukker en stor, sort bil op, og Jon bliver kidnappet og rekrutteret som hemmelig agent. Han får navnet Johnny 777 og besked på, at han skal ud på vilde opgaver over hele verden sammen med den fantastiske og farlige Ninja-Prinsesse.Mission 1: Rio de Janeiro er første bog om agent Johnny 777 – en gennemillustreret serie fuld af humor, action og spænding.
Den store gedde sukker. De små fisk hører aldrig efter. Man skal sige tingene til dem hundrede gange. Oven på dammen padler den lille bjørn og den store bjørn i deres båd. Også den store bjørn har meget at lære den lille bjørn. Men han opfordrer ham til at prøve selv.”Det kan du sagtens!” siger han.”Én pote ad gangen.”Men pludselig vrikker noget i nettet …En humoristisk billedbog, der indfanger, hvordan de små bedst vokser op.
Det magiske enhjørningeselskab har eksisteret i århundreder og er viet til at studere, forstå og beskytte enhjørninger. Det hemmelighedsfulde selskab har altid været omgivet af mystik –indtil nu.Denne officielle håndbog indeholder årtiers forskning og opdagelser og er den ultimative guide til de fantastiske væsner.Endelig har vi beviset på, at enhjørninger og deres fortryllende magi findes i virkeligheden.
Huxi er en lille koalabjørn med STORE idéer.Flapper er en lidt forsigtig pingvin.Sammen tager de på fantastiske eventyr!Huxi og Flapper er på indkøb i byens nye stormagasin, da Huxi pludselig bliver forvekslet med en snedig butikstyv. Nu er det op til de to venner at fange den rigtige skurk i en fart. Hold på hat og briller.Der er spænding i sigte!
Hønen Vera overlever, da ræven går på jagt i hønsegården, fordi hun sidder under en busk og ruger på sine æg. Henne ved skuret finder hun en ræveunge, der er blevet efterladt.Og Vera beslutter sig for at tage den rystende ræveunge under sine vinger.Æggene klækker, og rævehvalpenvokser op sammen med kyllingerne, men ikke alle høns er trygge ved den lille røverunge. Derfor tager Vera en beslutning, som vender op og ned på hendes liv …Røverunge er en hjertevarm historie om en ensom ræveunge og en hønemor med et hjerte af guld. Et gribende eventyr til læsere i alle aldre.
Hvad nu, hvis min hund løber væk?Hvad nu, hvis jeg glemmer mine lektier?Caro bekymrer sig altid om alting. Og netop derfor elsker Hvad nu hvis’erne hende. De sniger sig ind på hende og giver hende alle mulige bekymringer. Vil det lykkes hende at overvinde sine bekymringstanker og gøre dem håbefulde i stedet?
Et lynhurtigt eventyr til aktive børn.Rocky er en lille hvalp med en stor drøm. Han vil være Dogtowns bedste basketballspiller. Men han har glemt at tage højde for sin plageånd Frida. Rocky og Frida er meget forskellige, men de elsker begge to basketball. Da basketbanen i deres kvarter er i fare for at forsvinde, sker det utænkelige: Rockys hold er nødt til at samarbejde med Fridas ...
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.