Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Forlaget Ombelico

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Sissel Bergfjord
    128,95 kr.

    Jeg ønsker virkelig at se hende sådan, strålende af fiskelykken, jeg ønsker at høre hende tale om sit held, i aften, i morgen, når vi kommer hjem, som hun talte om vores skitur. Jeg ønsker at se hende live op, hver gang nogen i fremtiden taler om at tage ud at fiske, at høre hende istemme: jeg vil med, med barnlig glæde, den barnlige glæde, der løber gennem hende, som i et timeglas. Den glæde, hvis form hun snart vokser ud af, som ud af en ham af lysende lykke, der bliver efterladt på jorden, hvor den ligger og gløder spagt, inden den bliver hvid som tyndt væv. Som støv, der hvirvler bort i blæsten. Og hun går videre ad den sti, som ligger foran hende, uden at vende sig om. Jeg ønsker, at hendes fiskelykke og glæde skal smitte af på mig, hendes mor, at jeg skal opleve lykken gennem hendes lykke. Men jeg har det som et femårigt barn, der har tabt fire spil ludo i træk, som en der når som helst kan begynde at græde eller eksplodere i vrede, skubbe brikkerne af pladen med en hidsig armbevægelse. Fiskelykken skildrer Kajsas jagt på både de behagelige og ubehagelige sandheder i den brogede familie. En roman om at finde sine rødder og i samme nu sætte spørgsmålstegn ved dem. En insisteren på at finde svar på, hvordan man er blevet, som man er, og hvad man mon kan gøre for at fortynde sit eget bundfald og forhindre at give for meget bagage videre til den næste generation.

  • af Sissel Bergfjord
    128,95 kr.

    “Blå vrede” handler om den unge teenager Malik, der er kommet til Danmark som flygtning fra Afghanistan. Han og hans familie er endt på et dansk asylcenter, hvor livet ikke er let.Malik finder dog glæde i at spille fodbold – og han er god til det. Planen er, at han skal med til den store turnering, men de andre drenge, og især Abdi, har sat sig for at sætte en stopper for det. Abdi vil gøre hvad som helst, og det ender i en meget grim situation, som Malik ikke ser nogen udvej fra. Han bliver nødt til at flygte – Men hvorhen?“Blå vrede” er en historie om hævn og flugt. En historie om at finde sit tilhørssted.

  • af Sissel Bergfjord
    116,95 kr.

    Ønsketænkning er et portræt af tilstanden mellem ung og gammel, en kollage af sanseindtryk, tanker, erindringer, udsagn, fordomme og lyster. Et patchwork af sætninger fra en bevidsthed der holder sit subjektive øje åbent mod verden i større betragtninger og helt ned i de mindste detaljer og bevægelser: Død og fødsel, afstande, fakta og fiktion om rødhårede mennesker, racisme, rejsen i Italien, kroppens skønhed og forfald, begær og lyster, frygt og utilstrækkelighed og et du og et jeg i skarp dialog.

  • af Sissel Bergfjord
    116,95 kr.

    "Det' de gamle der bestemmerover dit liv og dine lemmer.Det er ikke altid kærligt mentstik af før det er for sent.Løb, svøm eller flyv herfraog sig "Fuck det' nok" til din mor og din far.".Sissel Bergfjord rapper om uduelige, egoistiske forældre og om de børn, der fået nok og siger "Stop!"

  • af Sissel Bergfjord
    116,95 kr.

    Sigrid er højgravid. Hun bilder sin kæreste ind, at hun skal besøge sin veninde. I virkeligheden er hun taget hen i sin afdøde mors lejlighed, fire måneder efter begravelsen. For at rydde op. For at sige farvel. Og for at stille sin mor de spørgsmål, hun ikke har kunnet stille hende, mens hun endnu var i live. Sigrids mor Mona var en skønhed, der levede højt på sin charme, lige indtil hende drikkeri tog magten fra hende. Sigrid går i 3. g og ser magtesløst til, mens hendes mor ødelægger familiefesten og juleferien i Rom. Da Mona kommer på afvænning tyder alt en overgang på, at Sigrid både kan fejre, at hun er blevet student og har fået sin mor tilbage.

  • af Sissel Bergfjord
    77,95 - 94,95 kr.

    Midlertidig opvartning foregår en hed sommer i en haveforening på Københavns Vestegn.Lotte hjemsøges af sin voldelige eksmand og møder en ny kærlighed, mens ekssoldaten Mike bliver indhentet af fortiden fra sin udsendelse til Afghanistan. Leonoras platoniske forhold til naboen Karl trues pludselig af Karls nye flamme, og en udmattet mor, som befinder sig midt i 40-års-krisen, får sit livs mest overraskende orgasme. Kolonihavelivet går sin gang. Bøgehækkene lyser grønt, haverne vrimler med dyr, og solnedgangene er bjergtagende. Men for nogle bliver det den sidste havesæson.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.