Bøger udgivet af Dansk Jernbane-Klub

Efter en stille opstart, endte 2017 trods oddsene alligevel med at blive et godt år for jernbanen, da forligspartierne bag Togfonden uden om Regeringen fik trumfet den nye bane over Vestfyn igennem og fandt ekstra midler til elektrificering og hastighedsopgradering af den Østjyske længdebane. Banedanmark kunne afslutte elektrificeringen mellem Lunderskov og Esbjerg og der kører nu eltog mellem København og Esbjerg. Ved DSB siger man endegyldigt farvel til BR 605, som i godt ti år har transporteret mange rejsende mellem Danmark og Hamburg. Nordjyske Jernbaner overtog regionaltogstrafikken mellem Frederikshavn og Skørping. Det skrider også fremad med letbanen i Aarhus, selv om åbningen er udskudt.

På sporet af 2018 har fået vokseværk med otte ekstra sider til i alt 100 sider. Det har givet plads til et fyldigt interview med Danmarks Jernbanemuseums direktør Steen Ousager om Jernbanemuseets fremtidsperspektiver.Museets værkstedsansvarlige Jørgen Lindevall beskriver kort byggeriet af Danmarks ældste damplokomotiv eller rettere en replika af Odin.I december 2017 lykkedes det endelig for Aarhus Letbane at få godkendelsen i hus til at køre med passagerer mellem Aarhus H og Skejby. I 2018 blev letbanen udvidet til Odder og Lisbjerg. Der blev indgået aftaler om at overdrage trafikken Roskilde–Køge og Skjern–Holstebro til henholdsvis Region Sjælland og Region Midtjylland. DSB bestilte 26 nye ellokomotiver som erstatning for de aldrende el- og diesellokomotiver. DSB indførte forsøgsvis et nyt design til både S-tog og fjerntog. Kultur på Skinner – en tidsrejse med tog og sporvogn, var et samarbejde mellem tolv veteranbaner, Danmarks Jernbanemuseum og Sporvejshistorisk Selskab for at markere Det europæiske år for kulturarv.

2022 blev et meget begivenhedsrigt år. Fra det tidlige forår var det slut med det obligatoriske mundbind i kollektiv trafik. Ruslands invasion i Ukraine medførte voldsomt stigende energipriser. For de mere jernbaneinteresserede forsvandt DSBs sidste store diesellokomotiver, litra ME, som trækkraft for de sjællandske regionaltog, den opgave overtog de nye elektriske EB-lokomotiver. ARRIVA fik nyt design, mens Midtjyske Jernbaner løftede sløret for de kommende batteritog i det vestjyske. Odense blev igen en sporvognsby på godt og ondt, mens der stadig bygges på den kommende letbane langs Ring 3 i Storkøbenhavn. Og så har der igen igen været mange sporarbejder.

Også2021 blev et år præget af corona, som igen frarøvede denoffentlige transport mange passagerer. Man regner med at ca. 20% ikkekommer tilbage i togene indenfor de næste par år. Derbliver heldigvis stadig investeret i jernbanen, DSB modtager nyeellokomotiver, som er i drift, og fremtidens togsæt er bestilt,Aalborg fik sin lufthavnsbane og der blev åbnet yderligere tre nyestationer i Jerne, Gødstrup og Vinge. Der arbejdes fortsat påletbanerne i Odense og langs Ring 3 i Storkøbenhavn samt påudvidelsen af Sydhavnsmetroen i København. Politikernefandt en løsning, så Østbanen mellem Køge og FaxeLadeplads/Rødvig får nyt spor.

-

Jubilæumsbog om Lyngby-Nærum (opr. Lyngby-Vedbæk) Jernbane: En idyl i storbyen. Komplet gennemgang af banens spændende historie, linieføring, rullende materiel m.v.

-

-

-

2024 blev året, hvor Lokaltogs Østbane fik nyt spor og en ny endestation iRødvig. Tre baner fejrede jubilæer, nemlig Odsherredsbanen, Lollandsbanen og Helsinge–Tisvildelejebanen.DSB fik leveret de første Talgo-vognsæt, men de kommer først i drift i 2025.Godstrafikken på det nye signalsystem, ERTMS, er udfordret af, at der iøjeblikket kun er to diesellokomotiver, der kan bruges i godstogene til Aalborgog Rønland. Arriva skiftede navn til GoCollective. Hovedstadens Letbane erbegyndt med testkørsler. Den nye Storstrømsbro er ved at tage form og manglerkun de sidste fag. Danmarks Jernbanemuseum er godt i gang med flytningen tildet nye museumsmagasin.

Da de højrøde Intercity-tog – trukketaf rød/sorte lokomotiver og bemandet med personale i brune og orange uniformer– i 1974 rullede ud i landet, gik det for alvor op for danskerne at"Statsbanerne" var i forandring. Vingehjul og kongekrone forsvandt ogerstattedes af bogstaverne "DSB" i moderne skriftsnit. DSBDesignprogram var imidlertid langt mere omfattende: man ville skabe et samlet,behageligt og letgenkendeligt rejsemiljø for de DSB-rejsende – lige frastationer til tog og færger. Det var første gang at en stor danskstatsorganisation udarbejdede et ’corporate image’ – et begreb der dengang kunvar kendt fra multinationale firmaer. Da DSB dækkede hele landet, blevdesignprogrammet datidens mest omfattende anvendelse af moderne dansk design,arkitektur og kunst – oplevet af næsten hele den danske befolkning og beundret internationalt. Drivkraften bag DSB Designprogram var arkitekt Jens Nielsen, der fra 1972 og20 år frem satte et markant aftryk på DSBs fremtræden i offentligheden, hvadangår grafisk design, stationsarkitektur, design af lokomotiver og vogne,færger, uniformer, catering, plakater og kunstnerisk udsmykning.

I 1974 fik Bert Hansen foræret en komplettogføreruniform, og det blev starten på et langt liv med uniformer og seneretil ansættelse i firmaet C.L. Seifert, der tidligere var storleverandør afuniformer til jernbanerne. Til denne bog har Bert gravet dybt igamle regulativer og fundet historiske fotos af uniformerne i de forskelligeperioder.I den rige litteratur om danske jernbanerer det lokomotiver, vogne, banelinjerne og stationer, der har været i fokus. Idenne bog fortæller forfatteren i tekst og billeder om, hvad personalet vedbanerne har skullet anskaffe af uniformer til festlige lejligheder og i dendaglige drift. I Tyskland benyttedes i 1835 for førstegang et bevinget hjul som kendetegn for en jernbaneansat. I Danmark indførteSydslesvigske Jernbaner i 1854 vingehjulet i huen som de første, og i 1887benyttes det ligeledes af De Danske Statsbaner, nu er der også påsat en krone.Det er kun få logoer, der har været brugti over 100 år, og som det ses på ovenstående billede, har det været brugt tilrigtig mange formål, og anskueren er ikke i tvivl om tilhørsforholdet.

Beskrivelse Otte år er gået siden den seneste bog i serien, og derfor er det blevet tid til en opdatering på især jernbanegodstrafikken i Danmark. Efter et historisk lavpunkt er godstransporten på skinner atter stigende, både hvad angår transitgods og varer til og fra destinationer i Danmark. Nye operatører er kommet til, mens andre har måttet dreje nøglen om, og i fremtiden vil signalprogrammet være en økonomisk udfordring for især de mindre selskaber. Udover godstog ser bogen også nærmere på, hvad der har rørt sig på andre områder af jernbanen, herunder lokalbanerne, veterantog og lidt nyheder fra vore nabolande. Som tidligere afrundes bogen på togkirkegården, der ikke længere er forbeholdt gammelt udtjent materiel, men også nyere fejlslagent materiel.

Denne jubilæumsbog om Høng-Tølløse Jernbane er ikke alene en komplet gennemgang af banens historie og rullende materiel, men også et smukt bogværk præget af mange flotte billeder.