Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Filosoffen og teologen K.E. Løgstrup (1905-81) er en af de mest betydningsfulde tænkere i Danmark i det 20. århundrede. Han beskæftigede sig med en mangfoldighed af emner inden for både teologi, filosofi, etik, kultur og samfundsliv. I en artikel fra 1938/39 skriver Løgstrup om personalismen i Frankrig. I personalismen fandt Løgstrup en tænkning, der var en modsætning til tidens totalitære ideologier. Inspirationen fra personalismen fik endvidere Løgstrup til at kritisere kulturlivet i Vesten, der ifølge artiklen er blevet til fritidsbeskæftigelse og luksus uden evne til at forandre samfundet. Selvom artiklen er skrevet ind i en anden tid end vores, er den stadig tankevækkende og aktuel med dens insisteren på ansvar og engagement. Artiklen genudgives her med forord af Jonas Norgaard Mortensen, direktør for Institut for Relationspsykologi, og Jan Nilsson, cand.theol., præst ved Den danske Diakonissestiftelse.
Nuestras formas tradicionales de pensamiento sobre la política y la sociedad están quedando obsoletas. Necesitamos algunos nuevos puntos de referencia para volver a imaginar el carácter, el bienestar y el funcionamiento posibles de nuestra vida privada y en común. Tal re-imaginación implicaría acabar con el individualismo del “sálvese quien pueda”, así como con el materialismo de “el consumo me hace feliz” y la pasividad de “el Estado se encargará.”Hay una alternativa: el personalismo es una perspectiva de la humanidad, olvidada pero valiosa, que busca describir lo que es un ser humano y luego extraer sus con- secuencias sociales. El personalismo se basa en el pensamiento de Jacques Maritain, Martin Buber, Emmanuel Mounier y Karol Wojtyła, entre otros; y ha sido fuente de inspiración para Martin Luther King Jr., Desmond Tutu y otras personalidades importantes de la historia reciente.De acuerdo con el personalismo, los humanos son seres relacionales, comprometidos y poseen dignidad. La persona y la relación entre personas son el punto de partida universal: los seres humanos tienen una dignidad inherente, y las buenas relaciones entre los humanos son cruciales para una vida digna y comprometida y para una buena sociedad. El Bien Común.El personalismo ha sido muy ignorado en el pensamiento político y filosófico. En este libro, Jonas Norgaard Mortensen se propone introducir el personalismo, al mismo tiempo que muestra sus orígenes históricos, acercando al lector a sus pensadores y a quienes lo han practicado, y muestra que el personalismo tiene una contribución muy relevante que hacer en el debate actual sobre los desarrollos éticos, sociales y políticos.
I Guldborgsund Kommune er dannelse en bærende værdi og vision. Kommunen har en erklæret ambition om at være ”Danmarks dannelseskommune” og har prioriteret dannelse gennem initiativer som Dannelsesrygsækken, Filosofi i Folkeskolen, MasterClass om dannelse, Kulturtjenesten, forskningsprojekter og nationale konferencer om dannelse.”Det skal kendes på en voksen, at det har været barn i Guldborgsund,” er et slogan og pejlemærke for kommunens ambition. Sloganet udtrykker ambitionen om, at kommunens store satsning på dannelse vil præge børn og unge og sætte sig så bemærkelsesværdige spor, at det simpelthen kan kendes på en voksen, at det har været barn i Guldborgsund.Hele Guldborgsund Kommunes dannelsesarbejde munder nu ud i bogudgivelsen ”Det skal kendes. Dannelse som kommunal vej og vision”. Visionen med bogen er båret af en passion for at styrke dannelsens plads, nøglepersoner og praktik i alle landets kommuner. Bogen indfanger og formidler Guldborgsund Kommunes vej og vision som dannelseskommune, og har som formål at inspirere og kvalificere dannelsespraktikere i hele Danmark.Bogen rummer blandt andet ti teoretiske tekster om dannelsesfilosofi skrevet af ti professorer samt ti praktiske beskrivelser af dannelsessteder. Med bogen ”Det skal kendes” kan alle tage med på Guldborgsund Kommunes dannelsesrejse og få inspiration, viden og baggrund, teori og praksis samt redskaber til at tage rejsen selv.Bogen er redigeret af direktør og forfatter Jonas Norgaard Mortensen. Læs mere på www.dannelseskommune.dk
Personalismen er en af de vigtigste filosofiske strømninger i det 20. århundrede og fik afgørende indflydelse på det politiske og åndelige liv i efterkrigstiden.Franskmanden Emmanuel Mounier (1905-1950) var en central figur i grundlæggelsen af personalismen og kan derfor regnes blandt de betydeligste filosoffer i det 20. århundrede.Mounier er dog et forholdsvis ubeskrevet blad i dansk sammenhæng, og kendskabet til personalismen er stadig begrænset i Danmark.Tænketanken og forlaget Cura genudgiver derfor Mouniers bog ”Personalismen”, hvori han radikalt betoner personers relationer, værdighed og engagement som fundament for liv, eksistens og samfund.Bogen er et af hovedværkerne inden for personalismen og genudgives med et fyldigt forord og introduktion af forfatter Jonas Norgaard Mortensen og professor Bjørn Thomassen.Mounier udviklede sine tanker om personalismen som en vej ud af den civilisatoriske krise, Europa befandt sig i mellemkrigstiden, en krise, der kulminerede i den altødelæggende Anden Verdenskrig.Nutidens kriser i vores demokratiske kultur, globale økonomiske systemer, psykiske sundhed, økosystemer og mellemfolkelig forståelse minder i stigende og foruroligende grad om mellemkrigstiden.Der er politiske, kulturelle og åndelige krisetegn i tiden, der kalder på et genbesøg af Mounier og personalismen.
Vor tids værdi- og kulturkamp har iøjnefaldende store fællestræk til mellemkrigstiden, hvor personalismen fandt sin moderne form. Personalister som Martin Buber, Martin Luther King, Europasfædre, Jacques Maritain og andre forenes i ånds- og kulturkampen mod en afpersonaliseret verden, hvor menneskerbliver tingsliggjort til et ”det” eller anonymiseret til et ”man”. Personalismens idéhistorie er i høj grad kontekstuelle reaktioner på det, personalister anså som bekymrende afpersonaliserende tendenser. Et intellektuelt værdiforsvar for, at mennesker aldrig reduceres til et anonymiseret nummer i systemer, et objektiveret middel i totaliserende ideologier eller et tingsliggjort tandhjul i materialismens vækst og udvikling. Idéhistoriske positioner fra thomismen, religionsfilosofi, jødiskfilosofi, fænomenologien og eksistensfilosofi flød som kilder sammen til en personalistisk strøm fra slutningen af 1800-tallet og inspirerede og bidrog til formuleringen af personalismen i første halvdel af det 20. århundrede. Personalisme er et menneskesyn, som radikalt betoner relationer, værdighed og engagement som fundamentet for personers eksistens, liv og samfund. Denne akademiske undersøgelse giver det store panoramiske view over personalismens idéhistorie. Bogen giver et overblik over hvornår, hvor, hvorfor og af hvem personalismens tanker initieres, udvikles og gør sig gældende i moderne tid.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.