Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Breindahl

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kirsten Breindahl
    167,95 kr.

    ”Madena, Salthandlerskens datter” er bogen om en lille piges rejse fra et fattigt samfund i en etiopisk bjerglandsby til det såkaldt rige og lykkelige Danmark. Bød det danske samfund hende på rigdom? Blev hun lykkelig her? Mere lykkelig end hun ville have været, hvis hun var blevet i Etiopien? Bogen er en biografi og dokumentar og handler i høj grad om adoption og identitet. Madena blev adopteret af den danske forfatter Cecil Bødker (1927 - 2020), da Madenas mor salthandlersken Debiteh døde, og hun som cirka otte-årig kom til Danmark sammen med en af sine søstre. Søskendeflokken var stor, og på forunderlig vis kom alle øvrige søskende på nær en enkelt til Danmark, hvor de fleste stadig bor og opholder sig. Deres historie giver et billede af en stærk søskendeflok, født så langt fra Danmark og med rødder, der har givet dem det særlige ståsted, de har i dag. Omplantet fra én kultur til en ganske anderledes, er det mon muligt at favne begge? I bogen åbner Madena døren til sit hjem, sit liv og sine tanker, og hun fortæller ærligt om, hvordan det er lykkedes hende at være tro mod de værdier, hun har med sig i bagagen.

  • af Charlotte Nikoline Breindahl
    257,95 kr.

    Blend & Bake rummer opskrifter, der har det til fælles, at alle ingredienser blendes sammen og herefter hældes i en bageform og bages i ovnen. Nemmere kan det ikke være. Samtidig er der tale om ingredienser, der er betydeligt sundere end man er vant til, når det drejer sig om kager: havregryn, spinat, nødder og blomkål er for eksempel nogle af ingredienserne. Alle opskrifter er glutenfri, mælkefri, fri for raffineret sukker, og desuden er de økologiske. Har man intet ønske om at bage glutenfrit eller mælkefrit, kan man naturligvis anvende hvedemel og komælk, hvis man ønsker det, opskrifterne er lige velegnede til begge dele. Børnene kan nemt være med, og bogen henvender sig til alle med interesse for hurtig, nem og frem for alt sundere og virkelig velsmagende bagværk.Bogen er skrevet af Charlotte Nikoline Breindahl, Cand. Scient. i Sports Science, med stor passion for at bage og eksperimentere med spændende og sunde råvarer og med lige så stor interesse for at hjælpe sine klienter og medmennesker til at finde balance i tilværelsen. Blend & Bake er blevet til ud fra hendes motto om, at det ikke må være hårdt at leve sundt – det skal være naturligt og motiverende, ellers er det ikke sundt.

  • af Kirsten Breindahl
    105,95 kr.

    Om Arne som har hjulpet mange mennesker gennem svære stunder og med at komme af med skavanker og sygdomme. Arne har røntgen-blik, og han behandler ofte steder på kroppen, hvor det måske ikke gør ondt, men hvor han kan se, at årsagen til smerten ligger gemt. Arne tager sig ikke betaling for behandlingerne, og blandt de mennesker, der opsøger ham, er mange kendisser såvel som ansatte i det etablerede sundhedsvæsen. Bogen kombinerer biografi-genren med dokumentaren om en healers arbejde.Lektør Annemette Schønberg Johnsen: ”Hyggelig læsning om en usædvanlig mand og hans healende evner. Bogen vil tiltale læsere, der værdsætter den menneskelige vinkel og den lettilgængelige fortællestil. En letlæst bog om en næstekærlig healers liv og arbejde, henvendt til læsere med interesse for alternativ behandling og biografiske skildringer af mennesker med et særligt kald. Den kan indgå blandt de let tilgængelige biografier og kan også bruges i det opsøgende arbejde.”

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.