Bøger udgivet af FONDEN FOR ANTROPOSOFISK FORLAG

Kristus og menneskesjælen4 foredrag holdt i Norrköping 12.-16. juli 1914. Fra GA 155.Oversat af Carin og Sidsel Astrup.Mennesket skal blive til en personlighed, som behøver den frie vilje. Derudover behøver det at finde vejen til det guddommelige i verden. Kimen til disse to udfoldelser er givet som gaver til mennesket. Den første kommer frem i billedet af syndefaldet. Den anden træder frem ved Golgatamysteriet. Kristus er at finde i Det gamle Testamente, men menneskene erkendte ham ikke. Gud gav sin vilje til kende gennem elementerne. Kristus var der og virkede for hedningerne gennem mysterierne. Hedningerne kunne endnu ikke ved egen kraft finde Jordens mening. Jøderne fik viljen givet gennem lovene. Hedningerne fik visdommen gennem mysterierne. Gud erkendes ikke gennem vilje, ikke gennem visdom. Menneskesjælen må bære sin bevidsthed gennem døden. Kærlighed blev givet, idet Gud blev menneske i Jesus Kristus. – Vilje, visdom og kærlighed. I denne kærlighed oplever sjælen sit forhold til Kristus. Idealer “indforsjæler” sig i et menneskes væsen og vil gennemtrænge dets nye jordeliv. De virker ikke blot på den enkelte, men på hele menneskeheden. Gennemkristner vi antroposofien, strømmer den som sæd ind i hele menneskeheden. Det forbliver frugtbart for den enkelte, men bliver et gode for hele menneskeheden. “Ikke jeg, men Kristus i mig”. Vi optager til egen fuldkommengørelse, men også for hele menneskeheden. Idealer må overgives til Kristus, så vi ikke gør os fremmede for verden. Bliver hermed reale kim. Det, jeg har erhvervet for mig selv, bliver gennem Kristus til fælles gode for hele menneskeheden. Lucifers og Ahrimans betydning og opgave i verdensordenen. De har fået deres rolle af de fremskridende guder i de åndelige verdener. Disharmoni opstår, når de tiltager sig roller på det fysiske plan, som ikke er tiltænkt dem. Lucifer og Ahriman er gudsmodstandere, men samtidig nødvendige i hele verdensordenens gang. Vi må skelne mellem objektiv og subjektiv synd. Kristus tager den objektive skyld på sig, men den subjektive må mennesket selv sone gennem sin karma. ”Dine synder er dig forladt”, betyder ikke en karmisk kendsgerning, men en kosmisk kendsgerning. Mennesket kan forløse sig selv gennem karma, men den kosmiske Kristus forløser Jorden. – En gud fra de øvre verdener måtte blive jordudviklingens fører. Ved jordtidens slutning er de gennemkristnede rester fra de enkelte inkarnationer sammenpresset og danner et åndslegeme. Vi vil opstå i legemet, i det af Kristus – gennem de enkelte inkarnationer – fortættede jordlegeme. Kristus er ikke blot død for det enkelte menneske, men for hele menneskeheden. De såkaldt døde arbejder med os.Sjælens tre veje til KristusTo foredrag holdt i Stockholm 16.-17. april 1912. Fra GA 143Oversat af Vagn Predbjørn Jensen.Ældre tiders vej til Kristus gik gennem evangelieteksterne. Nutidens vej går gennem indre Kristuserfaring, og fremtidens vej går gennem indvielse eller initiation. Bevidstheden om jeget går en anden vej end bæreren af jeget. Derfor bliver vi syge, og derfor ældes vi. Mennesket regner med sit jeg fra omkring 3-års alderen. Mennesket er først modent til at udvikle sit jeg ved egne kræfter omkring 20-års alderen. Her er vi et dobbeltmenneske. Mennesket kan selv søge forbindelse med den åndelige verden inden for den enkelte inkarnation. Ud fra jeget kan jeg gøre mig stærkere og stemme min sjæl, så der tilflyder hjælp fra den åndelige verden. Antroposofi kan give ethvert menneske viden om de hemmeligheder i tilværelsen, som sjælen længes efter at erkende. Betydningen af og meningen med Kristi inkarnation.Sygdom og skrøbeligheder er gaver fra de vise guddommelige magter. Vi må takke Kristus for, at vi hensættes til at gennemleve vores skæbne, indtil vi har båret vores karma til ende. Mennesket skal blive til en personlighed med den frie vilje og finde vejen til det guddommelige i verden. Hvad er konsekvensen ved at dræbe dyr og påføre dem smerte?

Det historiske forløb, menneskets erindring og Paulus vendt mod fremtiden.De tre historiske Kristusoplevelser.Paulus’ Damaskus-oplevelse, foregribelse af den 5. efteratlantiske kulturperiode.Syndefaldet som forudsætning for jeg-mennesket.Skriftens opfyldelse som forudsætning for Kristi fysiske legeme i oversanselig skikkelse.Fantomlegemet i forhold til det ”egentlige” fysiske legeme.Det gamle og det ny Adam set i lyset af arvesynden og menneskeguden.Betydningen af ’Kristi blod’.Kristi tre år som gennemtrængning af det astrale, det æteriske og det fysiske legeme.Kristi nærvær i Jordens åndelige atmosfære – kærlighed og sandhed.Om antikrist.Mennesket som de guddommelige magters medarbejder, dets kamp mod lovløshed.Jordens forvandling hentet ind fra fremtiden gennem Kristus.Den ur-kristne menighed og det jødiske folks mission – jeg-prægede sjæle.Paulus og bevidsthedssjælens fremtidslys.Profeti som en særlig form for tænkning.De forskellige kristne folkeslags forhold til nadveren.Om begrebet ’agape’ og om nadveren som et kærlighedens måltid.

Det moderne menneske og antroposofienForedrag holdt i Heidenheim 29. april 1918. Fra GA 182.Oversat fra tysk af Ove JappeNutidens opgave er at forløse ånden i os, ellers forfalder den. Vi må hente åndsvidenskab ud fra os selv. Ånden må forvandles i tanke, følelse og vilje. Forestillingsevnen bliver da smidig, alsidig og åben over for verden, og i følelsen, lærer vi at kende os selv, skabe verdensfølelse, som inspirerer os til vores opgave i samklang med kosmos. På viljens område overvindes ubehændighed og gør os livsduelige. Idet mennesket vokser sammen med ånden, vokser det ind i omverdenen. Mennesket bemærker ikke ånden, hvis det bevæger sig med samme hastighed som legemet. Åndsvidenskaben hensætter ånden i mennesket i en anden hastighed end legemet, hvorfor vi ser verden i et andet lys.I skolealderen har vi til opgave at sørge for hele menneskets liv. Ærefrygt i barneårene danner evnen til at velsigne i alderdommen. Evner forvandler sig gennem livet.Hvordan kan den sjælelige nød i vor tid overvindes.Foredrag holdt i Zürich 10. oktober 1916. Fra GA 168.Oversat fra tysk af Ove Jappe.I nutiden er mennesket gennem bevidsthedssjælen blevet eneboer, isoleret. Det vil blive stadig vanskeligere at komme til et rigtigt forhold til hinanden, da det stiller krav til indre aktivitet. Det beror på det enkelte menneskes karma, hvilke mennesker det møder i livet. Vi må vække evnen til social forståelse og nye sociale former. Vi må bevidst lære at tage vores medmennesker, som de er, og hæve os over sympati og antipati. Vi må lære at skønne og bedømme gennem åndsvidenskab. Gennem åndsvidenskab dannes der bånd mellem mennesket og den åndelige verden – bånd, som giver dømmekraft. Nationale følelser modvirker social forståelse mellem mennesker. Tankefrihed på religionens område må udvikles individuelt. For englene var det en sorg, at Kristus forlod deres sfære. Hvis mennesker på Jorden lever med Kristustanken, opstår en forløsning for englene.Antroposofiens væsenForedrag holdt 24. januar 1922. Fra GA 80. Oversat fra tysk af Ernst Brandt.Vi må undgå de grænser, som naturerkendelse og menneskets eget sjæleliv danner. Nedsænker sjælen sig i sig selv, opstår illusion. Antroposofi vil videreudvikle de normale sjælekræfter. Vi må arbejde ud fra tankedannelse og viljeskraften, som må udvikles til et højere erkendelsestrin. Følelseskraften vil da følge med. Tanken må løsne sig fra nervesystemet. Der dannes da billedtanker. Der indtræder et stort livspanorama, og tidslegemet, æterlegemet, opleves. Processen kaldes den imaginative erkendelse. Efterfølgende må der dannes tom bevidsthed i fuld vågen tilstand. Så opstår den inspirerede erkendelse. Her møder man det evige i menneskenaturen. Viljen stammer fra den fysiske legemlighed – selve den indre organisme. Antroposofiens betydning for det medicinske, det pædagogiske, det kunstneriske og det sociale område. Ved selvopdragelse aflægges vaner, hvilket frigør viljen fra den fysiske legemlighed. Gennem viljesøvelser bliver organismen gjort gennemsigtig, åndeliggjort. Herigennem udvikles kærlighedskraft. Kærligheden udvikles til et højere trin, den intuitive erkendelse. Menneskets organisme bliver omdannet til et sanseorgan. Menneskesjælens evighed er en syntese af ufødthed og udødelighed. Kosmos hænger sammen med den menneskelige væsenhed. Sammenhæng mellem mennesket og naturens ånd i kosmos. Opbyggende og nedbrydende kræfter.

7 foredrag holdt i Oslo 16.-21. maj 1923. GA 226.I denne foredragsrække, der er holdt mindre end et år før Rudolf Steiners død, er samlet de væsentligste tråde af hans åndelige forskning. Søvnens betydning, ikke dens længde, men dens indhold. Fordybelse i livet efter døden og forberedelsen til en ny individuel inkarnation i “Et gudernes tempel” fra barndommens betydningsfulde livserfaringer til det voksne menneske. Af essentielt indhold for hele Jordens udvikling skildrer Rudolf Steiner mysteriet på Golgata og Kristi betydning for alle mennesker på Jorden. Michaelsfesten som nødvendigt korrelat til Påskefesten. Verdenspinse, antroposofiens budskab.

Menneskets og menneskehedens åndelige ledelse3 foredrag holdt i København 6.-8. juni 1911. GA 15.Menneskets forskellige bevidsthedslag, den første jeg-oplevelse og jeg’ets arbejde i barndommen ud fra sammenhængen med den åndelige verden i det ubevidste sjæleliv. Gentagne jordeliv og betydningen af de i barndommen virksomme kræfter. Kristus og det højere menneskehedsjeg. Den åndelige ledelse og Kristi tilstedeværelse i mennesket. Kristusidealet og Sokrates. Fortidens store læremestre. Barndommens virkning gennem åndelige hierarkier og virkningens betydning. Forskellige åndsvæsners betydning for udviklingen. Det menneskelige ursprog og månevæsners indvirkning. Individualisering, differentiering og frihed. Ondt og godt. Nutidens sammenhæng med fortiden. At kunne ’se’ og at kunne ’skelne’. Forholdet mellem klarsyn og indvielse. Fra tro til erkendelse. Bevidst eller ubevidst optagelse af Kristusimpulsen. Om de fremmende og de hæmmende væsner i verdensudviklingen og deres deltagelse som menneskehedens ledelse. Den efteratlantiske tids kulturperioder, herunder den ægyptisk-kaldæiske tids særlige forbindelse til vores nuværende kultur ud fra en påvirkning af Kristi kraft. Forskellige Kristusopfattelser. Menneskets væsen og dets forhold til stjerneverdenen. Bibelens sammenhæng med tidligere kulturperioder. Kristi kosmisk-åndelige kræfters virksomhed i forbindelse med hans undergerninger. Tidernes vende, Jordens åndelige substans og menneskets bevidstgørelse i erkendelsen af en åndelig verden.Det åndelige menneskes veje og mål4 foredrag holdt i København 2.-5. juni 1910 samt 5. juni 1911. GA 125 og 127.Er en åndsvidenskabelig verdensopfattelse blot subjektive ideer, eller er der et dybereliggende behov for åndserkendelse i vor tid? Sammenstødet mellem tidligere tiders forestillinger og nutidens forhold til en åndelig verden. Moderne naturlove og forestillingen om Gud. Naturvidenskabens forhold til det åndelige. Åndsvidenskab som bro mellem den menneskelige sjæl og den ydre verden. De to veje til erkendelse: mystikkens vej og okkultismens vej. Teosofiens (antroposofiens) vej som den tredje vej. Det åndelige i mennesket og dettes afhængighed af det ”almindelige” menneske som vejbereder for det åndelige. Det almindelige menneskes forpligtelse over for det højere i dets indre. Karmalovens virkninger i livet. Det nødvendige i såvel en ægte følelse af ufuldkommenhed som følelsen af, at vi i os har uendelige muligheder for fuldkommengørelse. De to forskellige følelser i relation til henholdsvis mystikkens vej og okkultismens vej. Betydningen af tal-erkendelse for en afbalanceret udvikling. Billedet på det egentligt åndelige i mennesket. Jeg’ets sæde. Åndelige kræfters betydning for et menneskes selvforvandling. Den ydre og den indre verden, om ydre og indre oplevelser samt vort forhold til begge. Sjælelivets tre led: tænkning, følelse og vilje. Følelsens betydning for åndelig erhvervelse og forvandlingen af ondt til godt ved hjælp af karmaloven. Om at kunne gøre det oversanselige til sjæleligt indhold. Den nye åndsåbenbarings mission. Længsel efter selverkendelse. Forholdet til egne meninger, principper og metoder. En dyberegående tolerance. Livet set i lyset af reinkarnation og karma. Nye åbenbaringer ud fra gamle begreber. Jordens midte. Historien om Jesus-Kristus. Lidt om Kopernikus, Giordano Bruno, Kepler og Galilei. Det intellektuelle og materialismen. Kristus i menneskelig skikkelse. Kristi genkomst. Sandhed og vildfarelse.

10 foredrag holdt i Basel 15.-26. september 1909. GA 114.I foredragsrækken om Lukas-evangeliet udforsker Rudolf Steiner på baggrund af åndsvidenskaben, hvorledes Buddha og Kristus virker sammen, og hvorledes Kristuskraften kan virke i menneskesjælen, således at menneskesjælen igen kan lade denne kraft strømme ud. Og denne kraft er intet andet end kærlighedens impuls. Rudolf Steiner gør Lukas-evangeliet forståeligt – og beretter, hvordan dette skrift helt er gennemstrømmet af kærlighedens inspiration. Vi begynder at forstå, at evangeliet rummer det levende ord; at åbenbaringerne strømmer ned på Jorden fra de åndelige verdener og spejler sig ud fra menneskehjerterne som kærlighed og fred i det omfang, som menneskene udvikler sig til det, som Kristusprincippet i sandhed bringer til udfoldelse som den gode vilje. I foredragene anskueliggøres, at Lukas-evangeliet som inderste substans bærer kærlighedens og medlidenhedens virksomme kraft i sig. Desuden belyses forhistorien for den store Kristusbegivenhed – hvorledes impulser fra den buddhistiske verdensanskuelse strømmer ind i Lukas-evangeliet.

5 foredrag holdt i Kristiania (Oslo) 1.-5. oktober 1913. GA 148.Jesu barndom og ungdom frem til Jordandåben. Hans dybeste erkendelsesmæssige lidelser i forbindelse med, at de gamle åndsstrømninger svandt ind. Bærerne af den første kristendom var enkle naturer med en stærk personlig inderlighed. Menneskene har båret kraften i sjælen for at bringe Kristusimpulsen til at gå sin sejrsgang gennem verden. Men hvorved virkede Kristusimpulsens bærere? Der var noget, der gik fra sjæl til sjæl. Der var noget, der berørte de dybeste strenge i hjertet hos dem, der lyttede. I nyere tid ser vi denne form for kristendom blive neddæmpet. Gennem århundreder har vi vendt blikket bort fra Jorden og ud mod himmelvidderne. Vor tid skal arbejde hen imod, at Kristusforestillingen kommer til at spille en mere betydningsfuld rolle. Gennem pinsebegivenheden og Helligåndens udgydelse fandt disciplene en ny tilstand og en ny stigning i sjælen De forstod nu, hvad der var sket på Golgata. De vidste nu, at Kristi død på korset var en fødsel. Der fødtes noget, som tidligere kun fandtes i kosmos. Den kosmiske kærlighed blev født ind i jordsfæren. Fra nu af må menneskene søge vejen nedefra og op ind i de åndelige verdener. Mysteriet på Golgata er som en jordisk fødsel, hvor Kristus opslog sin himmel på Jorden, og efter pinsetildragelsen er Kristus med menneskene på Jorden. Det er sket gennem den dybeste lidelse, der overgår al menneskelig forstand.