Bøger udgivet af FO

Denne bog handler om, hvor svært det er at være pårørende til en dement. Daniel og Kirsten er henholdsvis svigersøn og datter til Nanna. På fire år bliver Nanna tiltagende dement. Vi følger dem over tid, hvor opgaverne for Daniel og Kirsten med f.eks. indkøb, lægebesøg, apoteksbesøg, samtaler med kommunen og hjemmepleje af Nanna bliver flere og flere. Daniel og Kirsten har svært ved at leve deres eget liv. De bliver “minidemente” efter besøg hos Nanna, og deres alkoholindtag bliver alt for højt. Det er en bog skrevet med stor ærlighed. Den tager emnerne griskhed og egoisme op som en naturkraft, der sætter i gang for de voksne børn, når forældregenerationen vender op og ned på verden. Dårlig samvittighed bliver de pårørendes mellemnavn.Sidst, men ikke mindst, kører der hele vejen igennem bogen en debat om, hvorvidt det er den demente eller samfundet, der skal tage de vigtige beslutninger i den dementes eget liv. Uddrag af bogen Mor kigger ikke på mig. Det er svært at komme i kontakt med hende i dag. Hun er optaget af noget helt andet, for hendes blik følger et eller andet ude på fællesgræsplænen, der ligger i forlængelse af hendes lille terrasse udenfor hendes plejehjemsbolig. – Har I set Bob? spørger hun Daniel og mig. Daniel og jeg kigger på hinanden, og ingen af os besvarer spørgsmålet. – Se, der er han. Han føjter rundt, tilføjer hun. Min mor slår ud med armene. Så falder 10-øren for os. Bob er en robotplæneklipper og min mors nye ven. Om forfatterenKirsten Louise From (f. 1962) er et menneske, som er flyttet langt ud på landet for at skrive bøger. Hun har en baggrund som journalist inden for lokalpressen og som pædagog og multimediedesigner.

Den arbejdsløse akademiker Kristian Jensen søger efter tre forliste ægteskaber og nogle frugtesløse forelskelser en mening med tilværelsen og forsøger gennem en intens og hudløs, flere gange afbrudt og genoptaget, korrespondance med den jævnaldrende jyske billedkunstner Dora at gøre status over sit liv og nå til en afklaring. Sin 50-års fødselsdag fejrer han hos Katja, hans seneste eks, hvor han svines groft til af sin nevøs 23-årige kæreste, der kalder ham mandschauvinist og samfundsnasser. Efter diverse flytninger ender han, for at glæde sin 15-årige datter, i en toværelses lejlighed på Christianshavn, klos op ad ”Christiania”, men savner en kæreste. Dora har flere gange inviteret ham, men han turde ikke. I stedet forsøger han sig med nogle tilfældige kontakter, uden at det fører til noget. Da det bliver forår og sidste hånd er blevet lagt på det store Shakespeare-projekt, skriver Kristian til Dora at han er parat til at besøge hende. Uddrag af bogen Han har lidt nederlag tre gange i sit forhold til kvinder og er rundhåndet blevet frakendt alt, lige fra potens til faderegenskaber, mens omgivelsernes sympati hver eneste gang har samlet sig om den stakkels undertrykte kone, det uskyldige offer for hans mandschauvinistiske dominans, eller hvad den konkrete anklage i hvert enkelt tilfælde er gået ud på. Karen følte sig forsømt. Ingrid frakendte ham evner som far. Og Katja siger nu han spilder hendes tid. Hende der uden at blinke har spildt år af hans liv, men som nu ikke længere har brug for ham fordi Sofus er blevet voksen. Stakkels undertrykte kvinder. Hvis han savner dem, er det ikke deres skyld. Han er blot en trofast sjæl, der har svært ved at kappe båndene til mennesker han har lært at kende. Engang ville han have været en eksemplarisk ægtemand og en ansvarsbevidst far. Nu er han en tyran og en klæber. Et fortidslevn af en mand.Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., oversætter af Shakespeare og andre elizabethanske sonetdigtere, forfatter til romaner, skuespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, en personligt fortalt historie om Danmark og danskerne fra besættelsestiden til halvfemserne.

Kristian er årsvikar på et uddannelsescenter i Sydvestsjælland. Det går i begyndelsen godt. Han bliver udråbt til skolens bedste lærer af sin 1. hf-klasse. Han er endvidere så heldig i en periode at komme til at vikariere for en sygemeldt kollega i musik. Men pludselig forandres alting. Nogle nyankomne piger i hf-klassen, hvis engelskkundskaber er nærmest ikkeeksisterende, får klassen med på en klage til rektor, med en påstand om at Kristian kun underviser for de dygtige. Kristian svarer med at give klassen en opsang på grund af manglende samarbejdsvilje og almindelig slendrian. Derefter eskalerer tingene, og han udsættes for grov chikane, en regulær personhetz, anført af to kvindelige elever, der får deres krudt fra en kollega, der tilsyneladende har set sig gal på ham, måske fordi hun trak det korte strå i en diskussion på lærerværelset, og som, på grund af latinbifaget, føler sig berettiget til at kalde ham ”autoritær”. Uddrag af bogen Måske er han ”autoritær”, i den forstand at han optræder som den strenge far der kræver noget af sine elever. Og jo, disciplin går han også ind for. Arbejdsro. Koncentration. På det punkt er han uhyre gammeldags. Han kan ikke se det positive i konstant småsnakken, eller at timen først kan begynde når eleverne finder det for godt at ankomme, eller holder op med at snakke privat. På den måde er han nok ”autoritær”. Han ville selv kalde det ansvarsbevidst og samvittighedsfuld, for ikke at sige engageret. Han er ikke ligeglad med sine elever eller sit fag. De to ting er for ham det samme. Hans interesse for eleverne går gennem faget. Han er der for at lære dem noget. Ikke for at lege hyggeonkel eller pusle om dem. Det synes han selv er at vise dem respekt. Han går ud fra de er voksne mennesker og seriøse studerende. Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, kostskolelærer i England, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., samt oversætter af Shakespeare og anden elizabethansk poesi, har skrevet romaner, skuespil, hørespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, hvis historie, fra besættelsen til 90’erne, også er Danmarks.

Det hævdes, at før menneskets tidsalder herskede dæmoner over land og hav. Ved hjælp af magi og trolddom blev de tvunget væk fra menneskenes verden. Men ingen magi varer evigt … Garbhan og Daireen fulgte Keelan gennem den underjordiske tunnel. I faklens skær så de taget hvælve sig over dem. Nogen kom imod dem med raske skridt. Daireen lukkede øjnene hårdt i, og rædslen løb igennem hende. Med hamrende hjerte kæmpede hun for at genvinde fatningen. Hun må lære sandheden at kende. Langsomt drejede hun hovedet, hvem var han? De smukke øjne mødte nysgerrigt hendes. Hun fik følelsen af ​​at være ventet? Daireens hemmelighed er opfølgeren til Den skjulte vej. Uddrag af bogen Skumringen sænkede sig over bakkerne. Daireen var træt efter at have været på flugt i flere dage. Frem for alt var hun træt af at skulle holde sanserne skarpe. Hun ønskede ikke, at Eamon, hendes far eller andre skulle opdage, at hun var stukket af. I hvert fald ikke endnu, ikke før det var for sent, og først når de ikke længere kunne finde hende. Hun var så træt, alt for træt. Hun faldt sammen ved foden af ​​en træstamme, og i et øjeblik slap hun følelserne løs. Tårerne løb hende ned ad kinderne, og hele hendes krop rystede. Endelig havde hun givet luft for de følelser, der havde vejet tungt på hendes bryst i flere måneder. Følelsen af ​​frygt og måske endda af ren rædsel, der havde holdt hende fanget. Om forfatteren Rebecca Dahlgren er svensk forfatter, hestetræner og ridelærer.