Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kong Midas er en rig mand.Han elsker guld.En dag får han et stort ønske opfyldt.Alt hvad han rører ved bliver til guld. Kong Midas er lykkelig. Lige indtil han rører sin datter.Hun bliver til guld,og nu er kong Midas ikke lykkelig længere. Han må stille sig selv spørgsmålene:Hvad er mest værd?Vand eller guldBrød eller guldDatteren eller guldetHvad mon kong Midas svarer?
De har i den grad lagt afstand til modstanderne i Superligaen og meget skal gå galt, hvis ikke FC Midtjylland i 2014/2015-sæsonen henter sit første danske mesterskab. Men hvad er det der gør, at midtjyderne i den grad har lagt afstand til konkurrenterne i dansk fodbolds bedste række? Det kan du få svaret på i singlen : ”FC Midtjyllands game-plan og indøvede detaljer”, der bygger på analyser af alle FC Midtjyllands scoringer i Superliga-sæsonen 2014/2015-sæsonens 22 første spillerunder. Fokus er på de indøvede detaljer, som Glenn Riddersholms mandskab har haft stor succes med i denne sæson. Først og fremmest dødboldsituationerne, hvor FCM uden sammenligning har været Superligaens stærkeste hold – måske endda til dato.Singlen afdækker ikke kun de 5 standardscoringer FC Midtjylland fast gør brug af, men også hvilke spillere som udfører dem.
Det er et af de faste diskussionsemner, når politikere og politisk interesserede diskutere Danmarks Radio : Om der sker favorisering af de røde partier på bekostning af de blå. Siden 1960erne har højrefløjen løbende kritiseret Danmarks Radio for, at public service-stationens medarbejdere fast har givet en håndsrækning til venstrefløjens politikere og partier. En udbredt holdning der har gjort, at journalisterne ofte omtales som ”røde lejesvende”.Men er det faktisk sådan, at det er venstrefløjen der sidder tungt på dækningen? Og betyder det at der er hold i beskyldningerne om, at den statslige stations medarbejdere lever op til myten om at de er så venstreorienterede at det også smitter af på programfladen?Det analyserer Lars Bjørknæs i bogen ”Mytetjek : DRs røde lejesvende”, som bygger på opgørelser over 100 dages TV Aviser i perioden mellem september og december 2014. Fokus har bl.a. været på at fastslå, hvilke politikere der udtaler sig mest og i hvilke sammenhænge det sker. Lad det være sagt med det samme : De 100 dages TV Aviser viser, at der er noget om snakken – og at Danmarks Radio i meget høj grad giver taletid til venstrefløjen på bekostning af den modsatte side af Folketingssalen.
Grunden til at skrive en bog om Vejlegårdskonflikten og dens følger er ret enkel. Det er en pokkers god historie med lige dele drama, mediekrig, personlige skæbner, politisk profilering, idealisme, retssager, penge og en måneder lang speget politisag. Tilmed er beretningen om restauranten i det midtjyske og Amin Skov en del af vor moderne Danmarkshistorie, som kan ende med at få vidtrækkende konsekvenser for den danske model og fremtidens måde at drive arbejdsmarkedspolitik på. De røde og gule fagforeninger samt deres modparter på arbejdsgiversiden vil med politikerne og medierne klar i kulisserne slås om magt og ære, hvis der igen skulle blive optræk til ny ballade med episoder i stil med Vejlegården eller endnu større, hvis ikke regeringen regulerer kampiveren via lovgivning.
Aske og Emil opdager, at der bliver stjålet kostbare guitarer. De vil opklare tyverierne, og i jagten på tyvene bliver de fanget og låst inde i en kælder. Hvad nu? Letkrimi.
Aske og Emil er på stranden efter en storm. De opdager en bunker fra krigens tid. Inde i den finder de et brev. Det er mange penge værd. To voksne opdager dem. De vil også have brevet. Drengene løber. Kan de redde brevet?Letkrimi.
Lasse og Lukas ser et mærkeligt lys ved en bunker i skoven. De kommer tilbage om natten for at undersøge det nærmere. Her finder de små stykker af beton, der leder dem på sporet af en hemmelig tunnel mellem bunkeren og Marselisborg Slot.På trods af riskoen for at støde på ubehageligheder kravler de ned i mørket. I tunnelen venter et særdeles ubehageligt møde. Et møde der langsomt løfter sløret for sammenhængen mellem en lille kommode fra slottet og en sunket nazi-ubåd.
Krimi. Mikkel på 12 år er alene hjemme. Pludselig går lyset ud. Byen er uden strøm, og det er begyndelsen på nogle mystiske hændelser.
Korte noveller med punktnedslag i forskellige menneskers liv, mennesker der står over for svære valg, hvor ensomhed, alderdom, angsten for fremmede, lysten til kærlighed og andre essentielle temaer spiller ind.
Morten får lov at få en mobiltelefon, hvis han selv betaler noget af prisen. Ved forskelligt arbejde lykkes det Morten at skaffe sin del af pengene, men da han tager den med i skole opstår en rigtig dum konflikt.
I denne samling med 18 noveller af Gudrun Østergaard kommer vi langt omkring i tid og rum, men altid med et blik på menneskelige relationer.Tidsfordærv viser spejlinger af aktuelle samfundspolitiske emner såvel som almenmenneskelige motiver.Temaerne spænder bredt: fra kolonialisering af fremmede planeter og angst for det fremmede til børnepasningsordninger og kønsroller.Disse science fiction-fortællinger giver os et andet blik på vores nutid og de valg den er fuld af.
Nyttejobordningen er spild af tid og skatteborgernes penge, lyder konklusionen i denne dagbog, der blev til på baggrund af Anne Rosengårds daglige opdateringer på Facebook. Er de ledige endt som vor tids spedalske, dem med arbejde helst ikke vil i berøring med? I morgen er det måske dig eller mig, som skal hive ukrudt op af jorden?
Aarestrup bruger både brede og tynde pensler i sine portrætter af en familie under Anden Verdenskrig, og hans metaforer skærer sig ind i huden på såvel hovedpersonerne som læseren. Historien rækker over fortiden ind i nutiden og når såvel den modne som den unge læser med sit dramatiske budskab. Har man læst denne stærke roman er man ikke den samme som før.
"Ind i parforholdet .. og ud igen" er tredje bind i en ebogs trilogi om parforhold. De to første er "Få et godt parforhold" og "Når sexlivet går i hårdknude". Denne er en essaysamling, der handler om vejen ind i parforholdet og ud igen, og den kommer bl.a ind på emner som forelskelse, dating, weekendforhold, at finde den rette og at blive gift igen, ligesom den kommer ind på skilsmisse og tab af ægtefælle. Kirsten Ahlburg har i 15 år været privatpraktiserende psykoterapeut samt psykologi- og samlivsskribent og brevkasserådgiver ved diverse blade og aviser.
Malte er på lejrskole med sin klasse. Ude midt i en stor skov.Om natten er han på toilettet. Pludselig kommer to personer ind.De standser lige uden for toiletdøren.Malte kan ikke se dem. Kun høre deres samtale. Han stivner. Tør næsten ikke trække vejret. Malte har aldrig hørt de to stemmer før...
Simon er for nylig flyttet til Bornholm.En varm sommerdag er han med sin ven Kalle taget ud til en grusgrav for at lede efter forsteninger.Fire mænd er imidlertid også på fossiljagt i området. Da Simon og Kalle ufrivilligt bliver vidner til mændenes sensationelle fund, er de pludselig i stor fare...
Under en voldsom snestorm farer Vilhelm vild.Udmattet og forfrossen når han frem til et ukendt sted ved havet.Tæt ved stranden bliver han vidne til en mystisk hændelse.Vilhelm har svært ved at to sine egne øjne.Sådan noget sker da slet ikke i fredelige Danmark?
Drenge skriver ikke dagbog! Drenge skriver WTF-bøger. Og er du for gammel til at fatte, hvad WTF står for, skal du ikke læse med her. For det er bare mig, Felix, der skriver om mit røvpinlige, fucked up liv.
En vinterdag bliver banken på hovedgaden røvet. Lasse følger efter de to røvere. De flygter tværs over den tilfrosne sø i en isbåd.Lasse vil ringe til politiet. Men kan de nå frem i tide? Han beslutter at sætte efter røverne på skøjter. Det skulle han måske ikke have gjort...
Det siges at være en del af spillet, som bliver vigtigere og vigtigere: Dødboldsituationerne. En af dem er frisparksoplæggene, som også har ry for at være leverandør af mange vigtige scoringer. Men er det rent faktisk rigtigt, og hvordan falder scoringerne efter standardsituationen? Det kan du finde svaret på i Frisparkets ABC, som analyserer alle frisparksoplæg omsat i scoring i Superliga-sæsonen 2012/2013. Samtidig forklarer den også hvad det er for nogle kendetegn scoringerne har, og hvordan du som tilskuer kan spotte hvornår en scoring er under opsejling.
Tvillingesøstrene Dorothea og Ursula ligner hinanden til forveksling, hvad der fører til svære konflikter, som først løses, da mændene omkring dem træder i karakter.
Felicia er ung og charmerende, og det er skæbnesvangert for mændene tæt på hende: broren Martin, som hun har et incestuøst forhold til, elskeren Andreas og hans far, Erling, der er villig til at forlade sin hustru, hvis blot Felicia rækker ham en lillefinger.
Den unge, talentfulde billedkunstner Dora er med stærke bånd knyttet til sin tidligere lærer, Poul, der bliver hendes erotiske og kulturelle vejleder. Under et ophold i Italien får hun til opgave at male et portræt af den karismatiske Gabriel Archangelo, der ejer slottet Brolio og i Toscana opfattes som en fyrste.Romanen er en sanselig og dramatisk rejse, hvor Dora skal finde sin egen vej mellem kunsten og de mænd, der elsker hende og vil binde hende til sig.Dora foregår i Aarhus, København, Skagen, Firenze, Rom, Paris og et landligt Toscana.
Adelaïde virkeliggør Johans drømmebillede, som han har båret på, siden han som ganske ung hørte Beethovens sang, Adelaïde. Da han erfarer, at hun er opkaldt efter sangen, ser han det som en skæbnetråd.Adelaïde er en økonomisk fri og succesfuld moderne ung kvinde, der diskuterer parforhold, skilsmisser, mode og mad med sine veninder. Hun har haft mange forhold, men ingen af blivende karakter. Hun vil være sikker. Hun vil have den eneste ene. Ellers vil hun leve alene.Historien udspiller sig i 2008 og foregår i Århus, Milano og Firenze.
En opdateret version af Filmbyen fra 2008. Nyt forord og et nyt interview med Peter Aalbæk følger med det originale manuskript.Filmbyen er en krønike over dansk films guldalder, som tager læseren med bag kulisserne. Hvad er der foregået gennem årene i Filmbyen i Avedøre? Alle spørgsmål besvares gennem interviews med alle de karismatiske og kreative personligheder, der har ført dansk film hen på succesernes holdeplads. Gennem snart mange år har dansk film fejret triumf på triumf både herhjemme og i udlandet - og på rigtig mange af succeserne står Zentropa og Nimbus Film som producenter og afsendere. Forfatteren Thomas Vilhelm går tæt på fænomenet på Københavns Vestegn - Peter Aalbæk Jensen, Lars von Trier, Thomas Vinterberg, Ole Christian Madsen, Per Fly, Lone Scherfig m.fl. fortæller åbenhjertigt om anekdoterne bag filmene, om festivalerne i Berlin og Cannes og giver deres bud på opskriften bag dansk films evne til at fortælle vedkommende historier, der skal være med til at lokke os alle i biografen. Desuden stiller en række af film- og mediebranchens tunge drenge det uundgåelige spørgsmål: Fortsætter sejrsrusen, eller er der grund til bekymrede miner? Filmbyen fortæller om op- og nedture, opfindsomme mediestunts, store succeser og fatale fiaskoer, magtkampe og intriger, orden og kaos, forførende filmkunst og kompetent købmandskab - sandheden svæver nok et sted midt i det hele. Bogen byder både på nærgående virksomhedsportrætter, en fortælling om vidtløftige visioner og hårdt arbejde samt - ikke mindst - et stykke sprællevende dansk kulturhistorie fra de seneste årtier.
Her er den ultimative guide til dig, der ønsker at komme nogenlunde helskindet gennem det moderne livs genvordigheder. Sanne Udsens takt og tone tilbyder en hunoristisk og underholdende genvej til gode manerer, med fokus på den moderne familie, venner, selskabelighed, rejser og det offentlige rum.
Maria og Johann er lykkelige. Indtil Maria opdager, at han er hende utro. Han slår sit fejltrin hen som en bagatel, men Maria er såret og har mistet tilliden til ham. Hun opstiller en erotisk kontrakt, hvis første bud lyder, "Vi forpligter os til at være hinanden utro i den andens nærvær."De begiver sig ud på en erotisk og måske altødelæggende rejse.
Forudsætningen for at kunne score er som bekendt, at man erobrer bolden fra modstanderne. Men det logiske spørgsmål at stille er, hvordan det rent faktisk sker og hvilke karakteristika der går igen for de afgørende bolderobninger. Det gennemgås i bogen der på baggrund af analyser af alle bolderobringerne der førte til scoringer i en hel Superliga-sæson også vurderer, om det ellers så højt berømmede genpres kan tillægges reel betydning.
Det er én af de såkaldte 100%-chancer – dem der altid forventes at blive scoret på. En af dem er friløberne, hvor en spiller i boldbesiddelse er alene med målmanden. Men hvor stor er udnyttelsesgraden egentlig, og hvilke krav skal opfyldes før sandsynligheden for scoring bliver så høj som muligt? Det besvarer bogen på baggrund af analyser af samtlige friløbere i en hel Superliga-sæson.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.