Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Anna hævede sine knyttede næver.”Godt så. Hvem er I, og hvad vil I?”Manden foran hende løftede afværgende hænderne.”Rolig nu, frøken. Vi vil bare tale lidt med dig.””I skal holde jer fra mig, det er det eneste, I skal,” snappede Anna.Den fremmede strøg sig over skægget, mens hans blik løb op og ned ad hende.”Hun er helt perfekt,” sagde han tænksomt, hvorefter han så op på de to soldater bag hende. ”Grib hende.”Det er sommer, og der er endelig faldet ro over den lille gruppe i den afdøde enkefru Kerstins hjem. Elverne Lecia og Gelas begynder deres søgen efter en redning til deres broder Draganas, der holdes fanget i elverskoven.Imens kæmper Erik for at bevare overtaget over sin skygge. Men da en gruppe fremmede soldater viser interesse for Anna, bliver det hurtigt tydeligt, at alt ikke kommer til at gå som planlagt …Om forfatterenMette Østergaard Filsø (født 1987) er uddannet ph.d. i kemi og bor sammen med sin mand og to børn i Vejle. Når hun ikke nørder med avancerede maskiner, syrer og baser, bruger hun tiden på sin store passion: at skrive.Hun debuterede i 2010 med Dragebjergenes Hemmelighed. I 2019 udkom Mordet i Elverskoven, der var første bind af Himmelkrystallens Børn. Her skrev anmelderne:“En meget velskrevet bog med nye og spændende indfaldsvinkler til begrebet elverfolk … Anbefales!” DBC Lektørudtalelse⭐⭐⭐⭐⭐ “En fryd for fantasy-elskeren fra start til slut …” Goodreads.com⭐⭐⭐⭐⭐”Virkelig god bog” Goodreads.com⭐⭐⭐⭐⭐”En virkelig spændende fantasyhistorie.” brittwest.dk“en YA fantasyfortælling, som finder sted i en spændende verden, hvor de gode kæmper det godes kamp, og de onde er virkeligt onde.” Himmelskibet.dk
”Jeg ved jo godt inderst inde, at han kan finde noget, der er bedre end sådan en som mig. Jeg aner jo ikke, hvad jeg laver. Jeg er ikke sådan en, man præsenterer for sine forældre eller planlægger en fremtid med. Jeg er jo bare Aya, barn af en misbruger og ude af stand til at tage en selvstændig beslutning og ansvar for mit eget liv.”Den 17-årige Aya lider i al hemmelighed af angst, og da hendes far dør, tvinges hun til at klare sig selv på egen hånd.Hun indleder et forhold til den noget ældre Aleksander, men da hun får tilbudt et job i København, øjner hun chancen for at starte forfra, langt væk fra fortiden. Tør hun tage springet?Ayas Valg er historien om at give slip på fortiden, følge sit hjerte og turde stå på egne ben.Om forfatterenMette Krakau Johansen (født 1984) er uddannet kontorassistent og har skrevet siden teenageårene. Mette er bosiddende i Roskilde med sin kæreste og katten Lena. Ayas Valg er hendes debutroman.
VI ER TIDEN er en filosofisk fiktion. I bogen undersøger Camilla Howalt, igennem sine figurer, hvordan sindet hænger sammen med kroppen og vice versa. Ved igen og igen at gå til splittelser i alle lag af eksistensen, fremtræder både foruroligende og humoristiske perspektiver på figurernes indre, samt ydre, verdener.Igennem forskellige lag af bevidsthed, perspektiverer Camilla muligheden for samtidige eksistenser, samt splittet mellem disse. Igennem figurerne (gen-)oplever og (for-)følger vi muligheden for mentale splittelser, samt dannelsen af overgange mellem disse. Igennem ni kapitler rejser læseren til ni forskellige byer, der med ikke særligt arkitektoniske særpræg, iscenesætter møder mellem to x ni mennesker, og hvad det formmæssigt indebærer: at det imaginære og evnen til at symbolisere er limen imellem os. Om forfatterenCamilla Howalt (1968), kunstner, arbejder med skrift og billeder/billeder og skrift, samt indimellem lyd. Hun er uddannet fra London School of Art i 2002 med en bachelor i fine art, og i 2012 fra Center for Research in Modern European Philosophy med en master i filosofi og æstetik.VI ER TIDEN er Camilla Howalts første bogudgivelse.
"Marie er en lille uskyldig pige, og nu er hun blevet til et redskab. Hvad foregår der egentlig, og hvad har du blandet os ind i? Hvad er det, svenskerne mener? Marie skal ikke bruges i dette spil, du har gående med denne franskfødte svenske kronprins og hans mænd. Jeg henter hende selv, og så kan jeg passende spørge Kronprinsen direkte, hvorfor han ikke lader os og den tabte skibslast være i fred!"I sommeren 1814 foregik en intens og hidtil ukendt kamp om Norge i en lille norsk by. Napoleon har flyttet Europas grænser, og efter fredsaftalen i Kiel i januar 1814 udarbejdede norske og danske adelsmænd en snedig plan for at omgå især det preussiske krav om at tvinge Norge ud af danske hænder. Nordmændene anerkendte aldrig fredsaftalen, og snart er Skandinaviens sidste interne krig et faktum.Kongekroner og Rubinens hemmelighed er en historisk roman fra fortidens virkelige hændelser.Det er et højpolitisk spil med svig, løgne, bedrag og en bortkommen skibslast, men også en beretning om at finde sandheden gennem kamp, håb, styrke og kærlighed.An-Magritt Wibell Nygaard-Ech er dansk-norsk forfatter og freelanceskribent. Hun skriver bøger samt romaner og noveller til magasiner i Skandinavien inden for både realisme, mystik, krimi, drama, psykologi og skæbne. Dette er hendes fjerde roman på dansk.
Jeg vil smide min maskerede facade og lade dig komme helt tæt på mine inderste tanker og følelser. Der, hvor spiseforstyrrelse affødt af et destruktivt sind giver anvisninger på at leve et liv fyldt af urimelige restriktioner og ukærlige handlinger. Et sted, hvor tanker ikke frivilligt evner at respondere på fornuften, men ynder at stagnere i mørket. Men også hen til destinationen, hvor jeg vinder modet, bevarer håbet og bærer troen på, at jeg kan bryde med mit mangeårige sorte sind. Der, hvor jeg bliver sat fri og tager ansvaret tilbage.En sort sky kan hænge over ens hoved så længe, at man næsten glemmer den. Et tankemønster bliver til vane. En ond spiral født. Gennem årtier forfulgte en spiseforstyrrelse Carina, men på trods af utallige nederlag og selvmordstanker opgav hun aldrig kampen mod skyggesiden. I Maskeballets Dronning beskriver Carina sin årelange rejse på en meget rammende facon, der når helt ind til ens hjerte. Bogen viser, at der er en vej ud af mørket og et håb for en bedre fremtid.Om forfatterenCarina Bruun Kristensen (f. 1980) er forfatter til selvbiografien Maskeballets Dronning. Carina er mor til datteren Zelina og sønnen Alexander. Hun er gift med Morten og arbejder til daglig som erhvervsuddannet serviceassistent i socialpsykiatrien.
Rasmus på 15 er forelsket i Karoline, men hvad gør man, når ens udkårne bliver voldtaget?Og når hun trækker anmeldelsen tilbage, mod at gerningsmanden tilstår? Hvor langt kan Rasmus gå og samtidig være den ven og det menneske, han ønsker at være?De sættes alle på prøve og må lære at navigere på nyt territorie, hvor skæbner væves sammen.”Aldeles fantastisk, lærerig og velskrevet. Der spreder håb og vigtige budskaber.” Nathalie Egtved Gjertsen, 2.g Espergærde GymnasiumAnja Devach (1970) er født og opvokset på Bornholm. Hun har altid skrevet, malet, tegnet og lavet skulpturer. Hun er autodidakt dekoratør og billedhugger. Uddannet shiatsu terapeut, læge-eksamineret human fysiurgisk massør og pædagog. Inddraget er hendes debutroman.
Universet står på randen af krig. Xander, Georg, Jeanne og Sigrid er sammen med tvillingerne Robert og Tammie det eneste håb om fred, men Keyser Blackrayn sætter alt ind på at udslette dem.Tiden er ikke længere ved at rinde ud. Den er allerede forbi.De seks venner sendes til Nebulastjernens tidsringe, hvor fortid, nutid og fremtid flyder sammen.Kan Universets yngste Star Commander samle TidsKuberne og bringe balance i historien? Læs den hæsblæsende afslutning på eventyret om Rummets Detektiver. Om serienRummets Detektiver er hæsblæsende action, eventyr og science fiction med masser af humor for både piger og drenge. Serien omfatter fem bind: TidsmaskinenIntergalaktisk EventyrDusørjægerens HævnEvighedens PlanetNebulastjernenTvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger i alle genrer. Serien er forfatternes hyldest til barndommens litterære helte. Fra Dennis Jürgensen til Jules Verne.
Janus er en dreng, som er vild med fodbold. Man følger ham, holdet og vennerne, både i medgang og i modgang.En vigtig tur ryster holdet sammen, men så kommer træneren Jøller med en meddelelse … Livet ændres pludselig for Janus og hans mor. Heldigvis står far klar.Og så er der jo Sofie …Forfatteren, Kristine Bøcher (f. 1969), er uddannet lærer og arbejder til daglig som dansklærer og læsevejleder på en lille folkeskole. Hun er gift og har tre store børn. Hun elsker at skrive, spille teater, lave mad og læse.
Evas fødder sætter gummistøvlemærker i nyfalden sne. Herude er tyst. Alting holder vejret. Små fodspor følger hende på højre side. Barnefødder uden sko. Hun har set det. For hvert skridt hun sætter, følger et lille sæt barnespor ved siden af hendes egne gummistøvlespor. Hun har set det. Alligevel ved hun det ikke. Ikke rigtigt. Som om de små spor, og spørgsmålene de burde rejse, hele tiden unddrager sig hendes bevidsthed. Hvem sætter de små spor? Da Evas søster dør, mister forældrene evnen til at se og høre Eva. Eva vokser op i et tomrum af savn og forladthed. Hugo, familiens nabo tilbyder sin hjælp og tager sig meget af hende. Romanen bygger delvist på virkelige hændelser med svigt, seksuelle overgreb og incest.Eva under isen er den gribende beretning om skyld og skam og den pinefulde kamp for at vinde et fodfæste i verden.Eva under isen er Christin Marie Guilds debut som romanforfatter.
Hvem har ikke brug for en kravlenisse i december?December er et kalendereventyr. Det er ikke for børn. Men det er heller ikke for rigtigt voksne.Er det muligt at møde den eneste ene i Stormagasinets undertøjsafdeling? Bliver det hvid jul? Kan man drikke sig fuld i Glögg og danse kinddans bagefter? Kan et julehjerte gå i stykker? Er det en god idé at gå på diæt i december?Få svarene, når vi gennem hele december følger Martins kamp for at finde lykken midt mellem julepynt og bløde pakker i hjertet af Aarhus.December er for alle som tror på kærlighed. Og måske også Julemanden…
En kronisk sygdom er en ubuden gæst, der er trådt ind i dit liv og som er kommet for at blive. Uanset hvad du gør, kan du ikke få den til at forlade dit liv igen. Og det kan være svært at acceptere. Spørgsmålet er, hvordan finder du dig til rette i dit liv sammen med den ubudne gæst? Med udgangspunkt i ACT (Acceptance and Commitment Therapy) tager psykolog Birgitte Bentsen dig med på en rejse til et meningsfuldt liv. Ved hjælp af enkle øvelser bliver du bedre til at acceptere de svære livsudfordringer, der er forbundet med en kronisk sygdom. Du bliver opmærksom på de kritiske tanker og svære følelser og lærer at håndtere dem på en anvendelig måde. Du får rettet dit fokus på det, som du værdsætter og får indstillet dit kompas efter den værdifulde retning. Bogen er første skridt på en rejse, hvor du kan leve et frit liv sammen med sygdommen. Om forfatterenBirgitte Bentsen er autoriseret psykolog fra Aalborg Universitet. Birgitte har i sit arbejde koncentreret sig om at forstå, hvorledes vi psykisk bliver påvirket af at være ramt af sygdom, og hvilken betydning den psykiske reaktion har for vores hverdag. Birgitte er i dag privatpraktiserende psykolog. Hun tilbyder behandling via individuelle- og gruppeforløb. Hun tilbyder desuden supervision og undervisning af psykologer med henblik på autorisation og tværfagligt personale.
I sidste øjeblik undslipper Xander, Georg, Jeanne og Sigrid den sikre død fra Gammakanonen. Sammen med tvillingerne Robert og Tammie havner de på Evighedens Planet. Her må de hver især gennemføre dødsensfarlige prøver i planetens labyrintiske indre.Keyser Blackrayns nådesløse dusørjægere er lige i hælene på dem, men SaSaXavir vender tilbage og afslører omsider den rolle, som Rummets Detektiver er udvalgt til. Kan de seks venner slippe fra Evighedens Planet i live og i tide, når universet hastigt skrumper?Om serienRummets Detektiver er hæsblæsende action, eventyr og science fiction med masser af humor for både piger og drenge. Serien omfatter fem bind: TidsmaskinenIntergalaktisk EventyrDusørjægerens HævnEvighedens PlanetNebulastjernenTvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger i alle genrer. Serien er forfatternes hyldest til barndommens litterære helte. Fra Dennis Jürgensen til Jules Verne.
En sagte lyd nåede hendes øre. Den var ikke mere end en hvisken i vinden, men alligevel anderledes end alle de andre lyde i den tyste, hemmelighedsfulde skov.En gispende, rallende lyd.Anna lever et stille liv i byen Jyss hos den gnavne enkefrue Kerstin, da hun møder en gruppe fremmede rejsende på markedet. Sammen med dem drager hun ud på sit livs rejse mod skoven Merth, der ifølge gamle sagn er hjemsted for elvere.Rejsen kommer hurtigt til at overgå hendes vildeste fantasier, men også hendes værste mareridt. De rejsende gemmer på en mørk hemmelighed, der ikke kan forblive skjult for evigt.Forfatteren, Mette Østergaard Filsø (født 1987), er uddannet ph.d. i kemi og bor sammen med sin mand og to børn i Vejle. Når hun ikke nørder med avancerede maskiner, syrer og baser, bruger hun tiden på sin store passion: at skrive.
En sonet er et lyrisk og rimet digt.Det blev første gang set i Italien omkring år 1230, hvor digteren Giacomo da Lentini regnes for dets opfinder. Sonetter blev ofte anvendt af mænd til at kurtisere kvinder. Den engelske digter og skuespilforfatter, William Shakespeare (1564-1616), skrev mindst 154 sonetter.Blandt de mest kendte danske sonetter er Inger Christensens ”Sommerfugledalen” fra 1991, der nu indgår i Den Danske Kulturkanon. I sine mest fuldendte udgaver består sonetter af hver 14 strofer fordelt på to kvartetter (firelinjede vers) og to terzetter (trelinjede vers).Sonetterne bindes i kranse af 14 sonetter, hvor hver slutlinje er den næste sonets begyndelseslinje, og den fjortende sonets slutlinje er den første sonets begyndelseslinje. Tilsammen udgør alle begyndelseslinjerne det 15. digt, mestersonetten.VINGESTØV indeholder to akter med hver 14 sonetter samt deres respektive mestersonetter.Den ene halvdel omhandler livet og kærligheden. Den anden halvdel beskriver sorgen og døden. Tilværelsens to facetter. Tilværelsens tvillinger.Tvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger.
Haiku er en japansk lyrikform med strenge formkriterier. Som udgangspunkt består Haiku af 17 stavelser fordelt på tre strofer med henholdsvis fem, syv og fem stavelser. Haiku opstod i 1600-tallets Japan og beskriver lyde, syn eller følelser med få ord, hvilket gør Haiku både dybe og simple.Haiku skal indeholde natur og skal foregå i nutid. Digtsamlingen HAIKU er skrevet i en overordnet struktur af årets 12 måneder. Hver måned har tolv digte for at afspejle Haikudigtets formstruktur af fem og syv stavelser.Om forfatterneTvillingerne Søren & Morten Ellemose (f. 1972) har skrevet mere end 30 bøger.
Journalist Henning Dahlmose kommer ved et sammenfald af muntre uheld til at afsløre et politisk komplot, der involverer ministre, godsejere, spindoktorer og ejendomsspekulanter.”Halløj på Christiansborg” er en slags nøgleroman med aktører fra magtens korridorer på Christiansborg og erhvervslivets bonede gulve i et omfattende komplot efter statens salg af DONG til den amerikanske kapitalhaj Gold, Digger & Saxman.Det er en samfundsrevsende og stærkt satirisk bog om politisk grådighed og finanskrisens finurligheder båret af urealisme, humor og slap-stick komedie, hvor kammerateri, politiske rævekager, kønsskifteoperationer og attentatforsøg er hverdag.Bogen udstiller uhæmmet grådighed, magtbegær, politisk dekadence og forretningslivets bagside med intriger, sex og lyssky aftaler, der efterlader den almindelige dansker med regningen.Søren og Morten Ellemose blev født med bare 10 minutters mellemrum den 14. juni 1972 og har lige siden folkeskolens stile haft svært ved at fatte sig i korthed. Søren har udgivet et dusin erhvervshistoriske titler, og i 2010 debuterede Morten med en digtsamling og en novellesamling.Som romanforfattere kom tvillingerne på læsernes landkort med den anmelderroste krimi-serie om terrororganisationen Manus Albino, hvor de første tre bind blev udgivet på bare 12 måneder i 2010-2011. Tvillingerne har udgivet over 20 bøger sammen eller hver for sig, og ikke færre end 10 nye titler fra tvillingernes skriveværksted er planlagt til udgivelse i 2014.
Hvorfor blev Wibi Jensen bisat i en kiste af denim?Hvem forsøgte at sælge Keld Heicks Ford Capri fra 1977?Havde Ulrik-Gustav Kleindick virkelig en bemærkelsesværdig lille penis?Hvad gemte Lenny Langærm i sin kælder?Hvilken kendt grønlandsk gruppe var Hvalros Vimmer medlem af?Var Helmuth Trixi virkelig clairvoyant?Hvem vandt OL for BZ´ere i 1987?Hvor længe var Aron Flufme redaktør på det erotiske magasin Hverdagssex?Og var Abelone Petrine Sørensen virkelig både husholdningslærerinde og troldmand?Alle disse spørgsmål bliver besvaret i denne bog. Tøv derfor ikke længere. Køb den. Stjæl den. Lån den. Men for guds skyld, læs den!
En samling spændende, sjove, skræmmende og rørende noveller skrevet af tvillingerne Søren & Morten Ellemose.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.