Bøger udgivet af Dafolo A/S

At lykkes med skoleudvikling handler i høj grad om at kunne forstå og agere i forhold til prak­sis. Denne bog handler om skoleudvikling, og hvordan man med udgangspunkt i praksis kan skabe en skole, hvor det er selvfølgeligt løbende at justere og forbedre undervisningen og skole­hverdagen, så alle elever på bedst mulig vis kan trives, lære og udvikle sig.Bogen præsenterer en indsigt i arbejdet med skoleudvikling, som gør det muligt at forstå, hvorfor skoleudviklingsprocesser nogle gange lykkes, og andre gange kan være uhyre vanskeli­ge. Samtidig bidrager den med aktuel viden om, hvordan man rent faktisk kan forstå disse udfor­dringer og ikke mindst handle i forhold til dem.

Børns relationer til pædagoger og til de andre børn i et dagtilbud er afgørende for deres trivsel, udvikling og læring. Derfor er det vigtigt, at pædagoger i dagtilbud har viden om relationers betydning, og hvad der fremmer gode relationer. Når denne viden suppleres med fælles refleksion over egen praksis i en personalegruppe, er der endnu bedre mulighed for at udvikle en stærk praksis, der understøtter gode relationer i dagtilbud. Bogen giver derfor inspiration til at arbejde målrettet med at forbedre relationer i dagtilbud, både via tilegnelse af viden og via inspiration til at reflektere sammen over egen praksis.

Har du brug for en håndsrækning til, hvordan du skal undervise ordblinde elever?Mangler du konkrete idéer og metoder til din praksis?Denne bog giver viden om, hvad du konkret gør, når du har en elev med ordblindhed. Du får forslag til redskaber og øvelser til undervisningen i fx stavning, læseforståelse og brugen af it-hjælpemidler.Bogen henvender sig til dansk- og støttelærere i 0.-10. klasse, men mange af værktøjerne har lige så stor relevans i andre fag.

Denne bog handler om, hvordan man som skoleleder kan arbejde med det personlige lederskab. Det personlige lederskab er tæt koblet til lederen som menneske, fordi personlige egenskaber, præferencer, personlighed, værdier og lederens etiske ståsted kommer til syne i de konkrete ledelseshandlinger – især i relationer og dermed i kontakten med de medarbejdere, som i skolekonteksten løser opgaven tæt på eleverne.Bogen bygger på tre grundlæggende antagelser: 1) at ledelse er et fag, og at det i vid udstrækning er muligt at tilegne sig de kvalifikationer, som er nødvendige for at indtage rollen som leder; 2) at ledelse er et personligt anliggende, og at hver leder udfylder rollen på sin helt unikke måde, hvilket giver rollen som fx afdelingsleder et helt særligt personligt udtryk, som er forskelligt fra afdelingsleder til afdelingsleder; 3) ledelse er et menneskeligt anliggende og afspejler det enkelte menneskes helt fundamentale overbevisninger og værdier.Målet er, at bogens temaer og refleksionsspørgsmål kan tilbyde nuværende og spirende skoleledere en mulighed for at finde deres egne pejlemærker og ståsted i jobbet som leder. At finde frem til en personlig meningsfuld ramme for ledelsesopgaven i en tid, hvor der er store forventninger fra højre og venstre til, hvad skolen og dermed ledelse og medarbejdere sammen skal kunne udrette.

Digitale redskaber er blevet en fast og uundgåelig del af de danske folkeskoler. Samtidig er skolens organisation under forandring, og digitaliseringen udfordrer skolen som et fysisk mødested. Denne bog handler om, hvordan digitalisering ændrer skoleledernes måde at tænke skolen på og deres praksis over for skolens faglige fællesskaber. Den tilbyder konkrete handlemuligheder for, hvordan man som skoleleder navigerer i digitale foran­dringsprocesser, og hvordan den digitale skole kan se ud.

Denne bog henvender sig til pædagogisk personale i dagtilbud, der arbejder med børn, som har eller har haft langvarige, kroniske eller alvorlige fysiske sygdomme.Når et barn får konstateret en fysisk sygdom, medfører det en række udfordringer for både barnet, dets familie og for dagtilbuddet. Det pædagogiske personale skal ikke kun have viden om særlige symptomer og medicingivning, det må også have stor opmærksomhed på de psykiske og sociale udfordringer, som barnet kan opleve i dagtilbuddet.Bogen her giver en grundlæggende viden om de fysiske, psykiske og sociale udfordringer og viser, hvordan den pædagogiske hverdag kan tilrettelægges, så barnet får mulighed for at deltage i aktiviteter, være en del af børnefællesskaberne og udvikle en positiv selvforståelse på lige fod med andre børn.Hensigten med denne bog er med andre ord at bidrage med viden om, hvordan pædagogisk personale, børn og familier i samarbejde kan imødegå den udsathed, som en fysisk sygdom fører med sig, så børnene i stedet inkluderes i børnefællesskaberne.

Folkeskoleloven med kommentarer foreligger hermed i 18. udgave.Som i tidligere udgaver er kernen i bogen folkeskoleloven fra 1993 med senere ændringer. I forhold til 17. udgave indeholder bogen lovændringerne fra folketingsårene 2017-18 og 2018-19.Bogen, der er en uvurderlig kilde til forståelse af folkeskoleforhold, er især målrettet skoleledere, skolekonsulenter, tillidsrepræsentanter, kommunale og regionale skolemyndigheder samt skolebestyrelser.

I dette nummer af Paideia kan du læse følgende artiklerDen allvarlige lärarbristen i Sverige – hur kunde detta hända och vad kan vi göra?Lærermangel i DanmarkDen aktuelle mangelen i TysklandData, årsaker, (nød)løsningerHjemmeundervisning under koronapandemien – et elevperspektivSärskilda undervisningsgrupper i grundskolans högstadiumSmåbørnspædagogik – historiske refleksioner med fokus på læringTidsskriftet Paideia har en praksisrettet profil, men holder samtidig et højt akademisk niveau. Tidsskriftet indeholder fagfællebedømte artikler, som omhandler aktuelle temaer fra praksisfeltet, interviews, debatter samt boganmeldelser. Målgruppen er lærere, skoleledere, pædagoger og ledere i børnehaver, pædagogiske konsulenter, studerende, undervisere og forskere.Temaerne, der tages op, er eksempelvis:Klasseledelse og læringsmiljøLæring, undervisning og fagdidaktiske udfordringerNationale testUndervisningsdifferentiering og tilpasset oplæringImplementering af nationale og lokaler strategier og initiativer i skolenBetydningen af køn, socio-økonomisk og kulturel baggrundPraksis i børnehavenTidsskriftet udkommer to gange årligt (maj og november).Udgives af Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis (LSP) (Aalborg Universitet), Senter for praksisrettet utdanningsforskning (SePU) (Høgskolen i Hedmark), RCIW - Research and Capability in Inclusion and Welfare (Högskolan i Borås) samt Dafolo Forlag.

Velkommen til november-nummeret af Ledelse i Morgen, der denne gang sætter fokus på det vigtige emne inklusion og tilbyder konkrete tilgange og overvejelser omkring inklusionsarbejdet. Du kan bl.a. læse om, hvordan du kan arbejde med mellemformer ud fra en inspiration fra Nest pædagogikken, hvad du som leder skal være opmærksom på i implementeringen af co-teaching på din skole, og hvordan der skabes et stærkere samarbejde med PPR, og hvad samarbejdet helt konkret skal gå ud på.

Denne bog henvender sig til pædagogisk personale i dagtilbud, der arbejder med børn, som har eller har haft langvarige, kroniske eller alvorlige fysiske sygdomme. Når et barn får konstateret en fysisk sygdom, medfører det en række udfordringer for både barnet, dets familie og for dagtilbuddet. Det pædagogiske personale skal ikke kun have viden om særlige symptomer og medicingivning, det må også have stor opmærksomhed på de psykiske og sociale udfordringer, som barnet kan opleve i dagtilbuddet. Bogen her giver en grundlæggende viden om de fysiske, psykiske og sociale udfordringer og viser, hvordan den pædagogiske hverdag kan tilrettelægges, så barnet får mulighed for at deltage i aktiviteter, være en del af børnefællesskaberne og udvikle en positiv selvforståelse på lige fod med andre børn. Hensigten med denne bog er med andre ord at bidrage med viden om, hvordan pædagogisk personale, børn og familier i samarbejde kan imødegå den udsathed, som en fysisk sygdom fører med sig, så børnene i stedet inkluderes i børnefællesskaberne.

Feedback i pædagoguddannelsen giver inspiration til underviseres rammesætning af feedbackprocesser, så de udgør det bedst mulige stillads for de studerendes læring.Bogens første del beskæftiger sig med forskningsmæssige perspektiver på feedback og studerendes motivation i en uddannelseskontekst. Denne del danner en teoretisk ramme for praksiseksemplerne i antologiens anden del.Kapitlerne i andel del viser konkrete tilgange til, hvordan undervisere kan rammesætte feedback i forbindelse med vejledning, undervisning og andre studieaktiviteter. Bogen indeholder bidrag fra undervisere på alle pædagoguddannelser i Danmark, og de giver deres bud på inspirerende feedbackpraksis.Tilrettelæggelsen af feedbackprocesser griber ind i studieaktivitetsmodellens forskellige studie-, lærings- og undervisningsformer, og forfatterne relaterer derfor deres praksiseksempler til modellens kategorier.Antologien består af 11 kapitler, der tilsammen bidrager til et anvendelsesorienteret perspektiv på feedbackprocesser i pædagoguddannelsen

Se eleven indefra hjælper os til at opfatte børns adfærd som kommunikation og til at forstå det, barnet fortæller gennem adfærden. Det står lysende klart for læseren, at børns grundlæggende behov er kontakt og samhørighed – det er aldrig konflikt og aggression. Den viden hjælper os til at bevare sympatien – også for de børn, der udfordrer allermest. Som lærer har man brug for at skabe tryg tilknytning til de børn, der udviser hjælpeløshed, har en omklamrende, afvisende, fjendtlig og ulydig adfærd. Altså dér, hvor det er allersværest at optræde professionelt. For det er også dér, behovet er allerstørst.Brandtzæg, Torsteinson og Øiestad skriver, så ingen er i tvivl – ”det, som uregulerede børn har allermest brug for, er regulerede voksne”. Skolens krav, forventninger og strukturer skal være tilpasset børns utrolige forskellighed, bl.a. deres varierende temperamenter.”

Tilknytning og dannelse hos børn i dagtilbud hænger nøje sammen. Dannelse beskrives som en dybere form for læring, hvor barnets grundlæggende opfattelse af sig selv og andre etableres, og hvor en tryg tilknytning er afgørende.For at lykkes med at skabe læringsmiljøer, der understøtter tilknytning og dannelse, må de fagprofessionelle stå på et fælles pædagogisk grundlag, der med afsæt i et fælles barnesyn skaber fælles sprog og retning i det pædagogiske arbejde.Med denne bog i hånden får du indblik i og konkrete redskaber til, hvordan man med neuropsykologisk afsæt kan kvalificere det fælles pædagogiske grundlag med dannelsen som hjørnesten. Du får desuden konkrete eksempler og cases, der viser, hvordan dette fælles grundlag kan omsættes til praksis i den pædagogiske hverdag. Alt sammen koblet til centrale punkter fra den styrkede læreplan.En vigtig pointe gennem bogen er, at det pædagogiske personale spiller en afgørende rolle i det samlede læringsmiljø. Derfor er arbejdet med den fagprofessionelles eget nervesystem og egen regulering en rød tråd gennem bogens kapitler med det formål at kunne ”have hjertet med” i relationen til både det enkelte barn og børnegruppen.Bogen kan anvendes til det strategiske arbejde både i det enkelte dagtilbud og på kommunalt niveau såvel som til arbejdet med de konkrete indsatser i den daglige praksis.Bogen er skrevet af Tea Thyrre Sørensen, som er selvstændig pædagogisk-psykologisk konsulent og supervisor, musikpædagog og efteruddannet inden for forskellige neuropsykologiske metoder og tilgange til arbejdet med børn og familier.

Denne bog giver en håndsrækning til at omsætte og oversætte intentionen i den nye lovgivning om det pædagogiske tilsyn til en styrket tilsynspraksis i egen kommunale kontekst.Præmissen for bogen er, at tilsynet må bevæge sig i spændingsfeltet mellem kontrol og udvikling, da de er hinandens forudsætninger i et gensidigt berigende samspil, der har til formål at højne kvaliteten i dagtilbuddet.

Når vi taler om udsathed i pædagogiske miljøer, er der ofte forskellige forståelser i spil.Denne antologi ser nærmere disse forståelser med det udgangspunkt, at udsathed ikke bor i den enkelte, men også kan opstå i mødet med daginstitutionen. Børns hverdagsliv og deltagelsesmuligheder er derfor betydningsfulde for at forstå specifikke udsathedsproblematikker og ikke mindst finde de pædagogiske handlerum.Bogens kapitler behandler aktuelle og væsentlige problemstillinger i den pædagogiske praksis, og der præsenteres forskellige vidensbaserede og forskningsforankrede bud på at forstå og arbejde med udsathed i daginstitutionen i relation til blandt andet kultur, leg, sprog, forældresamarbejde og tværprofessionelt samarbejde.Bogen henvender sig til studerende på de pædagogiske uddannelser og til pædagogisk personale i praksis og alle andre, der er optaget af at forstå og skabe gode handlemuligheder i arbejdet med udsatte børn og udsatte miljøer.

Forældresamarbejde om hjemmelæringsmiljøer formidler viden og erfaringer fra både forskning og praksis om, hvorfor hjemmelæringsmiljøer er en væsentlig del af det samlede forældresamarbejde, hvad begrebet dækker over i en professionel kontekst, og hvordan samarbejdet kan gribes an i praksis. Forældresamarbejde har traditionelt set haft fokus på de forældrerettede aktiviteter, der foregår i dagtilbuddet. Forskning viser imidlertid, at det gavner børnene, når samarbejdet udvides til også at omfatte børnenes læring derhjemme. Det handler ikke om at give forældrene lektier for eller blande sig i opdragelsen, men om at inddrage forældrene i børnenes udvikling og læring og vise, hvordan det også kan understøttes derhjemme. Det handler samtidig om at inddrage forældrenes værdifulde input i det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet. Bogens formål er at give nogle bud på, hvordan dagtilbud kan skabe et gensidigt, respektfuldt samarbejde med forældre om hjemmelæringsmiljøer på en måde, der hjælper til at fremme alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Bogen er redigeret af Stine Elverkilde med bidrag fra Brenda Taggart, Bodil Høyer Damsgaard, Betina Byriell Larsen, Maibritt Iversen, Kristina Avenstrup og Sine Hudecek, Suzanne Krogh og Søren Smidt samt Justin Markussen-Brown.

En nystartet uddannelse er præget af forandringer og tilpasninger, og FGU er ingen undtagelse. Med antologien FGU på vej, der samler erfaringer fra og viden om FGU-området, understøttes implementeringen af FGU-reformen ved at give indblik i relevante udfordringer og tilbyde et mere udfoldet og nuanceret begrebsapparat og ikke mindst konkrete værktøjer til at udvikle praksis.Antologien tilbyder bl.a. svar på:hvordan du som FGU-lærer kobler virksomhedspraksis med den almene fagundervisninghvordan læringssamtaler kan understøtte kollegial refleksion og kompetenceudviklinghvordan du bedst muligt opbygger arbejdet med portfolio og gør den til en integreret del af undervisningenhvordan du ved hjælp af evaluering og formativ feedback kan komme tættere på elevernes læring og hjælpe dem til næste skridthvordan du arbejder med elevernes motivation, deltagelse og trivselhvordan du tilrettelægger og afholder den gode FGU-prøvehvordan du som leder opbygger professionelle læringsfællesskaber med henblik på at finde inspiration i hinandens didaktiske metoder.Antologien retter sig mod lærere, vejledere og ledere på FGU-institutioner samt UC’er og konsulenthuse, der kompetenceudvikler på FGU-området, eller andre med interesse for FGU-området og ungemålgruppen.

Velkommen til september-nummeret af Ledelse i Morgen, hvor vi har fokus på fritidspædagogikken anno 2021 og gennem fire artikler belyser fritidspædagogikkens potentiale samt de udfordringer, der præger området i dag.Du kan blandt andet læse om fritidspædagogikken som en ramme for et kollektivt skabende ungdomsfællesskab, refleksioner omkring hvorvidt fritiden er et præstationsfrit rum, om vigtigheden af at insistere på at sætte fritidspædagogikken på dagsordenen, samt få nogle konkrete ledelsesmæssige værktøjer til at opprioritere pædagogens rolle i arbejdet med trivsel i udskolingen.

Vi har i dansk skoleudvikling set mange reformer og udviklingstiltag igennem de sidste 25 år – kulminerende med folkeskolereformen i 2013. Stort set lige siden har man debatteret effekterne af reformen: Hvad lykkedes, og i særdeleshed hvad lykkedes ikke, og hvilke mulige justeringer skal foretages som konsekvens heraf?På baggrund af interviews med en række centrale aktører i de sidste 25 års danske skoleudvikling og international forskning giver denne bog et bud på, hvad vi skal gøre for at lykkes med skoleudvikling i Danmark – og hvad vi absolut ikke skal gøre.”Jeg tror på, at vi sammen kan skabe skoleudvikling, der lykkes, og jeg tror på, at vi kan lære af vores erfaringer og identificere nye behov, så skolen bliver endnu bedre.” – Peter Ulholm, forfatter til Skolen i udvikling

Michael Tomasellos forskning har gennem årtier været banebrydende i forståelsen af kulturel læring, samarbejde og børns sprogudvikling.Denne udgivelse indeholder fem centrale tekster af Tomasello i dansk oversættelse og til hver tekst giver danske forfattere deres perspektiv på, hvordan Tomasellos teorier, resultater og forståelsesramme anvendes i en dansk kontekst.Antologiens 14 kapitler er struktureret i fem temaer:Tema 1: Børns sociale kognition – samspillet mellem kognition og omgivelser.Tema 2: Fælles opmærksomhed – når vi læser hinandens hensigter.Tema 3: Små børn samarbejder da!Tema 4: Sprogudvikling over tid er som at bygge med legoklodser.Tema 5: At samarbejde – menneskets særlige sociale forståelse for andre.

I Danmark har vi en lang tradition for dialog i skolen. Det er et uomgængeligt princip, at eleverne kan komme til orde i undervisningen, og at de kan udveksle forståelser og meninger både med klassekammerater og med skolens voksne. Dialogbegrebet i skolen trænger dog til en nytænkning og reaktualisering. Undervisningen er på mange skoler stadig præget af lange skoledage med lærerdomineret undervisning, og samtidig befinder vi os i en tid, hvor vores kommunikationsformer har ændret sig radikalt, og en stadig større del af interaktioner foregår ansigtsløst gennem digitale medier.Med Dialogisk undervisning – Traditioner, teorier og metoder til praksis er tanken at inspirere til en inddragende og aktiverende tilgang til undervisningen, hvor alle elevers stemmer værdsættes og sættes i og på spil. Bogen ser på historien og teorien bag den dialogiske undervisning og præsenterer en række forslag til konkrete pædagogiske og didaktiske tiltag og metoder, der giver en dybere forståelse af begrebet dialogisk undervisning og udvider lærerens repertoire i undervisningen. Alt sammen med tanke på at opbygge en undervisning, der styrker elevernes tænkning og læringsprocesser, opbygger bæredygtige kommunikationsformer og relationer og danner eleverne til en tilværelse i et demokratisk samfund i det 21. århundrede.Bogen henvender sig til undervisere i grundskolen, på ungdoms- og videregående uddannelser samt til studerende på læreruddannelser.

Klar til co-teaching bidrager dels med en kort gennemgang af konceptet, dels med praksiseksempler fra en dansk skolekontekst, hvor co-teaching bliver anvendt til at forbedre elevernes læringsmuligheder og lærernes didaktiske værktøjskasse. Bogen er til dig og dine kolleger, der ønsker inspiration og eksempler på, hvordan I strukturerer jeres samarbejde, afklarer jeres styrker og jeres værdier, tackler deprivatisering og generelt bliver skarpe på de nødvendige rammer for vellykket co-teaching.

Der finder mange former for samarbejde sted på ungdomsuddannelser, nogle er formaliserede, og nogle er uformelle. Denne antologi har disse forskellige former for samarbejde som sit genstandsfelt og samler dem under et fælles begreb: professionelle læringsfællesskaber (PLF).Antologiens tekster henvender sig til ledere og lærere, fordi samarbejde foregår på tværs af opgavedeling inden for de enkelte uddannelser. For på tværs af funktioner er der netop en fælles interesse i og et behov for at løse nye opgaver, hvad enten der er tale om planlægningsmæssige opgaver eller opgaver på tværs af fag, omkring en klasse eller en faggruppe.Antologiens tekster går på langs i forhold til ungdomsuddannelser, selvom de empiriske eksempler særlig er hentet fra gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

BÆREDYGTIGHED er på dagsordenen over det meste af verden.Nutidens kriser viser, at vi har indrettet vores samfund og levevis på måder, som belaster klima og natur, bidrager til artudryddelse og ulighed mellem mennesker. FN’s 17 verdensmål sætter en ny retning for den samfundsmæssige og økonomiske udvikling.Men hvad med den menneskelige udvikling?Hvis vi skal lykkes med de ydre forandringer, har vi behov for en indre omstilling.VÆREDYGTIGHED peger indad og kan beskrives som indersiden af bæredygtighed.Begrebet væredygtighed åbner for nye perspektiver, nye tilgange til menneskers væren i verden og ikke mindst vores bidrag til den nødvendige omstilling til en bæredygtig verden.Væredygtighed er et nyt begreb og er som sådan ikke fasttømret eller fastlåst. I denne bog giver en række indsigtsfulde personer netop deres bud på væredygtighed ud fra deres faglige og personlige ståsted. Og vi kommer vidt omkring – fra meditation og natursyn, til digital dannelse og kvantefysik.Bogen kan læses fra ende til anden, eller du kan gå til den som et puslespil af emner, du selv sammensætter. Håbet er, at du finder netop de emner og perspektiver, som inspirerer dig til at skabe din egen forståelse og brug af begrebet væredygtighed.Bogen er skrevet af 25 toneangivende danskere: Center for Væredygtighed (red.), Jacob Aremark, P.C. Asmussen, Anders Holst Bodin, Stine Clasen, Rasmus Ejrnæs, Hans Fink, Jeppe D. Graugaard, Camilla Gregersen, Finn Thorbjørn Hansen, Nina Tofte Hansen, Steen Hildebrandt, Christina Baluna Hostrup, Lars Josephsen, Ole Fogh Kirkeby, Gull-Maja la Cour, Preben Mejer, Steen Møller, Holger Bech Nielsen, Anne Marie Pahuus, Katherine Richardson, Shadman Salih,Freja Schaumburg-Müller Pallesen, Laura Storm og en ukendt kunstner.

I denne udgave er der fokus på trivsel og psykologisk tryghed fra et ledelsesperspektiv. Artiklerne i denne måneds tidsskrift kredser om alt fra, hvordan man skaber velfungerende professionelle læringsfællesskaber i en lærerstab, til hvordan man proaktivt undgår forskelsbehandling af minoritetsetniske elever gennem en kritisk farvebevidst ledelse. Overordnet er fokus i artiklerne, at psykologisk tryghed i en gruppe eller på en arbejdsplads både er centralt for den enkeltes trivsel og har en række positive effekter på fællesskabet som helhed – heriblandt i form af øget vidensdeling, arbejdsglæde og nytænkning.

Småt er godt sætter rammerne for, hvordan lærerstuderende og deres vejledere får mest mulig læring ud af at arbejde målrettet, bevidst og professionelt med videoklip som en del af læreruddannelsens praktikforløb.Praktikforløbet handler om at undervise, observere hinanden, analysere og reflektere over egen og andres professionelle praksis. Videooptagelser et godt redskab til at indsamle observationer som grundlag for analyse og refleksion, men det kan være svært at udvælge og bearbejde videoklip med sig selv som lærer, samtidigt med at man sikrer en tilgang, der rummer potentiale for indsigt og læring – og dermed videreudvikling af ens lærerprofessionelle kompetencer.Her handler det blandt andet om at gøre op med fejlfinderkulturen. Vi er alle gode til at finde fejl og mangler, men i læringsprocesser er der et meget større potentiale i at tage udgangspunkt i ressourcer, muligheder og udvikling. Småt er godt giver helt konkrete anvisninger på, hvordan man udvælger de relevante klip, som rummer potentiale for udvikling.

Mange lærere og pædagoger oplever, at udfordrende elevadfærd fylder meget i indskolingen. Også eleverne selv oplever, at konflikter og undervisningsforstyrrende uro gør det svært at lære, trives og være. Denne bog giver dig viden og værktøjer til at forebygge udfordrende adfærd i indskolingen, og skabe positive forandringer til glæde for både elever, lærere og pædagoger.Perspektiver på virkelighedsnære cases giver dig en nuanceret forståelse af udfordrende adfærd – både i forhold til den enkelte elevs individuelle udfordringer, men også i forhold til læringsmiljøet, klassens kultur, relationer og sprog samt organisering og samarbejde. Samarbejde er i fokus, såvel det mellem lærere, pædagoger og andre professionelle, som samarbejdet mellem lærere og elever, enkelte forældre og hele forældregruppen.Med bogens mange konkrete værktøjer får du udvidet dine handlemuligheder. Du får viden, tilgange og ideer til at forebygge, analysere og iværksætte indsatser, der skaber positiv udvikling og forandring i indskolingen.Bogen henvender sig til lærere, pædagoger, ressourcepersoner, vejledere, pædagogiske ledere i indskolingen og PPR.

April-nummeret af Ledelse i Morgen, har fokus på FGU-uddannelserne og tilbyder redskaber til, hvordan man kan arbejde med de opgaver og udfordringer, der ligger i uddannelsesformen. Du kan bl.a. læse en ærlig beskrivelse af de erfaringer, direktøren for FGU Midt-Vest har gjort sig i løbet af de første år på posten, hvordan man holder fokus på kerneopgaven – elevernes læring og trivsel – og arbejder konkret ud fra denne, og om hvordan man som leder kan håndtere og navigere i de mange paradokser, der karakteriserer uddannelsen.

Denne bog udfolder og diskuterer literacybegrebet i forhold til elever i literacyvanskeligheder. Hvad vil det sige at være i literacyvanskeligheder? Er det det samme som at være i læse- og skrivevanskeligheder? Hvad er det særlige ved begrebet literacyvanskeligheder? Bogen giver et bud på dette, og peger på, hvordan et fokus på literacyvanskeligheder kan bidrage til en literacydidaktik til gavn for alle elever - også elever i egentlige literacyvanskeligheder (herunder også ordblindhed/dysleksi).I bogen stiller forskere og praktikere skarpt på de forskellige dimensioner i literacybegrebet og relaterer dem til literacyvanskeligheder. Der præsenteres cases og ideer fra pædagogisk praksis, som kan inspirere til egen praksis i forskellige fag og på tværs af fag, idet der er fokus på, at eleverne er aktive og menings- og betydningsskabende både receptivt og produktivt.Elever udvikler deres literacy gennem deltagelse i betydningsskabende og kommunikative processer i og på tværs af kontekster - også når de er i literacyvanskeligheder. Sidstnævnte gruppe har imidlertid brug for en eksplicit undervisning, som trygt guider dem og stilladserer deres læring og literacy. Det ønsker denne bog at bidrage til.Bogen er den femte i serien Literacy og læring i fokus. Øvrige titler er Literacy og læringsmål i dagtilbud og børnehaveklasse, Literacy og læringsmål i indskolingen, Literacydidaktik i fagene på mellemtrinnet og Literacydidaktik i fagene i udskolingen.

Enhver virksomhed har brug for at omdanne innovation fra vision til noget, hvor de udvikler produkter og tjenester, som kunderne ikke bare vil købe, men er villige til at betale for.Hvordan ved virksomhederne, hvordan de skal vækste? Hvordan kan de udvikle produkter, som de er sikre på, at kunderne ønsker at købe? Kan innovation være andet end spil hit & miss? Professor på Harvard Business School Clayton Christensen har svaret. For en generation siden revolutionerede Christensen business-verdenen med sin banebrydende teori om disruptiv innovation. Nu tager han skridtet videre og tilbyder kraftfulde nye indsigter.Efter mange års forskning er Christensen og hans medforfattere nået til en kritisk konklusion: Det, vi længe har troet – at det at forstå kunden er kernen i innovation – er forkert. Kunder køber ikke produkter eller tjenester; de "hyrer" dem til at gøre et job. At forstå kunden er ikke drivkraften i en innovationssucces. Det er til gengæld det at forstå den opgave, kunden skal løse. Jobs-to-be-done"-tilgangen kan ses i nogle af verdens mest respekterede virksomheder og hurtigst vækstende startups, herunder Amazon, Uber og Airbnb for blot at nævne nogle få. Men denne bog handler ikke om at fejre disse succeser, men om at forudsige nye.Forfatterne mener, at virksomheder ved at forstå, hvad der får kunderne til at "hyre" et produkt eller en tjeneste, kan styrke innovationen og skabe produkter, som kunderne ikke kun kan bruge, men også vil betale godt for. Bogen giver en omfattende og klar forklaring på jobs-to-be-done-teorien, hvordan man bruger den i praksis, og vigtigst af alt, hvordan man ikke taber den indsigt, teorien giver, på gulvet.