Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Enhver, der har oplevet Rammstein live, kender den overvældende følelse, som deres professionelle iscenesættelse af sangene skaber. Det er voldsomt og velplanlagt. Wicke går tæt på Rammsteins fascinerende koncerter og undersøger, hvordan forsangeren Lindemann og resten af bandet skaber en totaloplevelse af lyd, lys, billeder og performance.Men bogen er meget mere end det. Bandmedlemmernes østtyske oprindelse spiller en stor rolle i deres musik, og vi får en flot skildring af deres debut i det østtyske punkmiljø og de efterfølgende mange kontroverser med de tyske myndigheder og medier. Vi kommer også med Rammstein i lydstudierne, hvor det bliver klart, hvor topprofessionelt bandet arbejder - intet er overladt til tilfældighederne. En anmelder kaldte bogen for det klogeste og mest seriøse, der indtil nu er skrevet om Rammstein.
Uanset om det er flygtningepolitik, klimaforandringer eller mangfoldighed, så er det altid det samme mønster: De mangfoldige og miljøbevidste akademikere fra storbyen kender svaret og har intet til overs for dem, der er uenige. I De selvretfærdige gør det tyske venstrefløjsikon Sahra Wagenknecht op med livsstilssocialisterne, den del af venstrefløjen, for hvem politik er blevet et spørgsmål om livsstil og moralske attituder. De har ikke blik for dårligt lønnet arbejdskraft, kontraktarbejdere og indvandringens problemer og ødelægger derfor den sociale samhørighed, hævder hun. Wagenknecht skriver så underholdende og satirisk, at man næsten glemmer, der er tale om politik. Bogen er en udfordring for alle, der vil teste deres egen overbevisning, uanset om man betragter sig selv som venstreorienteret, liberal eller konservativ.
Tusind linjer løgn handler om den største medieskandale siden Hitlerdagbøgerne: Læserne og chefredaktørerne elskede stjernejournalisten Claas Relotius. Han vandt stribevis af priser og gav medierne det, de ville have. Salgstallene blomstrede. I syv år skrev han opdigtede artikler for Europas mest indflydelsesrige nyhedsmagasin, der Spiegel, uden at bladets legendariske faktatjek opdagede det.Bogen er spændende som en velskrevet thriller. Juan Moreno bliver sat til at skrive en artikel sammen med Relotius, og langsomt går det op for ham, at Relotius’ bidrag er opdigtet. Han begynder at grave dybere. Under opklaringsarbejdet møder han uventet hård modstand fra den medieverden, han selv er en del af, og han er meget tæt på at ødelægge sin karriere. Der er simpelthen ingen, der tror på ham.Ud over den fantastiske historie om Claas Relotius' storhed og fald, spørger Moreno, hvordan Relotius' mangeårige bedrageri overhovedet kunne lade sig gøre, og hvad det fortæller os om moderne medier.
Stonefree - et liv med og uden Gasolin er baseret på Franz Beckerlees farverige og fantastiske livshistorie fortalt af ham selv uden omsvøb; fra de farlige fristelser, det feterede og fortravlede stjerneliv i Danmarks mest populære band, der stadig dyrkes i vor tid, til de personlige og professionelle erkendelser og kontroversielle indrømmelser. Beckerlees beretning dykker ned i en usædvanlig opvækst i 40´erne og 50´ernes København, tilværelsen som ung og nygift far, det frygtløse favntag med avantgarde- og freejazzen som altsaxofonist i 60´erne og inspirationen fra Jimi Hendrix, der satte sig dybe spor som guitarist i Gasolin med en letgenkendelig lyd værdsat af hengivne fans i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Der levnes ligeledes plads til filosofiske tanker om buddhisme, bluesmusik, meditation og japanske haver samt den rastløse energi, der driver den daglige produktivitet som kunstmaler og skulptør og fordybelsen i det, der sker lige her og nu. Tim Christensen, Palle Mikkelborg, Peter Ingemann, familien, børnene, nære venner og kolleger bidrager til det samlede portræt af musikeren, mennesket og fænomenet Franz Beckerlee med kærlige, kritiske og kloge betragtninger om konflikterne med Kim Larsen og Lone Kellermann i Christianshavns Blues Band samt kaster yderligere lys over opture, nedture, sygdom, solokarrieren, mødet med døden og udfordringerne med at være forsørger, partner og bandleder. Kort sagt Franz Beckerlee uden filter.
Vi bliver alle præget af den familie, vi vokser op i. Familien giver os nogle værdier med på vejen og forventer noget af os. Nogle gange ved vi ikke nøjagtigt, hvor disse værdier og forventninger kommer fra. Tidligere generationers erfaringer spiller en rolle for vores liv og vores valg i dag. Konrads fokus ligger på nødvendigheden af at undersøge familiens stamtræ, hvis man vil frigøre sig fra familiens forbandelse.Sandra Konrad, som er praktiserende psykolog, bestsellerforfatter og familieterapeut, beskriver i denne bog, hvordan vi er præget af vores families fortid og de erfaringer, der udgør vores samfunds fælles historie. Jo mere vi ved om vores familie, desto nemmere bliver det for os at finde frem til vores egne værdier og vores egen vej i livet og blive frie og myndige mennesker.
Gamle hunde er fantastiske. Vores øjne og vores hjerter åbnes, når vi bor sammen med en gammel hund og passer den i dens sidste år. Gamle hunde kan lære os meget. Elli Radingers bog er fuld af praktiske råd, opløftende historier og videnskabelig ekspertise. Hun afslører en helt ny verden set med vores aldrende kældedyrs øjne. En varm, indsigtsfuld og åbenhjertig beretning om alt det, vores lodne venner kan lære os om livet, og hvordan hunde kan være en konstant kilde til visdom, trøst og kærlighed i deres alderdom. En fantastisk kompliment til menneskets bedste ven.
Punktvise nedslag byder på et stjernespækket katalog af højdepunkter fra to års intens skriveaktivitet med dansk og udenlandsk musik- og filmstof sat op i kulturel dagbogsform. The Beatles, The Rolling Stones, David Bowie og The Who står som vigtige søjler blandt de 150 opslag, der hylder pionererne Sam Cooke, Ray Charles og Johnny Cash.Lou Reed, John Cale, Iggy Pop, Patti Smith, David Byrne og Brian Eno har været stildannende inden for punkrock, new wave, electronica og verdensmusik, mens levende og afdøde koryfæer som John Lennon, Paul McCartney, Bob Dylan, Frank Zappa, Marianne Faithfull, Joni Mitchell, Bruce Springsteen, Neil Young, Paul Simon og Sting taler for sig selv.Filmens verden tæller Jean-Luc Godard, Francois Truffaut, Anna Karina, Michael Haneke, David Lynch, Steven Spielberg og Faye Dunaway. Danmark står desuden stærkt med blandt andet Kim Larsen, Gasolin, Sebastian, Billy Cross, Malurt, Johnny Madsen og Povl Dissing.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.