Bøger udgivet af Eksistensen

Dit liv er værd at leve! Dette er udgangspunktet for de tre Yale-professorer, Miroslav Volf, Matthew Croasmun og Ryan McAnnally-Linz, proklameret i en verden, hvor vi nemt kan blive forvirrede over, hvad det gode liv er. Og hvor kultur, ophav og omverden har det med at definere vores eksistens og hvor vanerne sidder så dybt i os, at vi ofte glemmer at spørge os selv, hvad vi egentlig tænker om tilværelsen, og om vi faktisk lever det liv vi både bør leve og har lyst til at leve.Forfatterne hiver ned fra hylderne af gode folk, der gennem historien har arbejdet med det vigtigste spørgsmål af alle. Filosoffer, religiøse personligheder, store statsmænd og modige kvinder viser os vejen, når deres historier og tænkning foldes ud. Og læseren går med på denne vej og bliver hele tiden selv udfordret og dygtigere til at besvare spørgsmålet for sig selv.Spørgsmålet er eet, men svarene er mange. Ligeså mange, som der er mennesker til. Du får ikke svaret i denne bog, men ved vejs ende, har du fået rusket godt op i blikket på dig selv og din egen livsform, og har fået en række gode redskaber til at få en bedre overensstemmelse mellem ideal og handling.Bogen kan læses på egen hånd, sammen med en række nære venner, som du kan diskutere spørgsmålet med, eller som led i en studiekreds. Bogen udspringer af en studiekreds på Yale Universitet, hvor de tre forfattere udbyder seminar om denne bog.Miroslav Volf er kroatisk teolog. Professor i teologi ved Yale University og stifter og leder af Yale Center for Faith and Culture. Han har udgivet over 20 bøger og et hav af teologiske artikler. På dansk foreligger En offentlig tro (2022)Matthew Croasmun er Ph.d. i religion og BA i musik. Han underviser i humaniora på Yale University og er leder af Life Worth Living-programmet på Yale Center for Faith and Culture.Ryan McAnnally-Linz er Ph.d. i Systematisk teologi og arbejder i krydsfeltet mellem teologi, etik og kulturkritik. Han er viceleder af Life Worth Living-programmet på Yale Center for Faith and Culture.

Markusevangeliet er det andet skrift i Det Nye Testamente. Evangelierne er de bøger, der følger Jesu fødsel, liv, lære, død og opstandelse. Af Bibelens fire evangelier minder de tre første om hinanden i indhold, ordlyd og komposition. Markusevangeliet anses for det ældste af evangelierne, som de andre evangelister dermed har kendt, og er nok affattet omk. år 70. Det er sandsynligvis skrevet til de kristne, der ikke først har været jøder.Markus lader Jesus træde midt ind i historien. Og den midt-ind-i-hed lader Gammeltoft-Hansen være blikket og nøglen til en læsning, der har nutidigheden som omdrejningspunkt. En nutidighed for samtiden, og en nutidighed for os, der læser i dag. Hele fortællingen er en begyndelse. Den slutter ikke, men begynder hele tiden. Tiden er inde! Så vi begynder med Markus, og går med ham rundt ved vandet, i bjergene, på markerne, i byerne, blandt folket og i øde egne.Og så hilser vi også på Paulus.Christiane Gammeltoft-Hansen (f. 1969) er cand. theol. fra KU og præst ved Lindevang Kirke på Frederiksberg. Har været medforfatter til en række bøger med tekster til gudstjenesten, samt bidraget til Kirkesangbogen og 100 salmer. Hun er salmedigter og bønnemager. Hun er formand for KORLIV - folkekirkens kororganisation og medlem af Kirkeministeriets dåbskommission.

Liturgi og musik tager afsæt i gudstjenestens musik set som genre og giver en grundig indføring i den liturgiske musik ved folkekirkens højmesse.Gudstjenesten rummer en mangfoldighed af tekstlige og musikalske former. Oplæsning af bibeltekster og fremsigelse af bønner og andre liturgiske tekster veksler med salmesang, orgelmusik, korsang, evt. messede led og menighedssungne svar.Liturgi og musik beskriver de tekstlige og musikalske former i det ­liturgiske forløb og giver et samlet liturgisk-musikalsk overblik over folkekirkens gudstjenester.Liturgi og musik tager afsæt i gudstjenestens musik set som genre og giver en grundig indføring i den liturgiske musik ved folkekirkens højmesse. Bogen falder i tre dele.Første del opridser kirke­musikkens frie position med fokus på de musikalske valg og den musikalske form­dannelse, der knytter sig til højmessens liturgisk-musikalske led.Anden del indkredser de fire aktører i gudstjenesten (menighed, præst, organist/kirkemusiker og kor/kirkesanger) og beskriver deres aktive roller i det liturgiske forløb.Den tredje del rummer en gennemgang af gudstjenestens liturgiske led og deres aktuelle musikalske iklædninger.Liturgi og musik henvender sig til alle med interesse for højmessen og højmessens musik.Ole Brinth (f. 1954) er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium med Kirkemusikalsk Diplomeksamen (1980) og Diplomeksamen i Musik­historie og -teori (1985). Ansat som organist 1977-2009. Rektor for Sjællands Kirkemusikskole 2009-2021.Omtale... et fund for både liturgi- og musikhistorisk interesserede læsere [...] et vigtigt reference- og opslagsværk for de kommende generationer og kan som sådan anbefales til alle præster og kirkemusikere.- Kirke.dk

Martin A. Hansen havde igennem sit forfatterskab og voksenliv et anspændt forhold til kirken som institution, men han var bevidst om, at i det evangelium, som kirken er sat til at forkynde, ligger begrundelsen for et etisk og medmenneskeligt engagement. Han var derfor optaget af at frigøre evangeliets inderste kerne og omsætte det i et forståeligt og vedkommende sprog. Det lykkedes især i novellerne.Martin A. Hansen og kristendommen er tænkt som en hjælp til de studiekredse, der ønsker at beskæftige sig med Martin A. Hansen og kristendommen. Bogen rummer en grundig gennemgang og analyse af ti udvalgte noveller, som hver for sig belyser forfatterens særlige kristendomssyn. – Hvert kapitel er forsynet med spørgsmål som oplæg til samtale og diskussion.Ole Juul, f. 1949, forfatter og foredragsholder, cand. theol. og tidl. sognepræst i Ødum-Hadbjerg pastorat, Aarhus Stift. Tidl. formand for Landsforeningen Martin A. Hansen. Udgivet flere bøger, bl.a. Fortællingen om Martin A. Hansen og Heretica (2009).

Antologien kaster et fyldigt blik på Peter Sloterdijks forfatterskab og virke som offentligt engageret filosof.Peter Sloterdijk er en af efterkrigstidens mest betydningsfulde tyske filosoffer. Hans omfattende kultur- og samfundsrefleksioner kredser om teknologi, klima, globalisering og Europas status før og nu. Gennem 40 år har Sloterdijk på sin helt egen måde leveret dybt originale tanker i en stil og i et sprog, der er umis­kendeligt hans eget.Antologien kaster et fyldigt blik på Sloterdijks forfatterskab og virke som offentligt engageret filosof. De 9 bidragsydere anlægger varierede perspektiver og reflekterer over, med og mod Sloterdijk, så bogen alt i alt giver et signalement af en af de mest interessante nulevende europæiske filosoffer.Antologien er den hidtil mest omfangsrige behandling af Peter Sloterdijks forfatterskab på dansk, og det er håbet, at den vil medvirke til at åbne en af nutidens mest originale tænkeres værk op for et dansk publikum.Redaktion: Erik Sporon Fiedler og Ulrik Houlind RasmussenMed bidrag af Dennis Meyhoff Brink, Erik Sporon Fiedler, Hans Jørgen Lundager Jensen, Lydia Lassen Jørgensen, Steen Nepper Larsen, Frederik Boris Hylstrup Olsen, Ulrik Houlind Rasmussen, Lilian Munk Rösing og Lars Qvortrup.

Bibelens store linjer og mange stemmer er en samlet præsentation af Bibelens mangfoldige univers. Forfatterne opridser de store linjer, temaer og for­tællinger, som væver sig ind og ud af kristendommens hellige bog, Bibelen. Samtidig viser de, hvordan mange stemmer kommer til orde i de forskelligartede tekster. Undervejs præsenterer forfatterne Bibelens tilblivelses­historie, dens genrer og hvordan den er blevet læst og fortolket gennem tiden. Bogens sidste del inspirerer med udvalgte læsninger om temaerne Gud og Mennesker og levet liv.Bibelens store linjer og mange stemmer kan både bruges i undervisningssammenhæng og af fagfolk og den kan læses af mennesker, der ønsker en tilgængelig indføring i Bibelens tekst, form og indhold. Kirsten Nielsen professor dr.theol. har i årene 1971-2009 undervist og forsket i Det Gamle Testamente ved Det Teologiske Fakultet i Aarhus.Gertrud Yde Iversen cand.theol. og ph.d. i Ny Testamente har som teolog, seminarielektor og præst beskæftiget sig med de bibelske tekster i oversættelse, fortolkning og undervisning.

”Hvorfor synger vi?” spørger forfatter og komponist Per Krøis Kjærsgaard i denne bog. Med afsæt i 20 gode grunde udfolder han fællessangen og dens betydning og kommer tæt på både sange og melodier: dem, vi synger ved dagens begyndelse, på særlige dage, når historien skal genfortælles, når vi sprudler eller er kede af det, når aftenmørket sænker sig. Bogen er en uundværlig følgesvend for enhver fællessangs-vært og en skatkiste af viden, anekdoter og historier for alle sangglade læsere. Hvert af bogens kapitler har et bidrag fra en række fællessangs-sangere: Ove Korsgaard, Merete Mærkedahl, Margrethe Vestager, Kjartan Arngrim, Katrine Muff Enevoldsen, Bodil Jørgensen, Mathias Hammer, Bertel Haarder, Birgitte Nielsen, Signe Svendsen, Lisbeth Trinskjær, Henrik Mielke, Lasse Elbrønd Skovgaard, Peter Bendix, Lone Seir, Helle Krogh Madsen, Torben Hjul Andersen, Dy Plambeck, Torben Vind Rasmussen og Rasmus Skov Borring.Per Krøis Kjærsgaard (f. 1965) er forstander på Osted friskole, efterskole og børnehave. Han har skrevet en række udbredte og populære bidrag til den danske fællessangsskat – bl.a. ”Kære Linedanser”. Han er medinitiativtager til ”Sjælland Synger” og holder desuden fællessangsforedrag i hele landet.

Den politiske tænker Hannah Arendt (1906-1975) nærede livslangt kærlighed til filosoffen Martin Heidegger, og livslangt var hun optaget af Augustins filosofi, hvor kærligheden står i centrum. Liv og værk hænger sammen. Arendt siger, at kærligheden er antipolitisk og verdensløs. Har hun ret i det? Det belyser Niels Grønkjær og inddrager blandt andre Hegel og K.E. Løgstrup.Hannah Arendt (f. 14. oktober 1906 i Tyskland, død 4. december 1975 i New York). Politolog og filosof. Hun studerede filosofi, teologi og klassisk filologi i Tyskland, bl.a. hos R. Bultmann, M. Heidegger, E. Husserl og K. Jaspers. Forlod i 1933 Tyskland til fordel for Paris og senere USA.Niels Grønkjær (f. 1955) er religionsfilosof, dr.theol. Han har været lektor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet frem til 2005 og siden valgmenighedspræst i Vartov og Københavns valgmenigheder frem til 2020.

”På dit ord vil jeg kaste garnene ud,” svarede Peter, der var træt efter en lang, forgæves kamp på Genesaret sø, da Jesus opfordrede ham til at give fiskeriet en chance mere. Og menneskefiskere har kirkens forkyndere været lige siden.Fællesnævneren for forfatterne til denne prædikensamling er væsentligheden af, at evangeliet ikke kan transformeres til vellyd, hyggesnak eller leflen for tidsånden, men at der må værnes om evangeliets radikalitet. Her tales om gudsfrygt, dom, arvesynd og kødets opstandelse, uden at pennen skælver og i lyset af Guds almagt. Så broget skaren end er, kan de alle genkende sig som forkyndere af, hvad man kunne kalde klassisk teologi, og står solidt i en evangelisk-luthersk tradition.Bidragydere til På dit ordBach, Henrik (f. 1961) sognepræst ved Fårevejle KirkeBacher, Jesper (f. 1971) sognepræst i Tirsted, Vejleby, Hillested og Skørringe PastoratBech, Thomas (f. 1963) sognepræst og hærprovst ved KastelskirkenBramming, Bente (f. 1965) sognepræst ved Bryndum og V. Nebel Kirker. Præst ved Hospice SydvestjyllandBramming, Torben (f. 1964) sognepræst ved Ribe Domkirke og Seem KirkeBrøgger, Morten (f. 1968) sognepræst ved Hejninge og Stillinge kirkerBærentzen, Jens (f. 1963) sognepræst ved Ordrup KirkeBøye, Merete (f. 1971) kst. sognepræst ved Viborg Domkirke, Tjele og Nørre Vinge KirkerChristensen-Dalsgaard, Niels Bjørn (f. 1986) sognepræst ved Maugstrup, Jegerup og Vojens kirkerDamgaard, Andreas Riis (f. 1991) sognepræst ved Mariendal KirkeGotfredsen, Sørine (f. 1967) sognepræst ved Jesuskirken i ValbyHarding, Mathias (f. 1988) sognepræst ved Rungsted Kirke, ungdomspræst i Hørsholm KommuneHauge, Nana (f. 1972) sognepræst ved Hårslev og Padesø kirkerHolm, Katrine Winkel (f. 1970) sognepræst ved Sankt Mikkels Kirke, SlagelseHøjlund, Henrik (f. 1960) valgmenighedspræst ved Århus BykirkeJakobsen, Mads Jakob Thorlund (f. 1988) sognepræst ved Sct. Marie Kirke, SønderborgJensen, Elisabeth K. (f. 1967) sognepræst ved Augustenborg KirkeJessen, Laura Cæcilie (f. 1988) sognepræst ved Vestermarie og Nylars kirkerKingo, Anders (f. 1955) valgmenighedspræst for Balle ValgmenighedMøller, Maria Louise Odgaard (f. 1976) frimenighedspræst for Ryslinge frimenighedNielsen, Claus Thomas (f. 1962) sognepræst ved Stauning og Skjern kirkerNyegaard, Nina Dyrhoff (f. 1977) sognepræst ved Tårnborg KirkeOlesen, Ole Buchardt (f. 1960) sognepræst ved Gilleleje KirkePetersen, Kåre Egholm (f. 1971) sognepræst ved Viborg Domkirke, flyverprovstRasmussen, Anders Lundbeck (f. 1969) valgmenighedspræst for Kerteminde valgmenighedRavn, Kristine K. (f. 1985) sognepræst ved Blovstrød KirkeRavn, Martin (f. 1984) sognepræst ved Kokkedal KirkeReinholdt Rasmussen, Thomas (f. 1972) biskop over Aalborg StiftRiis, Eva Holm (f. 1966) sognepræst i Holsted KirkeRydal, Morten (f. 1965) sognepræst ved Hem, Hindborg og Dølby kirkerRaahauge, Agnete (f. 1963) sognepræst ved Hørup KirkeRaahauge, Anders (f. 1956) sognepræst ved Sct. Marie Kirke, SønderborgRaahauge, Mikkel Tode (f. 1993) sognepræst ved Skovshoved KirkeStender, Poul Joachim (f. 1956) sognepræst ved Kirke Saaby og Kisserup kirkerThaysen, Morten (f. 1970) sognepræst og domprovst ved Ribe DomkirkeThingstrup, Edith (f. 1968) sognepræst ved Ledøje-Smørum kirkerWagner, Marianne (f. 1970) sognepræst ved Nr. Alslev og Nr. Kirkeby kirkerØrgaard, Marie (f. 1973) sognepræst ved Holmens KirkeØsterby-Jørgensen, Peter (f. 1958) sognepræst ved Galtrup,Øster Jølby, Erslev og Solbjerg kirkerØstergaard Aallmann, Thomas (f. 1971) sognepræst ved Thurø Kirke

Kærligheden gør os sårbare over for døden. Det, vi mister, når vi dør, er ikke bare vores eget individuelle liv, men de andre. Det er de bærende kærlighedsrelationer, døden river over og tilintetgør.I lyset af denne fundamentale eksistentielle konflikt presser et metafysisk spørgsmål sig på: Hvilken magt er stærkest – kærligheden eller døden? Er det dødens adskillende og tilintetgørende magt eller kærlighedens forenende og livgivende magt, der i sidste ende sejrer? Eller som spørgsmålet også kan formuleres: Har de døde, vi elsker og savner, det godt, hvor de nu end måtte være? Og er der et gensyn?I bogen begrunder og udfolder Lars Sandbeck en kristendomsforståelse, der tager afsæt i troen på Guds universelle kærlighed og alle menneskers frelse. I et konsekvent opgør med kristendommens dominerende juridisk prægede lære om dommens dobbelte udgang til enten frelse eller fortabelse, argumenterer Sandbeck for, at evangeliet kun giver mening som et glædeligt og forløsende budskab, hvis det ender godt for ubetinget alle mennesker.

Der er noget på spil i brevet; det handler om det gode og det onde, om lyset og mørket. Kirsten Jørgensen har ladet sig inspirere af Paulus’ brev til at skrive et brev til den 2-årige Ejner; et brev, han skal læse, når han bliver voksen. På tværs af tiden og med et fikspunkt i en nær slægtning, der døde i koncentrationslejr under 2. verdenskrig, skriver hun til Ejner om netop det, der optog Paulus, og som stadig optager os: tilværelsens indre og ydre kampe. Kirsten Jørgensen (f. 1960), cand.theol. og cand.mag. i historie, provst på Frederiksberg og præst i Godthaabskirken. Har skrevet flere bøger og er medforfatter til de tre bønnebøger: Himlen i dine fodsåler og Gudstjenestens bønner I og II samt Epistelklip.

Når tonernes univers og musikerne smelter sammen til en enhed, bliver det for Chris Minh Doky tydeligt, at vi ikke er åndløse robotter, men en del af et fantastisk skaberværk. I bogen fortæller han om sit syn på tilværelsen og hans forhold til troen og det spirituelle, og han fortæller om en opvækst præget af to forskellige kulturer: buddhismen og det asiatiske fra hans vietnamesiske far, kristendommen og det nordeuropæiske fra hans danske mor. I Tro, håb og kærlighed sætter han ord på mødet mellem de to verdensanskuelser. Det handler både om at finde en balance i sig selv og i tilværelsen, og om at være forbundet med en altid elskende Gud.Chris Minh Doky (f. 1969), yngste søn af en dansk mor og en vietnamesisk far. Som teenager flyttede han til New York, hvor han hurtigt blev opdaget og blev den internationalt anerkendte bassist og solist, han er i dag. I 2010 blev han slået til ridder af Dronning Margrethe II af Danmark for sine bidrag til kunsten.

En idebank til dåbstaler, som indeholder vejledninger til dåbstaler baseret på anden tekstrække fra advent til pinse. Bogen er skrevet af 12 præster fra hele landet, som i mindre grupper har vendt og drejet teksterne, inden de hver især i dialog med redaktionsgruppen har skrevet deres bidrag. Bogen kombinerer brugen af søndagens eller helligdagens tekst med henvendelsen til dåbsfølget, og lader teksternes betydningspotentiale række ind i den kirkelige handling.

For præsten og forfatteren Gudmund Rask Pedersen er samtalen en hjørnesten i tilværelsen. Samtalen med Bibelen, med kirkegængerne, med litteraturen, med den verden, vi er sat i, og de mennesker, vi møder. Samtalen giver anledning til at tænke tanker og få ny viden og anderledes perspektiver. Der er det forunderlige ved samtalen, at den ikke søger mod en konkluderende afslutning: Samtalen finder hele tiden åbninger og nye veje.Det er kirkeårets tekster, der er omdrejningspunktet for Til livsmod. Udvalget af tekster er overvejende fra første tekstrække, og de har været kilde til inspiration og fordybelse for forfatteren i hans mange år som sognepræst. De er blevet som gamle venner, og for hvert besøg er der føjet lidt mere til den fælles historie. Gudmund Rask Pedersen, f. 1957, gartner, cand.theol. Sognepræst siden 1988 i Vær og Nebel sogne, Horsens. Foredragsholder og forfatter til en række bøger i feltet litteratur og kristendom.

Frygt ikke! er en indføring i dogmatik, som kommer i to bind. Frygt ikke! er struktureret efter de oldkirkelige trosbekendelser. Bind 1 omhandler den første trosartikel, Gud, skabelse og synd. Gudsbegrebet behandles ud fra forståelsen af Gud som et trinitarisk fællesskab. I forlængelse heraf forstås Gud som skaber og verden – inklusive mennesket – som skabt til fællesskab med Gud og hinanden. Synd forstås derimod som adskillelse og brud på dette fællesskab. Der præsenteres derfor slutteligt tre overlappende syndsmodeller: synd som eksistensvilkår, synd som brud på sociale relationer og synd forstået som brud på menneskers relation til det øvrige skaberværk. Endvidere begynder bind 1 med en introduktion til tobindsværket samt til dogmatik som fag, dogmatikkens sprog, dogmatikkens kilder og dogmatikkens metoder. Bind 1 bringer derfor dogmatikken på højde med nutidige teoretiske og metodiske problemstillinger dog uden at miste den historiske dybde.Margrethe Kamille Birkler er cand.theol. og ph.d.-studerende på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet. Hendes ph.d.-afhandling omhandler Paul Tillichs symbolske teologi samt hvordan betydningsskabelse kan ske i samspil med intersektionel teologi. Hun arbejder desuden med klimateologi, queerteologi og feministisk teologi i tillæg til sine ph.d.-studier. Endelig underviser hun i dogmatik på Teologi for Lægfolk og holder foredrag. Anders-Christian Jacobsen er professor i dogmatik på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet. Han har skrevet ph.d.-afhandling og disputats om Irenæus og Origenes og deres syn på skabelse, kristologi og opstandelse. Derudover arbejder han med oldkirkens teologi, især i Østkirken, Martin Luthers teologi historisk og aktuelt og sakramentsteologi. Endelig underviser han i dogmatik på Teologi for Lægfolk, holder foredrag og deltager i aktuelle teologiske debatter.

Helle S. Søtrup kan sige det, der skal siges, når livet er ved at brænde sammen, når sorgen er for tung at bære, når hjertet bobler over af glæde og når verden som sådan er for skør og skæv, generøs og mild. Anmelderne har sagt meget godt om Søtrups bøger gennem årene:“Søtrup skriver skarpe og smukke digte om tro, samliv og samfund.”“Søtrup skriver ukunstlet, smukt og indsigtsfuldt om kærlighed.”“Søtrups stemme er mild, generøs og underfundig.”“Søtrup skriver vedkommende og med en fint følt poetisk åre.”“Køb dem, læs dem, derhjemme, for din elskede, i din ensomhed, i kirken. Og husk et ekstra eksemplar til at give væk.”

Debatten om aktiv dødshjælp er intens i disse år. Med regeringens nedsættelse af et alternativt råd, Udvalget for en mere værdig død, til udarbejdelse af et refleksionsoplæg er debatten spidset til, og meningerne er mange.Begreber som autonomi, palliation, værdighed og glidebane flyver gennem luften. Hvordan vores pårørende og vi selv engang skal herfra bringer tanker og følelser i spil, og det kan være vanskeligt at adskille et konkret anliggende fra vores alles anliggende. Det handler til syvende og sidst om menneskesynet.Med udgangspunkt i en konference om aktiv dødshjælp på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter bringes her fem artikler samt en kommentar fra mennesker, der har beskæftiget sig indgående med emnet. De behandler bl.a. temaer som mulighed for lindring inden for den nuværende lovgivning, de etiske konsekvenser af en eventuel legalisering, erfaringerne fra Holland, hvad mener vi med et værdigt liv, og hvad er et menneske teologisk set.Ole Raakjær, cand.theol. og ph.d., lektor i sjælesorg på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, tidl. sognepræst og hospicepræst og præst i Team For Lindrende Behandling, Aalborg.Ole Hartling, cand.med. og dr.med. Overlæge emeritus og tidl. formand for Det Etiske Råd 2003-2007. Tidl. klummeskribent ved Kristeligt Dagblad og debattør. En markant stemme i debatten om aktiv dødshjælp.Leif Andersen er cand.theol., pastor emeritus samt lektor emeritus fra Menighedsfakultetet i Aarhus. Har skrevet en række bøger om lidelsens problem samt lærebøger i sjælesorg og homiletik.Ulla Morre Bidstrup, cand.theol. og ph.d. Uddannelses- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København. Derudover er hun næstformand i Grundtvigsk Forum og hjælpepræst ved Holmens Kirke.Hans Vium Mikkelsen, cand.theol. og ph.d., lektor ved og tidl. rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster. Er flittig bidragyder til og redaktør på antologier og tidskrifter om teologiske emner med fokus på den systematiske teologi.Henk Reitsema er grundlægger af Euthanasia Prevention Coalition i Europa og ivrig debattør i samtalen om aktiv dødshjælp. Hans akademiske interesser udfolder sig inden for filosofi, teologi og etik. Født og bor i Holland.

Hebræerbrevet er placeret i Det Nye Testamente og hører til i gruppen af breve, der ikke er skrevet af Paulus. Forfatteren er ukendt. Hebræerbrevet er svært at datere præcist, men vi befinder os omk. år 100 e.Kr. Brevet er et af de såkaldte ‘katolske breve’, dvs. almindelige breve, der ikke er skrevet til en bestemt befolkningsgruppe, men til de kristne menigheder som sådan. Hebræerbrevet giver et rigt indblik i, hvordan man i generationerne efter Jesu død tolkede troen, og hvordan man skulle forstå Det Gamle Testamente.Thomas Reinholdts fokus er i forlængelse heraf at følge og vise bevægelsen fra loven til løftet og at pointere troen som et fælles anliggende – i modsætning til en forestilling om troen som privat og individuel.

5 kompetente stemmer bidrager til den svære debat om aktiv dødshjælp – den ene med erfaringer fra Holland, hvor dødshjælp allerede er indført. Problemfeltet introduceres af lektor i sjælesorg Ole Raakjær.Debatten om aktiv dødshjælp er intens i disse år. Med regeringens nedsættelse af et alternativt råd, Udvalget for en mere værdig død, til udarbejdelse af et refleksionsoplæg er debatten spidset til, og meningerne er mange.Begreber som autonomi, palliation, værdighed og glidebane flyver gennem luften. Hvordan vores pårørende og vi selv engang skal herfra bringer tanker og følelser i spil, og det kan være vanskeligt at adskille et konkret anliggende fra vores alles anliggende. Det handler til syvende og sidst om menneskesynet.Med udgangspunkt i en konference om aktiv dødshjælp på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter bringes her fem artikler samt en kommentar fra mennesker, der har beskæftiget sig indgående med emnet. De behandler bl.a. temaer som mulighed for lindring inden for den nuværende lovgivning, de etiske konsekvenser af en eventuel legalisering, erfaringerne fra Holland, hvad mener vi med et værdigt liv, og hvad er et menneske teologisk set.Ole Raakjær, cand.theol. og ph.d., lektor i sjælesorg på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, tidl. sognepræst og hospicepræst og præst i Team For Lindrende Behandling, Aalborg.Ole Hartling, cand.med. og dr.med. Overlæge emeritus og tidl. formand for Det Etiske Råd 2003-2007. Tidl. klummeskribent ved Kristeligt Dagblad og debattør. En markant stemme i debatten om aktiv dødshjælp.Leif Andersen er cand.theol., pastor emeritus samt lektor emeritus fra Menighedsfakultetet i Aarhus. Har skrevet en række bøger om lidelsens problem samt lærebøger i sjælesorg og homiletik.Ulla Morre Bidstrup, cand.theol. og ph.d. Uddannelses- og afdelingsleder i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i København. Derudover er hun næstformand i Grundtvigsk Forum og hjælpepræst ved Holmens Kirke.Hans Vium Mikkelsen, cand.theol. og ph.d., lektor ved og tidl. rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i Løgumkloster. Er flittig bidragyder til og redaktør på antologier og tidskrifter om teologiske emner med fokus på den systematiske teologi.Henk Reitsema er grundlægger af Euthanasia Prevention Coalition i Europa og ivrig debattør i samtalen om aktiv dødshjælp. Hans akademiske interesser udfolder sig inden for filosofi, teologi og etik. Født og bor i Holland.Omtale"Et vigtigt og relevant indspark i debatten (...) Et teologisk velargumenteret opgør med vor tids hyperindividualiserede menneskesyn (...) Bogen fortjener at blive læst af alle, som deltager i debatten, både på politisk, fagligt og folkeligt niveau."- POV InternationalDer er tale om en meget vægtig og vigtig lille bog, som bør læses og studeres af alle. Ikke mindst af præster og sjælesørgere.- PræstenLetlæst bog med mange gode argumenter. Bidragyderne er gode til at belyse modpartens argumenter og komme hele vejen rundt om det vanskelige og følelsesmæssige emne.- DBC - Bibliotekernes vurdering

”Tanken med denne bog er at udforske kirkegården som en talende, forkyndende teologisk have og dermed bringe den i selskab med andre kulturers spirituelle haveanlæg. En bog, man kan tage med sig ud på sin lokale kirkegård, læse et afsnit eller to og forhåbentlig få glade af, for kirkegården rummer umådelige dybder, som det er værd at gøre sig bekendt med.”- fra forordetDen kristne have læser kirkegården som byrum, gudstjeneste og sakramente.Den smukke have ligger der – i byen og på landet – vi kender den så godt. Måske mest som et rum for sorgen, men også som park til både kontemplation og spadseretur. Henrik Winther Nielsen åbner haven som en talende og teologisk have, man kan drage stor eksistentiel og åndelig nytte af. Forfatteren tolker gravstenens oplysninger i lyset af evangeliet og knytter påskens fortælling til gravpladsen. Kirkegården udforskes som et stykke forkyndelse og placeres i selskab med andre kulturers spirituelle haver: mariahaven, zenhaven og den islamiske have.

Første Kongebog og Anden Kongebog er placeret i Det Gamle Testamente i den del, man kalder de historiske bøger. Genremæssigt er de beslægtet med Samuelsbøgerne og Krønikebøgerne. I Første Kongebog hører vi bl.a. om kong Salomos storhed og fald og i Anden Kongebog om Jerusalems belejring og Det babylonske Fangenskab. Og vi møder spændende kvinder som Batseba og dronningen af Saba. Kongebøgerne kan muligvis dateres til 6.-5. årh. f.Kr. Christoffersen tager udgangspunkt i tronskiftet, når hun læser, levendegør, lytter til og perspektiverer Kongebøgerne. Hun trækker linjerne fra templets tid til dansk demokrati og går på kunstmuseum med sit barnebarn. Kongeord i Kongebøgerfra kong Salomo til H.M. Kong Frederik 10.

Guds Ord - vores sprog er det første komplette danskproducerede konfirmandmateriale siden 2008. Materialet læner sig op ad de nyeste metoder inden for læringspædagogikken og fokuserer på at få alle konfirmander inddraget i undervisningen via et varieret forløb, der består af bl.a. opgaver, leg og dialog.Dette er den reviderede udgave, udgivet i 2024.Underviserens bog indeholder helt konkrete anvisninger på den enkelte lektion. Der er angivelser af, hvilke materialer der skal anvendes, og beskrivelse af, hvordan undervisningen kan gennemføres trin for trin.Der indledes med en beskrivelse af det enkelte forløbs struktur og hensigt. Derefter følger teologiske overvejelser over emnet, som er tænkt som inspiration til samtalerne med konfirmanderne. Efter hvert forløb findes et forslag til andagt i kirken med salmer og fortællinger, der passer til emnet. Bagerst i bogen findes kopiark til de enkelte lektioner.Materialet indeholder desuden en bog til konfirmanden og en æske med kort til brug i undervisningen. Som købes separat.Guds ord – vores sprog er udarbejdet af sognepræst Ane Ørgaard Bramstoft og sognepræst Iben Johanne Thomsen.

Konfirmandens bog er konfirmandens primære arbejdsredskab, hvor emnerne præsenteres med en righoldig variation af opgaver, billeder, katekismusstof og små refleksionstekster. Konfirmanderne indbydes til selv at formulere sig mundtligt såvel som skriftligt.Dette er den reviderede udgave, udgivet i 2024.Med Guds ord – vores sprog kommer konfirmanderne til at lære, lege og udvikle sprog, så de kan tale med om GUDS ORD. Konfirmandens bog er samtidig et dynamisk værktøj, som kan tages i hånden og bruges i de opgaver, der ikke foregår ved bordet.Konfirmandbogen er desuden tænkt som en minikatekismus, der kan gemmes og tages frem senere i livet, hvis og når konfirmanden – i den bedste af alle verdener – vil uddybe sit kendskab til kristendommen. Bogen begynder med en INTRO, hvor konfirmanderne skal præsentere sig selv, og slutter med en OUTRO, der fungerer som en scrapbog over deres egen konfirmation og tiden som konfirmand.Væsentligt er det også, at bogen åbner mulighed for undervisningsdifferentiering i den forstand, at de hurtige konfirmander kan anvende bogen til fordybelse.Guds ord – vores sprog er udarbejdet af sognepræst Ane Ørgaard Bramstoft og sognepræst Iben Johanne Thomsen.

Når folkekirken kommunikerer til folk uden for kirkens mure, er den én blandt mange stemmer og i konkurrence med andre meningsinstitutioner; tilbud i lokalavisen og på sociale medier om babysalmesang, højmesse og foredrag slås med tilbud fra biblioteket, aftenskolen og diverse foreninger om modtagerens opmærksomhed.Særligt svært bliver det for folkekirken, når dens tilbud forsvinder i indforstået kirkesprog. Måske griber kirkerne det forkert an? Forstår de de mennesker, der ikke befinder sig i kirken? Og hvordan kan der etableres en samtale? Først og fremmest skal folkekirken begynde at tale med folk og ikke til folk. Det handler om, hvordan kommunikation virker, og om at tilpasse den til den verden, vi lever i. Bogen forsøger at bygge bro mellem folkekirken og dentid, vi lever i. Broen er kommunikation og eksistens. Og på den måde bliver kommunikation og kirkeliv ikke to uforenelige størrelser, men to verdener, der komplementerer hinanden – hvis de altså forstår hinanden.Peter Brandt Baumgartner (f. 1987) er kandidat i Informationsvidenskab og Kulturformidling og er optaget af krydsfeltet mellem kultur, kommunikation og kirke.Han har desuden været en del af den folkekirkelige debat i en årrække med både artikler og klummer.

Børnenes bibel er en moderne børnebibel, som børn og voksne kan opleve sammen. Flere end 40 centrale historier fra Bibelen er genfortalt i denne bog, og som noget helt særligt rummer bogen også salmer og bønner.Børnenes bibel rummer de mest kendte historier fra Bibelen. Du kan bl.a. læse om skabelsen og slangen, om Noa og arken, om dengang Miriam reddede sin lillebror Moses, og om hvordan David besejrede Goliat. Du kan læse om Jesus, som blev født i en stald, undgik Herodes’ soldater og senere blev så populær, at han blev kaldt konge. Historierne er ledsaget af underfundige og detaljerige illustrationer, som børn og voksne kan gå på opdagelse i.I bogen finder du også bønner salmer og digte – fra Brorson til Iben Krogsdal.Tegningerne i Børnenes bibel er skabt af den prisbelønnede svenske illustrator Marcus-Gunnar Pettersson, og bibelhistorierne er genfortalt af forfatter og biskop i Karlstadt Sören Dalevi.Sören Dalevi har hele sit liv arbejdet med bibel- og kristendomsformidling for børn. Han siger om arbejdet med Børnenes bibel: "Jeg har oversat historierne fra græsk og hebraisk og derefter arbejdet med dem og bygget videre på dem fra et børneperspektiv. Det sjove er, at Marcus-Gunnar har det samme børneperspektiv, vi synes begge, at det er meget vigtigt at tage børn seriøst og ikke undgå de svære spørgsmål. Jeg synes, det er et unikt samarbejde”.Illustratoren Marcus-Gunnar Pettersson fortæller: "Jeg er vokset op med disse historier, og de er stadig en vigtig del af mig. Det er både en ærefuld og svær opgave at balancere mellem både at udfordre og respektere folks tro”.Børnenes bibel er en oplagt dåbsgave eller fødselsdagsgave. Den er først udgivet i Sverige i 2020 på Speja Förlag, og nu får danske børn også glæde af de livlige illustrationer og de nye genfortællinger af Bibelens kernestof.Omtale ”★★★★ (...) Illustrationerne af Marcus-Gunnar Petterson er ret specielle. Folk og omgivelser er moderne, hvilket nok er en fordel for børn, for det gør handlingen mere nærværende og lettere at forholde sig til. Der er også en klar køns- og racediversitet i illustrationerne, som desuden er meget humoristiske i deres stil (...) Denne børnebibeludgave [er] grundig i sin dækning af Bibelen, og det er også godt at møde de mange forskellige citater og salmer, mest af danske digtere, undervejs i fortællingerne. ”Børnenes bibel” er derfor et godt bud på en børnebibel til hjemmet, selv på et marked med mange kreative børnebibelbud at vælge imellem."-Kristeligt Dagblad”Det er umuligt ikke at blive imponeret over Sören Dalevis saglige og dybt menneskelige tone. [...] og umuligt ikke at falde pladask for Marcus-Gunnar Petterssons måde at illustrere på. [...] Børnenes bibel er nok den bedste grundbog i kristendommen, jeg er stødt på. Her er ikke kun de store historier, men også en række vigtige salmer, bønner og Guds ti bud i en letforståelig version. Det er en bog for alle aldre, der passer til alle, der vil vide, hvad kristen kultur er baseret på.”- Dagens Nyheter"En rigtig fin bibel for børn skrevet i et børnevenligt, kort og ligefremt sprog (...) De farverige, tegneserieagtige illustrationer tilføjer historierne humor og en lidt mere nutidig stemning (...) Anbefales varmt."- Lektørudtalelse

Danmark er en fællessangsnation. Vi synger i glæde og i sorg. Til fest og til alvor. Ved maden, ved mødet, på arbejdet, i fritiden. Vi har to uvurderlige sangbøger af høj kvalitet, Salmebogen og Højskolesangbogen. Og dertil en række andre. Og de står i stabler i foreninger, på institutioner og på hylden i hjemmene. Vi synger i Danmark. Men hvorfor? Og hvad betyder det?Rasmus Skov Borring har været en del af fællessangen hele sit liv. Han er født ind i den og har gjort den til sin metier gennem både håndens og åndens arbejde.Som en af vor flittigste sangværter har han reflekteret over, hvad der sker med os, når vi synger sammen. I denne bog tager han os med gennem alle aspekter af vores tilværelse som syngende folkekultur. Hvad betyder det for fællesskabet, for identiteten, for selvforståelsen, når vi synger? Hvordan afspejler fællessangen kulturen, naturen, generationerne, og hvad sker der, når den danske sang flytter hjemmefra? Han kommer omkring Grundtvig – og dedikerer et kapitel til Jens Rosendal, som både var ven og samarbejdspartner, og som har skrevet den måske mest benyttede fællessang i Danmark.

Salmernes Bog er en del af Det Gamle Testamente og hører til blandt de poetiske bøger. Teksterne blev samlet i sin nuværende form omkring 3.-4. årh. f.Kr. og tilskrives ifølge traditionen kong David – derfor omtales de ofte som Davids salmer. De 150 kapitler består af bønner og lovsange og rummer alt fra en sprudlende glæde til en dybt ulykkelig klage.Med et nyfødt barn på armen har Louise Franklin Højlund fået øje på teksterne på ny. Genlæst dem og dykket ned i det hebraiske forlæg. Hun har levet med teksterne ved siden af sig i et år; set verden med dem og igennem dem og skabt et aforistisk ammeskrift hen over dem.Louise Franklin Højlund (f. 1979) er teolog og forstander på Løgumkloster Refugium. Hun er medlem af Grundtvigsk Forums styrelse og Katakombisk Studiekreds og medforfatter til Må vi være her?

Gilgamesh er en af de ældste historier i verden, og måske er det også verdens bedste historie. Den handler om to venner. En af dem er en konge med et uroligt hjerte, og den anden lever i naturen sammen med de vilde dyr. Da de møder hinanden, slås de, men inden længe bliver de bedste venner, og sammen tager de ud på eventyr. Historien fører os ud til fjerne egne og ned i verdensdybet, og undervejs møder vi uhyret Humbaba, skorpionfolk og stenmænd.Gilgamesh er en sagnkonge i sumerisk mytologi, og helte-eposset om ham hører til blandt verdenslitteraturens perler. Signe Danielsen (f. 1982) er cand.theol. og sognepræst i Sankt Markus Kirke på Frederiksberg.Fady Mansour blev født i Beirut i 1987 for foden af Cedertræsskoven, på den anden side af den frugtbare halvmåne, hvor historien om Gilgamesh finder sted.

Maskefald er en udfordring af den lutherske arv, som den udspiller sig i Den Danske Folkekirke. Mens Gud fortsat troner relativt uanfægtet i himlen, er det kristne grundudsagn om inkarnationen, om Gud der kom til jorden i Jesus fra Nazaret, sært underbetonet i lutherdommen. Med afsæt i brudstykker af en personlig livsfortælling er Maskefald et forsøg på at holde fast i den universalistiske betydning af inkarnationens grundudsagn. Inkarnationen forstås som det at Gud forbinder sig med virkeligheden. Bogen er derfor en opfordring til at forlade de dogmatiske abstraktioner som arvesynd og offerdød, for i stedet at tage et medansvar for virkeligheden i form af en civilisation, der ansigt til ansigt med sine kriser er nødt til at gentænke sig selv, herunder reflektere over, hvad det overhovedet vil sige at være en civilisation.Undervejs i bogen tager Jens Torkil Bak ikke bare et opgør med en verdensfjern tolkning af Luther, men også et opgør med den lutherske teologis afhængighed af Det Gamle Testamente. En afhængighed, som har efterladt kristendommen i et spekulativt univers og med et sandhedsbegreb afkoblet fra menneskers erfaringsverden. Torkild Bak ser et sådant spekulativt univers repræsenteret ved blandt andre Sørine Gotfredsen og Søren Krarup, hvis tænkning bogen er et opgør med.

Med rødder i friskolemiljøet og den grundtvigianske valgmenighed Vartov kommer forfatteren både omkring kunsten som et betydningsfuldt reflektionsrum, tilliden til socialiteten og samfundet, mistilliden til tech-giganternes bidrag til det gode liv, og hun berører den ondskab, der hører med til den skabte verden.Særligt vores forhold til ’skærm-virkeligheden’ løber som en rød tråd gennem bogen: Hvordan det at holde fast i forståelsen af mennesket som åndfuldt og maskinen som åndløs, har betydning for, hvordan man lever sit liv, hvilke præferencer man har, og hvad man stiller sig kritisk over for. Agnete Braad (f. 1976), er idéhistoriker og romanforfatter og har arbejdet mange år i kulturbranchen: Testrup Højskole, Danmarks Radio og Louisiana Museum of Modern Art. Hun debuterede i 2012 med den selvbiografiske roman Som om hun bare lagde røret på og forsvandt og har senest udgivet Franciska – en roman om maleren Franciska Clausen.