Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Clemmerdu

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - om dansk sangkultur i det 21. århundrede
    af Henrik Marstal
    188,95 kr.

    Isam B, tidligere sanger i Outlandish, blev for alvor landskendt, da hans Ramadan i København i 2020 kom med i Højskolesangbogen. Sammen med bl.a. sangeren Natasja er han hovedperson i Henrik Marstals dybtgående og konsekvente undersøgelse af fænomenet ’musikalsk danskhed’.Ved siden af sine undersøgelser af minoritetsdanskeres omgang med den danske sangskat endevender Marstal krænkelsesskandalen på CBS i 2018 relateret til Den danske sang er en ung blond pige. Og ikke mindst undersøger han en række forskellige versioner fra 00'erne af I Danmark er jeg født.Marstal skriver bl.a.: Jeg måtte sande, at her i det tidlige 21. århundrede er ’I Danmark er jeg født’ ikke længere den samme sang, som den engang var. For mig bidrog de forskellige udgaver af den til, at den for altid skulle stå i et andet lys.

  • - om sang, spil, bevægelse og musiklytning i nyt perspektiv
    af Lars Ole Bonde
    188,95 kr.

    Bogen beskriver med mange eksempler, hvordan spil, sang, bevægelse og lytning til musik kan være en kilde til individuel og kollektiv sundhed – fysisk, mentalt, socialt og eksistentielt-åndeligt.Fremstillingen dækker kort de fire vigtigste områder i anvendelsen af musikoplevelser i behandling eller til sundhedsfremme: musikterapi, musikmedicin, musikmiljø og samfundsmusik. Bogen er baseret på den nyeste forskning inden for området og på mange praksiserfaringer.

  • - om musik og sang gennem livet
    af Henning Kirk
    165,95 kr.

    Med udgangspunkt i sin kærlighed til barndommens godnatsang Solen er så rød, Mor fortæller bogens forfatter om, hvordan sange og musik følger os gennem livet.Han kombinerer det private med sin professionelle viden om hjerne og aldring og om hvordan musikken former og styrker den aldrende hjerne, og han fortæller om, hvordan og hvorfor musikere på 90 -100 år kan blive ved med at være musikalsk aktive.Forfatteren har også et bud på, hvordan musikken kan aktivere sproget hos ellers sprogløse demenslidende – og giver eksempler på det magiske samspil mellem de tre elementer i hjernens ‘musiske trekant’: motorik, emotion og kognition.

  • - om nationalhymner
    af Jens Henrik Koudal
    165,95 kr.

    En nationalsang eller -hymne er et stykke musik – med eller uden tekst - der bruges som symbol på en stat. Denne bog handler om, hvordan nationalsange udtrykker kulturel og politisk nationalitet, og hvorfor de spiller en større rolle i vor tid end nogensinde før.Forfatteren behandler både sangenes tekst og musik. Han besvarer spørgsmål som: Hvordan opstår nationalhymner? Hvordan opretholder nationalsange deres status?Hvad er ’overnationale nationalhymner’? ... Ud over at beskrive og tolke en række nationalhymner rummer bogen historier om de diskussioner om nationalitet, moral og politik, som hymnerne konstant giver anledning til.

  • - om tritonus, djævelen i musikken
    af Finn Gravesen
    165,95 kr.

    Vi er kommet til det der gode sted i musikken - og så mærker vi det: vi får gåsehud, fordi det er så dejligt, spændende, forløsende. En melodistump, en klang, et instrument … Men hvad er det, der sker? Med musikken og med os?Bogen søger efter svar. Og det finurlige fænomen ’tritonus’ trænger sig på – denne særlige frase eller klang, som har spillet en dramatisk rolle i musikken siden Middelalderen, hvor kirken ligefrem forbød den og kaldte den diabolus in musica – djævelen i musikken!Tritonus dukker ofte op, hvor der sker noget dramatisk, følelsesfuldt, lækkert ... i jazz, klassisk, rock, salmer … og vi møder den også i litteraturen.

  • af Asger Pedersen & Georges Brassens
    158,95 kr.

    Jeg er hele tiden optaget af at skrive sange. Eller i det mindste af at tænke på det. Jeg skriver meget i hovedet. Sådan er mine første sange blevet til, mens jeg gik på gaden i Paris.I sangene tillader jeg mig hvad som helst. I livet er det anderledes ... Jeg synger som et frit menneske. Jeg gør mig fri ved at skrive sange.De, som beskylder mig for at være kvindehader, har ikke hørt mine sange. Jeg er ikke kvindehader. Hvis jeg kan lide en kvinde, kan jeg lide hende. Hvis jeg ikke kan lide en kvinde, kan jeg ikke lide hende.Længere er den ikke – jeg er ikke forudindtaget.Georges Brassens

  • af Finn Gravesen
    206,95 kr.

    MAN SKAL IKKE LADE SIG SLÅ UD AF KENDSGERNINGERNE har været teateret RIDDERSALENs motto fra Jytte Abildstrøm tog over i 1970. Så det kan passende være opfordringen til læseren af de mange beretninger om teateret, som er samlet i denne bog – beretninger som er skrevet af dem, der var med.Der er god grund til at spærre øjnene op, når en broget flok af RIDDERSALENs nuværende og tidligere medarbejdere fortæller om en hverdag, som tit er en fest, om en leg, som også er en kamp, om forhindringer, glæder, sorger, samvær, opture og nedture. Om kænguru-stylter, dukketeater, italienske klovner, fjællebodsteater og busturnéer, trylleri og kammeratskab.Det er også historierne om hvorfor og hvordan de mange skuespillere, musikere, folk på værksted og kontor mv overhovedet kom til RIDDERSALEN – og hvorfor de blev der. Men det er nok først og fremmest en fælles beretning om et enestående fællesskab, som ofte har trodset kendsgerningerne og ikke alene skabt herlige forestillinger, men også i miljøåret 1987 gik sammen om fænomenet ’Ånd i Hånd’ og et økologisk hus i tilknytning til RIDDERSALEN.Bogen er et festskrift – en hyldest til et teater, hvor drømmene kommer til live på scenen – gerne på trods af kendsgerningerne.

  • - Erindringer fra mit liv som musiker og komponist
    af Tore Leifer & Fuzzy (Jens Wilhelm Pedersen)
    248,95 kr.

    I EFTERKLANG fortæller komponisten Fuzzy om et spændende og begivenhedsrigt liv som musiker, komponist og menneske.Vi kommer ind i Fuzzys liv på det tidspunkt, hvor han har bestemt sig for at blive komponist. Efter en mislykket periode på seminariet er han blevet smidt ud. Til gengæld har han spillet meget – især dansemusik og jazz – og bliver optaget på Musikkonservatoriet med en betydelig erfaring som musiker. Hans beretninger fra Københavns musikalske natteliv er munter læsning.Komponisten Per Nørgård bliver Fuzzys mentor, lærer og ven, og vi får en varm og engageret beretning om denne helt afgørende del af Fuzzys liv og hertil om livet på konservatorierne i København og Aarhus – og et meget aktivt liv som alsidig komponist. Film, teater og tv bliver Fuzzys foretrukne virkefelter. Han arbejder bredt med mange genrer fra elektronisk musik, film- og teatermusik og til decideret ’partiturmusik’ – og hans fortællinger vil blive læst med interesse af såvel de umiddelbart implicerede som af de mange, der er kommet i berøring med Fuzzys spændende og mangfoldige verden.Fuzzys erindringer er dansk musikhistorie og kulturhistorie gennem næsten 80 år.Bogen er gennemillustreret i farver.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.