Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Eksistensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jens Christian Grøndahl
    80,95 - 138,95 kr.

    Grøndahls essay er et forsøg på dialog med de unge og med kunsten. Hvor hans generation blev defineret af Murens Fald og troen på den enkeltes frihed, er nutidens unge de første, der ikke forventer, at deres børns fremtid bliver bedre. Med afsæt i kunst, myter og litteratur reflekterer han over vores forhold til den levende verden og forsøget på at finde en mening med livet. Måske rummer vores udskældte civilisation også et sprog for håbet om en mere respektfuld tilgang til naturen?

  • - Kristendommen ifølge
    af Esben Kjær
    78,95 - 128,95 kr.

    Som et ellers moderne, kritisk tænkende og oplyst menneske i velfærdsdanmark tvang sønnens død Esben Kjær til at fjerne sig fra forestillingen om at være “Gud i eget liv” og overgive sig til, at det er Gud, der er Gud. Fjerne sig fra troen som en intellektuel øvelse og overgive sig til en tro, der kan bære og støtte – og til en gud, der er stærk nok til jobbet. Flytte troen ud af hovedet og ned i hjertet. Men hvad kan man tro på oven på en så stor tragedie?Tvivlen er en konstant følgesvend, og det er et stadigt arbejde at styrke og udforske troen. For hvad er en tro værd, hvis den ikke kan holde gennem livets ulykker, mørke og nedture?Hvor meget er Gud værd, hvis man alligevel selv sidder alene tilbage med Sorteper?Med blik for tilværelsens mysterium og guddommelighed var Esben Kjær gennem ungdommen interesseret i forskellige spirituelle forståelser af verden – men de pegede alle på mennesket som verdens centrum. Senere i livet nærmede han sig kristendommen, og han blev optaget af Gud og af troens væsen og af sin egen utilstrækkelighed.Esben Kjær, forfatter og journalist m.v., var i mange år en kendt radiostemme i Bagklog på P1 og har været en markant stemme i sorgdebatten, siden han mistede sin syvårige søn Sebastian.

  • - At leve i uvished
    af Birgitte Behrendt
    118,95 - 178,95 kr.

    En personlig fagbog om begrebet Ventesorg. Bogen henvender sig til enhver, der enten lever med et uhelbredeligt sygdomsramt menneske i sin nærhed eller venter på at en pårørende ”vender hjem”.Forfatteren Birgitte Behrendt deler ud af egne erfaringer, og sammen med en psykolog beskriver hun de to typer ventesorg, der er mest udbredt. Det er den sorg, der melder sig, når en uhelbredelig diagnose stilles, eller når et menneske forsvinder, og man ikke ved, om vedkommende vender tilbage i live.Du bliver klædt på til at forstå den sorg, du oplever, og møder andre, der er kommet igennem deres ventesorg. Er du tæt på en, der lever med ventesorg, kan du også hente inspiration til, hvordan du bedst kan hjælpe.

  • - Om angrebet på det almindelige menneske
    af Eva & Rune Selsing
    238,95 kr.

    Ægteparret Selsing vil generobre den borgerlige orden. Den er gået tabt gennem ’hadets filosofi’, som har ødelagt kærligheden til de borgerlige dyder. Eva og Rune Selsing skriver om angrebet på den borgerlige orden. Med kristendommens stille forsvinden har vi fået et nyt evangelium i form af selvrealisering, en søgen efter vores egen særlige vej i livet og dyrkelsen af det unormale. Det almindelig borgerlige liv er dømt ude og latterliggjort.Selsingerne bringer os gennem det 20. århundredes vigtigste filosoffer, der har født angrebet på den borgerlige orden. De kalder den ’hadets filosofi’. En rød tråd, der går fra Nietzsche og Heidegger, over Sartre, Beauvoir, Marcuse, Foucault og Butler og kulminerer i moderne identitetspolitik.Fra kunsten og universiteterne har idéerne plantet sig i den enkelte, formet hans og hendes dybeste overbevisninger og ændret verdens gang. Revisoren, der skammer sig over sit småborgerliv og hellere vil høre rockmusik og bo på en husbåd for at understrege sin alternative unikhed. Den unge kvinde, der vælger en afvigende seksualitet i håbet om at finde sit autentiske selv i en subversiv livstil. Og alle dem derimellem, der er blevet fortalt, at vores arv er forkert og almindeligheden en form for undertrykkelse. Forvirring, angst og ulykkelige skæbner er konsekvenserne af hadets filosofis hærgen.Vejen tilbage til den borgerlige orden går gennem en genetablering af det almindelige liv. Pligt, ansvar og taknemmelighed. En gensammensmeltning af sex og kærlighed. Troen på at noget er større end os selv. På skønhed og på verdens sjæl.Omtale★★★★"den fortjener at blive læst"- Kristeligt Dagblad"interessant, ambitiøs og hårdtslående"- Information

  • - Om teologien i Søren Kierkegaards altergangstaler
    af Niels Jørgen Cappelørn
    288,95 kr.

    Bogen indeholder en gennemgang af Søren Kierkegaardsaltergangstaler, og det er forfatteren Niels Jørgen Cappelørns bærende tanke,at netop altergangstalerne er helt centrale for forståelsen afKierkegaards kristendomsopfattelse. Medforfatterens egne ord, så lyder bogens tese således: ”Skal detlykkes at trænge ind i Kierkegaards teologi, er der kun én vej. Og den gårgennem altergangsprædikenerne .”

  • - Kan man efterlade sig mere end et hus, en kommode, en nyre og en guldbroche?
    af Poul Joachim Stender
    119,95 kr.

    Beskik dit mentale bo! Hellere i dag end i morgen. Så kort kan det siges. Læs bogen, fat pennen og skriv et brev til dine nærmeste inden du dør.Livet er forordet til døden. Livet er kort, og døden er lang. Vi hæger om livet, for vi vil så gerne blive her lidt længere. Men en dag er det slut, og vi ved ikke hvornår. Som regel før vi aner. Når vores forældre dør, kan vi efterfølgende finde en lap på bagsiden af en kommode eller et notat i en boks om, hvordan bohavet skal fordeles. Hvem skal have mågestellet til 24 personer, hvem skal havemalerierne? Måske er der en advokat involveret. Og selvom der kan være nostalgi og følelser knyttet til ting, er det jo alt sammen jura og materiel.Der er dog så meget mere at sige, når vi skal herfra. Hvad er det for et menneske, der dør? Hvad boede der af drømme og længsler, skuffelser og glæder, stolthed og fortrydelser, hvilken åndelig arv efterlader det menneske sig? Og appellen lyder: Skriv dit åndelige testamente. Fortæl, hvad livet gav og tog. Giv også fortællingen om dig selv i arv til dine nærmeste sammen med kommoden. Og gør det hellere i dag end i morgen.Med bogen her får du instrukser og input til hvordan.Med bidrag fra Naser Khader, Maria Helleberg og Camilla Lindemann

  • - Den kristne bøns indhold og formål
    af Anders Gadegaard
    90,95 - 188,95 kr.

    Hvad er bøn, og hvad er meningen med bønnen? I bogen undersøger Anders Gadegaard bønnes indhold og funktion. Kan et moderne menneske med fornuften i behold henvende sig til Gud i bøn? Eller svarer det til at opgive alt, hvad man har lært om sammenhængen mellem årsag og virkning, tilfældighed og nødvendighed? Anliggendet med Åh, jeg be’r er at svare et rungende ja til det første og nej til det sidste ved at udlægge og forklare bønnens mening. Udlægningen af bønnen skal ikke spærre for fornuften, men tværtimod påvise religiøsiteten som et for vores livssyn nødvendigt supplement og korrektiv til rationaliteten. Bogen er udsprunget af mere end 20 års kontinuerlig udvikling af morgenandagtens bønner i Københavns Domkirke. Ander Gadegaard er domprovst ved domkirken i København og har tidligere udgivet Tro Mod Politik

  • - Kristendommen ifølge...
    af Søren Ulrik Thomsen
    69,95 kr.

    Han er en højkirkelig oplysningsmand, en troende modernist og en konsekvent rationalist, der falder i staver over mysteriet og besynger ritualet. Thomsens teologiske tekster kalder på en ny ramme. Vi har derfor samlet de tekster, der udfolder hans teologiske og kirkelige ståsted, og som – med alverdens kristne gudstjenester som spejl – bringer et forsvar for folkekirkens lutherske højmesse.

  • af Bart D. Ehrman
    198,95 - 338,95 kr.

    I bogen viser Ehrman hvordan kristendommen, blev den officielle religion i Rom og kom til at stå for konverteringen af omkring 30 millioner mennesker på bare fire århundreder.Det var ikke givet, at kristendommen skulle blive den dominerende religion i Vesten. Den kunne let være forblevet en sekt i jødedommen med ikke mere end samme historiske betydning som saddukæerne eller essæerne. I Kristendommens triumf viser Ehrman hvordan en religion, hvis første troende var cirka 20 uuddannede daglejere fra en fjern del af imperiet, blev den officielle religion i Rom og kom til at stå for konverteringen af omkring 30 millioner menne sker på bare fire århundreder. Kristendommens triumf kombinerer stor faglig viden og omhyggelig forskning i en øjenåbnende, let læsbar fortælling, der udfordrer den måde, vi tænker på i forhold til den vigtigste kulturelle transformation, vores verden nogensinde har set – en transformation, der revolutionerede kunst, musik, litteratur, filosofi, etik, økonomi og jura.Bogen er oversat til dansk af Lisbet Kjær Müller og Mogens Müller.

  • af Gunnar Kasper Hansen
    272,95 kr.

    Denne bog er en udførlig guide til ture på den del af Klosterruten, som går fraAalborg til Frederikshavn. Et forløb på næsten 300 kmRuten går gennem stærkt kuperede morænelandskaber, herunder de store skovarealer på den Jyske Ås, gennem flade strækninger af hævet havbund og gennem nogle af de store plantager, som omkring år 1900 blev anlagt for at hæmme sandflugten langs Vestkysten, og giver således mulighed for nogle enestående naturoplevelser. Den kommer forbi fire klostre: Oxholm, Børglum, Vrejlev og Sæby, som alle er interessante ikke blot af historiske grunde, men også fordi de hver især er enestående bygningsværker og rummer et væld af interessante detaljer, såsom kalkmalerier, særpræget og enestående kirkeinventar og nutidig kirkekunst.Den Danske Klosterrute er en vandrerute gennem hele Danmark. Den kan bruges af pilgrimsvandrere og alle, som interesserer sig for kirke, kunst, historie og natur. Den samlede rute er på ca. 2.300 km og forbinder ca. 50 af de steder, hvor der er blevet bygget klostre i middelalderen. Ruten kan også bruges af cyklister. Guidebøgerne om Klosterruten indeholder omhyggelige rutebeskrivelser, detaljerede kort, oplysninger om praktiske forhold og baggrundsstof. Bøgerne kan også bruges af bilister og andre, der er interesserede i at få grundig besked om seværdigheder i Danmark.

  • - Det ondes problem i kulturkritisk perspektiv
    af Caspar Wenzel Tornøe
    82,95 - 158,95 kr.

    Titlen kunneindikere, at forfatteren kommer frem til et svar. En løsning. En konklusion.Det svar, man nemlig drømmer om at få, hver gang man erhverver sig en bogom Teodicéproblemet.Det gør hanpå ingen måde. CasparWenzel Tornøe har ikke begået et akademisk skrift, men et essay med lutter løseender. Han giver konturerne af en forklaring på, hvorfordet onde er blevet en problematisk størrelse for det moderne menneske. Detondes tilstedeværelsehar altid været en gåde, men det er nyt, at vi ikke vil acceptere det. Vi har ikølvandet på fornuftensoplysningskultur fået skabt en verden, hvor lidelsen ikke længere har nogenplads og derfor ikke kan forstås. Sænkningen af vores smertetærskel harfrarøvet os vores forståelse af ondskabens plads i verden. Hvorledes det er gået til,afdækker forfatteren historisk-filosofiskog i nogen grad psykologisk,økonomisk, politisk og teologisk.

  • - Kristendommen ifølge...
    af Ole Hartling
    61,95 kr.

    De syv dødssynder var i middelalderens kristendom en samlet betegnelse for hovedsynderne; hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. I denne bog føjer Ole Hartlingen 8. dødssynd fra vores egen tid til rækken: tingsliggørelse.Igennem bogens 10 kapitler belyser han områder, hvor mennesket ikke betragtes som en jævnbyrdig skabning, men som en ting, som et middel, som noget der kan/skal håndteres. Det kommer der et brutalt, magtgennemsyret og alt for rationelt menneske- og livssyn ud af. Men mennesker er ikke ting, og vi må fjerne os fra tingsliggørelsen for at give medmenneskeligheden plads.Ole Hartling (f. 1946) er specialist og dr. med. i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, overlæge ved Vejle Sygehus og adjungeret professor ved Roskilde Universitet. Har haft mange tillidsposter og blandt andet fra 2000-2007 været medlemaf Det Etiske Råd (formand 2003-2007). Har gennem årene været forfatter og medforfatter af artikler og bøger inden for lægevidenskab, sundhedspolitik, filosofi og etik og været flittig deltager i den offentlige debat. Han modtog Rosenkjærprisen i 2008.

  • af Hartmut Rosa
    92,95 kr.

    Hartmut Rosas udgangspunkt er, at det egentlige liv opstår i mødet med det, der ikke kan kontrolleres. Det er her, al ægte berøring og alle virkelige, betydningsfulde erfaringer opstår. Mødet mellem det egentlige liv og det ukontrollerbare karakteriseres som et betydningsfuldt øjeblik, hvor der finder en resonans sted mellem den enkelte og verden.Rosa hævder, at det moderne samfund hele tiden stræber efter at udvide kontrollen over alt i tilværelsen. Dermed skabes en acce­leration i samfundet, som gør, at vi gradvist mister sansen for den resonans, som kun finder sted, netop når man er opmærksom på det ukontrollerbare. Resonans udvikles nemlig, når vi engagerer os med noget ukendt, måske noget ligefrem irriterende, der ligger uden for vores rækkevidde. Resultatet af denne proces kan dermed ikke planlægges eller forudsiges.Begrebet det ukontrollerbare (på tysk Unverfügbarkeit) har ifølge Rosa en reference til den tyske eksistensteolog Rudolf Bultmann (1884-1976). Bultmanns forståelse af nåden, det vil sige det for ham absolut vigtige i tilværelsen, er netop, at vi ikke forføjer over den. Den er ukontrollerbar.

  • af Christian Danz
    148,95 - 318,95 kr.

    Indføring i den evangeliske dogmatik er tiltænkt alle med interesse for kristen tro og teologi og kan i særdeleshed læses af den, der ønsker at uddanne sig inden for området. Bogen falder i tre hoveddele: A) Dogmatik og dogme, B) Dogmatikkens grundlag og C) Den materiale dogmatik. Bogen, der er særligt præget af Luthers teo­logi, den moderne forandring af dogmatikken og dennes aktuelle situation, inde­bærer en opfattelsen af dogmatikken som en fremstilling og udfoldelse af den kristne tro som den hændelse, hvor mennesket forstår sig selv i sin endelighed og i sin historicitet og således afklares i sit forhold til Gud.

  • - Kristendommen ifølge...
    af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    61,95 kr.

    Når Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i troens univers, er mod et af de første ord, der falder hende ind. Modet til at tro. Modet til at lytte til, hvad Gud har at sige. Det lå ikke ligefor, at hun skulle finde sin styrke der, for barndomshjemmet var ikke præget af kristendommen, og stemningen var ofte tung og trist. Men modet til at tro har banet en vej for hende, en vej, der blandt andet gjorde hende til forfatter. Riebnitzsky deler åbenhjertigt ud af sin livsfortælling, der følger hendes trosfortælling. Hun gør sit bo op og lader os følge de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse på liv og gerning.

  • - Kristendommen ifølge … Niels Brunse
    af Niels Brunse
    128,95 kr.

    I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Niels Brunses bud på hvordan den dimension af tilværelsen udfolder sig. I det almindelige liv vil Niels Brunse gerne kunne gå i kirke uden at skulle aflevere hovedet i våbenhuset. Han er døbt og konfirmeret som det sig hør og bør for en årgang ’49, men da flower powerbevægelsen bølgede ind over landet i tresserne meldte den unge gymnasieelev sig ud af folkekirken. Vi får indblik i hvordan det kulturkristne, frie liv uden tyngden af al det religiøse ragelse stille og roligt bragte ham tilbage på kirkekontoret 28 år senere for at melde sig ind igen. Niels Brunse kalder sig i dag en art kristen kulturradikal, og gennem bogens 10 nedslag udfolder han hvordan og hvorfor.Om serien:Kristendommen ifølge ... er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Pressen skriver: "Niels Brunse viser, at både tro og viden oplyser verden uden at være hinandens modsætninger, og giver generøst sin uforklarlige vished om Gud videre."- Weekendavisen"En bog, der med både positiv ydmyghed og kritisk fornuft taler om troen og om, hvad tro er."★★★★ - Kristeligt Dagblad

  • af Helle S. Søttrup
    73,95 kr.

    Med vanlig præcision og lune, skriver Helle S. Søtrup om livet. Hun skriver om mørket og om nætterne. Om sygdom og om frygten for den. Om hjertevarme og hjerteblod. Hun beder ’for dem, for hvem livet pludselig bare er gået’ og ’for dem, der er taget i sommerhus for at tale om deres parforhold’. Alt fra samfundsskabte livsvilkår, modernitet og togtider, til livets store spørgsmål og hverdagens små problematikker, som kan virke altoverskyggende i øjeblikket, behandles kærligt af Helle S. Søtrups skarpe pen.Styrk alle os,hvis hjerter erarmeret kun med fjer

  • - Kristne værdier - byggesten til en kristen etik
    af Anders Gadegaard
    98,95 - 208,95 kr.

    Tro og politik hænger tæt sammen ifølge Anders Gadegaard. Tro handler om det vigtigste af alt i tilværelsen. Og politik handler om den fælles samtale med henblik på at finde løsninger til gavn for flest mulige. Anders Gadegaard redegør for betydningen af de tre begreber tro, mod og politik og deres indbyrdes relation, og arbejder sig frem til en kristelig socialetik, der bygger på hans lange gerning som præst og på hans livslange forargelse over uretfærdig myndighedsadfærd. Således har bogen biografiske nedslag, al den stund person og fag hænger tæt sammen. Ligesom politik og forkyndelse hænger tæt sammen, da ethvert menneske er borger i et samfund og dermed et politisk væsen. Også præsten. Anders Gadegaard har Martin Luther, Hannah Arendt og Václav Havel med i rygsækken, når han fremlægger sit ærinde, der også rummer et opgør med Søren Krarups ideologi. Den politiske prædiken analyseres, og til sidst i bogen viser en række prædikener, afholdt i Københavns Domkirke, hvordan de etiske grundværdier udfolder sig og bliver politisk vedkommende. Pressen skriver: ★★★★ En spændende, personlig og tankevækkende bog. - Kristeligt Dagblad Et indblik i et både kæmpende og reflekterende teologisk temperament. - Weekendavisen Præster er blevet for bovlamme på prædikestolen, lyder det fra Københavns domprovst. - Berlingske

  • - Om at bebo sit liv
    af Hanne Jul Jakobsen
    110,95 - 206,95 kr.

    Man kan købe en bolig, men ikke et hjem. Forfatteren giver en personlig og erfaringsnær analyse af hvad der gør et hjem til et hjem. Medierne flyder over af programmer om hjemmet. Vi elsker at se boliger. Med mennesker. Uden mennesker. Boliger, der bygges om på 3 dage. Folk der ikke har råd til deres bolig. Og folk der kan købe præcis den bolig, de har lyst til. Litteraturen og eventyret har også hjemmet som omdrejningspunkt. I disse år trives hjemstavnsromanen, vi og digterne er optaget af, hvad vi er rundet af, og hvad hjem betyder for det at være menneske. Man kan være fuld af hjemve i sin egen stue, og man kan føle sig hjemme i forbifarten på den anden side af jorden. Hvor kommer hjemhedsfølelsen fra? Hvad skal der til for at føle sig hjemme? Hanne Jul Jakobsen er gået på opdagelse i forestillingerne om hjem, erfaringerne af hjem og længslen efter at høre hjemme et sted. Bogen er hjemmerørt som en god mayo, og i sin søgen henter hun lidt forskelligt ned fra den teologiske og antropologiske hylde. Det hele er rørt sammen på en fond af personlige erfaringer, bibelske referencer, litterære smagsforstærkere og et skvæt af hendes hjemmesyltede ordforråd. Pressen skriver: Bogen er skrevet til alle dem - alle os - der står midt i livet og bokser med tanken om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad vi skal her, og hvad der gør livet meningsfyldt. - Aarhus Stiftstidende Man kan sige om denne bog: Den er hjemme! - Udfordringen

  • - Den historisk-kritiske bibelforsknings storhed og fald
    af Niels Peter Lemche
    238,95 kr.

    Den historisk-kritiske forskning, der dominerede studiet af Det Gamle Testamente i nærved tohundrede år, tog næsten livet af det. Denne bog beskriver den historisk-kritiske forsknings opgang, storhed og fald uden at kaste vrag på de bedste sider af denne forskning. Man kan ikke bare rulle historien baglæns, men man kan forsøge at frugtbargøre de landvindinger, som denne forskning opnåede. Det indebærer et opgør med mange vaneforestillinger om Det Gamle Testamente og dets baggrund. Det Gamle Testamente fortæller det bibelske Israels historie. Denne historie er ikke identisk med det gamle Palæstinas historie. I et appendiks til bogen findes en Palæstinahistorie uden Det Gamle Testamente.»Det Gamle Testamente mellem teologi og historie er en enestående mulighed for at få et indblik i de seneste 50 års videnskabelige udvikling inden for faget set med Lemches minimalistiske briller – og det er ikke kedelig læsning!« Kirsten Mose, Folkekirken i København

  • - Hebraica sive Graeca veritas?
    af Mogens Müller
    73,95 kr.

    I Kirkens første Bibel kortlægges samlingen af de gammeltestamentlige skrifter samt tilblivelsen af den græske bibeloversættelse og dens skæbne i oldjødedom og oldkirke.Den hebraiske tekst er – konkluderer Mogens Müller – ikke en grundtekst i den forstand, at den i alle tilfælde er den oprindelige. Det er tværtimod nok så nærliggende at oversætte Det Gamle Testamente i dets græske udgave (Septuaginta) – som en del af en bibel, hvis anden halvdel er Det Nye Testamente.Bogen er således en kritisk replik til traditionen fra reformationen, hvor man – også i den seneste danske bibeloversættelse (1992) – har oversat Det Gamle Testamente efter den hebraiske bibeltekst.Kirkens første Bibel er en revideret udgave af den oprindelige udgivelse fra 1994.

  • - Ritual, kommunikation og kirke
    af Bent Flemming Nielsen
    293,95 kr.

    Hvad betyder det for kirkens praksis, at vi netop har med ritualer at gøre?Hvilke muligheder er der for at kommunikere i form af prædiken inden for rituelle rammer?Hvordan skabes forbindelse mellem ritual og kommunikation?Hvad er forholdet mellem skrift og tale?Bogen undersøger disse spørgsmål og sætter dem i relation til den nutidige kirkelige og religiøse virkelighed.

  • - Baggrund, problemstillinger og moderne udformninger
    af Safet Bektovic
    338,95 kr.

    Islamisk filosofi er opstået som muslimers forsøg på at forstå sandheden og er dermed en vigtig del af islams historie.I denne bog redegør forskningslektor Safet Bektovic for filosofiens betydning og dens rolle inden for islamisk tænkning fra tiden efter Muhammeds død og frem til i dag. Endvidere introduceres en række moderne muslimske filosoffer.

  • - Om Gud og det onde
    af Jakob Wolf
    94,95 - 198,95 kr.

    Hvis Gud er almægtig og god – hvordan kan det onde så eksistere?

  • af Ruth Østergaard Poulsen
    93,95 kr.

    ”Fra det dybe råber jeg til dig, Herre” lyder en linje i Det Gamle Testamente. Men hvad gør det menneske, der midt i sin sygdom ikke har ord at råbe med – ikke kender et sprog, som kan rumme både vreden og håbet?Sygehuspræst Ruth østergaard Poulsen har på baggrund af sine mange samtaler med sygdomsramte og pårørende formuleret bønnerne i denne bog. Ordene er virkelighedsnære og rummer den voldsomme vrede, udmattede resignation og nagende angst, som alvorlig sygdom ofte fører med sig.

  • - Teologiske perspektiver på gudstjeneste og liturgi
    af Nete Helene Enggaard & Rasmus Nøjgaard (red)
    148,95 - 248,95 kr.

    Tradition og fornyelse. Teologiske perspektiver på gudstjeneste og liturgi er et teologisk bidrag til samtalen om højmessen i en nutidig sammenhæng. Bogen præsenterer tre nyere undersøgelser af liturgisk praksis ved højmesse og dåb i Københavns Stift (2013), Frederiksberg Provsti (2015) og Helsingør Stift (2016). Syv artikler kommenterer og perspektiverer de empiriske undersøgelser i lyset af kirkens liturgiske situation i dag. Bogen fokuserer samlet set på tre forskellige tilgange til gudstjenesten: 1) Den forskningsmæssige diskussion af liturgi og ritual. 2) Den kirkelige praksis ved højmesse og dåb. 3) Gudstjenestedeltagernes oplevelse af liturgisk tradition og fornyelse. Forfatterne er forskere ved Afdeling for Systematisk Teologi ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, ved Institut for Kultur og Samfund – Kirkehistorie og Praktisk Teologi, Aarhus Universitet og ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter. Pressen skriver: Jeg vil anbefale bogen til læsning for alle, lærd og læg, der mener, at folkekirkens gudstjeneste er et meget vigtigt fænomen både teologisk og samfundsmæssigt. - Kirke.dk ★★★★ Et godt bidrag til samtale om højmessen. Der er vægtige bidrag til inspiration og videre drøftelse i denne bog om gudstjeneste og liturgi. - Kristeligt Dagblad

  • - En indføring
    af Flemming A. J. Nielsen
    458,95 kr.

    Dette er både en grammatik og en lærebog. Grammatikdelen er en systematisk sprog-beskrivelse der kan bruges af både begyndere og viderekomne. Lærebogs-delen forudsætter ingen hebraisk-kundskaber og består af en samling øvelsestekster der i stigende sværhedsgrad beskriver alle almindelige fænomener i bibelsk hebraisk grammatik og introducerer det centrale ordforråd. Cand.theol., ph.d. Flemming A.J. Nielsen har udgivet en bog og en række artikler om den hebraiske bibel. Han har undervist på Københavns Universitet i flere år.Cand.mag., ph.d. Martin Ehrensvärd har skrevet bredt om sproglige emner i bibelsk hebraisk. Han har undervist i sproget på universiteter i Danmark og Israel siden 1990. Han arbejder i dag primært med kommunikation.

  • - Formlære og syntaks
    af Helge Kjær Nielsen
    323,95 kr.

    Dr. theol. Helge Kjær Nielsens bog om formlære og syntaks er det første stykke værktøj, man ser sig om efter, når man vil studere Det nye Testamente på grundsproget. Bogen giver en elementær indføring på begge områder.Siden den udkom i 1974 er den blevet den danske grundbog på sit felt.I 211 overskuelige paragraffer bliver formlæren og syntaksen gennemgået med flere hundrede teksteksempler. Bagest i bogen findes et omfattende stikordsregistre over bl.a. græske ord og steder.

  • - Anden tekstrække
    af Mads Davidsen, Arne Mårup & Kjeld Slot Nielsen
    98,95 - 248,95 kr.

    Dåbstaler til trinitatis tilbyder overvejelser over dåbstalens teologi og funktion. Dåbstaler til trinitatis er en idebank til dåbstaler og indeholder vejledninger til dåbstaler baseret på anden tekstrække i trinitatistiden. Dåbstalerne er skrevet af 14 præster fra hele landet, som i mindre grupper har vendt og drejet teksterne, inden de hver især i dialog med redaktionsgruppen har skrevet deres bidrag. Forfatterne kombinerer brugen af søndagens eller helligdagens tekst med henvendelsen til dåbsfølget og lader teksternes betydningspotentiale række ind i den kirkelige handling. Pressen skriver: Vigtig udgivelse tager med blik for både folkelig fejring og traditionel dåbsteologi relevante skridt for at kvalificere den ellers alt for kvantitative drøftelse om folkekirkens dåb. ★★★★ - Kristeligt Dagblad Bogen er et godt arbejdsredskab. - Præsteforeningens Blad

  • - Teksten, tiden og lidenskaben
    af Geert Hallbäck
    208,95 kr.

    10 artikler om Johannes’ Åbenbaring og apokalyptik skrevet af Geert Hallbäck og udgivet posthumt.I 10 artikler, der blev offentliggjort mellem 1984 og 2012 (Hallbäcks afskedsforelæsning), fremlægger Hallbäck sin særlige, sammenhængende tolkning ikke blot af Johannes’ Åbenbaring og apokalyptikken som helhed, men også af deres centrale placering inden for kristendommen ved denne religions begyndelse og op gennem tiden. Her kan læseren lære, ikke blot om apokalypserne som skrift og genre, men også om apokalyptikkens hele mening og funktion. Hallbäcks særlige greb om disse emner blev grundlagt i den første artikel fra 1984 med den karakteristiske titel “Teksten, tiden og lidenskaben” for derefter at blive gradvis udfoldet og udvidet indtil afskedsforelæsningen, hvor det i særlig grad er den politiske funktion, der er i fokus.Bogen udkommer In Memoriam i anledning af Hallbäcks 70 års fødselsdag i marts 2018. Den vidner om forfatterens eminente evne til at udtrykke sig klart og forståeligt for enhver om nogle fundamentale dimensioner af den kristne religion. Bogen er redigeret af Gitte Buch-Hansen, ­Troels Engberg-Pedersen og Søren Holst, tidligere kolleger af Hallbäck på Københavns Universitets ­Afdeling for Bibelsk Eksegese

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.