Bøger udgivet af Eksistensen

Mellemværende er en kortroman om længsel, forelskelse, tab, samhørighed, glæde, usikkerhed, kærlighed, brud, tvivl, ensomhed og sorg. Om at være i verden og leve det liv, vi har fået. Den tøvende, følsomme og usikre præst Lauge bor i sin præstegård med en kone, der kun har hån og utålmodighed tilovers for ham, og 3 børn, der nok tåler ham, men ikke rigtig regner med ham længere. Vi følger Lauges udfordringer i familien, i sognet, i kærligheden, i ensomheden. Og vi følger en række skæbner, der udspiller sig omkring Lauge. Tilværelsen blev ikke helt, hvad han kunne have drømt om. Der er altid noget udestående i de menneskelige relationer. Vi lever med hinanden, af hinanden, for hinanden og på tværs af hinanden. Vi elsker og svigter, vi holder om og holder ud, vi smerter og overrasker, vi nyder og dræner. Vi vikler os ind og ud af hinandens liv. Mellemværende handler om det almindelige liv, som det leves i de fleste familier. Uden heltemodige indsatser, stormfulde højder eller tragiske skæbner. Med den lille sorg og den stille glæde. Med uindfriede længsler og forbudte følelser. Og trods fremmedgjorthed mærker vi i glimt mening og skønhed midt i mismod og hverdag.

Babysalmesang med mere behandler babysalmesangaktiviteten ud fra en teoretisk og en praktisk synsvinkel og indeholder liturgier med konkrete forslag til salmer og tekstlæsninger. Babysalmesang er folkekirkens største succes i nyere tid, men er babysalmesang egentlig en aktivitet i kirken eller en kirkelig aktivitet? Dette spørgsmål satte de to forfattere i gang med at gentænke og reorientere babysalmesangsaktiviteten. Ud fra overvejelser om, hvorvidt babysalmesang reelt er en måde at gå i kirke på for de forældre, der uge efter uge kommer med deres barn i kirken, har de arbejdet med at tilrettelægge babysalmesang inden for en liturgisk ramme, der er genkendelig, ligesom søndagsgudstjenestens ramme er det for kirkegængerne.Pressen skriver:Særdeles relevant og meget let anvendelig.- Kirke.dkVirkelig fornyelse og spændende læsning.- Organist.org

En forsvarstale for klodens klima. Et opgør med det brutale natursyn, som hersker inden for økonomi, produktion og forbrug. Vi mener at vide, at naturen er til for vores skyld – udelukkende. »Det er nødvendigt at ændre natursyn« skriver Ole Jensen i bogens forord. »Det går ikke længere an blot at betragte naturen som værende til for os mennesker … Vi må genlære agtelsen for skaberværket, for de “håndgribelige miraklers” verden (Johannes V. Jensen). Vi må indlære en hidtil ukendt sans for det uerstattelige, som nu med ét er truet af vore magtmuligheder. Vi må oplære os i selvbegrænsningens kunst.«»Ole Jensens bog om vores udnyttelse af naturen har mange bevidsthedsudvidende pointer og vinkler. Den bør læses, før det er for sent« Henrik Jensen, Kristeligt Dagblad

Hannah Arendt (1906-1975) var en af det 20. århundredes store politiske teoretikere, hun har i sine bøger behandlet en række af nutidens vægtige tankemæssige udfordringer. Hannah Arendt var blandt de første til at formulere en teori om nazismen som ideologi og som totalitær styreform. Som filosof gav hun samtidig sin politikforståelse et fundament i en teori om menneskets evne til at handle og tænke selvstændigt. I sine bøger behandlede hun en række af nutidens store tankemæssige udfordringer, heriblandt forskydningerne mellem privat og offentlig, politisk rodløshed og normale menneskers banale ondskab. Hannah Arendts fine filosofiske analyser gennemgås af Anna Marie Pahuus, der blandt andet giver en indføring i hovedværket Menneskets vilkår fra 1958, i bogen om Eichmann i Jerusalem og desuden introducerer Arendts teori om tænkningens etiske rolle skrevet kørt før hendes død.

Trinitatis – en homiletisk rejseberetning udgør en sammenhængende læsning af et af kirkens upåagtede arvestykker, tekstrækkerne i trinitatistiden.I bogen kaster forfatteren et kritisk blik på den individualiserende tilgang til tekst og prædiken, der har været dominerende i sidste halvdel af det 20. århundrede og frem til i dag, og introducerer i stedet en gennemført relationel læsning af teksterne, som trækker antikkens forståelsesform frem. Relationen beskrives i enhver sammenhæng som forudsætningen for den menneskelige eksistens, såvel når den lykkes som når den ikke gør. Bogen er dermed på den ene side set en teologisk monografi, der viser nye veje til at forstå så centrale teologiske begreber som synd, tilgivelse, kærlighed, forsoning, tilknytning m.m. På den anden side set udgør den en gennemgang af samtlige tekster til trinitatistiden (begge tekstrækker), både læst hver for sig og set i deres sammenhæng, og dermed en hjælp og et indspark i præsters (og andres) arbejde med teksterne i denne del af kirkeåret.

Med fokus på begreberne dødsdrift, arvesynd og næstekærlighed forsøger bogen gennem læsninger af Kierkegaard, Kafka, Freud og Lacan at indkredse en række paralleller imellem teologien og psykoanalysens menneskesyn og etik. DØDSDRIFT OG NÆSTEKÆLIGHED henvender sig derfor til alle, som interesserer sig for teologi og psykoanalyse, og i særdeleshed til enhver, der er optaget af forholdet mellem dem. Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at indbyrdes mistro ofte har stået i vejen for en frugtbar udforskning af dette forhold. Bogen bidrager til den nuancering af græsefladerne mellem teologi og psykoanalyse, som blandt andre Eric L. Santner og Slavoj Žižek i de senere år har været repræsentanter for. Bogens sigte er at afsøge mulighederne for at bringe teologien og psykoanalysen i et gensidigt afklarende forhold, der kaster lys over deres fælles ‘eskatologiske’ og ‘revolutionerende’ træk, i stedet for at fokusere på de to traditioners tragiske og konservative elementer. Nøglen til at belyse disse træk er en genfortolkning af næstekærlighedsbuddet samt en læsning af psykoanalysens driftslære og den kristne lære om arvesynd, der accentuerer den menneskelige friheds tvetydighed. Bogen viser, at teologien og psykoanalysen deler den opfattelse, at der er et dialektisk forhold mellem frihed og kærlighed, således at mennesket på den ene side ved sin frihed binder kærligheden til sig selv på en sådan måde, at det samtidig fanger sig selv i denne selvkærlighed, og at det på den anden side kun er ved kærligheden, at mennesket kan forløses, og i kærligheden, at dets frihed fuldt ud realiseres.

Bogen indeholder vejledninger til prædikenteksterne mellem påske og pinse i folkekirken. Kristendom er påsketro, og de første halvtreds dage mellem påske og pinse bliver afgørende for forståelsen af den nye tro og det nye liv. Det jødiske folk drog i de samme halvtreds dage fra Ægypten til Sinai, hvor loven blev dem givet. De kristne begyndte ved den tomme grav og ender som et nyt folk, bundet til at elske verden. Mogens Lindhardt gennemgår Johannesevangeliets læsninger fra denne periode både historisk og med henblik på nutidens forkyndelse. Ikonen med det evige liv tematiserer gudstjeneste, tro, frihed, tab, død og kærlighed. Johannesteksterne er som ikoner. De ser på dig og på den sammenhæng, du kommer fra. De ser ud over det, der er i ryggen på dig, men også på den himmel, som hvælver sig over dig.

Ingen kirke uden gudstjenesten! Gudstjenesten er kirkens centrale livsytring. Det er her kirke bliver til kirke. Derfor må kirken fortsat arbejde med sin gudstjeneste – forstå den i dybden, udvikle dens teologi og understøtte menighedens ejerskab. Artiklerne i denne antologi bidrager til den fortsatte fordybelse i og undersøgelse af gudstjenesten i dens mangfoldighed – dens teologi og rituelle opbygning, dåben og nadveren, prædikenen og salmesangen; og dens rettethed mod verden. Udgangspunktet er højmessen, fordi højmessen traditionelt er den grundlæggende ordo, som andre gudstjenesteformer modulers over og derved også forholder sig til – i forskel og lighed; og fordi højmessen er søndagens hovedgudstjeneste og som sådan på tværs af lokale forskelle bredt genkendelig. Ved at inddrage en række af de nyeste igangværende og afsluttede ph.d.-afhandlinger fra Aarhus Universitet med relevans for gudstjenesten repræsenteres de nyeste overvejelser, som suppleres med den etablerede praktisk-teologiske forskning.Derfor indeholder antologien mange forskellige perspektiver og tilgange, som forenes i gudstjenesten som fælles udgangspunkt. "Her er oplæg til mange vigtige samtaler for præster og menigheder. Når vi skal i gang med at opfinde gudstjenesten igen .... igen" Præsteforeningens Blad.

Det samlende tema i Kærlighedens pris er kærligheden, både som lovprisning og omkostning. Kærligheden kan hverken købes eller sælges – selv om den kan koste dyrt og forhåbentlig være alle omkostningerne værd. Forfatteren bestræber sig i sit arbejde som præst og privatpraktiserende psykoterapeut på at hjælpe mennesker frem til den selverkendelse og ansvarlighed, som er en uomgængelig forudsætning for et ægte møde, både med Gud og mennesker. Kærligheden har sin pris. Alligevel kan den hverken købes eller sælges.

Vi lever ifølge forfatterne i en krisetid. Vores fælles kultur er i forfald, og symptomerne ses bl.a. i den modernistiske kunst, der forekommer uforståelig og uden håb. Kulturen har brug for nyt liv, en ny renæssance. Det moderne er fortid er et modsvar til det kulturelle forfald, der præger vores tid og har gjort det de sidste godt 100 år. Et opgør er nødvendigt: Der er brug for at revitalisere vores kultur ved at gøre op med den moderne, progressive ideologi og i stedet genskabe forbindelsen med traditionen. For at komme frem må vi gå tilbage og lære af fortiden.Thomas Kluges malerier er bogens klangbund. De handler om, hvor vi som mennesker, som danskere og som vesterlændinge ståri en urolig verden, og hvor vi er på vej hen – hvad vores kultur og eksistens bør bygge på. Ved at give nyt liv til vores kultur kan der skabes håb om en fælles fremtid, der bygger på det, vi kender og holder af, men er ved at miste kontakten til. Bogen er rigt illustreret. Thomas Kluge, f. 1969, er autodidakt kunstmaler og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1993. Han er blevet betegnet som magisk realist, og hans malerier hænger bl.a. i kirker og kulturinstitutioner.Kasper Støvring, f. 1973, ph.d. i litteraturvidenskab. Forfatter til bøger om litteratur, kunst og samfundsforhold, bl.a. Sammenhængskraft(2010), Mytisk modernisme (2018) og Breve fra provinsen (2023).Omtale★★★★ "(...) Vi har mistet forbindelsen til fortiden, til kulturarven, til kristendommen (...) Bogen er et interessant partsindlæg i den bekymring, hvor dens ærinde er at formå læseren til at tænke sig om og ikke hoppe på den første, den bedste strømning, men huske at få bagagen med (...) Bogen rummer spørgsmål, det er værd at finde sine egne svar på."- Jyllands-Posten"Danmarks bedste maler og landets bedste essayist udgiver opbyggelig bog sammen om kunst og kultur i en progressiv krisetid (...) Et befriende opgør med moderne nihilisme og et tiltrængt forsvar for skønhed, kristendom og hjemland (...) Bogens fysiske format rummer i sig selv en pointe: tykt, lækkert papir, smukke gengivelser af Kluges motiver, flot grafisk opsætning. Det er i sig en glæde at have denne bog i hånden (...) Essayet er skrevet i en national kontekst, men har internationalt niveau."- Kontrast"Det moderne er fortid er en tankevækkende og anbefalelsesværdig bog (...) Og så er det en bog, som er revolutionær på en måde, som man ikke ser så ofte. En bog til kamp for det gode, det skønne og det sande (...) Debatbog, der kan sætte gang i tankerne hos den enkelte."- POV International

Denne bog tegner flugtlinjer og brudflader op, der viser krigens baggrund og betydning for kirkerne. Bogen giver dermed læseren mulighed for at forstå krigens rødder og potentielle konsekvenser.Den russiske ortodokse kirke og det russiske atomarsenal er den russiske stats vigtigste sikkerhedspolitiske søjler, ifølge præsident Putin. Det ses i Vesten, Østeuropa, Mellemøsten og Afrika, hvor de russiske økonomiske, politiske og militære linjer er sammenfaldende med de kirkelige. Kirken skaber og sikrer en ideologisk og religiøs overbygning til russiske imperialistiske aktiviteter og i sidste ende den russiske krigs­indsats. Kirken går ofte under radaren, men er ligeså vigtig, når krigen vitterlig banker på døren. Det er blevet ekstremt tydeligt i Ukrainekrigen. Overfor russerne står de selvstændige ukrainske kirke­lige, kulturelle og nationale traditioner. Den ukrainske nation, kultur og kirkes skæbne er en skæbne med krinkelkroge, mørkklædte messende munke og tatarsoldater på de ukrainske stepper. Denne bog tegner flugtlinjer og brudflader op, der viser krigens baggrund og betydning for kirkerne. Bogen giver dermed læseren mulighed for at forstå krigens rødder og potentielle konsekvenser.

Tilløb til Bibelen 2036 stiller nogle af de spørgsmål, som det kanvære oplagt også i menighederne at tage op til drøftelse i forbindelse med enny autoriseret oversættelse af Det Gamle og Det Nye Testamente. For en nyoversættelse behøver ikke kun at være en sproglig ajourføring.Den danske Bibel har indtil i dag i store trækfulgt traditionen fra reformationstidens bibler. Det gælder både den tekst, derer blevet lagt til grund for oversættelsen, og den rækkefølge, hvori man haranbragt de forskellige skrifter. I begge tilfælde er der tale om valg, hvor derogså kunne have været valgt noget andet. Hvorfor er det f.eks. den hebraisketekst, der skal ligge til grund for en oversættelse af Det Gamle Testamente?Forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente brugte således i al overvejendegrad den gamle græske oversættelse, den såkaldte Septuaginta, der var blevettil i århundrederne før vor tidsregnings begyndelse.Og kunne en ny oversættelse af Det NyeTestamente ikke være anledning til at anbringe skrifterne nogenlunde i denrækkefølge, hvori de er blevet til? Det betyder faktisk meget for forståelsen,hvis man kan følge udviklingen i formuleringen af Kristus-troen fra denstidligste skriftlige udtryk i Paulus’ breve og frem gennem dens højstforskellige fremstillinger i evangelierne. En ny oversættelse af Bibelenudfolder sig her som en hårfin balancegang mellem fortid og nutid. Dennedebatbog indbyder til overvejelse af disse og en lang række andre problemer.Den afsluttes med spørgsmål til drøftelse i forlængelse af de enkelte kapitler.Bogen har et forord afKøbenhavns biskop Peter Skov-Jakobsen.

Man kommer ikke uden om lyset, når man skal formidle Grækenland. Både det lys, man får i øjnene, når man lander i en af de mange lufthavne, og det lys, som apostlen og tænkeren Paulus har været for dannelsen af mange landes kultur og samfund.Poul Joachim Stender har begået en velduftende og smagfuld guide til det land, der både har aftryk af Paulus’ fodspor og af alle de folks fodspor, som har tilbragt en sommer eller to i det blå-hvide land. Gennem et helt livs samlet indsigt øser han af sin viden om et land, der i alle måder bjergtager den besøgende. Det er en rejse i hælene på Paulus, men også et besøg til de destinationer, der ikke er til at komme udenom. Vi kommer både tilbage i tiden og beser den grund, Europa er bygget på, og som ruinerne af antikken vidner om, og vi bringes rundt i det moderne Grækenland. Alt imens vi lytter til cikaderens sang, der har sunget siden tidernes morgen og dermed forbinder fortid og nutid.Grækenland har givet os demokratiet, matematikken, retsinaen og fetaosten. Og dertil har en af kristendommens vigtigste skikkelser rejst rundt og revset og opmuntret de første menigheder. Guiden er et krydsklip mellem de mange omstændigheder, der har skabt vores kultur.Velkommen til en guidet tur til Paulus og det moderne Grækenland

Grøndahls essay er et forsøg på dialog med de unge og med kunsten. Hvor hans generation blev defineret af Murens Fald og troen på den enkeltes frihed, er nutidens unge de første, der ikke forventer, at deres børns fremtid bliver bedre. Med afsæt i kunst, myter og litteratur reflekterer han over vores forhold til den levende verden og forsøget på at finde en mening med livet. Måske rummer vores udskældte civilisation også et sprog for håbet om en mere respektfuld tilgang til naturen?

Ægteparret Selsing vil generobre den borgerlige orden. Den er gået tabt gennem ’hadets filosofi’, som har ødelagt kærligheden til de borgerlige dyder. Eva og Rune Selsing skriver om angrebet på den borgerlige orden. Med kristendommens stille forsvinden har vi fået et nyt evangelium i form af selvrealisering, en søgen efter vores egen særlige vej i livet og dyrkelsen af det unormale. Det almindelig borgerlige liv er dømt ude og latterliggjort.Selsingerne bringer os gennem det 20. århundredes vigtigste filosoffer, der har født angrebet på den borgerlige orden. De kalder den ’hadets filosofi’. En rød tråd, der går fra Nietzsche og Heidegger, over Sartre, Beauvoir, Marcuse, Foucault og Butler og kulminerer i moderne identitetspolitik.Fra kunsten og universiteterne har idéerne plantet sig i den enkelte, formet hans og hendes dybeste overbevisninger og ændret verdens gang. Revisoren, der skammer sig over sit småborgerliv og hellere vil høre rockmusik og bo på en husbåd for at understrege sin alternative unikhed. Den unge kvinde, der vælger en afvigende seksualitet i håbet om at finde sit autentiske selv i en subversiv livstil. Og alle dem derimellem, der er blevet fortalt, at vores arv er forkert og almindeligheden en form for undertrykkelse. Forvirring, angst og ulykkelige skæbner er konsekvenserne af hadets filosofis hærgen.Vejen tilbage til den borgerlige orden går gennem en genetablering af det almindelige liv. Pligt, ansvar og taknemmelighed. En gensammensmeltning af sex og kærlighed. Troen på at noget er større end os selv. På skønhed og på verdens sjæl.Omtale★★★★"den fortjener at blive læst"- Kristeligt Dagblad"interessant, ambitiøs og hårdtslående"- Information

Bogen indeholder en gennemgang af Søren Kierkegaardsaltergangstaler, og det er forfatteren Niels Jørgen Cappelørns bærende tanke,at netop altergangstalerne er helt centrale for forståelsen afKierkegaards kristendomsopfattelse. Medforfatterens egne ord, så lyder bogens tese således: ”Skal detlykkes at trænge ind i Kierkegaards teologi, er der kun én vej. Og den gårgennem altergangsprædikenerne .”

Beskik dit mentale bo! Hellere i dag end i morgen. Så kort kan det siges. Læs bogen, fat pennen og skriv et brev til dine nærmeste inden du dør.Livet er forordet til døden. Livet er kort, og døden er lang. Vi hæger om livet, for vi vil så gerne blive her lidt længere. Men en dag er det slut, og vi ved ikke hvornår. Som regel før vi aner. Når vores forældre dør, kan vi efterfølgende finde en lap på bagsiden af en kommode eller et notat i en boks om, hvordan bohavet skal fordeles. Hvem skal have mågestellet til 24 personer, hvem skal havemalerierne? Måske er der en advokat involveret. Og selvom der kan være nostalgi og følelser knyttet til ting, er det jo alt sammen jura og materiel.Der er dog så meget mere at sige, når vi skal herfra. Hvad er det for et menneske, der dør? Hvad boede der af drømme og længsler, skuffelser og glæder, stolthed og fortrydelser, hvilken åndelig arv efterlader det menneske sig? Og appellen lyder: Skriv dit åndelige testamente. Fortæl, hvad livet gav og tog. Giv også fortællingen om dig selv i arv til dine nærmeste sammen med kommoden. Og gør det hellere i dag end i morgen.Med bogen her får du instrukser og input til hvordan.Med bidrag fra Naser Khader, Maria Helleberg og Camilla Lindemann

Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men en forpligtende arv.Det hele begyndte i Islebjerg Kirke, hvor den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han ærligt og skødesløst bekendtgjorde ved samtalen, at han selvfølgelig ikke troede på Gud. Her begyndte han at etablere kendskab og kærlighed til salmeskatten og til Grundtvig, som fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.Da han begyndte sin karriere på Christiansborg og kom under Mogens Camres vinger, var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage, og han måtte efterhånden lægge afstand til sin politiske læremester i henseende til tro. Med kollegerne Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

Menneskenes børn har brug for bøn. Vi vader alle sammen lidt klodsede og ubetænksomt rundt i verden. Vi døjer med hver vores, vi bøvler med at holde os selv og hinanden ud. Vi har fået stablet forskellige liv på benene efter bedste evne, vi yder vores bedste, men fejler også konstant i den bestræbelse. Vi har hver især fået etableret nogle spøjse rytmer, former og farver og når vi sådan stiller det frem kan ikke alting tåle dagens lys. Med omsorg, humor og kærlighed til medmennesket har Hanne Jul Jakobsen begået bønner for og til os alle sammen. Hun ser lige igennem det moderne menneske og rækker os den velsignelse at der er plads til hvert et skrøbeligt, selvsikkert og selvbedragerisk liv – ja, livet, som vi bedst kender det.

Hvad er bøn, og hvad er meningen med bønnen? I bogen undersøger Anders Gadegaard bønnes indhold og funktion. Kan et moderne menneske med fornuften i behold henvende sig til Gud i bøn? Eller svarer det til at opgive alt, hvad man har lært om sammenhængen mellem årsag og virkning, tilfældighed og nødvendighed? Anliggendet med Åh, jeg be’r er at svare et rungende ja til det første og nej til det sidste ved at udlægge og forklare bønnens mening. Udlægningen af bønnen skal ikke spærre for fornuften, men tværtimod påvise religiøsiteten som et for vores livssyn nødvendigt supplement og korrektiv til rationaliteten. Bogen er udsprunget af mere end 20 års kontinuerlig udvikling af morgenandagtens bønner i Københavns Domkirke. Ander Gadegaard er domprovst ved domkirken i København og har tidligere udgivet Tro Mod Politik

I bogen viser Ehrman hvordan kristendommen, blev den officielle religion i Rom og kom til at stå for konverteringen af omkring 30 millioner mennesker på bare fire århundreder.Det var ikke givet, at kristendommen skulle blive den dominerende religion i Vesten. Den kunne let være forblevet en sekt i jødedommen med ikke mere end samme historiske betydning som saddukæerne eller essæerne. I Kristendommens triumf viser Ehrman hvordan en religion, hvis første troende var cirka 20 uuddannede daglejere fra en fjern del af imperiet, blev den officielle religion i Rom og kom til at stå for konverteringen af omkring 30 millioner menne sker på bare fire århundreder. Kristendommens triumf kombinerer stor faglig viden og omhyggelig forskning i en øjenåbnende, let læsbar fortælling, der udfordrer den måde, vi tænker på i forhold til den vigtigste kulturelle transformation, vores verden nogensinde har set – en transformation, der revolutionerede kunst, musik, litteratur, filosofi, etik, økonomi og jura.Bogen er oversat til dansk af Lisbet Kjær Müller og Mogens Müller.

Han er en højkirkelig oplysningsmand, en troende modernist og en konsekvent rationalist, der falder i staver over mysteriet og besynger ritualet. Thomsens teologiske tekster kalder på en ny ramme. Vi har derfor samlet de tekster, der udfolder hans teologiske og kirkelige ståsted, og som – med alverdens kristne gudstjenester som spejl – bringer et forsvar for folkekirkens lutherske højmesse.

Denne bog er en udførlig guide til ture på den del af Klosterruten, som går fraAalborg til Frederikshavn. Et forløb på næsten 300 kmRuten går gennem stærkt kuperede morænelandskaber, herunder de store skovarealer på den Jyske Ås, gennem flade strækninger af hævet havbund og gennem nogle af de store plantager, som omkring år 1900 blev anlagt for at hæmme sandflugten langs Vestkysten, og giver således mulighed for nogle enestående naturoplevelser. Den kommer forbi fire klostre: Oxholm, Børglum, Vrejlev og Sæby, som alle er interessante ikke blot af historiske grunde, men også fordi de hver især er enestående bygningsværker og rummer et væld af interessante detaljer, såsom kalkmalerier, særpræget og enestående kirkeinventar og nutidig kirkekunst.Den Danske Klosterrute er en vandrerute gennem hele Danmark. Den kan bruges af pilgrimsvandrere og alle, som interesserer sig for kirke, kunst, historie og natur. Den samlede rute er på ca. 2.300 km og forbinder ca. 50 af de steder, hvor der er blevet bygget klostre i middelalderen. Ruten kan også bruges af cyklister. Guidebøgerne om Klosterruten indeholder omhyggelige rutebeskrivelser, detaljerede kort, oplysninger om praktiske forhold og baggrundsstof. Bøgerne kan også bruges af bilister og andre, der er interesserede i at få grundig besked om seværdigheder i Danmark.

Titlen kunneindikere, at forfatteren kommer frem til et svar. En løsning. En konklusion.Det svar, man nemlig drømmer om at få, hver gang man erhverver sig en bogom Teodicéproblemet.Det gør hanpå ingen måde. CasparWenzel Tornøe har ikke begået et akademisk skrift, men et essay med lutter løseender. Han giver konturerne af en forklaring på, hvorfordet onde er blevet en problematisk størrelse for det moderne menneske. Detondes tilstedeværelsehar altid været en gåde, men det er nyt, at vi ikke vil acceptere det. Vi har ikølvandet på fornuftensoplysningskultur fået skabt en verden, hvor lidelsen ikke længere har nogenplads og derfor ikke kan forstås. Sænkningen af vores smertetærskel harfrarøvet os vores forståelse af ondskabens plads i verden. Hvorledes det er gået til,afdækker forfatteren historisk-filosofiskog i nogen grad psykologisk,økonomisk, politisk og teologisk.

De syv dødssynder var i middelalderens kristendom en samlet betegnelse for hovedsynderne; hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. I denne bog føjer Ole Hartlingen 8. dødssynd fra vores egen tid til rækken: tingsliggørelse.Igennem bogens 10 kapitler belyser han områder, hvor mennesket ikke betragtes som en jævnbyrdig skabning, men som en ting, som et middel, som noget der kan/skal håndteres. Det kommer der et brutalt, magtgennemsyret og alt for rationelt menneske- og livssyn ud af. Men mennesker er ikke ting, og vi må fjerne os fra tingsliggørelsen for at give medmenneskeligheden plads. Ole Hartling (f. 1946) er specialist og dr. med. i klinisk fysiologi og nuklearmedicin, overlæge ved Vejle Sygehus og adjungeret professor ved Roskilde Universitet. Har haft mange tillidsposter og blandt andet fra 2000-2007 været medlemaf Det Etiske Råd (formand 2003-2007). Har gennem årene været forfatter og medforfatter af artikler og bøger inden for lægevidenskab, sundhedspolitik, filosofi og etik og været flittig deltager i den offentlige debat. Han modtog Rosenkjærprisen i 2008.

I 60’ernes kom mange nye grupper ind på universiteterne. Her fortælles om, hvordan de nye studerende håndterede mødet med patriarkalsk tradition. Bid i æblet kan forstås med udråbstegn! – og uden. Så bid dog i det æble! Men også: Her er et æble med bid i. Med 60’ernes uddannelsesboom kom mange nye grupper ind på universiteterne. Bid i æblet. Feministiske præster 1968+50 fortæller om, hvordan vi som nye studerende med større eller mindre held håndterede et mono-maskulint fakultet og en lang patriarkalsk tradition. I 1967 var der kun 20 kvindelige præster i folkekirken. Da vi blev præster, gik vi ind i nogle strukturelle og liturgiske former, som det kun langsomt lykkedes at få blødt op. I dag kan kirkespil, liturgisk dans, meditativ andagt, menighedsdeltagelse forekomme selvfølgelige – undtagen når der skal udformes ny, vejledende liturgi! Vi fortæller kirkehistorie med bogen og udstik­ker nye rammer både for en “anti-teologi” og en “sansernes teologi”. Ikke underligt, at flere af os har lagt vægt på studiet af kristen mystisk tradition og kristne mystikere.

I orkanens øje er en bred og praktisk indføring i den kristne spiritualitet og dens særlige karakter. I årtier har der i vesten været stor interesse for østens spiritualitet, og i disse år genopdager flere og flere den 2000 år gamle kristne spiritualitet, dens rigdom og aktualitet. I orkanens øje er en håndsrækning til alle, der ønsker at fordybe sig i den kristne spiritualitet og integrere den i sit hverdagsliv. Bogen giver en grundig indføring i, hvad kristen spiritualitet er, og hvad der adskiller den fra f.eks. østens spiritualitet. I forbindelse med hvert emne, der behandles, får læseren praktisk vejledning til selv at arbejde med temaet i sit eget liv.

Når Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i troens univers, er mod et af de første ord, der falder hende ind. Modet til at tro. Modet til at lytte til, hvad Gud har at sige. Det lå ikke ligefor, at hun skulle finde sin styrke der, for barndomshjemmet var ikke præget af kristendommen, og stemningen var ofte tung og trist. Men modet til at tro har banet en vej for hende, en vej, der blandt andet gjorde hende til forfatter. Riebnitzsky deler åbenhjertigt ud af sin livsfortælling, der følger hendes trosfortælling. Hun gør sit bo op og lader os følge de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse på liv og gerning.

Med vanlig præcision og lune, skriver Helle S. Søtrup om livet. Hun skriver om mørket og om nætterne. Om sygdom og om frygten for den. Om hjertevarme og hjerteblod. Hun beder ’for dem, for hvem livet pludselig bare er gået’ og ’for dem, der er taget i sommerhus for at tale om deres parforhold’. Alt fra samfundsskabte livsvilkår, modernitet og togtider, til livets store spørgsmål og hverdagens små problematikker, som kan virke altoverskyggende i øjeblikket, behandles kærligt af Helle S. Søtrups skarpe pen. Styrk alle os,hvis hjerter erarmeret kun med fjer

Man kan købe en bolig, men ikke et hjem. Forfatteren giver en personlig og erfaringsnær analyse af hvad der gør et hjem til et hjem. Medierne flyder over af programmer om hjemmet. Vi elsker at se boliger. Med mennesker. Uden mennesker. Boliger, der bygges om på 3 dage. Folk der ikke har råd til deres bolig. Og folk der kan købe præcis den bolig, de har lyst til. Litteraturen og eventyret har også hjemmet som omdrejningspunkt. I disse år trives hjemstavnsromanen, vi og digterne er optaget af, hvad vi er rundet af, og hvad hjem betyder for det at være menneske. Man kan være fuld af hjemve i sin egen stue, og man kan føle sig hjemme i forbifarten på den anden side af jorden. Hvor kommer hjemhedsfølelsen fra? Hvad skal der til for at føle sig hjemme? Hanne Jul Jakobsen er gået på opdagelse i forestillingerne om hjem, erfaringerne af hjem og længslen efter at høre hjemme et sted. Bogen er hjemmerørt som en god mayo, og i sin søgen henter hun lidt forskelligt ned fra den teologiske og antropologiske hylde. Det hele er rørt sammen på en fond af personlige erfaringer, bibelske referencer, litterære smagsforstærkere og et skvæt af hendes hjemmesyltede ordforråd. Pressen skriver: Bogen er skrevet til alle dem - alle os - der står midt i livet og bokser med tanken om, hvem vi er, hvor vi kommer fra, hvad vi skal her, og hvad der gør livet meningsfyldt. - Aarhus Stiftstidende Man kan sige om denne bog: Den er hjemme! - Udfordringen