Bøger udgivet af Det aarhusianske forlag Herman & Frudit ApS

»Timemotiv« er en debutdigtsamling af Anders Ruby. Digtsamlingen kredser om tid, landskaber og en særlig taktilitet i sproget, der hele tiden bærer tidens forvandlende kraft i sig. For tiden – døgnet, årstiderne, etc. – er lige så forvandlelig som verden: marken, træerne, vinden, iskrystallerne, legetøjsbilerne, æggene, gråden, rindringerne, drømmene.Digtene i »Timemotiv« skriver en langsom verden frem, et fordybet verdensvendt rum. Det er en længselsfuld skrift, på samme tid rolig og sanselig. Og en skrift, der giver plads til omgivelserne, og som viser os, at der er plads til en ny langsommelighed i verden. »Timemotiv«Anders Ruby (f. 1985) debuterer med »Timemotiv«, men har arbejdet en hel del med tekst i andre sammenhænge og bl.a. bidraget til filosofiske udgivelser i form af artikler til tidsskrifter og kapitler til bøger (Bloomsbury, Akademisk Forlag, Sakprosa, Lamella o.a.). Han har læst Idéhistorie ved Aarhus Universitet og er en del af tænkekollektivet Institut for Vild Analyse.

URTA (HUNSÆL) er et langdigt om Gerður Kristnýs tipoldemor, der arbejdede som jordemoder i Nordisland. Men en dag kom hun hjem og fortalte familien, at hun ikke kunne arbejde som jordemoder længere. Hun havde hjulpet en hunsæl med at føde sin unge. Sæler var mystiske væsner, så at en jordemoder havde rørt ved en hunsæl, var uhyggeligt. Det er den historie, Gerður Kristný prøver at forstå med digtet URTA, som betyder hunsæl.URTA (HUNSÆL) er en kreds af ordknappe og magtfuldt mejslede digte, der står nærmest hugget ind i de islandske basaltklipper. Kristný skriver i forlængelse af edda- og skjaldedigtningen, der hos hende mødes med en modernistisk fortætningskunst af den type, der har kendetegnet islandsk poesi efter 1945. Langdigtet rækker dels bagud gennem 1000 års litteratur, men også 100 år tilbage til digterens formødre, og er på samme tid her, lige nu – en civilisationskritik.Gerður Kristný har udgivet flere romaner og digtkredse på dansk, bl.a. BLODHINGST (nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris), HESTVIK OG SJÆLEMESSE. URTA (HUNSÆL) er hendes fjerde digtkreds på dansk og oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen.Bogen er signeret af Gerður Kristný og Erik Skyum-Nielsen.

»Glimt«, med undertitlen bibelsk perlekæde, er sammenbundet efter mønstre, der også fletter Bibelen sammen. Digtsamlingen gennemformulerer den bibelske symbolik, der igennem flere årtusinder har levet i den jødisk-kristne verden, og som sådan er »Glimt« et bidrag til den poetiske teologi, som Erik A. Nielsen bl.a. har arbejdet med i sit lange, akademiske virke.Men samtidig er »Glimt« en personlig digtsamling. En bog om at komme dertil, til sidst, hvor man tør stå gennemlyst. Som enhver digter gør, også når han debuterer som 82-årig.Syndefaldet, babelstårnets svimlende erfaring af svælget mellem himmel og jord, regnbuen, omskærelsen som en vielse mellem det jordiske og altets skaber, gudssønnens besøg, jomfrufødslen, nadver-elementerne, gudsofferet, Guds tilbagevenden til altet, opstandelsens lysende gåde og den ånd, den efterlader på jorden, visionen af det Himmelske Jerusalem. Den store retsag i himmelen. »Glimt« er skrevet med en viden om, at altets øjne hviler på os, med vores angst for at skulle miste det hele, men også med et blik for muligheden for at leve frisat og rystet under det strenge og milde blik.Erik A. Nielsen, f. 1941, er professor og litteraturhistoriker ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet bl.a. Solens fødsel (1998), Kristendommens retorik (2009) om den kristne digtnings billedformer samt værker om de store salmedigtere Thomas Kingo (2010)og H.A. Brorson (2013).

Med ensom omgang har Kjerkegaard skrevet en samling digte – eller nok bedre: fragmenter af digte, der handler om, hvordan det føles at være 50 år, på kanten af sammenbruddet og i et opgør med drømmene, der ikke er blevet til det, de lovede.Digtene i ensom omgang trækker stilistisk tråde tilbage til Stefan Kjerkegaards ungdoms digtning i 90’erne og 00’erne og fører den gamle digterdrøm ind i et fragmenteret, moderne forstadsliv med børn og karriere, hvor midtvejskrisen hele tiden er til stede – som en følelse af at noget ikke er, som det burde være. Stefan Kjerkegaard debuterede som digter i Hvedekorn i 1990’erne. Siden udgav han digte i Øverste Kirurgiske under pseudonymet Bob Hvid Green, der forsvandt i slutningen af 00’erne, og Stefan Kjerkegaard påbegyndte sin forskerkarriere.