Bøger udgivet af Forlaget Multivers

Carl Nielsens brevveksling og dagbøger med indledning, kommentarer og noter af John Fellow. Udgivelsen er på 12 bind inkl. registerbind, i e-bogen samlet til én udgivelse. Carl Nielsen Brevudgaven er en del af vores kulturarv – et enestående kildemateriale, uundværligt for enhver, som vil forstå dansk historie og kulturhistorie i perioden fra 1880'erne til 1930'erne. Samtidig er den en underholdende og til tider dramatisk beretning om Carl Nielsens liv og kunst. Carl Nielsen levede i de år da det moderne Danmark og den moderne verden blev til, i de år hvor den ene befolkningsgruppe efter den anden fik stemme – og stemmeret – og kom til ære og værdighed, i de år hvor teknologiske fremskridt og materiel vækst kom på dagsordenen og hvor gammel moral og snærende bånd løsnede sig og også satte en psykisk vækst og udvikling på programmet. Selv satte Carl Nielsen i mangt og meget denne menneskelige ekspansion på musikalsk begreb.Hans opstigning fra det fattige landarbejder- og musikantmiljø på Midtfyn til kunstens parnas som sit lands største komponist er et udtryk for den bevægelse i tiden og samfundet som for alvor satte ind i anden halvdel af 1800-tallet. Han korresponderede med gud og hvermand - med folk fra det samfundslag han kom fra, med repræsentanter fra snart sagt alle dele og lag af det danske samfund og fra både det nordiske og det europæiske kulturliv. "Carl Nielsen er ikke blot en af vore største kunstnere, han hører til de få der har grebet så dybt i, og ind i, vor kultur gennem nogle generationer, at vi må interessere os for hvilke dybere bevægelser det var han prægede og var katalysator for. Vi skylder både ham og os selv at beskæftige os med ham og hans kunst og med hvad der skete med os og vor kultur i de år." John Fellow

Mennesker har til alle tider og i alle kulturer omgivet sig med kunst. Bogens sigte er at belyse denne almenmenneskelige kærlighed til kunst. Den forsøger fra grunden af at gennemtænke, hvad kunst er, og hvilke funktioner den har i vores liv. Den fremlægger en æstetisk teori. Et kunstværk er et hjerteanliggende udtrykt i et materiale. Efter denne bestemmelse følger refleksioner over kunst som kommunikation, kunst og (anden) virkelighed, følelser i kunst, erkendelse og sandhed i kunst, kunst og skønhed, kunst og etik og kunstens betydning for et godt liv. Det medfører tillige bestemmelser af, hvad følelser er, og af det sande, det skønne og det gode. Alle overvejelser er illustreret med eksempler, fortrinsvis hentet fra litteratur, billedkunst og musik. Bogen er ikke en akademisk afhandling, men en filosofisk kærlighedserklæring til kunst.

Orosius skildrer i Historien den antikke verden fra skabelsen til 417 e.Kr., hvor værket er skrevet, og hovedvægten ligger på Roms historie. Forfat - teren vender sig mod dem i hans samtid, der an - greb kristendommen som ansvarlig for Romer - rigets vanskeligheder under folkevandringerne. I sine mange retoriske kommentarer gør han op med den traditionelle lovprisning af fortiden, og han opregner alle dens ulykker, især krigene, med omhyggelig optælling af dødsofrene. Orosius ser optimistisk på sin samtid, også på muligheden for at integrere indvandrerne i det kristne, romerske samfund. Historien blev udgangspunkt for den vesterlandske forståelse af verdenshistorien som en helhed, styret af Guds forsyn, eller senere af et sekulært opfattet, almindeligt fremskrid

Menneskets forhold til naturen er blevet et afgørende emne de sidste 30-40 år, hvor den vestlige verden er blevet opmærksom på, at udviklingen truer med at ødelægge den natur, som mennesket er afhængig af for at overleve. Også inden for teologien og filosofien har ødelæggelsen af naturen sat sine spor. I denne bog er der samlet en række bidrag om teologiske og filosofiske tilgange til spørgsmålet om, hvordan naturen bør betragtes, når udviklingen skal styres. Er naturen blot et spisekammer, der skal "fungere" eller er der andre etiske hensyn at tage? Hvem og hvad er i egentlig forstand værdige til at blive vist etisk hensyn og hvordan kan man indenfor en kristen tænkning finde plads til naturen? Disse spørgsmål og mange flere tages op i de 9 bidrag af cand.theol. Mickey Gjerris, ph.d. Aksel Haaning, dr. theol. Ole Jensen, cand.theol. Lars Danner Madsen, dr. theol Bent Flemming Nielsen, cand. theol. Ulrik Becker Nissen, mag. art., ph.d. Jacob Dahl Rendtorff, mag.art., dr. phil Peter Sandøe og dr. theol. Jakob Wolf.

Der findes stort set ingen eksistensfilosofi i dag,ingen Kierkegaard eller Sartre. Til gengæld findespsykoanalysen, hvor eksistentielle spørgsmål fortsater gangbare. De kliniske kategorier i psykoanalysenbeskriver også almene former for handling og tænkning,måder, hvorpå det overhovedet er muligt at være til, heriindbefattet forholdet til den Anden.Bogen har fokus på ekstreme tilfælde sompsykopater og fængselsgroupier, det vil sige noglekvinders tiltrækning til mordere og voldsmænd, og påkunstværker som tv-serien The Wire, westernfilmenOnce Upon a Time in the West og thrilleren Kvindenog aben. Hensigten er at vise, at det patologiskeog ekstraordinære er en indgang til analyse af detalmindelige og at vise, hvorledes kunstværkerbearbejder fundamentale spørgsmål om subjektet og detsociale.

Anden del af Sodoma og Gomorra oversat af Niels Lyngsø.

Anden del af Guermantes’ verden oversat af Niels Lyngsø.

Richard Wagner er en af de mest legendariske skikkelser inden for klassisk musik og var allerede i sin levetid og så sandelig også i tiden efter stormombrust og kontroversiel. Både hans privatliv og hans værker, herunder mesterværket Nibelungens ring, har skabt mytedannelse og storslåede musikoplevelser.Wagners verden søger at give en forståelse af hans operaværk gennem en belysning af personen Wagner og hans udvikling som kunstner formet af den meget foranderlige verden, der omgav ham, og som ledte til den tidløse musik, han komponerede. Især mødet med Arthur Schopenhauers filosofi i 1854 og det forrygende ven- og senere fjendskab med filosoffen Friedrich Nietzsche blev afgørende for Wagners kunst. Bogen præsenterer tre centrale tolkningsnøgler og gennemgår opførelsespraksis for Wagners værker, som den har ændret sig gennem tiden.Afslutningsvis reflekteres der over Wagners store betydning i eftertiden, herunder hans antisemitisme og forbindelsen mellem ham og nazismen. Richard Wagner vil nok altid fremstå som en stor kunstner med både en lys og en mørk side.

De fire essays i denne samling bringer os nærmere ind på livet af den tyske forfatter Thomas Mann og redegør for produktionen af fire af hans største romaner: Buddenbrooks, Trolddomsbjerget, Josef og hans brødre og Doktor Faustus.Vi følger skriveprocessens op- og nedture og får indblik i den omfattende læsning af både skønlitterær og videnskabelig art, der er en central forudsætning for Manns kreative arbejde. Vi underrettes om forfatterens helbredsproblemer samt om de konflikter, som hans litterære og politiske virksomhed medfører og belastes af – det være sig med tyske ”emigrationspatrioter” eller folk, der mener sig udleveret i hans fiktioner.Teksterne er overvejende blevet til under Manns eksil i USA og belyser den dannede europæers møde med amerikansk politisk kultur og tilværelsen som kunstner i en krigstid, hvor foredrags- og forfatterlivet konstant afbrydes af intense nyhedsmeddelelser fra den anden side af Atlanten.

Menneskelige handlinger har forårsaget negative brud i Jordens fysiske, kemiske og biologiske cyklusser, hvilket eroderer betingelserne for liv. Det er blevet populært at henvise til det faktum igennem begrebet antropocæn, som skal referere til en ny geologisk epoke i Jordens historie, hvor mennesket påvirker Jordens systemer i radikal grad. Det er også blevet populært at kritisere begrebet for at være abstrakt, videnskabeligt problematisk og ideologisk virksomt. Fordi menneskelige handlinger er flettet uløseligt sammen med Jordens forfatning, er human- og socialvidenskabelige perspektiver uundværlige. Det er dem, der beskriver menneskers selvfortællinger, motiver og specifikke handlinger gennem undersøgelser af værdi, politisk legitimitet, modernitet, natur- og teknologisyn, kapitalisme, demokrati, kolonialisme, globalisering og meget andet. Med andre ord: Det er ikke nok at måle for at forstå. Antologien undersøger den planetære krise igennem bidrag fra filosofien, kunstteorien, sociologien, idéhistorien, litteraturen og antropologien, som hver især bibringer nødvendige og kritiske refleksioner over den multikrise, vi befinder os i.

Aloysius Bertrand (1807-1841) står med sit korte levned indskrevet i litteraturens annaler som den romantiske digters arketype: monomani, armod, tuberkulose, tidlig død; en sværmerisk poète maudit, som gik til grunde for ét ophøjet værk. Værket er i hans tilfælde den franske klassiker Gaspard de la nuit, som nu foreligger i sin første komplette danske oversættelse. Siden sin oprindelige udgivelse (posthumt i 1842) har dette hybridværk af billedkunst og poetiske tableauer verseret i diverse varianter, som her endelig samles og udredes for danske læsere.Nattens Gaspard består af prosadigte i seks dele, der ledsages af oversætterens efterskrift, kommentarer og fantastiske illustrationer, som binder værket smukt sammen. Stykkerne er stramt komponerede og veksler mellem gotiske, komiske, groteske og satiriske motiver. Surrealisterne døbte Bertrand ’en fortidens surrealist’, og han betragtes som prosadigtets fader – imiteret af Baudelaire i Le Spleen de Paris, besunget af Mallarmé, forlæg for H.C. Andersens Billedbog uden Billeder og fejret af Georg Brandes, der beskrev hans stil som ”en Billedskærers og Guldsmeds Kunst i Sprogets Behandling.”

Social Welfare - The Danish Model charts the dynamics between the public sector, the business sector and the civil sector. These are the three main actors in the continued negotiations about the Danish model; is it through their agreement (and disagreemnt) that the new and improved versions of the model emerge in support of the country's progress and competitive advantage. And - not least - in support of a society that is a decent society for all.

Første del af Sodoma og Gomorra oversat af Niels Lyngsø.

DANSK MUSIKTEORI OG DENS OPHAV er en fortælling om dur-mol-harmonikkens teorier i Europa og USA fra ca. 1700 til 2000 og de versioner, de fik i Danmark anno 1800-2020, herunder ikke mindst de mange varianter inden for dansk funktionsteori og disses samspil med svensk og norsk teori.

Japan 1434. En gammel mand ankommer til en havn, hvor mandarinens sommerduft sætter mine næsebor på spor af duft fra mine kæres ærmer som gik jeg hér bag alderdommens bjerg ad unge, gale veje I dag er denne gamle mand under navnet Zeami kendt som en af skaberne af det japanske nō-teater. I Den gyldne ø beretter han i en særegen, poetisk, associationsstrømmende stil om sin eksilrejse til øen Sado. Denne bog er så vidt vides den første oversatte gendigtning af Den gyldne ø i bogform. Desuden forsøger den at gå bag om dette enestående værk. Hvorfor blev en tilsyneladende harmløs gammel teatermand forvist til Sado? Spørgsmålet udgør en af verdenslitteraturens ældste kriminalgåder. Bogen indeholder derudover en dansk gendigtning af Zeami-teksten Ni niveauer, en billedrig zen-tekst om en skuespillers udviklingstrin. Ni niveauer tjener til perspektivering af Den gyldne ø, men er også et fascinerende værk i egen ret.

Ingen komponist i det 20. århundrede var i højere grad såvel et produkt som et gidsel af sin politiske samtid end den sovjetiske komponist Dmitrij Sjostakovitj. I sin levetid fra 1906 til 1975 var han på godt og ondt for Vesten et spejl ind til en verden, man ikke helt forstod. For Sovjetunionen var han et redskab, som staten kunne anvende til at påvirke Vestens opfattelse udadtil samt til at kontrollere kulturlivet indadtil. Men Sjostakovitj var først og fremmest en komponist, der gerne ville have lov til at skrive sin egen musik, uden at blive spændt for en ideologisk stridsvogn. Dette er biografien om Sovjetunionens mest betydningsfulde komponist, om hans private og offentlige liv, om hans værk, og om hvordan opfattelsen af ham i både Øst og Vest konstant har skiftet og fortsat er under forandring. Mikkel Thrane Lassen (f. 1971) er cand.mag. i historie og religion, forfatter og lektor.

PÅ SPORET AF DEN TABTE PROUSTMan kan mene, at det er en uskik at udgive tekster, som forfatteren ikke selv har ønsket udgivet, for hvor stopper det? Samtidig er det klart, at sådanne tekster er vanvittigt interessante for mange. Den kunstneriske skaben er bestandig et mysterium, for hvordan skabes et genialt værk? Hvor opstår magien? De først tabte og nu genfundne tekster, der udgives i denne samling, blev skrevet, da Proust var en ung mand. De er en første gennemspilning af velkendte Proust-motiver. Man genfinder dem senere i forædlet form i På sporet af den tabte tid. De er også noget mere: et vidnesbyrd om det øjeblik, hvor Proust sætter pennen til papiret og begynder sin lange rejse mod På sporet af den tabte tid. For alle, der holder af Proust, kan det kun være en magisk begivenhed.

Hvilken metafor kan man bruge til at beskrive Den Jyske Opera? Forfatteren til denne bog tænker kompagniet som et lille rederi, hvis moderskib sejler rundt mellem nære og fjerne havne med en skrøbelig og ret uhåndterbar last af kostbare kuriositeter fra de seneste fire århundreder. Vejrlig og strømforhold kan være vanskelige at forudsige, og det er da også et faktum, at det gode skib Den Jyske Opera er løbet ind i voldsomme storme undervejs, er gået på grund her og der, men alligevel altid er kommet på ret køl og har kunnet sejle videre, nogle gange med lods ombord, andre gange med frisk vind i sejlene. Det smalle, mytologiske stræde mellem Skylla og Charybdis kunne være et billede på den vanskelige sejlads mellem publikums forventninger, de bevilgende myndigheders krav og den mulige bemanding af moderskibet og mindre fartøjer. Det er ikke nok, at kaptajnen kan sit fag, han eller hun må være meget dygtig til at manøvrere i ukendt farvand, især hvis der sigtes mod fjerne havne langt ude i horisonten, og når passagerdækket er under ombygning.Bogen her skildrer sejladsen gennem de seneste 25 år – men med udblik helt tilbage til 1947, hvor skuden blev sat i vandet af en lille håndfuld sejlere med vovemod, og med glimt fra den ofte farefulde sejlads i de efterfølgende fem årtier. Kaptajner og repræsentanter for besætningen i de seneste 25 år fortæller personligt og farverigt om deres oplevelser med at bringe hele landets opera ud til små og store destinationer.

Omgrænser handler om det, der omgrænser og afgrænser. Det, der markerer skel: fysiske, psykiske, sproglige og sociale. Afgrænsningen er et grundlæggende vilkår. Uden den ingen erkendelse. Der skal en forskel til for at kunne skelne. Forskellene behøver ikke at være tydelige. De kan i et vist omfang konstrueres eller skabes. Sprogets muligheder for at sætte begreb på kan være hjælpsomme i denne skabelsesproces. Ikke herved sagt, at mennesket går gud i bedene ved at skabe ud af ingenting, men det nærmer sig en vellignende efterligning. Afgrænsning og forbundethed med medmennesker er det, vi lever i og udfordres af igennem hele livet. Også her gælder nogenlunde de samme vilkår som ved erkendelsens og de fysiske grænser. Konflikter opstår, medieres, meningsgøres, opløses, fører til krig eller ender i kærlighedsrelationer. Her går vi sammen med forfatteren på en associativ markvandring med de erfaringer og psykologiske refleksioner, som har udkrystalliseret sig af et langt liv i forskning og undervisning.

Semper misericors, semper in humilitate vivens, imago caritatis Christianae est. Sanctus patronus est misericordiae, etiam pauperum, viatorum et peregrinorum, captivorum, militum, equorum, sartorum... Vitam Martini narrat Sulpicius Severus, iuris consultus Romanus, Christianus, qui ipse Martinum convenit.Hic libellus praefatione vocabulisque Latinis instructus est, ita ut utilis linguae Latinae studentibus esse possit, necnon eis qui vitam illius hominis egregii aetatemque trepidationum plenam cognoscere velint. Haec Vita exemplum fuit quod secuti sunt scriptores Vitarum sanctorum occidentales posteriores.

En rute er ikke en geografisk struktur, men den brug der gøres af den.Ruter består i den rejsendes viden om rejsemål og veje, en viden skabt gennem egne tidligere rejser eller andres beretninger. Det var også tilfældet, da man i vikingetidens Nordeuropa begyndte at udveksle varer i større ladninger mellem fjerntliggende knudepunkter. Med fokus på begreber som aktører, interdependens og praktisk logik beskrives dannelsen af vikingetidens handelsruter som en rutinisering en proces der i stadig gentagelse konstituerede rejser som ruter og udveksling som handel.Undervejs behandles bl.a. spørgsmål om transportgeografi, urbanisering, håndværk, varer som økonomiske redskaber og kulturmøder fra Nærorienten til Nordsøområdet.

Følelsernes betydning i liv og samfund undergraves, og fornuften hyldes.Men der er behov for begge dele.I "Livsfilosofi" forsøger den norske filosof Arne Næss på nye og gamle måder at forstå, hvordan følelser og fornuft hører sammen - og hvilken afgørende rolle følelserne spiller og bør spille i vores tanker og handlinger.

Den franske forfatter og filosof D.A.F. marquis de Sade har ofte stået i skyggen af den historiske oplysningsfilosofi, men ret beset placerer hans forfatterskab sig i enhver henseende i og indenfor de strømninger, vi traditionelt forbinder med oplysningen.Eller hvad? På den ene side synes forfatterskabet at placere sig i forlængelse af centrale æstetiske og ideologiske strømninger i oplysningen. På den anden side drager Sades libertinere så ekstreme filosofiske og praktiske konsekvenser af det tankegods de henter hos en række af oplysningens vigtigste tænkere, at de måske bevæger sig hinsides oplysningen, og deres filosofi bliver til en negation af de idéer der konstituerer oplysningens begreb. Det er et spørgsmål om hvordan vi vælger at forstå oplysningen, og det er det denne bog handler om.

Med musicalen Hair i 1968 slog rockmusikken igennem i teatret. Det ændrede i løbet af få år fuldstændigt det populære musikteater. Den popkultur, der havde udviklet sig i 1960'erne, blev toneangivende for såvel æstetik som idé i forestillingerne. Der opstod en teaterform, hvor popmusikkens direkte appel til sanserne blev kombineret med fortællinger om ensomhed, afmagt og undergang, langt fra operetten og den klassiske musicals lykkeberusede utopi og happy end. Der er blevet lånt fra film, rockkoncerter og billedkunst til at skabe et teater, som direkte reflekterer samtiden. Det samfund, der i perioden fra 1968 til i dag er katapulteret ud i såvel satellitter som cyberspace, afspejler sig i det populære musikteater.

Den finlandssvenske digter Gunnar Björling (1887-1960) er en af de helt store skikkelser i det 20. århundredes nordiske digtning. I forfatterskabets tidlige år afprøver Björling en lang række æstetiske former under inspiration fra ekspressionismen og dadaismen. Fra midten af 1930'erne finder han en individuel form og orienterer sig i stigende grad mod naturen og sanserne. Björlings metode giver en fremstilling af Björlings naturdigtning og dens filosofiske kontekst. Med afsæt i Björlings poetikker opridses en vitalistisk naturopfattelse som udgangspunkt for digtningen. Henri Bergsons naturfilosofi , herunder begreberne tid, erfaring og intuition, bliver i analysen brugt som teoretisk grundlag. På baggrund af de teoretiske overvejelser udarbejdes Björlings metode i den kunstneriske skabelsesproces og hans bestræbelse på at revitalisere den klassiske naturlyrik.Livet er ikke begribeligt;det er at gribe.

Følelser og objektivitet lyder umiddelbart som modsætninger, men Sangild argumenterer for, at de krydses i kunsten. Gennem analyser af billedkunst og elektronisk musik, viser han, hvordan man kan tale om, at følelsesudtryk ikke primært er subjektive, men udgår fra det æstetiske objekt. Med afsæt i en utraditionel læsning af Theodor W. Adornos æstetik, udfolder han en række filosofiske refleksioner over udtryk, erfaring og autonomi fra et nutidigt perspektiv. Kunsten og musikken demonstrerer indirekte, hvordan udtryk ikke er en projektion fra en beskuer eller lytter eller noget der krænges ud af en kunstnersjæl, men at det er et objektivt erfaringspotentiale. Sneglens følehorn viser, hvad sensibilitet er: Sansning, følelse og erkendelse vævet sammen i et organ.

I Peter Seebergs litterære landskab bærer både menneskene og dyrene rundt på en uligevægtig eller overvægtig skæbne der med tiden fælder dem og tvinger dem mod jorden. Fra de tidligste romaner og noveller til de senere kortprosatekster udgør faldet et knudepunkt som samler en række af de æstetiske, eksistensfilosofiske og kulturanalytiske spor der løber igennem værkerne. Forfatterskabet placerer sig som helhed i den sene tid på dagen og på året hvor lyset er aftagende og dagene bliver kortere, og hvor det er for sent at gøre mere; men i den sanseæstetiske nydelse, i legen, i det dialogiske sprogspil og i omgangen med elementerne kan det seebergske individ for en kortere stund finde hjem til et sted hvor det hører til.Peter Seeberg er en prisopgave ved Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Tildelt Aarhus Universitets guldmedalje.

Menneskets forhold til naturen er blevet et afgørende emne de sidste 30-40 år, hvor den vestlige verden er blevet opmærksom på, at udviklingen truer med at ødelægge den natur, som mennesket er afhængig af for at overleve.Også inden for teologien og filosofien har ødelæggelsen af naturen sat sine spor. I denne bog er der samlet en række bidrag om teologiske og filosofiske tilgange til spørgsmålet om, hvordan naturen bør betragtes, når udviklingen skal styres.

Forvandlinger – Skræk, lyst og død i religion undersøger i en række vidt forgrenede essays religion som en ”forvandlingsmaskine”, der lader mennesker overskride fysiske, mentale og åndelige grænser. Bogen anlægger overraskende perspektiver på religionernes betydning for den menneskelige eksistens med eksempler hentet fra historiske kilder, ritualer, myter, kunst, musik, tegneserier og film. Refleksionerne over forvandlingstematikken udspiller sig i en vibrerende kulturhistorisk spænding mellem fortid og nutid, og således peger bogen også på, hvordan de grænseoverskridelser, vi er vidne til i nutidens religiøsitet, lægger sig i forlængelse af en lang historisk tradition. Christian Munch-Hansen (f. 1969) er cand.mag. i religion og musik, underviser og freelance musikskribent. Ole Bjørn Petersen (f. 1953) er cand.mag. et art. i historie, religion og filosofi, underviser og har en tillægsuddannelse i journalistik. Begge er forfattere til flere bøger.

Jørgen Haugans bog tilbyder en nylæsning af hele Ibsens forfatterskab, idet han følger Ibsens egen opfordring til at læse værkerne i kronologisk sammenhæng og ikke springe et eneste stykke over. Denne læsemåde gør det muligt at tegne et helt nyt billede af den digter, som alle tror, de kender så godt. Ibsen blev nemlig aldrig kulturradikal, men havde sine rødder i kristendommen, med vægt på kærlighedsbuddet og kravet om overensstemmelse mellem ord og handling. Det er bogens påstand, at alle Ibsens dramaer på hver deres måde ligger inden for dette univers, hvilket underbygges gennem Haugans grundige værkanalyser.