Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Grammatiske termer indeholder 275 termer forsynet med en definition, relevante eksempler, synonymer og henvisninger til beslægtede termer. De 21 faktabokse og oversigter giver overblik og konkrete råd. Bogen viderefører den terminologi som den danske grammatiktradition bygger på, senest i Grammatik over det Danske Sprog.Samtidig udstyrer bogen sin læser med en nøgle fra andre grammatiske terminologier og traditioner til den danske. Over 400 henvisninger hjælper hurtigt læseren hen til det opslagsord hvor termen er defineret og beskrevet. Hvis ens viden om grammatik stammer fra undervisningen i et fremmedsprog, kan man have lært betegnelser som passer dårligt til beskrivelsen af dansk. Derfor kan man slå fx imperfektum op og få at vide at den term der er relevant for dansk, er præteritum (og datid). Desuden kan man læse nærmere om alle tempustermer under opslaget tempus.Grammatiske termer henvender sig i første række til studerende ved sprogfagene på universitetet og læreruddannelsen, men også grammatikinteresserede på andre niveauer vil kunne have gavn af bogen.Om forfatterne:Lars Heltoft er professor ved Københavns Universitet Eva Skafte Jensen er seniorforsker ved Dansk Sprognævn Ida Elisabeth Mørch er seniorkonsulent ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack er seniorforsker ved Dansk Sprognævn
"Nye danske ord med historie" Nye danske ord med historie fortæller historien bag ord og udtryk som 'woopie', 'taikonaut', 'oute', 'snas' og 'wifebeater'. Bogen henvender sig til alle der interesserer sig for vores sprog og de nye ord som ad kringlede veje kommer ind i det. Den beskriver i alt 175 nyere ord og udtryk i det danske sprog. Hovedvægten er lagt på ord og udtryk opstået efter 1985, men der er også enkelte ældre med.Sæt venner og familie stævne, og gæt ord og årstal, eller læn dig tilbage i sofaen, læs om ordene, og lad dig underholde. Her kan ’curlingforældrene’ dyste mod ’bonusbørnene’ om hvornår det var vi begyndte at sige ’like’ og ’chille’. Og i ’samtalekøkkenet’ kan ’det grå guld’ uddybe betydningen af ’rundkredspædagogik’, ’båtnakke’ og at ’pimpe’. Jørgen Nørby Jensen er seniorkonsulent i Dansk Sprognævn. Han er hovedredaktør af 'Nye ord i dansk 1955 til i dag' på dsn.dk/noid og medredaktør af 'Retskrivningsordbogen'. I det daglige svarer Jørgen på sproglige spørgsmål ved Sprognævnets spørgetelefon, skriver sprogklummer til Jyllands-Posten og redigerer tidsskriftet 'Nyt fra Sprognævnet'.
En personlig beretning fra 40 år i det danske sprogs maskinrum"Sproget er som et hav der aldrig er i ro", og selvom 40 år er en meget lille bid af det danske sprogs historie, så er der da lidt bølgeskvulp.Nye ord fra 2010’erne er nomadefamilie og håndværkerfradrag.Nye ord fra 1990’erne er bærbar computer og sove i timen.Nye ord fra 1970’erne abortpille og kvindebevægelse.Nye ord fra 1950’erne bærepose og velfærdssamfund. Dansk Sprognævn følger sprogets udvikling, og Pia Jarvad har gennem alle årene arbejdet intenst med at registrere nye ord og nye betydninger. Hvad betyder suveræn og racisme, sådan egentlig?
Når man læser gamle tekster, for eksempel fra 1800-tallet, giver det tit en oplevelse af gammeldags sprog. Det er ikke kun ordforrådet og stavemåderne der virker gammeldags, det gør grammatikken også. Denne bog handler om hvordan en række grammatiske fænomener har været under forandring i de seneste 200 år, og hvordan forandringerne enten har resulteret i at det gamle helt er væk, eller har resulteret i mere end én korrekt måde at udtrykke tingene på. Formålet med bogen er dels at give en indsigt i hvordan vi i dag er kommet til en situation med flere grammatiske muligheder, dels at give en indsigt i hvordan grammatik forandrer sig ligesom alle andre dele af dansk sprog (udtale, ordenes betydning osv.). Eksempler som større end jeg hhv. større end mig og et frossent kyllingelår hhv. et frosset kyllingelår er at finde i bogen. For 200 år siden var det helt almindeligt at bøje verberne i ental og flertal, for eksempel jeg gik (ental), vi ginge (flertal). I mellemtiden er vi holdt op med at lave denne skelnen, og dermed er der ingen tvivl om hvordan verbet skal bøjes. Men i andre tilfælde lever det gamle videre ved siden af det nye. Man kan både sige en virkelig imponerende forestilling og en virkeligt imponerende forestilling; begge dele er korrekt. Virkelig uden -t er i denne sammenhæng det gamle, formen med -t det nye. Artiklerne i bogen er skrevet af forskere fra Dansk Sprognævn og fra universiteter i Danmark, Norge og Sverige. Bogen henvender sig primært til sprogforskere og studerende ved sprogfagene på universitetet og andre højere læreanstalter. Men også andre med sproginteresser vil kunne have gavn og glæde af bogen.
Dansk Sprognævn har udgivet denne antologi med 21 artikler om dansk sprog.Man kan i bogen bl.a. læse om ord som scooter og bjørnetjeneste, om status for kønnede og ikke-kønnede professionsbetegnelser som bededame, kontormand og forperson, om man siger vi andres, vores andres eller os andres, om hvordan ordene nærmer og fjermer er relateret til retningsbestemmelserne højre og venstre, og om hvad lindost og rødvin har med hinanden at gøre.Man kan også læse om klassiske sprogrigtighedsproblemer som r-fejl, startkommaer og om hvordan man forholder sig til sprogrigtighed på nettet.Desuden kan man læse en række sprogteoretiske artikler bl.a. om postpositioner i dansk og om hvordan man og en passer ind i paradigmet for personlige pronomener.Festskrift til Jørgen Schack Artiklerne i Med fornøden agtelse er tilegnet seniorforsker ved Dansk Sprognævn Jørgen Schack i anledning af hans 60-års fødselsdag, og de er skrevet af forskere fra Dansk Sprognævn og landets universiteter. Bogen henvender sig primært til sprogforskere og studerende ved sprogfagene på universitetet samt til ordbogsredaktører, men også andre med sproginteresser vil kunne have gavn og glæde af bogen.
NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.
NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.
Yes, det er coolt. Moderne Importord i Dansk Sprognævnets konferenceserie bind 6 indeholder artikler der på forskellig vis belyser den fremmedsproglige påvirkning af dansk. Baggrunden for udgivelsen er den konference som afsluttede forskningsprojektet Yes, det er coolt. Den fremmedsproglige påvirkning af dansk, som har været et centralt projekt for Sprognævnet siden starten af 2017. Projektet udspringer af det nordiske forskningsprojekt Moderne Importord i Sprogene i Norden, og i rapporten findes der derfor beskrivelser og diskussioner af begge projekter og deres teoretiske og metodiske grundlag, ligesom man finder en artikel hvori hovedresultaterne af projektet Moderne Importord i Sprogene i Norden diskuteres og perspektiveres. Hovedpointen med forskningsprojektet og rapporten har været at belyse den fremmedsproglige – det vil først og fremmest sige engelske – påvirkning af dansk i dag. En central term for projektet har været moderne importord, der defineres som alle ord der er kommet ind i dansk fra andre sprog efter 1945. I rapportens artikler dokumenteres mængden af moderne importord dels ved hjælp af en stikprøve fra 3 forskellige aviser fra samme dato i 2016, dels ved hjælp af en analyse af frekvensen af de mest hyppige af de fundne importord i et større aviskorpus. I den forbindelse findes der også en artikel om forskningsværktøjet Tidslinjen, der kan illustrere ords og ordforbindelsers frekvens over tid. Derudover analyseres mængden af moderne importord i forskellige ordbøger (Retskrivningsordbogen og Nye ord i dansk 1955 til i dag) og i den mest centrale del af ordforrådet, nemlig kerneordene. På den baggrund kan det konkluderes at den fremmedsproglige påvirkning af det undersøgte skriftsprog er meget begrænset. Desuden finder man artikler om hvordan importord tilpasses det danske sprogs struktur, og om hvor mange såkaldte særskrivningsfejl man finder blandt importordene. Rapporten indeholder også diskussioner og beskrivelser af hvad der forstås ved engelske lån (eller anglicismer), og hvordan man trækker en grænse for hvad der skal tages med i en ordbog eller en database, og hvad der ikke skal. På den måde bliver der trukket tråde til det internationale forskningsnetværk GLAD (Global Anglicism Database), hvor man netop indsamler forskellige typer af engelske lån i forskellige sprog. Endelig indeholder rapporten også et historisk tilbageblik i form af en artikel om danske importord før 1300 og deres efterliv i nutidsdansk. Rapporten indeholder følgende artikler: Margrethe Heidemann Andersen: Hvad er moderne importord? Om de metodiske og teoretiske overvejelser bag excerperingen af moderne importordMargrethe Heidemann Andersen: Moderne importord i danske aviserPhilip Diderichsen: Moderne importord over tid i høj opløsningPhilip Diderichsen: Tidslinjen: Dansk Sprognævns n-gram-viewerMargrethe Heidemann Andersen: Moderne importord i retskrivningsordbøgerneJørgen Nørby Jensen: Antallet og arten af moderne importord i Nye ord i dansk 1955 til i dagHanne Ruus og Jørgen Schack: Genstridige kerneord. Bestemmelse af kerneord i materiale fra 1970-74 og fra 2012-16Jørgen Schack: KerneimportordHenrik Gottlieb: Danske anglicismer i GLAD-projektetPia Jarvad: Tilpasning af moderne importord til danskMargrethe Heidemann Andersen: Særskrivningsfejl blandt moderne importordMargrethe Heidemann Andersen: Afløsningsord eller direkte lån?Helge Sandøy: Prosjektet Moderne Importord i Språka i NordenHanne Ruus: Danske Importord før 1300 – deres efterliv i nutidsdansk
NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.
NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.
NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.
NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.
NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.
Den der skriver d i gjort Staveproblemer i folkeskolens ældste klasser Hvordan står det egentlig til? Hvad er det der er så svært – og hvorfor? Denne bog er dansklærerens redskab til forståelse af hvorfor nogle ord er svære at stave, mens andre ikke volder problemer. Bogen beskriver resultaterne af en større undersøgelse af stavefærdighed, og der sættes tal på omfanget af stavefejl nu sammenlignet med 1978. Undersøgelsen beskriver fejl og fejltyper hos gode, mellemgode og svage stavere og viser at der er forskel på pigers og drenges stavefærdighed. Udeladelse af præsens-r og sammensætninger skrevet i to ord, fx samtale situationer for samtalesituationer, er to af de hyppige fejltyper som der sættes fokus på i bogen.
Rette ord - er en hyldest til Sabine Kirchmeier-Andersen på hendes 60-årsdag den 3. oktober 2015. Bogen indeholder 21 artikler fra venner og kolleger. Bidragene repræsenterer emner som Sabine Kirchmeier-Andersen selv har engageret sig i: dansk grammatik, især valens, sprogpolitik, sprogteknologi, retskrivning og sprog i bred forstand.
NySNydanske Sprogstudier NyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori. NyS 34-35 NyS 34-35 er et temanummer om traditioner og fornyelse i sprogvidenskaben set ud fra et dansk perspektiv. Artiklerne præsenterer en bred vifte af de mest centrale tilgange til hvad sprog er og hvordan det udforskes. Vi har bedt en række førende danske sprogforskere om at give deres bud på ’state of the art’ inden for deres felt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.