Bøger udgivet af Det Kongelige Bibliotek Museum Tusculanum

Denne bog er den første indgående introduktion til de gamle auktionskataloger, som udgør en hovedkilde til dansk biblioteks- og boghandelshistorie gennem 150 år. Ca. 430 bogauktioner omtales i kronologisk orden med eksempler på en del af katalogernes indhold og om muligt oplysninger om fx købere, priser, bevarede bøger og håndskrifter med ejermærker.

Kamma Rahbeks (1775-1829) brevveksling med forfatteren og videnskabsmanden Christian Molbech (1783-1857) er et af de mest interessante menneskelige dokumenter fra guldaldertiden. Næsten dag for dag følger vi et intenst og konfliktfyldt venskab, der kun varede fra foråret 1813 til slutningen af 1814. De 302 breve belyser to vidt forskellige personligheders tanker om eksistensen og individet i en krisetid, da Danmark gik statsbankerot og mistede Norge efter Napoleonskrigene.Desuden er brevvekslingen en betydningsfuld kulturhistorisk kilde. Kamma Rahbeks kloge og åndfulde breve er fyldt med små og levende situationsbilleder fra Bakkehuset, som Kamma gjorde til et samlingssted for datidens førende digtere og kulturpersonligheder. Oehlenschläger, Grundtvig og J.P. Mynster er blot nogle af de mange gæster, der kommer og går. Man hører om hendes litterære interesser, musikalske talent og interessen for blomster, der gjorde hendes have til noget enestående. Men brevvekslingen belyser også mere ukendte sider af Kamma Rahbeks personlighed og Bakkehuslivet som f.eks. hendes kærlighed til børn og omsorg for ægtefællen K.L. Rahbek.Bind I-II indeholder en fyldig indledning og brevene, bind III realkommentar og historiske oplysninger.

Danmarks besættelse 1940-1945 er formentlig den periode i Danmarks historie, der er mest og dybest udforsket af alle. To generationer senere fremkalder ´de fem forbandede år´ stadig debat, og antallet af artikler, film, bøger m.m. om perioden er efterhånden vokset til en uoverskuelig mængde. Samarbejde og modstand er den første systematiske samling og registrering af mere end 50 års udgivelser om Danmark under den tyske besættelse 1940-45. Det er litteraturen taget i bredeste forstand, skønlitteratur, digte, noveller, populærvidenskab, erindringer, videnskabelige afhandlinger, skolebøger, domssamlinger m.m. Emnet er besættelsesårene i deres helhed, såvel dagligdag som politiske forhold nationalt og lokalt samt samarbejde og modstandskamp i alle former: sømænd i allieret tjeneste, frikorpsfolk på østfronten, fanger i tyske koncentrationslejre m.fl. Registreringen er foretaget på grundlag af en gennemgang af bogfortegnelser, tidsskriftindekser, Dansk Historisk Bibliografi, andre fag- og lokalbibliografier samt over 100 tidsskrifter. Tillige er registreret dokumentar- og spillefilm om besættelsestiden. I alt 8600 poster, med person- og stedregister. John T. Lauridsen, dr.phil., er forskningschef på Det Kongelige Bibliotek. Han har tidligere udgivet bl.a. Krig, købmænd og kongemagt.

Kvindelig Læseforening var en forløber for folkebibliotekerne og fungerede i det centrale København fra 1872 til 1962. Den var en af de største foreninger for borgerskabets kvinder omkring forrige århundredskifte.Foreningens vigtigste opgave var at drive et bibliotek for medlemmerne i en tid, hvor de offentlige folkebiblioteker endnu ikke var udviklede. I 1910 opførte den sin egen store bygning i Gammel Mønt 1 med damehotel, bibliotek og offentlig restaurant.Foreningen er ikke tidligere blevet grundigt beskrevet, og Helle Hvenegård-Lassen koncentrerer sig mest om at beskrive dens historie i perioden fra 1872 til 1929, hvor den havde størst betydning. Den magtfulde forkvinde, Sophie Alberti, regerede fra 1891 til 1929. Der anlægges en kvindekulturel synsvinkel på stoffet, og kapitler om kvindernes læsning og om de mest velbesøgte arrangementer indgår i analysen.Den danske kvindebevægelse og Kvindelig Læseforening opstod samtidig, og mange pionerkvinder og lærerinder kom i foreningen, der dog udadtil måtte fremstå som neutral, så den kunne tiltrække så mange borgerkvinder som muligt. I foreningen er de uden tvivl blevet påvirket af de mange kvindesagskvinder blandt medlemmerne. Fem af foreningens syv forkvinder fra 1872 til 1929 var således aktive medlemmer af Dansk Kvindesamfund.Kvindelig Læseforening var desuden pioner inden for biblioteksteknikken, og et stort katalog fra 1932 vidner om foreningens omfattende bogbestand, der rummede både dansk og udenlandsk litteratur for lægfolk samt aviser og tidsskrifter.Kvindelig Læseforening var både som bibliotek og kulturcenter murbrækker for kvindernes selvstændige udvikling, uddannelse og frigørelse. Her mødtes kvindesagens avantgarde med mindre modige medlemmer, og også udenlandske kvinder var flittige g&ae