Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Action, kærlighed, had og forræderi er hovedingredienserne i bestsellerforfatter Ken Folletts intense og hæsblæsende spændingsroman, som fører fra terror-planer i Paris til guerilla-krig i Afghanistan. De fem løvers dal er navnet på en bjergomkranset floddal i Afghanistan og et legendarisk sted langt væk fra al civilisation. Afghanske guerilla-grupper har her tappert taget kampen om mod den russiske besættelsesmagt, og her mødes også den korrupte franske læge Jean-Pierre og hans engelsk-fødte hustru, Jane, med Ellis, amerikansk antiterror-agent – og Janes tidligere elsker. Af Det Hvide Hus har Ellis fået til opgave at kontakte Masud, en berømt og effektiv guerilla-leder, men også russerne driver en indædt jagt på Masud. Han skal findes – død eller levende…
Forfatteren til Den hemmelige datter er tilbage med en ny gribende roman om familier, kærlighed og venskab og de forventninger og krav, vi har til os selv og hinanden. Anil og Leena vokser sammen op i en lille indisk landsby og er uadskillelige, indtil voksenlivet presser sig på, og det bliver tydeligt, at det er to meget forskellige liv, der venter dem. Anil bliver som den forgudede ældste søn sendt til USA for at færdiggøre sin lægeuddannelse, og selvom livet som nyuddannet læge ikke er nogen dans på roser, nyder Anil friheden i USA langt væk fra familiens krav og er fast besluttet på ikke at vende hjem. Som datter af fattige forældre ligger Leenas fremtid fast. Hun må gifte sig med den mand, de har fundet til hende, og flytte ind hos hans familie i en fjern landsby. Livet som nygift i et hus, hvor svigermoren og svigerinden regerer, viser sig hurtigt at være fuldkommen utåleligt, og Leena er nødt til at træffe et svært valg for at redde sig selv. Pressen skriver: »Læs denne fremragende, bittersøde samtidsroman, som på én gang er eksotisk og velkendt, og som minder os om, at der for de fleste mennesker indimellem er en dyb kløft mellem det, man ønsker, og det, man får.« ***** – Femina **** – Politiken »En bog, der kan det, gode bøger kan: virke som en indre biograffilm.« ***** – Alt for damerne »Rystende og rørende.« – Lolland-Falster Folketidende
Da Maeve Binchy døde i 2012 efterlod hun en samling noveller skrevet gennem hele sit lange virke. Disse historier er her samlet i Fortællinger fra Chestnut Street.I et fint kvarter i Dublin ligger Chestnut Street. Her møder vi mennesker fra vidt forskellige kår og med vidt forskellig tilgang til livet. Blandt andre Bucket Maguire, vinduespudseren, der må gå vidt for at beskytte sin søn; eller Nessa Byrne, hvis tante kommer på besøg fra USA hver sommer og vender op og ned på huset – og Nessas liv …Alle 36 noveller er skrevet med den charme og hjertelighed, der er så karakteristisk for Maeve Binchy, og som har vundet tusindvis af læseres hjerter verden over.
En kold vinter vender søstrene Erica og Beth tilbage til den herregård, hvor de tilbragte så mange idylliske sommerferier som børn – eller var det nu også ren idyl? Da Erica rydder op i mormorens gemmer, finder hun et foto af oldemoren Caroline med et ukendt barn. Samtidig begynder foruroligende minder fra hendes egen barndom at dukke op til overfladen. Minder om fætteren Henry, der en sommerdag forsvandt sporløst. Og om mormoren, der var en bitter kvinde, opfyldt af et mørkt had. De to søstre står til at arve huset, hvis de vel at mærke går med til at bo der. Mens Beth ønsker at opgive stedet og vende tilbage til hverdagen, borer Erica ufortrødent i fortiden. Snart må de begge stå ansigt til ansigt med en familiehemmelighed, der ikke længere kan forblive begravet.
Englands krimikonge Peter James har modtaget den store publikumspris People’s Bestseller Dagger Award for Dødens håndlangere – syvende bind den populære Roy Grace-serie.En i forvejen dårlig morgen tager en katastrofal drejning for alenemoren Carly Chase, da hun involveres i et trafikuheld, hvor en ung universitetsstuderende mister livet. 14 dage senere opsøges Carly af kriminalkommissær Roy Grace, der fortæller hende, at førerne af de to andre biler i uheldet er fundet tortureret og myrdet. Han frygter, at hun meget vel kan blive det næste offer. Graces advarsel kommer imidlertid for sent. Morderen har allerede Carly og hendes søn i kikkerten … „Peter James er en af Englands bedste krimiforfattere og dermed en af verdens bedste.“ - Lee Child
Peter James har på få år markeret sig som Englands største kriminavn. Med døden i hælene er 6. bind i den populære serie om kriminalkommissær Roy Grace.Det er nytår, og mens resten af Brighton fester, bliver en kvinde udsat for en grov voldtægt på et værelse på byens fine hotel Metropole. En uge senere bliver en anden kvinde i byen overfaldet, og noget tyder på, at der er tale om samme gerningsmand - en mand med hang til dyre damesko. Kriminalkommissær Roy Grace ser straks, at den nye sag minder om den gamle sag om Skomanden. Kan det virkelig være den samme gerningsmand, der efter så mange år er vendt tilbage, eller er der tale om en copycat? „Peter James behøver næppe nærmere præsentation. Hans krimier med kriminalkommissær Roy Grace i Brighton er noget af det p.t. bedste i genren.“ – Kristeligt Dagblad
Niende bind i den engelske bestsellerforfatters populære krimiserie, hvor et brutalt røveri i Brighton viser sig at have forbindelse til et bandeopgør i New York næsten 90 år tidligere.Ved et brutalt røveri i Brighton bliver en gammel kvinde myrdet, og der forsvinder antikviteter til en værdi af 10 millioner pund. Til kriminalkommissær Roy Graces store overraskelse er de pårørende dog kun optaget af at få et gammelt lommeur tilbage. Det er de til gengæld også villige til at gøre hvad som helst for at få tilbage i familiens eje. Efterforskningen fører Roy Grace fra Brightons luskede antikvitetsforretninger til et forbrydernetværk på det europæiske fastland og videre til et bandeopgør i 1920’ernes New York.
En gribende og storslået beretning om den usædvanlige familie Cleary.Historien begynder tidligt i dette århundrede, da Paddy Cleary med sin kone Fiona og deres syv børn flytter til Drogheda, et stort australsk landsted. Den ender mere end 50 år senere, da den eneste tilbageblevne af tredje generation – den kønne skuespillerinde Justine O'Neil – strejfer om i verden langt borte fra Drogheda for at lede efter det "virkelige liv" og den "sande kærlighed".Bogens egentlige hovedperson er dog den utæmmelige Meggie, Paddy og Fiona Clarys datter, der ikke viger fra Drogheda, og som holder fast ved sin store kærlighed: Den flotte og ærgerrige præst Ralph de Bricassart - et forhold som den katolske kirke truer med at ødelægge. Tornfuglene er filmatiseret med Richard Chamberlain i rollen som Ralph de Bricassart.
I begyndelsen af det 20. århundrede er det ikoniske Grand Hôtel i Stockholm centrum for overklassens fester og udskejelser. Hotellet er en af byens smukkeste perler, men det er i økonomiske vanskeligheder. Den respekterede og frygtede hotelejer Wilhelmina Skogh bliver derfor udpeget til at føre hotellet tilbage til dets storhedstid.Samtidig ankommer den unge Ottilia til storbyen for at arbejde på det glamourøse Grand Hôtel, som hun altid har drømt om. Men bag den glitrende facade knokler de hårdtarbejdende kvinder uden samme rettigheder og frihed som mændene. Intrigerne står i kø, utilfredsheden ulmer, og sammen med sine kvindelige kollegaer tager Ottilia kampen op mod uretfærdighed i en mandsdomineret verden.For der er nye tider på vej, og på Grand Hôtel kæmper kvinderne for retten til frihed – også i kærlighedslivet.
Berlin, 1926. Er verden klar til en ung kvinde med store drømme?Den unge Sophia Krohn er gravid, men barnets far vil ikke kendes ved hende. Samtidig har hendes familie vendt hende ryggen, og drømmen om en lysende karriere inden for kemi synes knust.Men skæbnen fører hende fra Berlins dystre gader til Paris' funklende boulevarder, hvor en uventet mulighed venter. Den legendariske Helena Rubinstein bliver betaget af Sophias særlige karisma og revolutionerende cremer. Hun tilbyder Sophia en unik chance på én hjerteknusende betingelse: at Sophia sværger at forblive ugift i et helt årti, og det netop som en ny flamme har tændt en gnist i hende.I en verden, hvor ambitioner kræver personlige ofre, bliver Sophia udfordret til det yderste. For hendes rejse er mere end bare en søgen efter kærlighed – den er opfyldelsen af en livsdrøm.
I hyggelige Halleholm er Lovisa Lindegren, den stolte ejer af byens bedste bageri, ved at forberede sit bryllup med Axel, og de venter sig. Samtidig drømmer hun om at købe et lille vaffelbageri ved vandet, men da en hemmelig konkurrent overbyder hende, begynder hun at spekulere på, om nogen prøver at ruinere hende ... igen.På den anden side af Atlanten, i New York, bor Lovisas søster, Johanna, med sin mand og deres børn. På trods af sit tilsyneladende perfekte liv og et topjob som førstefløjtenist ved Metropolitan Opera, længes Johanna efter sin familie i Halleholm. Og da Den Kongelige Opera i Stockholm slår en stilling op, booker Johanna en billet hjem.Men netop som solen og varmen melder sin ankomst, bliver der pludselig vendt op og ned på Lovisas liv. Vil hverdagen i Halleholm nogensinde blive den samme igen?Pressen skriver:”Jeg har nydt de tidligere udgivelser om Halleholm, men denne var fantastisk. Kvarnström-Jones har virkelig skabt en underholdende og samtidig følelsesladet historie, og jeg har både grint og grædt.”– Goodreads”Jeg anbefaler hele denne serie til alle – fantastisk historie, perfekte omgivelser, dejlige karakterer. Det er nogle af mine yndlingsbøger.”– Goodreads”En helt vidunderlig bog, og jeg glæder mig til at læse mere af samme forfatter.”– Goodreads
Sjette bog i den populære svenske krimiserie om kriminalinspektør Ingrid Bergman fra Göteborgs politi.Den pensionerede sygeplejerske Margareta Bolinder skal til 50 års studenterjubilæum og har taget toget fra Örebro til Göteborg. Men hun når aldrig til festen, for på banegården i Göteborg bliver hun overfaldet af en større gruppe unge, frastjålet sin taske og indlagt med chok. Overvågningskameraerne viser imidlertid, at Margareta nærmest selv gik ind i flokken af unge, og at hun tilsyneladende fik øje på noget skræmmende ved bagageboksene. Hvad var det, hun så?Kriminalinspektør Ingrid Bergman er så småt tilbage på arbejde efter sin barsel. Hun skal gennemgå uopklarede sager og vælger mordet på en ung kvindelig folkeskolelærer. Sagen fik stor mediedækning dengang, fordi man kun fandt offerets hoved. Men efterforskningen tager en helt anden drejning, end Ingrid havde forventet. Samtidig finder man i en skov uden for Göteborg en forladt brønd med lig i forskellige stadier af forrådnelse. Ingrid indser snart, at der er en forbindelse til det 25 år gamle mord, hun efterforsker. Og at morderen muligvis ved, at de er på sporet af ham.
Syvende bog i den populære krimiserie om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team fra Göteborgs politi.”Elna er død ... Hun kom aldrig. Hun lå bare dér og stirrede." Det er Elnas nabo, Ragnhild, der finder den 84-årige kvinde nøgen og død på badeværelset i lejligheden i den fornemme del af Göteborg. Elnas store herskabslejlighed er møbleret med designklassikere og dyr kunst, og det viser sig hurtigt, at den gamle, ensomme dame havde mange millioner på sin konto.Kriminalinspektør Ingrid Bergman og hendes team får snart en mistanke om, at naboen og veninden Ragnhild måske ikke er så uskyldig, som hun først så ud til.Samtidig bliver hundredvis af dyr i nattens mulm og mørke lukket ud af lastbiler på havnen i Göteborg, og der sker en række eksplosioner, som tilskrives en gruppe militante miljøforkæmpere.Mens Ingrid har travlt med de to sager, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre, er der problemer på hjemmefronten. Hun og hendes mand Adam glider længere og længere fra hinanden, og Ingrid har ham mistænkt for at se en anden.Og så sker der endnu et mord …
ALT ÅNDEDE FRED OG IDYL. INDTIL DEN FØRSTE PIGE FORSVANDT …Da Chloe Davis var 12 år, forsvandt seks teenagepiger i hendes lille hjemby i Louisiana. Hun fandt det afgørende bevis og fældede sin egen far, der blev dømt som seriemorder og fængslet på livstid. Lige siden den traumatiske oplevelse har hun haft svært ved at forlige sig med sandheden.I dag, 20 år senere, arbejder Chloe som psykolog og er ved at forberede sit bryllup. Selv om hun endelig mærker den skrøbelige lykke, hun har arbejdet så hårdt for at opnå, føler hun ofte, at hun ikke har kontrol over sit eget liv. Så da en lokal teenagepige pludselig forsvinder, kommer minderne fra dengang tilbage med fornyet kraft. Er Chloe paranoid, og ser hun paralleller til sin fars sag, som ikke er der, eller er hun for anden gang i sit liv tæt på endnu en morder?Pressen skriver: "Virkelig spændende med uforudsigelige plottwists. Det er umuligt at lægge Stacy Willinghams debut fra sig."— Karin Slaughter"En imponerende debut”— Cara Hunter"Den syvende pige er lige dele sydstatsgotik, karakterstudie, familietragedie, psykologisk spænding og – bedst af alt – et mysterium, der er så dybt tilfredsstillende og ikke ligner noget andet, jeg har læst i årevis. Stemningsfuld og spændende."— A.J. Finn"Fuld af spænding og snigende uhygge.”— Val McDermid"Willingham blander behændigt Chloes ængstelige førstepersonsfortælling i nutiden med flashbacks til hendes barndom, hvilket øger spændingen. Den stemningsfulde prosa og de mange røde flag forstærker fortællingens intensitet … en forfatter, man skal holde øje med."— Publishers Weekly"Et usædvanligt godt og overraskende plot."— The Washington Post"En fantastisk tilføjelse til enhver samling af spændingsromaner og psykologiske thrillere med en uforglemmelig karakter, der hjemsøges af sin fortid og får uhyggen til at stige."— Library Journal"Willingham byder på stram historiefortælling og en heltinde med overbevisende sårbarhed. Det er en stærk debut, der anbefales til læserne af psykologiske spændingsromaner."— Booklist
Det er forår på Gotland, og Anki Karlsson nyder livet som pensionist. Hun beslutter at tage på en længere ridetur, som fører hende til den gamle, smukke præstegård i Smissarve, som er omdannet til hotel. Her overnatter hun og lærer nyt om stedets historie, men da én af gæsterne, journalisten Ninni Weström, på mystisk vis forsvinder, får Anki pludselig en ny sag at dykke ned i.På den anden side af øen finder den pensionerede politimand Tryggve nogle gamle papirer, der vækker minder – notaterne fra en af hans første sager. Sagen blev aldrig opklaret og har alle årene naget ham. Derfor beslutter han sig for at kigge på den igen.Kan de to venner hjælpe hinanden i hver deres opklaringsarbejde, og er de to sager forbundet?Det forladte hus er tredje bog i Marianne Cedervalls Karlsson & Fridman-serie. Pressen skrev om Mord på øen og Med døden til bords:"Marianne Cedervall har skabt en indtagende blanding af feelgood og detektivroman. Hun holder læseren fanget hele vejen, indtil trådene er redt ud."— DAST Magazine / SWE"Skøn fortælling – kun med begrænset mængde vold. En god kontrast til den modgang og elendighed, vi oplever i både virkelighedens verden og fiktionen."— En samlares hjärna, blog / SWE”Intens og velskrevet – perfekt læsning.”— Wiener Journal / DE"Marianne Cedervall har skabt sin egen genre. Blød krimi … Det var en vidunderlig læseoplevelse, selvfølgelig i ét stræk."— Bokhora / SWE
Det er tre dage før jul, og sneen vælter ned i Göteborg. Da den unge rengøringsassistent Lina Wikman endelig kommer gennem snemasserne og låser sig ind i den luksuriøse villa, hvor hun skal gøre rent, er der en mistænkelig lugt i det store hus. På førstesalens blodige badeværelsesgulv ligger ejeren, den kendte revisor Erik W. Sternheg, nøgen og slået ihjel med en hammer.Politiinspektør Ingrid Bergman leder efterforskningen af det brutale mord. Da de får skrabet i den polerede overflade, viser det sig, at Erik W. Sternheg havde mange fjender: Han har slået hånden af sin datter, skulle skilles fra sin forsmåede modelkone og har været uhæderlig i sine forretninger.Listen af mulige gerningsmænd vokser, efterforskningsteamet knokler, og de mangler desuden deres unge kriminalassistent Malin, der er blevet forfulgt på nettet og ikke tør gå ud.Samtidig sørger Ingrid over sin nyligt afdøde far, der viser sig at have levet et dobbeltliv, ingen anede noget om …"Du slipper ikke" er tredje bind i serien om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team ved Göteborgs politi. Den første bog i serien er "Femte Mosebog".
En gruppe venner på polterabend besøger de underjordiske gange ved Göteborgs gamle voldgrav. Men det, der skulle have været en sjov omvisning med øl, snaps og røverhistorier, udvikler sig i en uhyggelig retning, da gommen gør et forfærdeligt fund: liget af en 15-årig pige, der er slemt mishandlet.Alt tyder på, at gerningsmanden skal findes i vennegruppen, der umiddelbart var de eneste til stede i tunnellerne, da pigen døde. Politiet er sikre på, at en af dem snart vil tilstå drabet.Kort efter sker der et overfald på endnu en ung pige, der minder meget om overfaldet i tunnelen. Sporene peger dog mod en helt anden gerningsmand: nemlig mod politiinspektør Ingrid Bergman selv. Nu er hele hendes karriere og liv på spil – og hun må finde den rigtige gerningsmand og rense sit navn, inden det er for sent …"Silhuetten" er fjerde bind i serien om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team ved Göteborgs politi. Den første bog i serien er "Femte Mosebog".
”HERLIG ESKAPISME OG ROMANTIK”– Woman & HomeHarry Robertson har store planer om at renovere det lille hotel i Applemore, men de bliver forpurret, da mediestjernen Ivy Winter kommer til byen kort før jul. Ivy er fast besluttet på at holde sit bryllup i hotellets hyggelige rammer, men der er bare et lille problem: Ivy vil holde et julebryllup, og tiden er knap.Harrys bedste ven, Polly Fraser, insisterer på, at de godt kan nå at sætte hotellet i stand i tide til et julebryllup, hvis de bare hjælper hinanden. Landsbyens gode folk støtter dem, og snart er der gang i alt fra blomsterdekorationer til kagebagning. Men arbejdet forløber bestemt ikke uden udfordringer …Mens sneen daler ned over det skotske landskab, og hele landsbyen knokler, begynder Polly at få varme følelser for Harry. Kan dette julebryllup mon endelig bringe dem sammen?Pressen skriver om Vinter i Applemore:“Fuldstændig herlig!”– Marian Keyes“Rachael Lucas har igen skabt et helt uimodståeligt univers, som man kan drømme sig ind i.”– Louise O’Neill “Skøn eskapisme.”– Liz Fenwick
”FULDSTÆNDIG FANTASTISK”– Marian KeyesBeth Fraser er i fuld gang med at transformere den gamle have ved Applemore House til en spirende blomstergård. Hun er alene med sine tvillinger, og hendes eksmand dukker kun op, når han har dårlige nyheder om gårdens økonomi. Beth må ændre kurs, og det skal gå hurtigt.Selvom Beth da indimellem savner en partner at dele hverdagen med, falder det ikke i god jord, da tilflytteren Jack McDonald bogstavelig talt lander midt i hendes blomsterbed. På trods af det uheldige første møde er Jack fast besluttet på at blive en del af landsbyen og lære Beth bedre at kende. Men Jack bærer på hemmeligheder, som han ikke længere kan holde skjult …Mens foråret skyder op omkring dem, blomstrer der også følelser frem mellem Beth og Jack. Kan disse følelser mon gro og vokse sig stærke nok til at modstå livets udfordringer?Pressen skriver:“Rachael Lucas har igen skabt et helt uimodståeligt univers, som man kan drømme sig ind i.”– Louise O’Neill“Ren eskapisme og romantik der udspiller sig i skønne omgivelser.”– Woman & Home “Skønt dagdrømmeri.”– Liz Fenwick
“Fans af Lucinda Riley vil elske denne bog.’– Sunday ExpressDa tyskerne besætter Norditalien under Anden Verdenskrig, ændres livet for altid for den unge kvinde Rosa. Efter en dramatisk hændelse er hun tvunget til at flygte og søge lykken på egen hånd. Rosa er en dygtig syerske, og ved et lykketræf ender hun, hvor hun mindst venter det – i modeverdenen. I Paris kommer hun i praktik hos den nyetablerede designer Christian Dior, og karrieren tager hurtigt fart. Blandt smukke haute couture-kreationer, funklende smykker og duften af ikoniske parfumer forsøger Rosa at skræddersy et nyt liv, der matcher hendes drømme. Pludselig åbner der sig nye døre og muligheder, og da hun møder sit livs kærlighed, ser alt ud til at gå hendes vej.Men noget tynger Rosa, og snart må hun indse, at hun er nødt til at se fortiden i øjnene …Pressen skriver: “Umulig at lægge fra sig. Jeg læste den i én køre!”– Jill Mansell“Jeg slugte denne smukt skrevne bog... var fuldstændig opslugt.”– Magazine“En historisk roman, der skiller sig ud.”– Weekly”Jeg var hooked allerede efter få sider og læste bogen ud i én køre. En fremragende debut.”– Historical Novels Society
”FULDSTÆNDIG HERLIG”– Marian KeyesI det skønne, skotske højland ligg er det engang storslåede gods i landsbyen Applemore. Lachlan Fraser arvede sammen med sine tre søskende godset og det tilhørende land eft er deres fars død, men han har ingen interesse i sin arv. Han forlod landsbyen for aldrig at vende tilbage – før nu. Sammen med sine tre søstre må han afgøre godsets fremtid, og situationen bliver ikke lettere af et uventet gensyn fra fortiden ...Da Rilla Clarks far pludselig dør, arver hun sit gamle barndomshjem, som ligg er på landet ved Fraser-familiens gods. Hun haster igennem det praktiske arbejde for at vende tilbage til sit vante liv langt fra Applemore, men snart begynder minder fra hendes barndom at dukke op til overfladen. Minder, der på trods af vinterkulden gør hende varm om hjertet igen.Mens sneen dækker det skotske højland, genopstår gamle venskaber, og dybe følelser, der har været gemt væk i årevis, bliver vakt til live.Pressen skriver:“Fuldstændig herlig! Vinter i Applemore er romantisk og sjov”– Marian Keyes“Rachael Lucas har igen skabt et helt uimodståeligt univers, som man kan drømme sig ind i.”– Louise O’Neill“Ren eskapisme og romantik der udspiller sig i skønne omgivelser.”– Woman & Home “Skøn eskapisme.”– Liz Fenwick
KAN UVENTET KÆRLIGHED LØSE EN BITTER STRID MELLEM TO FAMILIER? Lovisa Lindegren lever sit drømmeliv i London. Men da hun pludselig mister sit job og bliver forladt af sin forlovede, beslutter hun sig for at vende tilbage til den lille svenske kystby Halleholm. Hun har arvet sine bedsteforældres bageri – og hele den tilhørende ejendom ved torvet – hvor farfar John engang bagte sine berømte kanelboller, og farmor Amelia syede haute couture på førstesalen.Testamentet indeholder dog en særlig betingelse: Hvis Lovisa vil sælge ejendommen, før hun fylder 30, skal hun sælge til familiens arvefjender – Halleholm-slægten. Men tør hun genåbne bageriet? Og har hun overhovedet det, der skal til for at føre familietraditionerne videre?Samtidig vender Reubens bror Axel tilbage til Halleholm, og mødet med ham vækker uventede følelser i Lovisa. Pludselig stilles hun over for et endnu vanskeligere valg: Kan hun klinke fortidens skår og finde lykken med et menneske med efternavnet Halleholm? Eller bør hun være loyal over for sin elskede farmor Amelia?Lovisas valg er første del i familiesagaen om to stridende familier i den lille svenske kystby Halleholm – en moderne Romeo og Julie-fortælling, der strækker sig fra 1920’erne til i dag.Pressen skriver:”Den første del i familiesagaen, som udspiller sig i den fiktive skærgårdsby Halleholm, indeholder alle de feelgood-ingredienser, man kan forestille sig.”– GP“Kvarnström-Jones har skrevet en hjertevarm og hyggelig historie i ægte feelgood-ånd.”– BTJ
"Inspireret af den sande historie om en forladt herskabslejlighed i Paris, der genopdages efter 75 år. En smuk og hjertegribende fortælling om tab, mod og kærlighed. Anbefales varmt!”- All about romanceLondon, 2017: Aurelia Leclaire arver uventet en overdådig herskabslejlighed i hjertet af Paris – og med den åbenbares årtiers hemmeligheder. Lejligheden er nemlig fyldt med uvurderlige kunstskatte, haute couture og nazistisk propagandamateriale. Men hvorfor fortalte Aurelias elskede mormor hende aldrig om den smukke lejlighed og sin fortid i Paris?Paris, 1942: Tyskerne har besat byernes by. Den smukke og glamourøse Estelle Allard fortsætter dog sit dekadente liv upåvirket af krigens rædsler. Men da hendes venner en efter en deporteres, og krigens alvor går op for hende, tøver hun ikke med at sætte sit liv på spil og kæmpe mod nazisterne med alt, hvad hun har kært.I hjertet af Paris forenes to kvinders skæbne med 75 års mellemrum. Begge må de finde modet til at gøre det rigtige under umulige omstændigheder, og konsekvenserne af deres valg vil ændre både historien og deres families fremtid for altid.
Én forbrydelse, to kvinders møde på tværs af tid. Begge må de se sandheden i øjnene, uanset hvad den bringer med sig …1965, North Carolina. I den lille velhaverby Round Hill bor Ellie Hockley med sin familie, som har høje forventninger til hende. Hun tager den rigtige uddannelse, og hendes forlovede arbejder i byens velansete bank. Men Ellie er ikke engageret i den fremtid, som familien har planlagt for hende. Mod deres ønske bruger hun sin sommer som frivillig i borgerrettighedsbevægelsen. Men da hun bliver forelsket i én af de andre frivillige, opdager Ellie de sande fordomme blandt de mennesker, hun har omkring sig.2010, North Carolina. Kayla Carter og hendes mand har tegnet og bygget deres drømmehus i Round Hill. Det var her, de skulle have skabt et hjem sammen med deres datter. Men da Kaylas mand dør i en tragisk ulykke, ser fremtiden pludselig anderledes ud, og da en mystisk kvinde opsøger Kayla og advarer hende mod at flytte ind i huset, begynder hun at ane uråd om byens fortid.Pressen skriver: ”De to fortællinger væves smukt sammen hen mod den overraskende afslutning! Denne bog vil tryllebinde læserne.”– Publishers Weekly
I sin mormors gamle sommerhus finder Rebecka en dagbog og en samling breve. De er fra 1940’erne, og snart viser det sig, at hendes familiehistorie er mere indviklet, end hun troede. Hvad er det for mørke hemmeligheder, hendes elskede mormor Anna skjulte gennem alle årene?Gennem brevene og dagbogen får Rebecka indblik i livet under Anden Verdenskrig. Den unge Anna er forelsket i Luca, og da han beder hende om hjælp til at smugle danske jøder over sundet, er hun villig til at risikere alt. Den beslutning kommer til at ændre deres liv for evigt.Efterhånden som Rebecka læser, går det op for hende, at hun ikke er den eneste, der må forsone sig med fortiden. Men kan familien finde hinanden igen, inden det er for sent?Dagbogens hemmelighed er en gribende fortælling om, hvordan man kommer videre efter en tragedie og en kærlighedsaffære så storslået, at den giver genklang i flere generationer.
En solrig majdag flytter den unge Madeleine Grey til en lille skånsk kystby, hvor hun skal arbejde som frivillig. Men efter få uger forsvinder hun sporløst, og alle eftersøgninger ender blindt.30 år senere modtager hendes søster Patricia et anonymt brev med Madeleines halskæde vedlagt. Hun rejser til Skåne i et sidste forsøg på at finde sin søster. Hun indlogerer sig på Monas Bed, Breakfast & Books, hvor hun møder en gruppe læseglade kvinder. Mellem deres snakke om bøger, kærlighed og besværlige ægtemænd begynder de at grave i Madeleines mystiske forsvinden.Men ikke alle byens indbyggere er lige imødekommende, og snart går det op for Patricia, at hendes spørgsmål river op i gamle sår. Hvad var det egentlig, der skete med Madeleine, da hun i sin tid forsvandt, og hvilke mørke hemmeligheder forsøger de lokale at skjule?Bogklubben ved verdens ende er en fortælling om, hvordan fortidens ugerninger altid kommer for en dag, og om hvordan bøger, kærlighed og venskab kan hele gamle sår og hjælpe nye begyndelser på vej.
Tag med på en vidunderlig rejse til Provence, hvor uventede venskaber blomstrer, og drømme går i opfyldelse Da Amy tilbyder tre heldige vindere et ophold på sit refugie ved den franske Riviera i Provence, hvor gæsterne kan finde ro og afslapning, ved hun ikke, at det vil forandre deres liv for altid ...Den unge iværksætter Chelsea sørger over sin mors tragiske død og et ydmygende brud med sin kæreste. Vil en tiltrængt ferie få hendes sår til at heles?Victoria står ved en skillevej i sit liv, nu da hendes børn er fløjet fra reden. Hun er fuld af drømme og håb, men kan hun finde modet til at indfri dem?Enken Matilda har ikke længere sin elskede mand ved sin side. Sammen drømte de om at trække sig tilbage og leve en tilbagelænet tilværelse i Frankrig. Men kan hun udleve deres drøm på egen hånd?I løbet af ti feriedage i Provence knytter de fire kvinder et stærkt bånd til hinanden, og efterhånden som de lærer hinanden bedre at kende, bliver nye bekendtskaber til ubrydelige venskaber.
Paris, 1940Tre unge pariserinder forsøger at klare den daglige tilværelse trods nazisternes besættelse. Hver især gemmer de på en hemmelighed, der kan bringe dem alle i alvorlig fare, og da sløret endelig løftes, tvinges de til at træffe et umuligt valg.Paris, i dagTo generationer senere forsøger Harriet at finde svar på fortidens gåder. Hun er rodløs og higer desperat efter at få mere at vide om sin families historie. Da hun følger i sin mormors fodspor til Rue Cardinale, åbenbares sandheden endelig for hende. Men det er en sandhed, der er mørkere og mere smertefuld, end hun nogensinde havde forestillet sig.Syersken fra Paris er en uforglemmelig og rørende fortælling om tre unge kvinders skæbnesvangre valg under krigen, om deres stærke venskab og loyalitet mod hinanden og forræderiet, der risikerer at splitte dem ad i deres mørkeste skæbnestund.
Tilbage til Cornwall er ny fortælling fra Marcia Willets hånd i hendes populære række af romaner, der udspiller sig i det sydvestlige England.Neds hus ved kajen i en lille corniske fiskerby er samlingspunkt for venner og familie. Efterhånden, som folk kommer til, og gamle venner mødes, afsløres hemmeligheder, relationer presses og prøves - og romantikken blomstrer. Huset ved kajen byder sine gæster varmt velkommen - og giver dem måske også modet til at give sig ud på nye veje.
Gribende roman af den australske bestsellerforfatter Kate Morton, hvori den unge kriminalbetjent Sadie Sparrow bliver optaget af at finde den sande historie bag en 70 år gammel familietragedie. Et forladt hus ... Sadie Sparrow er på tvungen orlov fra sit job som kriminalassistent ved Londons politi. Hun søger tilflugt hos sin morfar i Cornwall, men går hvileløst omkring, indtil hun en dag falder over et forladt hus i skovens dyb og hører en historie om en lille dreng, der forsvandt sporløst. Et forsvundet barn ... Juni 1933. Familien Edevane har travlt med at forberede den store midsommerfest på deres landsted, Lake House. Særligt den 16-årige datter Alice er ved at sprænges af forventningens glæde. Ikke alene har hun fundet den perfekte slutning til den roman, hun skriver på, men hun skal også mødes med den mand, som hun i al hemmelighed er stormende forelsket i. Inden aftenen er omme, har en tragisk begivenhed dog ramt familien. Et uløst mysterium ... 70 år senere lever den ærværdige Alice Edevane et stille og tilbagetrukket liv som krimiforfatter i et af Londons fineste kvarterer. Lige indtil en ung kvindelig kriminalassistent banker på døren og begynder at stille Alice spørgsmål om fortiden og borer i de hemmeligheder, Alice har forsøgt at flygte fra hele sit liv. Pressen skriver: »Kærlighed, tab og store (familie)hemmeligheder er alle omdrejningspunkt i Kate Mortons romaner […] I Lake House holder hun fast i temaerne, og dette er hendes mest perfekte roman.« ****** – Femina »Hvis du elsker historiske romaner, så er det bare med at starte på Kate Mortons forfatterskab. Jeg er ikke blevet skuffet endnu.« – ***** Bogrummet.dk »Lake House er en storslået roman […] Kan man lide Lucinda Rileys dejlige fortællinger, kan jeg varmt anbefale Kate Mortons romaner […]« – Litteratursiden »Absolut en anbefalelsesværdig bog, der får topkarakter herfra!« – Bookeater
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.