Bøger udgivet af Forlaget Højskolerne

Højskolesangbogen er en sand perle inden for litteraturen. Denne bog er udgivet af Forlaget Højskolerne og er blevet en fast del af mange danskers bogreol siden udgivelsen i 2020. Bogen er kendt for sin evne til at formidle og inspirere, hvilket gør den til et must-have for enhver bogelsker. Uanset om du er en ivrig læser eller blot leder efter en god bog at dykke ned i, er Højskolesangbogen et fremragende valg. Med sin dybde og indholdsrige fortælling, er det ikke overraskende, at den har fundet vej til hjertet hos mange læsere. Gå ikke glip af denne fantastiske bog, der er udgivet af Forlaget Højskolerne. En bog der uden tvivl vil berige din læseoplevelse.

Ny udgave fås på ISBN 9788787627375

Højskolesangbogen for børn (2. udgave) indeholder i alt 90 sange. Sangene er er forsynet med fantasifulde illustrationer af Zarah Juul, som er med til at bringe ordene til live og åbne muligheden for, at børn og voksne sammen kan reflektere over livets store og små spørgsmål. Syng med på både traditionelle sange og nyere klassikere.

Hvordan griber man emner som køn, krop, sex og seksualitet an, når man som lærer skal undervise unge på ungdomsuddannelserne i dem, eller når man som skole skal sætte rammerne for samværskultur? I bogen ”Seksuel dannelse – inspiration fra en højskolepraktiker” deler højskolelærer Mette Øyås Madsen sine mange års erfaringer med at undervise i krop, køn og seksualitet og med at arbejde med samværskultur.Bogen er således et højskolepædagogisk bud på et dannelsesorienteret undervisnings- og inspirationsmateriale til dig, der arbejder med området køn, krop og seksualitet. Om det så skal foregå på højskoler, i grundskolen, på efterskoler, på ungdomsuddannelser eller et helt femte sted.Her giver Mette Øyås Madsen både et dannelsesteoretisk perspektiv på det pædagogiske arbejde med seksualitet og samvær og et ærligt indblik i, hvor vanskeligt det kan være at arbejde med området. Således viser bogen en praktikers daglige arbejde fyldt med dilemmaer, eksperimenter, glæde, tvivl og fejltrin, og den indeholder en lang række konkrete øvelser og forslag til elementer i undervisningen, som du kan tage med dig videre i dit arbejde.

Hvorfor har vi højskoler? Hvad er deres formål, deres berettigelse og deres bidrag til samfundet? Kort sagt: Hvad er en højskole? Folkehøjskolernes idé og opgave har været til debat gennem hele skoleformens historie. Og spørgsmålene er mange. Hver generation af højskolefolk har gennem tanker, ord og handling givet deres svar i mødet med den tid, de stod i, de mennesker de stod overfor – og med afsæt i den tradition, de stod på skuldrene af. Traditionen kan man både ønske at forpligte sig på og frigøre sig fra. Gentage eller gøre op med. Ingen af delene lader sig for alvor gøre, hvis man ikke kender til den. Bogen består af et udvalg af tekster, der giver et unikt indblik i de tanker, der er blevet gjort om højskolen gennem tiden. Samlingen er en blanding af foredrag, taler, artikler, debatindlæg og breve, der strækker sig fra Grundtvigs højskoleskrifter i 1830’erne til debatten om højskolernes rolle i samfundet i begyndelsen af det 21. århundrede. Teksterne er udstyret med introduktioner og en række spørgsmål, der inviterer til refleksion og kan bruges til at igangsætte fælles drøftelser om, hvad vi vil med højskolen i dag. Højskoletekster er for dig, der ønsker at blive klogere på højskolernes særlige tradition og historie og på de forskelligheder, spændinger og nuancer, der kendetegner skoleformen og holder samtalen og debatten om højskolens idé og opgave åben – og i live.TEKSTER AF: N.F.S. Grundtvig Christen Kold Ludvig Schrøder Ad. L. Hansen & Vilhelm Beck Eline Begtrup Ingeborg Appel Hjalmar Gammelgaard Hal Koch Johannes Nielsen K.E. LøgstrupHenningsen, Reich og Geertsen Mogens Amdi Petersen Frederik Christensen 'Jytte Larsen & Lene Sjørup Helge Ernst Petersen, Kruse og Hjorth Jørgen Carlsen Højskoleudvalget Nanna Kristensen-Randers Anna Krog & Jørgine Abildgaard Ove Korsgaard REDAKTØRER: Jonas Møller: Cand.mag. i idéhistorie og dansk. Pædagogisk konsulent i Folkehøjskolernes Forening siden 2014. Medforfatter til bogen Højskolepædagogik fra 2015 og tidligere højskolelærer på Silkeborg Højskole og viceforstander på Roskilde Festival Højskole. Nikolai Frank: Cand.mag. i tværkulturelle studier. Har beskæftiget sig med højskolers relation til deres lokalsamfund akademisk og som underviser. Ansat i Folkehøjskolernes Forening siden 2023. Tilknyttet en række projekter, bl.a. højskolefestivalen People’s Future Lab.

Demokrati er en livsform, som hver generation skal ved­ligeholde og udvikle i fællesskab med andre. Det er ikke kun noget, vi lærer om, men noget, vi skal opnå erfaring med tidligt i livet. Men hvordan? Hvad vil det sige at danne til demokrati, og hvordan giver vi børn og unge mod og lyst til at deltage og tage ansvar for samfundet?Denne bog er til dig, der underviser på eller leder en skole, er en del af uddannelsessektoren, civilsamfundet eller af andre årsager er nysgerrig på demokratisk dannelse hos børn og unge. Med bogen giver friskolerne, efterskolerne og højskolerne for første gang et samlet billede af, hvordan arbejdet med demokratisk dannelse kan tage sig ud hos de frie skoler.Bogen indeholder en unik samling af teori, fortællinger fra ledere, lærere og elever samt praktiske øvelser, der kan bruges til at styrke ungdommens lyst og mod til at forme deres og demokratiets fremtid. Bogen kan både bruges i undervisningen og i arbejdet med børn og unge samt som et oplæg til en videre samtale om, hvordan vi som samfund kan styrke den demokratiske dan­nelse, der finder sted i en skole- og uddannelseskontekst.

Der er efterhånden bred enighed om, at vi befinder os i en klimakrise, og at krisen kalder på handling fra flere dele af samfundet. Det gælder også uddannelsesinstitutioner, som har et ansvar for at give unge lyst, mod og mulighed for at håndtere en forandret og foranderlig virkelighed. Her spiller landets højskoler en særlig rolle som steder, hvor unge kan diskutere og eksperimentere med bæredygtig omstilling, og hvor engagementet kun vokser i disse år. Men hvordan griber højskolerne helt konkret opgaven an, og hvad tager de unge med sig fra opholdet? Det er det, denne bog kredser om. I bogen kommer du gennem en række interviews og dagbogsnotater helt tæt på arbejdet med bæredygtighed på flere af landets højskoler. En række højskolelærere beskriver, hvordan det at kombinere pædagogik og handling fungerer på godt og ondt og deler både succeser og nederlag fra undervisningen. Derudover bidrager flere forskere og højskolepraktikere til en større diskussion af det pædagogiske arbejde på området. Hvilke krav kan man stille til højskolerne, og er der brug for, at vi i højere grad definerer og taler om bæredygtig dannelse? Bogen har til formål at gøre dig klogere på nye veje for bæredygtighed, på højskolernes forskellige måder at gribe opgaverne an og på forbindelsen mellem klimakrisen og begrebet dannelse.Hvad end du er højskolelærer, forsker eller beskæftiger dig med bæredygtighed på andre måder, kan bogen inspirere til, hvordan vi griber arbejdet an.Johannes Schønau har været med fra starten i arbejdet med Højskolernes bæredygtighedsindsats; først som medlem af Højskolernes Bæredygtighedsudvalg og nu som bæredygtighedskonsulent i Højskolernes Hus. Har undervist på Egmont Højskolen i natur- og bæredygtighedsfag i over 20 år, bruges som foredragsholder og er desuden kronikør ved diverse dagblade. Er cand.mag. i Nordisk sprog og litteratur ved AU, bosat i Hou, godt gift og far til tre dejlige piger.Marie Holt Richter har arbejdet med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling siden 2012 og var i 2015-17 med til at udvikle og undervise på Danmarks nok første højskolelinje om bæredygtig omstilling, Grøn Guerilla på Jyderup Højskole. Laver nu mest forskning og undervisning for undervisere. Er cand.mag. i Filosofi og Kulturmødestudier ved RUC, mor og kollektivist på 16. år. PerspektiverJeppe Læssøe, professor emeritus, DPU, AUSimon Finnerup, lærer, Den Frie LærerskoleJeppe Graugaard, underviser, forsker, foredragsholderJonas Andreasen Lysgaard, lektor, ph.d., DPU, AUSarah Hellebek, viceforstander, Krogerup HøjskoleSimon Lægsgaard, forstander, Brandbjerg HøjskoleMonica Carlsson, lektor, ph.d., DPU, AU

Vi forstår os selv og hinanden gennem de små fortællinger. Og vi får en forståelsesramme for vores tilværelse gennem de store. Derfor har den mundtlige fortælling altid været en uomgængelig del af højskolen – og er det stadig. Hanne Kirk udfolder fortællingens væsen og muligheder, og fire fortællinger viser forskellige måder, hvorpå den kan bringes i spil i en pædagogisk sammenhæng.

Højskolerne forbandt det praktiske og det intellektuelle og forandrede således Danmark fra et klassesamfund til et demokratisk-humanistisk samfund til ét folk. Iben Benedikte Valentin Jensen optegner højskolens historiske rolle og kritiserer den aktuelle akademisering af uddannelsesverdenen. Og fire fortællinger viser højskolens arbejde med folkelig oplysning i dag.Indhold:Bliv et folk - Af Iben Benedikte Valentin JesenMangfoldighed af nød - Af Simon LægsgaardLad os plante roser - Af Ewa Smuk StratenwerthFolkets skole - for og med hinanden - Af Monika Andersson Højskolens rødder - Af Thue KjærhusBesøg højskolernes webshop: https://webshop.hojskolerne.dk/shop/bliv-et-folk-324p.html

Det er egentligt ret utroligt, at den danske højskole kan fejre 175-års jubilæum. For der er en verden til forskel mellem 1844 og 2019. I Strejftog i højskolernes idéhistorie følger Ove Korsgaard Grundtvigs oprindelige højskoletanker fra 1844 frem til i dag. Ove Korsgaard bruger 1864, 1940 og 1968 som årstal, der hver især indvarslede en ny form for vækkelse, som højskolerne både er blevet påvirket af og har bidraget til. Og han spørger, om der i dag er en ny vækkelse på vej.Ove Korsgaard Født 1942. Ph.d. og dr. pæd. Uddannet lærer. Tidligere forstander på Gerlev Idrætshøjskole og senere professor på DPU, Aarhus Universitet. Forfatter til blandt andet Kampen om lyset: Dansk voksenoplysning gennem 500 år, Grundtvig rundt og Solskin for det sorte muld.

Forbindelsen til livet og til livsoplysningen blev et særkende for højskolen, der således kom til at stå i modsætning til den eksamenstunge latinskole. Læringen skal drives af lyst, ikke af pensum, karak¬terer og eksamen. Lene Tanggaard sætter den eksa¬mensfrie skole under lup, og fire fortællinger viser, hvordan buddet realiseres i højskolens praksis. De er skrevet af Christian Hjortkjær, Thomas Vigild, Kachi A. Ozumba og Lars Hazelton.

What is the best way to learn together? The close community of a folk high school is always singled out as something unique – not only for the student’s social life but also for their ability to learn. The folk high school’s learning space generates a sense of security and creates a special potential for social learning and identity development. So writes Johan Lövgren in his reinterpretation of folk high school pedagogical practice, while four narratives provide examples from life at a folk high school.

Besides being a school, the folk high school is also a home with a shared life. The boarding school as a pedagogical framework gives the folk high school its very particular atmosphere where boundaries between teaching and shared life are erased. Rasmus Kolby Rahbek explores perceptions of the folk high school as a place, and four narratives demonstrate the impact of this place both on students’ experiences and on the school’s teaching practice.

Folk high schools wove together the life of practice with that of the intellect and in so doing changed Denmark from a class-based society into one founded on democratic humanism – into one people. Iben Benedikte Valentin Jensen sketches out the historic role of the folk high school and provides a critique of the current academisation of the educational world. Four narratives show how folk high schools provide enlightenment for the people nowadays.

I flere århundreder har vi sunget sammen i Dan¬mark, og vi gør det stadig i stor stil. Sangen er et sprog for stemninger og følelser, og den skaber en samhørighed, der rækker ud over tid og sted. Dy Plambeck udfolder fællessangens egenskaber, og fire fortællinger viser, hvordan fællessangen kan være kilde til både personlig indsigt og dan¬nelse, nuancere og perspektivere menneskelivet, samt udvikle fælles kultur og sammenhold om-kring en sag.

Mennesket har en utrættelig lyst til at gribe ud og skabe forbindelse til verden – gennem sansningen, gennem kroppen. Og netop samspillet mellem hånd og ånd har altid været en del af højskolens unikke idégrundlag. I dette bind udfolder Helle Winther en kroppens pædagogik, og tre fortællinger viser, hvordan højskolen i dag arbejder med kropslig læring.

For centuries Danes have sung together, and song is still as strong as ever. Song provides a voice for moods and feelings, and it creates a sense of belonging that transcends time and place. Dy Plambeck explores the qualities of communal singing, and four narratives show how singing together can bring personal insight and development, can show human life from different angles and perspectives, and can develop a common culture and solidarity around a cause.

Folkehøjskolens pædagogik er først og sidst en menneskepædagogik, der har menneskets og menneskelighedens tilblivelse og opretholdelse som sit formål. Folkehøjskolens pædagogik dre¬jer sig derfor om at opfordre den enkelte til at blive til sig selv som et selvbestemmende og ansvarligt menneske. Sådan skriver Leo Komischke-Konne¬rup i dette første af Højskolens 10 bud, og fire for¬tællinger viser, hvordan buddet realiseres i høj¬skolens praksis. De er skrevet af Reghu Rama Das, Bente Kloppenborg, Malthe Ibsen Sørensen & Lisbeth Trinskjær og Lars Andreassen & Kristian Kornerup Bang & Stig Gamborg Hansen.

In a time when democracy is constantly being challenged, the need for (young) people to acquire an understanding of democratic values and processes is more pressing than ever. In arguing in favour of Bildung, or edification, that demands that individuals take their share of responsibility for the common good, Bjørn Hansen throws down a challenge to the folk high school, and the four narratives present democratic edification and its dilemmas as they are found in folk high school practice today.

Links to life and to enlightenment for living became a characteristic of the folk high school and placed it in direct opposition to the traditional so-called ‘Latin’ school, with its heavy emphasis on exams. Learning should be driven by the desire to learn, not by a syllabus, by grades or exams. Lene Tanggaard submits the exam-free school to careful analysis, while four accounts from a range of viewpoints reveal how this lesson is realised in folk high school practice.

Human beings have an insatiable desire to reach out and create links with the world – through sensing, through the body. And the interplay between hand and spirit has always been a central part of the unique ideology of the folk high school. In this volume of Helle Winther explores the pedagogy of the body, and three narratives show how today’s folk high schools work with bodily learning.

Grundtvig’s ideas about enlightenment for life continue to be relevant as a critical counterweight to a way of thinking about school and education centred around so called ‘purposeful’ competences and the needs of business. Regner Birkelund focuses on the concept of enlightenment for life as expressed particularly in Grundtvig, Plato and K.E. Løgstrup, and four narratives reflect aspects of enlightenment in folk high school practice today.

I en tid, hvor demokratiet til stadighed bliver udfordret, er behovet for, at unge mennesker får forståelse for demokratiske værdier og processer blevet tydeligt. Bjørn Hansen udfordringer højskolen og argumenterer til fordel for en dannelse, der kræver at den enkelte tager sin del af ansvaret for det fælles bedste, og fire fortællinger viser den demokratisk dannelse og dens dilemmaer i højskolens praksis.

Grundtvigs idéer om livsoplysning er stadig aktuelle som en kritisk modsigelse af en skole- og uddannelsestænkning, der har de såkaldt nyttige kundskaber og erhvervslivets behov som sit omdrejningspunkt. Regner Birkelund indkredser livsoplysningsbegrebets idégrundlag, som det kommer til udtryk hos særligt Grundtvig, Platon og K.E. Løgstrup, og fire fortællinger viser aspekter af livsoplysning i højskolens praksis.

It is rather extraordinary that the Danish folk high school can celebrate its 175th anniversary, for there is such a world of difference between 1844 and 2019. In A Foray into Folk High School Ideology, Ove Korsgaard traces Grundtvig’s original thinking from 1844 until the present day. Ove Korsgaard takes three dates – 1864, 1940 and 1968 – each of which heralded a now form of revival, which folk high schools have both been affected by and contributed to. And he asks whether today there is a new revival underway.