Bøger udgivet af Dafolo A/S

Feedback er et komplekst og mangfoldigt begreb. Skåret helt ind til benet er der tale om en vurderende respons, som har til hensigt at fremme studerendes tegn på læring og give viden om udvikling af undervisningen. Feedback kan altså forstås som information om afstanden mellem de studerendes faktiske kompetenceniveau og de ønskede tegn på læring og som en dialog, der skal støtte de studerendes læring.Hen over 11 kapitler belyser denne antologi forskellige måder at forstå og udfolde feedbackprocesser i læreruddannelsen på og præsenterer nye kriterier for, hvad der er god feedbackpraksis inden for læreruddannelsens faglige områder. Bogen er inddelt i hhv. en teoretisk og en praksisrettet del. Første del af antologien bidrager med forskningsbaserede og teoretiske perspektiver påfeedbackbegrebet inden for læreruddannelsen, mens de praksisrettede kapitler i anden del har til formål at inspirere læseren til refleksion og udvikling af egen undervisnings- og feedbackpraksis.Bogen henvender sig til studerende og undervisere på læreruddannelsen, og bogens forfattere er Karsten Agergaard, Tine Hedegaard Bruun, Marianne Ellegaard, Kirsten Hyldahl (red.), Preben Olund Kirkegaard (red.), Henriette Lorenzen, Niels Bech Lukassen, Marie Neergaard, Birgitte Lund Nielsen, Sanne Schnell Nielsen, Christopher Neil Prilop, Bent Sortkær (red.), Martin Storm-Andersen og Neriman Tiftikci.

Denne bog gør op med den tanke, at særlige elever har brug for en særlig pædagogik. Det særlige bliver i stedet et mindset, hvor elevgruppens mangfoldighed bliver udgangspunktet for såvel indretningen af klasselokalet som for tilrettelæggelse af undervisningen og relationen til den enkelte elev.Bogen inviterer til et åbent mindset og til at arbejde med egen praksis for at skabe læringsmiljøer, der inkluderer mangfoldigt, og som har øje for elevernes forskelligheder. Samtidig giver den input til både det grundlæggende mindset og til praktisk handling ud fra en forståelse af, at små forandringer kan føre til store forandringer. Ud fra denne forståelse deler bogen ideer til små tiltag, som umiddelbart kan overføres direkte til undervisningen og klasserummet.Bogen er bygget op over en kronologi, der begynder med brede og overordnede forståelser omkring inklusion og læring, og går dernæst mere specifikt ned i konkrete ændringer i undervisningen, klasserummet og de fortællinger, vi har om vores elever.Med udgangspunkt i teori, forskning samt forfatterens mange observationer i praksis møder bogen den praksis, der lever i skolerne, og henvender sig derfor til praktikere i og omkring skolen samt de pædagogisk-psykologiske fag i læreruddannelsen.

Når små børn skal lære at lege, spiller den professionelle omsorgsperson en helt central og vigtig rolle. For små børn lærer deres allerførste lege, mens de leger med en voksen.Bogens formål er at styrke forståelsen af leg, så du som professionel omsorgsperson kan understøtte og deltage i leg på måder, der er meningsfuldt for barnet.Bogen præsenterer dig for international spædbarnsforskning, legeforskning og praksisnære eksempler, der inviterer dig til at kvalificere og videreudvikle dine pædagogiske overvejelser om leg.Bogen giver dig svar på spørgsmål som:Hvordan lærer børn dette komplicerede fænomen leg – hvad skal de kunne for at kunne lege?Hvordan former det legende samspil sig mellem små børn og omsorgspersoner i dagtilbud?Hvordan kan et dagtilbud organiseres, når legen er grundlæggende?På hvilken måde forvalter omsorgspersoner i dagtilbud deres opgave at ”rammesætte, støtte og guide” børns lege?Bogen henvender sig til dig, som har en interesse for fænomenet leg, og omsorgspersoner for små børn – heriblandt dagplejere, pædagoger, pædagogiske assistenter, ledere på dagtilbudsområdet – samt studerende og undervisere på de pædagogiske uddannelser.

Der har længe været tale om, at PPR skal arbejde mere praksisnært for bedre at kunne understøtte og gøre en forskel i arbejdet med de mange børn og unge, der mistrives, diagnosticeres og er uden for fællesskaberne. Men hvad ligger der i begrebet ”praksisnær PPR”, hvordan ser det praksisnære PPR-arbejde ud, og hvad skal der til for at lykkes med det?Denne antologi søger at besvare disse spørgsmål ud fra forskellige fagpersoners stemmer og erfaringer. Antologien identificerer fund på tværs af kapitlerne og fremsætter nogle bud på, hvad det praksisnærePPR-arbejde konkret retter sig mod, hvad der er virksomt i dette arbejde, og hvilke betingelser der skal være til stede for at kunne arbejde praksisnært.Målet med bogen er at give inspiration og lyst til at videreudvikle og styrke fælles viden, sprog og praksis på det enkelte PPR-kontor, i forvaltninger og i den bredere debat om det praksisnære PPR-arbejde.Antologien henvender sig til alle faggrupper og professionelle i og uden for PPR, som er optaget af PPR’s rolle i at bidrage til at skabe bedre rammer for børn og unge. Bogens forfattere har alle fra hver sin position arbejdet med det praksisnære PPR-felt:Christian Handberg Clift, Gry Dalsgaard, Rikke Ebert, Jakob Freil, Olav David Gang, Janne Hedegaard Hansen, Charlotte Riis Jensen, Sarah Kirkegaard Jensen, Anna Crawford Kromann (red.), Mette Molbæk, Helle Mølgaard, Tine Mølgaard, Mette Rasmussen, Klara Scheuer, Anne Schwartz, Anne Sofie Møller Sparre, Signe Stripp, Thomas Szulevicz, Lene Tanggaard og Katrine Tranum Thomsen (red.).

Det er blevet en offentlig sandhed, at næsten halvdelen af alle børn og unge mistrives. I denne bog dokumenteres det, at de fleste trives ud fra almindelige kriterier for, hvad det vil sige at have det godt, mens kun et fåtal oplever mistrivsel.Bogen argumenterer for, at mistrivsel ikke alene kan forklares ud fra vilkår i samfundet, og understreger, at mistrivsel ikke kan ”udryddes”. Målet er ikke at udrydde trivsel, men at bidrage til, at børn og unge har færdigheder, viden, kompetencer og styrke til at leve et rigt liv og at håndtere den modgang, der uundgåeligt vil komme. Kort sagt: At de bliver trivselskompetente.Bogen er skrevet til lærere, pædagoger, politikere og forældre samt alle, der professionelt eller privat beskæftiger sig med og har indflydelse på børns og unges liv.

Hvordan kan vi som fagprofessionelle arbejde med fællesskabende pædagogik og skabe inkluderende børnefællesskaber i skole og dagtilbud?Det er et af de centrale spørgsmål, som denne antologi søger at besvare. En lang række forskere og praktikere forholder sig ikke blot til de fysiske og pædagogiske rammer i skolen og daginstitutionen, men sætter også samarbejdet med PPR i højsædet.Bogen præsenterer derudover flere centrale elementer og beskriver fx, hvordan børnesynet bag Nest kan være et særligt omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde. Tilsammen kan disse praksisnære metoder og værktøjer som samarbejdet med PPR, restorativ praksis, rammernes betydning, fællesskabende pædagogik, Nest m.fl. være helt afgørende for at lykkes med at skabe inkluderende børnefællesskaber.Antologien henvender sig bredt til alle med interesse for fællesskabende pædagogik i skoler og dagtilbud. Der er masser af inspiration at hente for lærere, pædagoger, ledere, PPR-medarbejdere og faglige konsulenter i forhold til at indrette hverdagen, så den bedst muligt bidrager til at udvikle inkluderende børnefællesskaber.

Der har længe været tale om, at PPR skal arbejde mere praksisnært for bedre at kunne understøtte og gøre en forskel i arbejdet med de mange børn og unge, der mistrives, diagnosticeres og er uden for fællesskaberne. Men hvad ligger der i begrebet ”praksisnær PPR”, hvordan ser det praksisnære PPR-arbejde ud, og hvad skal der til for at lykkes med det? Denne antologi søger at besvare disse spørgsmål ud fra forskellige fagpersoners stemmer og erfaringer. Antologien identificerer fund på tværs af kapitlerne og fremsætter nogle bud på, hvad det praksisnære PPR-arbejde konkret retter sig mod, hvad der er virksomt i dette arbejde, og hvilke betingelser der skal være til stede for at kunne arbejde praksisnært. Målet med bogen er at give inspiration og lyst til at videreudvikle og styrke fælles viden, sprog og praksis på det enkelte PPR-kontor, i forvaltninger og i den bredere debat om det praksisnære PPR-arbejde. Antologien henvender sig til alle faggrupper og professionelle i og uden for PPR, som er optaget af PPR’s rolle i at bidrage til at skabe bedre rammer for børn og unge. Bogens forfattere har alle fra hver sin position arbejdet med det praksisnære PPR-felt: Christian Handberg Clift, Gry Dalsgaard, Rikke Ebert, Jakob Freil, Olav David Gang, Janne Hedegaard Hansen, Charlotte Riis Jensen, Sarah Kirkegaard Jensen, Anna Crawford Kromann (red.), Mette Molbæk, Helle Mølgaard, Tine Mølgaard, Mette Rasmussen, Klara Scheuer, Anne Schwartz, Anne Sofie Møller Sparre, Signe Stripp, Thomas Szulevicz, Lene Tanggaard og Katrine Tranum Thomsen (red.).

Tjek på Nest som Mellemform er en bog, der har modet til at insistere på kvalitet i de inkluderende mellemformer og samtidig bidrage med konkrete forslag til realiserbare, samarbejdende og nyskabende rammer og strukturer omkring undervisningen. Bogen præsenterer en teoretisk og praktisk vej i arbejdet med at fusionere almen- og specialpædagogik i skolen og tilbyder tre veje til stærkere børnefællesskaber og læringsmiljøer: · Tjeklister – sikrer, at vi får samlet og struktureret den viden og de erfaringer, der allerede er til rådighed. Tjeklisten repræsenterer det praktiske og fastholdende element, der sikrer en bæredygtig pædagogik over tid. · Nest – illustrerer det nødvendige og forpligtende samarbejde mellem det, vi tror på, siger og gør. Arbejdet med Nest og Nøddeskalsmodellen sikrer, at børnesyn og læringssyn omsættes til en konkret pædagogisk virkelighed til læring og udvikling for både børn og voksne. · Mellemformer – illustreret ved Tretrinsmodellen – handler om god undervisning for alle ved hjælp af flere specialpædagogiske redskaber i almenundervisningen. Mellemformer med fokus på co-teaching, fysiske rammer, Social Læring og kommunikation kan vise praksisnære og sammenhængende modeller, når en skole, der favner de mange, skal realiseres. Bogens målgruppe er primært praktikere i skoleverdenen, undervisere såvel som ledere, undervisere og studerende på læreruddannelsen samt PPR-psykologer og konsulenter, der arbejder i det praksisnære felt på skolerne.

Traditionelt set inviterer meget klasseun­dervisning til, at eleverne skal sidde ned og lytte. Men hvad hvis undervisningen også bestod i, at børnene bevæger sig ud af klasselokalerne og anlægger et undrende og kritisk blik på ting, som de ellers ofte tager for givet: indeklimaet i klasserummet, ude­miljøet, utryghed i pauserne, undervisningsmaterialer osv.? Med metoden eleven som forsker arbejder eleverne aktivt med forhold af betydning for deres skoleliv, mens de gennem videnskabelige metoder undersøger skolens forhold set fra andre børn og voksnes perspektiver. I al sin enkelthed går ideen om eleven som forsker ud på, at elever og lærere i fællesskab laver undersøgelser i og af skolen med henblik på at udvikle sko­len. En væsentlig pointe er, at man på den måde viser eleverne, hvordan indholdet i skolens fag kan anvendes, og at det derfor kan være meningsfuldt at beskæftige sig med. Bogen introducerer til metoden eleven som forsker og giver konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med skolens fag, demokrati og udvikling på en og samme tid. Det er særlig relevant nu, hvor skolerne oplever mange forskellige udfordrin­ger relateret til inklusion og trivsel, og hvor der kaldes på mere projektbaserede og undersøgende tilgange i undervisningen. Med denne bog får de professionelle i eller omkring skolen et bud på, hvordan man ud fra et elevcentreret perspektiv kan arbejde med dette i praksis. Bogen henvender sig til alle, som har lyst til at tage arbejdet med skolens fag, demokrati og udvikling i egen hånd. Den er relevant for alle, som interesserer sig for skolens hverdagsliv og udvikling, herunder udførende praktikere, men også lærerstuderende på læreruddannelsen og forskere, som leder efter greb til at samarbejde med skoler.

I dag vælger du – ligesom alle andre dage – hvornår du vil sige noget højt, og hvornår du vil tie. Du vælger, hvis mening du vil lytte til, og hvis du vil se bort fra. Helt almindelige dagligdagshandlinger, hvor man taler og lytter, bliver til vaner, som har stor indflydelse på, hvordan du ser dig selv, og hvordan andre opfatter dig. Dine valg bliver til vaner, som er afgørende for, om du forfremmes eller forbigås. Om du styrer uden om problemer eller havner midt i dem. Om du føler dig stolt af dig selv eller skammer dig over noget, du har sagt eller ikke sagt. Om du trives og føler dig motiveret, eller om du går rundt og er utilfreds og vred.I denne bog lærer du, hvordan din opfattelse af status og autoritet styrer, hvad du og dine kolleger siger, og hvem du lytter til. Bogen præsenterer den praktiske TRUTH-model, der hjælper dig til at ændre dine samtaler, relationer og præstationer og den måde, du taler og lytter til andre på.Du får hjælp til at:erkende, hvad der hindrer dig i at sige det højt og at blive hørt på jobbetlære at tale med selvtillid og blive hørt på en effektiv mådeforstå, hvordan du kan øge din personlige indflydelse ved selv at sætte dags­ordenen og ikke bare følge dense, hvordan du får andre til at tie, og lære at gøre det nemt for andre at tale åbent til digskabe et psykologisk trygt arbejdsmiljø, der er mere innovativt, produktivt og tilfreds­stillende.Sig det højt er til dig, der ønsker at udvikle den måde, du taler og lytter til andre på, eller at forbedre dit team og din organi­sationskultur.

Hvad er psykologisk tryghed, og hvordan kan det være med til at understøtte og kvalificere indsatserne omkring co-teaching i praksis?I denne bog bringes forskning om co-teaching i forbindelse med forskning om psykologisk tryghed. Co-teaching vurderes af de professionelle som en god tilgang til arbejdet med inklusion, men det er også en vigtig brik i forhold til at skabe skoleudvikling. Det er derfor vigtigt at skabe et psykologisk trygt miljø, som inspirerer de professionelle til chancetagning og kritisk refleksion. Psykologisk tryghed flyder som en følelsesmæssig understrøm i de professionelle relationer og er i vid udstrækning udpegende for, om og i hvilken udstrækning co-teaching opnår kollektiv kreativitet, som bidrager til nye tiltag og styrker skolens fundament.Bogen introducerer begrebet psykologisk tryghed og præsenterer en række konkrete værktøjer, strategier og overvejelser, fx:Hvilken betydning har psykologisk tryghed i den fælles forberedelse, udførelse og evaluering?Hvordan bliver ideudviklingsprocesser psykologisk tryg?Hvordan kan ideer fra kollegial supervision integreres i spilfaciliteret evaluering?Hvordan kan man føre refleksive samtaler i pædagogiske teams, og hvordan gøres samtalerne psykologisk trygge?Hvad er gode vilkår for at implementere co-teaching, og hvad kan gøre implementeringsprocessen psykologisk tryg?Co-teaching og psykologisk tryghed er relevant for lærere, pædagoger, vejledere og ledere samt psykologer og ressourcepersoner med tilknytning til skoleverdenen.

Praksisfaglighed i skolenHvad er praksisfaglighed, og hvordan kan du som underviser integrere praksisfaglighed i din undervisning?Praksisfaglighed kan ikke indrammes som et præcist didaktisk begreb, men forsøger at etablere en bedre balance mellem fagenes kundskaber og det levede liv. Fagligheden skal støtte, udfordre og motivere alle elever gennem en bedre balance mellem skolens boglige, praktiske og kreative indhold, hvilket vil sige en mere praktisk og konkret – og mindre stillesiddende undervisning.Igennem alle antologiens kapitler får du som læser kendskab til inspirerende tilgange og konkrete metoder til at integrere praksisnære elementer med fokus på æstetiske, kropslige og praksis-musiske læreprocesser i undervisningen. Bogen kan dermed også fungere som inspirationsguide til at implementere praksisfaglighed i fagene.Samtidig adresserer bogen også, hvorfor praksisfaglighed kommer til udtryk i politiske ambitioner, og den argumenterer overbevisende for praksisfaglighedens afgørende rolle i at fremme et dannelsesideal, der vil styrke fremtidige generationers deltagelsesmuligheder i samfundet.

Projektbaseret undervisningDenne antologi er skrevet af danske forskere og praktikere med erfaringer og kompetencer inden for projektbaseret undervisning. Alle bidragydere har fingeren på skolens puls, og de giver hver især deres bud på, hvordan projekt- eller problembaseret læring kan se ud i undervisningssammenhænge.Med bogen får du et spændende historisk oprids af projektarbejdets udvikling fra starten af 1970’erne og frem til i dag og desuden konkrete bud på:Hvordan projektorienterede aktiviteter kan bidrage til at skabe indre motivation og udfolde elevernes perspektiverHvordan de fysiske læringsmiljøer spiller en helt afgørende rolle, når du arbejder med projektbaseret undervisningHvordan opgaver og vurderingskriterier kan organiseres, så de ikke hæmmer den kreative procesHvordan projektbaseret undervisning styrker både fællesskabet og deltagelsesmulighederne i klassenHvilke faldgruber og udfordringer der er gode at identificere, når der arbejdes med projektbaseret undervisning.Sidst, men ikke mindst, får du, med værdifulde erfaringer fra LEAPS (Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science), svar på, hvad det kræver af ledelse og personale at omstille en hel skole til at arbejde problembaseret.Antologien har et bredt sigte og henvender sig til alle, der har berøring med eller interesse for grundskolen, og skal gerne bidrage til en skole, der er mere praksisfaglig og projektorienteret. Mange af bogens pointer er let bearbejdelige og kan anvendes i andre sammenhænge – fx på erhvervsskoler, gymnasier og i dagtilbud.

God skoleledelse betyder noget. Uden god ledelse er det umuligt at nå i mål med skoleudviklingsprojekter og -forandringer. Men hvad kendetegner god ledelse? Er erfaring og viden om feltet nok? Og hvordan ved man, hvad der er det rigtige at lede på?At forsøge at definere, hvad der er det rigtige at gøre – og dét på den rig­tige måde – kan være en vanskelig øvelse, når man tager kom­pleksiteten i en skoles eller uddannelsesinstitutions hverdag i betragtning. I denne bog forsøger den internationalt anerkendte forfatter og forsker i skoleledelse Viviane Robinson ikke desto mindre at undersøge og besvare spørgsmålet om, hvordan man som skole- eller uddannelsesleder gør det rigtige på den rigtige måde. Og her spiller dyder en central rolle.Robinson udforsker de dyder, som man må handle i overensstemmelse med for at excellere inden for skole- og uddannelsesledelse, og indkredser tre kategorier af dyder: ledelsesdyder, problemløsningsdyder og inter­personelle dyder. Bogen tilbyder praktiske eksempler på, hvordan man kan omsætte dyderne til konkret adfærd, og gennem bl.a. reflektionsspørgsmål og samtaleeksempler får du konkrete redskaber til at analysere dig frem til, hvilke grundlæggende antagelser der er styrende for dine handlinger.Bogens temaer er en naturlig videreudvikling af Viviane Robinsons tidligere udgivelser: Elevcentreret skoleledelse (2015) og Færre forandringer, flere forbedringer (2018).

En bog, der vil ændre vores forhold til fejl og nederlag – fra den anerkendte og prisvindende forsker i psykologisk tryghed, Amy Edmondson.Forord af Christian Ørsted.Normalt tænker vi på fiasko som det modsatte af succes, og vi står ofte mellem to fiaskokulturer: Den ene kultur vil undgå fejl og deres konsekvenser for enhver pris og kalder på en nulfejlskultur, mens den anden går den modsatte vej og anbefaler, at vi fejler mere og oftere. Hvis det var så simpelt, ville vi helt sikkert være bedre til at lære af fejl og undgå dem, men det er alt andet end simpelt. I begge kulturer overses nemlig en væsentlig detalje: At der er forskel på fejl og dermed også på, hvordan de skal håndteres. Som følge heraf går vi glip af muligheden for at fejle på en god måde.I Den rigtige slags forkert giver Amy Edmondson os et rammeværk for, hvordan vi kan tænke og tale om fejl, og hvordan vi kan fejle på den gode måde. Edmondson skelner mellem tre fiaskoarketyper:Basale – fejl og fejltrin, som kan undgås med omhu og viden.Komplekse – et samspil mellem flere faktorer, som kalder på åbenhed, så deres konsekvenser kan stoppes, inden de vokser sig store.Intelligente – nødvendige fiaskoer og eksperimenter, der gør, at vi kan udvikle os og lære nyt.Edmondson viser os, hvordan vi kan minimere de uproduktive fejl, og hvordan vi kan lave flere af de fejl, der er den rigtige slags forkert, og lære af både succes og nederlag. Bogen lærer os, hvordan vi og vores organisationer kan omfavne vores egen fejlbarlighed, og hvordan en psykologisk tryg kultur kan hjælpe til at tale åbent om fejl og eksperimentere og afprøve nye ting – også selvom vi risikerer at fejle på vejen.Bogen henvender sig til alle os fejlbarlige mennesker, der ønsker at gøre det godt professionelt såvel som privat som forældre, venner og mennesker.

Svøm sikkert i et hav af data har som mål at gøre dig som leder bedre til at forstå og bruge data.Mange organisationer har indsamlet så store mængder data, at ingen længere er i stand til at overskue dem - og dermed finde ud af, hvad disse data faktisk kan og skal bruges til.Bogen her skærper dit blik for, hvilke data der faktisk er brug for, og hvordan du træffer de rigtige valg på et kvalificeret og velvalgt fundament af data.Forfatterne kaster samtidig en redningskrans ud og giver dig meget konkrete eksempler, øvelser og ideer til, hvordan du kan bruge data bedre i din hverdag.Undervejs i bogen deler en række dygtige ledere i erhvervslivet, den offentlige sektor og sportens verden deres bedste erfaringer med brugen af data i en konkret kontekst. Fra skolelederen over den tidligere landsholdsmålmand og til direktøren for 150 butikker.

Hver af os har et HVORFOR, et dybt rodfæstet formål, en sag eller en overbevisning, som er kilden til vores passion og inspiration. Du ved måske endnu ikke, hvad dit er, eller hvordan du skal udtrykke det i ord. Men vi kan garantere dig for, at du har et.Ifølge den amerikanske ledelsesguru Simon Sinek kan man inspirere og motivere ved at tydeliggøre, hvilke tanker der ligger bag ens handlinger. Hvis vi ønsker at føle en daglig glæde over og passion for vores arbejde, og at vi bidrager til noget, der er større end os selv, har vi alle brug for at kende vores hvorfor. Denne bog præsenterer i detaljer vejen til hvorfor-opdagelsen.I Simon Sineks første bog Start med hvorforforklarede han, at det ikke drejer sig om, hvad vi gør, men hvorfor vi gør noget. Find dit hvorfor tager derfor skridtet videre og leverer en konkret vejledning til, hvordan du som enkeltperson og organisation finder frem til dit hvorfor. Når du kender dit hvorfor, er det nemmere at formulere, hvad der giver dig tilfredsstillelse og driver din adfærd. Hvorfor bliver det, du kan referere til og agere ud fra, og du vil blive i stand til at træffe mere bevidste valg for din virksomhed, din karriere og dit liv. Med et tydeligt formuleret hvorfor bliver det som virksomhed nemmere at opnå større og mere langvarig succes, højere grad af tillid og loyalitet blandt medarbejdere og kunder, og det bliver tilmed lettere at være mere fremadsynet og innovativ end konkurrenterne.Find dit hvorfor er et destillat af mere end 25 års erfaringer med hvorfor-opdagelser. Simon Sinek og hans team har hjulpet alle slags mennesker ? herunder iværksættere, enkelte medarbejdere, små virksomheder og teams inden for store virksomheder ? med at finde deres hvorfor. Denne bog er designet til at hjælpe dig med at finde dit. Bogen har forord af den danske foredragsholder og iværksætter Jonathan Løw.

De fleste er enige om, at relationskompetencen er central i det pædagogiske arbejde. Netop derfor er det besynderligt, at en kompetence, der er så betydningsfuld for børns trivsel og læring, ikke alle steder i den pædagogiske sektor støttes af en fælles professionel terminologi.Denne bog handler om, hvad relationskompetence egentlig er, og hvordan vi kan udvikle et fagsprog om denne kompetence. Den peger samtidig på, at gode relationer ikke er et mål i sig selv. Målet er at skabe robuste og livsduelige børn.Bogen giver konkrete anvisninger på, hvordan pædagogikken kan være med til at løfte det enkelte menneske op over sin egen snævre, lokale og tidsmæssigt begrænsede horisont og ind i et komplekst fællesskab. Gennem kapitlerne bliver der zoomet ind på forskellige aspekter, der er betydningsfulde for det gode samspil. Bogen sluttes af med at zoome ud og beskrive, hvordan de gode relationer i et større perspektiv er grobund for vores velfærdssamfund.

Støj, uro, forstyrrelser eller mere præcist “undervisningsforstyrrende uro” er en udfordring i skolen, der spænder ben for både deltagelse og trivsel. Men hvordan kommer vi uroen til livs?I denne bog introducerer Rasmus Alenkær begrebet pædagogisk værtskab, som svar på dette spørgsmål. Pædagogisk værtskab handler om at skabe rammer og relationer, der giver børn følelsen af at være velkommen i skolen. Værtskabet sker på tre niveauer:Det strukturelle værtskab – som viser sig i skolens organisering og værdigrundlagDet personlige værtskab – som viser sig i de voksnes klasseledelse, relationsarbejde og måde at undervise påMedværtskab – som viser sig i børnenes deltagelsesadfærd og sociale dynamikker.Hovedbudskabet i bogen er enkelt og positivt: Det er muligt at skabe grundlag for ro, tryghed og fokus i skolen gennem pædagogisk værtskab. Bogen giver en række praktiske anbefalinger til konkrete initiativer i den daglige undervisning og i forhold til skolens struktur, ledelse og prioriteringer. Bogen bygger på teori og forskning på området og tager ikke mindst afsæt i Rasmus Alenkærs egne journalnotater fra en lang række pædagogiske udviklingsforløb i danske grundskoleklasser. Bogen giver derfor et unikt, aktuelt og praksisrettet blik ind i den danske folkeskoles hverdag med fokus på alt det, der understøtter – eller udfordrer – sundhedsfremmende og robuste læringsmiljøer. Pædagogisk værtskab og uro i skolen henvender sig til lærere, pædagoger, skoleledere, ressourcepersoner, studerende på grund- og efteruddannelser, konsulenter, psykologer, bestyrelser, beslutningstagere og politikere.

Mange pædagoger, lærere og forældre fortæller om udfordringer og svingende trivsel hos de børn, de er sammen med i deres hver­dag. Ofte handler det om generelle udfordringer med eksempelvis koncentration, fleksibilitet og følelsesregulering i alle former for børnegrupper. Fagprofessionelle nævner blandt andet mere struk­tur, forudsigelighed og genkendelighed for børnene som et muligt svar. Men hvordan skaber man struktur og forudsigelighed, når der er 20 børn på stuen eller 28 elever i klassen – alle med forskellige interesser, behov og færdigheder?Visuel støtte kan hjælpe med at skabe struktur, det kan hjælpe børn med at indlære forskellige færdigheder, og det kan give mere over­skud til læring og udvikling ved at skabe en forudsigelig og kendt ramme. Det kan fx være gennem visuelle timer-ure, piktogrammer, belønningsskemaer eller visuelle redskaber til samtaler.Denne bog introducerer til, hvad visuel støtte er, og hvordan det kan bruges i praksis. Bogen præsenterer forskellige visuelle støtteredska­ber til brug i almene børnegrupper og giver praktiske eksempler på, hvordan man kan skabe struktur og forudsigelighed for børn og gøre aktiviteter i hverdagen mere genkendelige. Redskaberne kan anven­des i dagtilbud, indskolingen og på mellemtrinnet og er relevante for arbejdet med alle børn – også børn uden diagnoser eller særlige behov.Bogen henvender sig primært til voksne, der arbejder med børn i alderen 3-12 år. Det være sig pædagoger, lærere, inklusions- eller trivselsvejledere eller andre, der arbejder med børn. Den kan også bruges som inspiration og opslagsværk i den daglige rådgivning for PPR-psykologer, familievejledere eller konsulenter.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artikler:- Pedagogisk forsking og pedagogisk praksis i Norge- Dokumentation på dagtilbudsområdet – af hvad og for hvem?- Daginstitutionernes arbejde med at skabe forbedringer- Kommentar: Forskningsbasert kunnskap og data i utdanningssektorenTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Udgives af Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SEPU) (Høgskolen i Innlandet), Institut for Kultur og Læring (Aalborg Universitet), RCIW – Research and Capability in Inclusion and Wellfare (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag

Marts-nummeret af Ledelse i morgen er ude nu, og denne gang handler det om praksisfaglighed. I nummeret finder du artikler om:• hvad begrebet praksisfaglighed dækker over, og hvordan det succesfuldt kan implementeres i skolen gennem arbejdet med en didaktisk og praksisfaglig samarbejdsmodel• hvordan projektbaseret undervisning (PBU) kan skabe rum for motiveret og engageret fordybelse hos eleverne, og hvordan det gribes an i praksis• vigtigheden af de praktisk-musiske fag, men også hvordan skoleledelsen kan understøtte praksisfagligheden i andre fag • foreningen Haver til Mavers erfaringer med at skabe mere børnenær undervisning ved at dyrke børns nysgerrighed og vilje til det praktiske arbejde. Ledelse i Morgen - tidsskrift for pædagogisk ledelse bidrager med viden og metoder til brug for den pædagogiske ledelses daglige drift og udviklingsarbejde. Det gør vi gennem et netværk af nationale og internationale bidragydere med stor viden om og erfaring med de centrale opgaver inden for det pædagogiske uddannelsesfelt.Ledelse i Morgen udkommer digitalt seks gange om året med indhold, der holder den pædagogiske ledelsen ajour med den nyeste forskning og debat. Det første nummer i en ny årgang udkommer i ultimo september.Tidsskriftet formidler viden, metoder og værktøjer til den pædagogiske ledelses arbejde med kvalitetssikring, fleksibel organisering og strategisk udvikling. Ledelse i Morgen orienterer kort og præcist om den pædagogiske udvikling i såvel ind- som udland og gør det nemt for ledelsen at navigere i store mængder ny viden om pædagogisk udvikling og ledelse.Tidsskriftets faste redaktørstab består af:Forsknings- og udviklingschef hos VIA University College Andreas Rasch-ChristensenSkoleleder på Hellerup Skole Lasse ReichsteinKlaus Majgaard, ph.d., ledelsesrådgiver og ekstern lektor på CBSForlagsredaktør Sophie Hill (ansvarshavende redaktør)

I dette nummer af Paideia kan du læse om følgende:• hvordan samarbejdet om børns trivsel forstås og praktiseres forskelligt i det tværfaglige arbejde, og ledelsens problemstillinger og handlemuligheder ift. til dette• at leg er blevet overset som et effektivt værktøj til at sikre elevers trivsel, samt ledelsens afgørende rolle i at gøre legen legitim som pædagogisk metode • hvordan man arbejder produktivt med trivselsmålingen på tværs af skolen, og dermed sørger for at målingens data bliver omsat til handling• de mest afgørende faktorer for unges (mis)trivsel og heriblandt, hvordan digitalisering, mobning og sociale fællesskaber påvirker de unges trivsel.

Denne bog samler en række artikler og essays skrevet i perioden 2013-2022. Artiklerne afspejler både vores umiddelbare, aktuelle samtid og mere generelle og tidløse indsigter og beskriver udfordrende og konfliktfyldte aspekter af ledelse – det være sig ledelse under kriser, non-hierarkiske organisationsformer og sammenhængen mellem lederens selvforståelse og organisationsforståelse.Bogen er inddelt i fem dele, der ud fra hvert sit fokus beskriver det spændingsfelt, der udøves ledelse indenfor:Krydsfeltet mellem politik og praksis: At forhandle mandat og skabe en tilpas og meningsfuld sammenhæng mellem politik og faglig praksisAt bane vej for fælles handling: At løfte denne opgave i konfliktfyldte landskaberLedelse under kriser: At evne ledelsesmæssig selvindsigt og dømmekraft, når man presses ud af den normale praksisDansen mellem person og rolle: At investere personlighed i ledelsesrollen og samtidig huske skillelinjen mellem rolle og personAt udvikle bevidsthed: At udvikle sin evne til opmærksomhed udadtil og indadtil.Fælles for alle artiklerne er, at de giver bud på brugbare perspektiver og greb, som du kan afprøve i din praksis som leder. Bogens artikler kan bruges til individuel refleksion eller til samtaler i ledergrupper, i netværk og på lederuddannelser.

Sampraksis er en kollaborativ samarbejdsform, hvor de professionelle er fælles om at forberede, udføre og evaluere pædagogisk praksis. Gennem et struktureret samarbejde lærer de professionelle sammen og udvikler deres fælles praksis, så dagtilbuddet kan sætte en bedre ramme for børnenes læring, trivsel, udvikling og dannelse. Arbejdet med kvalitetsudvikling styrkes gennem sampraksis, der hjælper til at bringe medarbejdernes samlede kompetencer i spil og gør, at man som gruppe arbejder bedre sammen, løfter hinanden, kvalificerer hinandens arbejde og herigennem øger børnenes muligheder for at lære og deltage.I bogen præsenteres du for seks organiseringsformer, som hjælper med at strukturere samarbejdet om udvikling af fælles praksis og aftaler om form, indhold og roller: stationsorganisering, parallelorganisering, fællesorganisering, mange/få-organisering, en leder – en observerer og en leder – en assisterer. Når de professionelle er bevidste om rollefordelingen og bliver i deres roller, giver det nærvær i aktiviteter, og det skaber større ro og tryghed for børn og voksne, når det er afklaret, hvem der har ansvaret for hvad. Samarbejdsmetoderne er også kendt fra co-teaching, men tilpasset en dagtilbudskontekst, og kan bruges i planlægningen af enkelte aktiviteter og som serier i dags- eller ugeplanlægning.Sampraksis – kollaborativ udvikling af dagtilbud er relevant for pædagoger og ledere i dagtilbud, ressourcepersoner, som samarbejder med dagtilbud, samt for studerende og undervisere på pædagoguddannelsen.

Ledelse i en pædagogisk praksis bør altid sigte mod at styrke udviklingen af den psykologiske tryghed i organisationen for herigennem at skabe mulighed for, at læringens drivkraft kan opstå i det daglige samspil mellem voksne og børn. Drivkraften i læring kan beskrives som den knitren eller vitalitet, der opstår i det gode samspil mellem lærer, elever og det, de er samlet om. Om et sådant samspil kommer til at emme af vitalitet, afhænger af en lang række faktorer.Bogen Sensitivering i organisationer er et konkret bidrag til arbejdet med at udfolde organisatoriske og relationelle elementer, der kan danne grundlag for resonansrum for læring og udvikling i skoler og institutioner. På baggrund af et pædagogisk udviklingsprojekt på Mølleholmskolen i Høje-Taastrup Kommune beskriver bogen, hvordan man som skole kan styrke den pædagogiske kultur i en mere positiv og ressourceorienteret retning. Med udgangspunkt i ICDP-programmet, der er et relations- og ressourceorienteret program med fokus på at udvikle de professionelles relationelle kompetencer, er det nemlig lykkedes Mølleholmskolen at skabe bedre psykiske arbejds- og læringsmiljøer. På baggrund af disse erfaringer gennemgår bogen en række forskellige perspektiver og praksisser, der kan medvirke til at styrke samspillet på skolen og hermed muligheden for, at børn og voksne kan opleve tryghed og vitalitet i deres læringsmiljøer.Bogen henvender sig til alle professionelle aktører, der – ud fra et ledelsesperspektiv – er optaget af, hvordan man kan styrke inklusionen ved at inddrage de relationelle kompetencer i sin personlige ledelsesstil og i opgaven med at styrke den psykologiske tryghed og sensitivere organisationen.Samtidig kan bogen være en inspiration for alle, der ønsker at implementere en relations- og ressourceorienteret pædagogik i skoler med fokus på gode psykiske arbejds- og læringsmiljøer.

Universal Design for Learning (UDL) er en tilgang til læring og undervisning, der fremmer fleksible og inkluderende læringsmiljøer og understøtter læreres og pædagogers arbejde med at undervise en gruppe forskelligartede elever. UDL er ikke en metode eller et færdigt didaktisk design, men et rammeværk, der overskueligt og systematisk tilbyder konkrete greb til at arbejde med flere didaktiske veje i undervisningen, der kan reducere elevernes barrierer for at deltage, og herigennem skabe mere fleksibilitet i undervisningen.Ved at arbejde med UDL flyttes fokus fra elevernes særlige behov til, hvordan læringsmiljøet kan tilrettelægges, så alle børn får flere muligheder for at deltage og lære. Fx kan en elev, der har svært ved at læse en trykt tekst, blive set som en elev med et handicap i et læringsmiljø, hvor trykte tekster er den eneste vej til viden. Men i et læringsmiljø med mulighed for andre typer af indtryk – fx at kunne lytte til teksten eller se en video om emnet – vil eleven ikke møde de samme barrierer for deltagelse og læring.Denne bog præsenterer den ramme, som UDL udgør, og giver konkrete eksempler på, hvordan du som lærer eller pædagog kan anvende UDL i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af din undervisning. Du får inspiration til, hvordan du med udgangspunkt i elevernes forskellig­heder kan tilrettelægge og udføre en undervisning, der tilbyder forskellige veje til indtryk, udtryk og engagement inden for en fælles ramme og et fælles fokus for eleverne.Bogens mål­gruppe er alle, der arbejder med og samarbejde rom inkluderende undervisning – det være sig lærere og pædagoger i sko­len, studerende og undervisere på pædagog- og læreruddannelsen, sko­lens interne vejledere, eksterne ressourcepersoner og ledere.

Psykologisk tryghed er blevet et vigtigt begreb i mange sociale sammenhænge, f.eks. i arbejdslivet. Det giver god mening, eftersom frygt og angst selvsagt ikke giver et godt grundlag for at løse sine arbejdsopgaver. De stadigt mere komplekse udfordringer i organisationerne kræver, at vi prøver os frem på en kvalificeret og systematisk måde. Når vi skal lykkes med dette sammen, kræver det psykologisk tryghed.Denne antologi præsenterer psykologisk tryghed i blandt andet ledelses- og professionsmæssige kontekster. Bogens kapitler udbreder forskningsbaseret og -informeret viden om begrebet psykologisk tryghed. Kapitlerne rummer perspektiver på, hvad man skal være opmærksom på, når man arbejder med at bringe psykologisk tryghed i spil i virksomheder og organisationer. De giver blik for udvalgte perspektiver på, hvad psykologisk tryghed kan handle om og bidrage til.Perspektiver på psykologisk tryghed henvender sig til ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor og kan både bruges til at reflektere over egen praksis og i forbindelse med grund-, efter- og videreuddannelse. Det kan f.eks. være som studerende på diplom- og masteruddannelse i ledelse, på læreruddannelsen, pædagoguddan-nelsen eller sygeplejerskeuddannelsen.

I denne bog argumenterer Stig Broström og Anders Skriver Jensen for, at begreberne omsorg og læring ikke er hinan­dens modsætninger, tværtimod. Det ene betinger det andet, og tilsammen udgør de en helhed. Bogen kredser om spørgsmålet: Hvordan kan pædagogisk personale i dagtilbud forstå og praktisere pædagogik, hvor omsorg og læring ses som en enhed?Bogen giver dig, der arbejder i dagpleje, vuggestue eller børnehave, inspiration til at arbejde med omsorg og læring i praksis. Du får en opdateret, forskningsbaseret forståelse af de centrale begreber omsorg og læring og idéer til, hvordan du kan udvikle, dokumentere og planlægge din pædagogiske praksis med blik for at inkludere både omsorg og læring.

Denne bog præsenterer tre visuelle værktøjer, der kan styrke arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, som trådte i kraft i juli 2018. Gennem de visuelle modeller understøttes det pædagogiske personale i at udvikle gode læringsmiljøer, der har fokus på sammenhængen i de seks læreplanstemaer, og på at opbygge en systematisk refleksions- og evalueringskultur.Bogens centrale værktøjer er:Læreplanstræet - rammen om tilrettelæggelsen af læringsmiljøer og pædagogiske aktiviteterRefleksionsbladet - dialogprocessen til faglig refleksionPædagogisk Portfolio - fundamentet for udviklingen af en systematisk evalueringskulturBogen indeholder desuden et appendiks med læreplanstemaernes mål og indhold med inspirationsfortællinger fra pædagogisk praksis.Den røde tråd i arbejdet med bogens metoder og værktøjer er strukturerede faglige dialoger, der bidrager til arbejdsglæde, trivsel og sammenhængskraft i praksis. Derved sættes der fælles retning for det pædagogiske arbejde med legen, hverdagens rutiner og de pædagogisk tilrettelagte aktiviteter til gavn for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.