Bøger udgivet af Forlaget Ravnerock

”Den yderste ring i vandet’ er en slags ’roadnovel’. En snurrende rejseroman om det at flygte ud af sit hverdagsfængsel med brændende udlængsel som energi i både krop og sjæl. Lige meget hvordan og hvorledes, gælder det om at komme videre. Med Paris for enden af regnbuen, den romantiske stad svøbt i søde drømme om karriere og kærlighed”.Bo Tao MichaëlisElvira er på vej til Paris på forretningsrejse. Hun er succesfuld og brutal overfor sine leverandører og kolleger. Nu har hun nogle vigtige forretningsmøder i byernes by. I lufthavnen møder hun Hanibal. Han er charmerende og mystisk. Der er noget over Hanibal, som er både genkendeligt og underligt. De aftaler at mødes i Paris, hvor Hanibal vil guide og underholde Elvira. I Paris træffer Elvira derudover forskellige skikkelser, som giver hende gode og mindre gode råd blandt andet en politimand, som er ved at løse en rækker forbrydelser i byen og hans venlige kone. Samtidig afsløres en familietragedie fra Elviras barndom og ungdom, som har bestemt hendes tankemønstre, men som samtidig låser hende mere og mere fast i dem.Jeg får et nummer, tror jeg, for jeg kan mærke det krøllede papir imod min håndflade og senere som en kradsende følelse imod benet, gennem lommens stof. Et nummer, som jeg kan ringe til, i Paris, hvis jeg vil.Forfatteren er debutanten, Mathilde Grundtvig Christensen, som har læst dansk og historie på Københavns Universitet. Hun underviser på Birkerød Gymnasium og bor i Allerød med sin mand og tre børn.

Lær dit ordblinde barn at læse er den første bog nogensinde, der vejleder forældre om, hvordan de selv kan undervise et barn, der har svært ved at lære at læse. »Det er helt ubegribeligt, at den her bog ikke allerede findes,« siger forfatter Ulla Lauridsen. »Alle forældre hjælper jo deres børn efter bedste evne, men der har ikke været nogen bog om, hvordan man griber det fornuftigt an.« Lær dit ordblinde barn at læse er udsprunget af forfatterens egne erfaringer som mor til en ordblind dreng. Da hun selv begyndte at undervise ham, kendte han ikke alle bogstaverne i alfabetet, selvom han gik i 3. klasse, og i dag læser han alderssvarende, selvom han er stærkt ordblind. Det er ikke forfatterens mening, at forældrenes indsats skal stå alene, men mange forældre oplever, at indsatsen fra skolens side er utilstrækkelig, enten på grund af manglende ressourcer eller simpelthen i forhold til vanskelighedernes omfang. »Ordblinde børn hjælpes for lidt og for sent,« siger Ulla Lauridsen. »Jeg tror ikke der findes noget offentligt tilbud, der giver den optimale støtte. Det bedste vil være, at forældrene supplerer det, skolen gør, i et tæt samarbejde med læsevejlederen, og denne bog ruster dem til at gøre det.« Bogen er udgivet med støtte fra MV-Nordic (tidligere Mikroværkstedet), som producerer IT-hjælpemidler til blandt andet ordblinde børn og voksne.

Efter en del år med zen meditation og mindfulness rejste forfatteren til Japan for at praktisere zen og studere den japanske te-ceremoni. Hun blev fascineret af japanernes måde at fejre naturen og årstiderne på: ikke kun kirsebærblomstringen og de røde blade om efteråret, men hver årstid med sine små betydeligheder, de første spirende græsstrå, ankomsten af de første fugle, sommerens irisblomster og guldsmede, efterårsstemningen, iskrystaller. Hjemme i Danmark igen, begyndte hun at iagttage den nordiske, danske natur og dens årstider med nye øjne, inspireret af zen, mindfulness, og japansk æstetik. Måned for måned henter hun nu inspiration fra Japan, blander begge kulturer, observerer, mærker efter i naturen, skriver haiku, og drikker matcha te. I små korte tekster, eller årstidstanker, her i bogen tager hun os med og formidler nye måder at være opmærksom på vores egen natur, integrere den i en travl hverdag, og skabe små oaser af stilhed og skønhed.

Ib Ivar Dahls nye bog Blå busseronner.Den handler om det, der er inde i de ”Blå busseronner”. I små, korte tekster fortælles om strandboere, øboere, fiskere, bådførere og færgemænd og deres samhørighed med kysten og havet.Ib Ivar Dahl har selv i det meste af sit voksenliv ernæret sig som bådfører og sejlende natur- og friluftsvejleder, lige som han har drevet fiskeri til familiens selvforsyning. På den baggrund beskrives væsentlige tankesæt, vaner og handlingsmønstre set indefra hos en traditionsrig befolkningsgruppe.

’Døden på scenen og livet i graven’ er en fiktiv og grotesk fortælling om et operahus.Et operahus som kommer i dyb krise under en produktion.En opera er lige så kraftfuld i sit udtryk som en rockkoncert!Når opera er god, er det den mest fantastiske oplevelse af musik, tekst og følelser, mensden er det mest rædselsfulde, når den er dårlig.I bogen går alt, hvad der kan gå galt, galt.Som et kig igennem nøglehullet oplever man de mange mennesker og afdelingers mere eller mindre desperate forsøg på at skabe en forestilling.På nærmeste hold er du er vidne til deres ambitioner og drømme, du oplever deres fiaskoer og deres kærlighed, men døden banker også på.Anne Margrethe Dahl fratræder den 23. maj som rektor for Nordens mest prestigefyldte uddannelse for unge, talentfulde operasangere, Operaakademiet, Det kgl. Teater. I august tiltræder hun en lignende stilling på operaen i Oslo.Anne Margrethe Dahl er arveligt belastet. Hendes mor var operasanger, og hendes far var oboist. Fra barnsben kom hun med sine forældre i operahuse og stiftede bekendtskab med denne passionerede kunst.Senere fik hun selv en stor sangkarriere, hvor hun bl.a. har været fast solist på Det kgl. Teater/Operaen i København.Anne Margrethe Dahl selv siger om sin bog:· ”Min bog er også en beretning til unge om det vidunderlige operavanvid”· ”Jeg har oplevet og set mangt og meget. Oplevet store kunstnere og skøre situationer, da jeg arbejdede som operasanger i ind- og udenlandske operahuse”· ”Opera er en kommunikationsform i en højere potens”

“Det er min mors øjne, der kigger tilbage på mig fra spejlet, lige ind i mine. De er på samme tid bedende og bebrejdende. Jeg har levet i 68 år. Det var netop det antal år, mor fik lov at leve. Jeg har så meget, der ligger mig på hjerte. Det trænger sig på. Jeg føler – nej, jeg ved, at jeg skylder mor denne bog”.I dette sidste bind af trilogien “Uægte Datter af Soldater Expedition”fortæller forfatteren om de første 30 år i England, hvor hendes mand, datter og hun møder udfordringer, de aldrig i livet havde forudset. Det er alt andet end let at flytte til et andet land og leve og drive virksomhed.Hvad forfatteren gennemlever i løbet af de første 30 år på Salisbury Plain i Wiltshire, får hende til at erkende, at der er mere mellem himmel og jord, end det vi kan se og opfatte med vores basale sanser. Vigtigst af alt er dog, at hun lærer at ære og respektere sin grønlandske oprindelse.Anna Marie Andersen er født den 8. november 1954. Hun voksede op i landsbyen Dramstrup på Midtsjælland som den næstældste i en søskendeflok på seks piger.Moderen var grønlænder og faderen dansk. I 1993 flyttede Anna Marie og hendes mand og deres syv måneder gamle datter til Sydengland, efter at de havde købt et mikro-bryggeri kun et stenkast fra Stonehenge.I 2011, efter fem års kunststudier, fik Anna Marie sin kunstuddannelse fra Winchester School of Art, Southampton University.Det var i løbet af studierne Anna Marie fik åbnet øjnene for og fik lært at respektere sin grønlandske oprindelse.

Mere end 300 flygtninge søgte til Sverige via Møn, og alle kom sikkert over.Sikkert, ja, men ikke altid uden dramatik, hvilket du kan læse om i denne bogs mange autentiske beretninger.Flere af dem er aldrig tidligere blevet offentliggjort, som f.eks Kurt Nachmanns beretning. Han, der var østrigsk jøde, var sammen med sin hustru flygtet fra nazistisk forfølgelse til Danmark 1940.Nu måtte de flygte igen, og kom denne gang via Bispebjerg Hospital og Hårbølle til den sydsvenske by Trelleborg sammen med næsten 180 andre.Det samme gælder et helt nyt interview med den 99 årige Martha Madsen, der fortæller, hvordan hun oplevede razziaen i Borre den 10. oktober 1943.Her skulle en gruppe på 32 jødiske flygtninge være arresteret, men gruppen blev standset af Martha og Leo Købmann før Kalvehave og reddet i sikkerhed på Petersgaard ved Langebæk. Forfatteren Johannes Lundstrøm, der tilbragte sine første år i Ulvshale på Møn, er ældste søn af modstandsmanden Ejner Lundstrøm (Nielsen), som var ansat ved kystpolitiet i Stege, indtil han måtte gå under jorden, da politiet blev arresteret af tyskerne.Johannes kendte Martha og Leo Købmann fra Kalvehave, idet hans far gennem sit modstandsarbejde var blevet gode venner med Leo Købmann – et venskab, som varede hele livet.Bogen udkommer i forbindelse med Møns Museum udstilling. Et samarbejde mellem forfatteren Johannes Lundstrøm og Forlaget Ravnerock skal gøre den tilgængelig for boglæsere i resten af landet.

Nickolaj Kroghly skriver på sin nyeste udgivelse ’Opløst’ til tider mørkt og dystert om altings opløsning og forfald, men også lyst og livsbekræftende om den mulighed det giver for forandring og plads til at noget nyt og levende kan opstå og blomstre.Digtene i ’Opløst’ beskriver følelsen af, at alting er ved at falde fra hinanden – det gælder både den indre og ydre verden. Når kaos overtager og alting går i stykker og nedbrydes til ukendelighed. Det gælder både det ydre og det indre. Når sygdom og konflikter hærger og truer med at ødelægge verdensordenen, de nære relationer eller dit eget selvbillede, dine drømme og håb. Og ikke mindst de frustrationer og den enorme afmagt, som kommer med følelsen af, at du også selv er ved at gå i opløsning.Samtidig er er altings opløsning også en naturlig og ofte nødvendig del af livet. Som tiden går, forsvinder minderne om barndom og ungdom, og med årets cyklus må træernes nedfaldne blade gå til grunde, så nyt liv kan spire. På samme måde må vi gennemgå nødvendige transformationer gennem livet, så fastgroede forestillinger og idealer kan opløses og give plads til nye erkendelser. Det er den spirituelle kunst at forvandle lidelse til bevidsthed.Det danske Hard-Rock band SKARNET har på deres anmelderroste debutalbum ’Vinger til salg’, der udkom i efteråret 2020, fundet inspiration til titler og tekster i Nickolaj Kroghlys to tidligere digtsamlinger: ’Drømmedværg’ fra 2009 og ’De Skabsgale’ fra 2015.

Nødvendighedens kulturEr den klassiske (danske) kultur død og borte?”Gør vi nok for dansk kultur? Eller er den blevet glemt af ”økonomismen”, som ser på bundlinjen? Og hvad er den økonomiske bundlinje værd, hvis den danske kultur går tabt undervejs?”Sådan spørger Per Stig Møller i bagsideteksten på Thomas Hovaldts og Benny Pedersens nye bog ”Nødvendighedens kultur”. Bogen er den tredje i deres samtale-serie, og i den giver en halv snes danskere, som alle beskæftiger sig professionelt med kultur på forskellige planer, deres bud på, hvad kultur, arv og formidling er. Fælles for dem er, at de er nydere, udøvere, formidlere, igangsættere, arbejdsgivere og tilskuere.Per Stig Møller er ikke i tvivl og skriver videre i bagsideteksten: ”Det er os alle sammen, der er ansvarlige for den klassiske danske kultur. Det er os, der afgør, om den skal leve videre.”Som en slags konklusion foreslår bogens forfattere, at kulturministeren rykker væk fra sidstepladsen i Statsrådsrækkefølgen og langt op i geledderne, fordi kulturen er så afgørende for vort samfund, hvor de økonomiske ministre ellers har haft det store ord at skulle have sagt.gvis også vigtigt, hvem kulturministeren er. Det er velsagtens også derfor, at tidligere socialdemokratiske kulturikoner som Julius Bomholt og Niels Mathiesen satte sig så tydelige spor. I bogen medvirker blandt andre Anne Margrethe Dahl, Kasper Holten, Thure Lindhardt og Peter Lodahl. Kunstmaleren Henrik Godsk har med sine kvindeportrætter og firkantede 'passager' illustreret ’Nødvendighedens Kultur’, og lige her omkring udgivelsesdatoen udstilles hans værker i Sydney.

Ny bog giver dybde og perspektiv til debatten om kultur og danskhed gennem 12 interviews med kulturpersonligheder.I en tid hvor de fælles udfordringer og forandringerne i verden synes endeløse, er mangen en nation optaget af at forhandle og definere egen identitet og ståsted. Herhjemme udspiller vi vores egen lokale version af samme projekt, og samfundsdebatten spinder stadigt hurtigere og mere hidsigt om nogle helt grundlæggende spørgsmål – hvem er vi? Hvad vil det egentlig sige at være dansk? Tonen er skarp, og tempoet er højt. Så højt, at nuancer og værdifuld indsigt ofte går tabt i hurtige udmeldinger og positioneringer.Med bogen ”Midt i en paniktid” har de to forfattere Benny Pedersen og Thomas Hovaldt besluttet at gøre op med de hurtige aftrækkere. ”Med de få sekunder radio og TV tilbyder i dag til at komme med udtalelser om en given ting, bliver resultatet ofte overskriftsagtigt og uden egentlig dybde. Vi har haft et ønske om at give mennesker med indflydelse og erfaring fra et langt liv fuld taletid, et ønske om at skabe mere plads til at tanker og pointer kan udfolde sig helt og fuldt. Samtidig vil vi gerne bidrage til den igangværende debat om danskhed og vores kulturelle identitet. Derudover vil vi gerne sætte gang i en debat om vækst. Vækst, som ikke nødvendigvis er pengevækst”, forklarer Thomas Hovaldt. Til det formål har de to forfattere inviteret 12 markante og kendte personligheder til samtaler om, hvad det er at være dansk og om deres holdninger til dansk kultur.Med udgangspunkt i Oscar Hansens sang, ”Danmark for folket” får Mogens Lykketoft, Per Stig Møller, Bertel Haarder, Gorm Greisen (Etisk Råd) Naser Khader, Carl Christian Ebbesen, Tage Baumann (DR), Leif Sylvester, Mogens Jensen, Michael Christiansen (DR), Uffe Elbæk og Vincent Hendricks (Københavns Universitet) lov til at tale fyldigt og udtømmende i de 12 dvælende og personlige interviews, der udgør bogen. Det er blandt andet den dvælende tilgang, der er bogens force – netop det at give tid. Som Mette Sillesen siger i forordet: ”‘Midt i en Paniktid’ sætter bestemt noget i gang i modtageren. Den er den nye luksus: Tid – til fordybelse, eftertænksomhed og tilbageblik.”

BJØRNEDYRET – En billedpoetisk fortælling om Tardigrada – en overleverDen 24. februar udkommer en ny bog af billedkunstneren Kirsten Svenstrup med korte tekster rigt illustreret med hendes egne værker i smukt farvetryk.Bogen er en fortælling om bjørnedyret, et af verdens allermindste dyr, som i øjeblikket har forskernes store opmærksomhed, fordi det har helt særlige evner til at overleve de mest ekstreme forhold i verden.Bjørnedyret er ekstremt sejlivet og i modsætning til mennesket næsten udødeligt. Det får det mikroskopiske dyr til nærmest at ligne fiktionens superhelte. Og dog er dyrets eksistens taget ud af den skinbarligste virkelighed.Kirsten Svenstrup har ladet sig inspirere af forskernes beretninger om det lille dyr, som nærmest ligner en vingummibamse. Det er blevet til en eventyrlig fortælling om, hvordan mennesket forsøger at aflokke det lille dyr hemmeligheden bag dets enorme styrke og overlevelsesevne. Det er også en fortælling om, at mennesket ikke ubetinget er den sejeste skabning på jorden, og at vi stadig har meget at lære. Bogen er en billedmættet fortælling for børn og voksne om menneskets trang til at udforske alt i verden for blandt andet at opnå større indsigt i sig selv og sin egen natur.Det er et lille kunstværk i ord og billeder og vil glæde alle, der har sans for både humor, hjertevarme og livets store linjer.Bogen foreligger i et smukt udstyr med fast bind, bedste papirkvalitet og kunstnerens egne værker som illustration.

Bandit fortæller, hvad der sker, når Mads forelsker sig i Mathias i stedet for i Marie. Det er en sjov og varm roman, der lægger op til debat.Bogen handler om Mads, der lige begyndt i 1. G, da han finder ud af, at han er forelsket i klassekammeraten Mathias. Bandit skildrer, hvad Mads tænker og føler, mens han springer ud som bøsse. Den fortæller, hvordan Mads forelsker sig for første gang, hans første besøg i det Københavnske homo-miljø, og hans familie og venners mere eller mindre heldige måde at tackle hans nye liv på.”Jeg anbefaler ’Bandit’ varmt””Jeg har grint, og grædt, og jeg kan varmt anbefale ’Bandit’ til alle unge mennesker uanset seksualitet,” siger sangeren og entertaineren Thomas Bickham, blandt andet kendt under aliasset Tomboy og som vinder af Celebrity Big Brother.”Bogen er en rigtig fin skildring af de konflikter, opgør og forløsninger, der følger som en naturlig konsekvens af at finde sin sande identitet og stå ved den.””Bogen er skrevet i et sprog som henvender sig til unge mennesker, og lægger i høj grad op til debat.”

Finn Jeppesen debuterede i 2003 med digtsamlingen Evigt – Digte hurtigt efterfulgt af digtsamlingen Nyt lys (2004). I 2007 udkom den da 46 årige forfatter med Haiku digtsamlingen Solsortens bad. I 2009 kom børnebogen Historien om de to skovmus Oswald og Henry, men Finn Jeppesen søger hele tiden nye spændende emner og i 2012 udkom han med den socialrealistiske roman Geddesvinget. Når Finn Jeppesen ikke arbejder med et bog projekt, har han bl.a. haft artikler i Information og Fyens Stiftstidende. Finn Jeppesen er nu aktuel med digtsamlingen Det frigjorte menneske, her forsøger den fynske forfatter sig med en formfornyelse indenfor digtsamlinger. Bogen er således inddelt i fire dele, som hver repræsenterer forskellige måder at skrive digte på. Af indholdet:Digtsamlingen indeholder hints til politik, folks livsanskuelse i det senmoderne og reklame-branchens magt. Det frigjorte menneske henvender sig ikke til nogen specifik målgruppe, men den modne læser vil måske få den største læseoplevelse …

"Succes er ligesom en stige. Du kravler op på den, og når du når til tops, bliver du tiljublet og klappet på ryggen, og så er det overstået. Så gælder det om at komme ned og få flyttet stigen et nyt sted hen, hvor du kan blive udfordret og udvikle dig og stille og roligt kravle op igen. For igen at flytte stigen og kravle op et tredje sted. Det giver ingenting at blive hængende det samme sted under skyerne. Man skal ned og have kontakt til grundlaget, det er jo der, det kommer fra."Sådan siger Leif Sylvester om succes og anerkendelse i en af de mange, inspirerende samtaler med operasangerinde Anne Margrethe Dahl, som vi bliver præsenteret for i bogen "Flyt stigen. Leif Sylvester og Anne Margrethe Dahl i samtale", der nu udkommer på Forlaget Ravnerock.Multikunstneren Leif Sylvester, som måske bedst er kendt som billedkunstner og skuespiller og operasangerinden Anne Margrethe Dahl, som i mange år har været fast tilknyttet sopran ved Det Kongelige Teater mødtes flere gange henover en sommer og det fysiske resultat af de mange, gode samtaler er samtalebogen "Flyt stigen". I bogen bevæger de to kunstnere sig igennem overvejelser om stort og småt, tungt og let og mest af alt om kunst; hvad det er, hvad det koster og hvad det giver. Det er samtaler om mod, frygt, kærlighed og tab som altid og uden tøven bevæger sig kærligt og varmt de to mennesker imellem.Bogen er blevet til i et samarbejde mellem Karina Dybro Hansen og Thomas Hovaldt, som har flere fælles projekter bag sig. Sammen har de blandt andet stået for den redaktionelle del af flere blade om udøvelse af musik, senest Musikmagasinet under Dansk Amatørmusik, og er derigennem blevet klogere, men samtidig også mere nysgerrige på den kreative proces og det at leve med og af kunsten. En blanding af kendskab og undren som ledte til tanken om at sætte de to kunstnere sammen og som i sidste ende fandt sin form som samtalebogen "Flyt stigen".

Et tidsbillede af Merete Næsted Erindringens labyrint er et erindringsværk om forfatterens opvækst i Vestjylland i en periode, da Danmark ændrede sig radikalt fra landbrugsland til industriland.Forfatteren fortæller om sit hjem og sin nære familie, om den magt Indre Mission udøvede i det lille samfund sydvest for Herning. Og også om forholdene i halvtred-serne i en landsbyskole, hvor man „kun“ fik undervisning hver anden dag.Der fortælles også om overgangen fra land til by. Om det at komme fra landsbysko-len til en byskole med mere end tusinde elever og skolegang hver dag.Den handler også om den grænseoverskridende overgang til mellem- og realskolen, om fritidslivet og om en tid fuld af skyldfølelse og uro over ikke længere at høre fuldt ud til i den missionske verden, som dominerede i hjemmet.Det sker med indlevelse, respekt og kærlighed

- De maler stadigvæk på Gud og vil vel male på ham til deres dages ende. Hvis de imidlertid (hvilket jeg anser for udelukket) endnu engang skulle mødes her i livet og vise hinanden de billeder, som de i mellemtiden har malet af Gud, hvem ved: Måske ville disse billeder knap nok adskille sig fra hinanden – Fra ”En forening opstået af et tvingende behov” ”At min bog om Vorherre (som blev skrevet for tre år siden i en lykkelig tid i syv på hinanden følgende nætter) endnu engang skulle finde frem til og skaffe mig skønne, værdifulde lsere, - det vidste jeg i min sjæl; for denne bog er blevet mig selv af hjertet kær.” Sådan skrev Rilke i 1903 i et brev til sin svenske veninde, Ellen Key, som han dedikerede denne og senere udgaver til. Rainer Maria Rilke (1875-1926 er en af de mest betydningsfulde digtere i den moderne tyske litteratur, og var sammen med T.S. Eliot med til at lægge grunden til den modernisme vi kender i dag. Blandt hovedværkerne kan nævnes ”Malte Laurids Brigges optegnelser” 1910. Rilke rejste meget, havde bopæl utallige steder og statsborgerskab i flere forskellige lande. Denne rastløshed prægede mange af hans tekster, også ’Historier om Vorherre’, der er hans første helstøbte prosaværk. Værket ligger tidligt i forfatterskabet, men allerede her oplever man at gå ind i Rilkes poetiske rum. Det er det samme poetiske rum, der folder sig ud i fuldt flor i hovedværkerne ’Duino Elegierne’ og ’Sonetter til Orfeus’. ’Historier om Vorherre’ udkommer her for første gang på dansk oversat af Ane Mette Brandt. Ane har været vild med tysk siden skolen, hvor det især var tyske digte. Brandt er cand.mag. i dansk med først tysk som bifag siden kunsthistorie.Hun var en af skriveaktivisterne på det kollektive avisprojekt 'Avisen Fyn' og har udgivet 2 romaner (1988 og 1992), og en digtsamling. Rilkes bog ”Geschicten vom lieben Gott” har i mange år spøgt i Ane Mette Brandts hoved, som et ønske om at gå i dybden med den og oversætte til dansk.

Om FLUGTEN over Møn til SverigeBogen FLUGTEN over Møn til Sverige er vinderprojektet i en konkurrence, som blev udskrevet for skoleelever i Vordingborg kommune i forbindelse med åbningen af udstillingen Flugtrute Møn 1943 den 10. oktober 2023 på Møns Museum i Stege.Konkurrencen blev vundet af elever fra 8 A (med klasselærer Sussi Gustavsen) i Stegeafdelingen på Møn. De havde valgt at skabe en børnebog.Teksten er forfattet af Celina Pomykala, Joris Carlsson og Malou Skov Nielsen mens den er illustreret af ukrainske Bogdana Pirozhenko.Ved præmieoverrækkelsen begrundede projektgruppen sit valg: Børnebogen er som multimodal besvarelse overbevisende i sin kobling af tegninger og tekst. Dens komposition afspejler dens informative og indlevelses-mættede beretning i jeg-form om drengens flugtrejse fra Sorø via Møn til Sverige. Børnebogen afspejler viden om og god forståelse for Flugtrute Møn. Både tekst og illustrationer giver overbevisende indlevelse i barnets oplevelse af at være på flugt. Børnebogens vellykkede formidling af Flugtrute Møn gør at arrangørgruppen har fundet den velegnet til udgivelse og udbredelse som inspiration, ikke blot for jævnaldrende skoleelever, men også for et større publikum.Flugten over Møn til Sverige er baseret på bogen Flugtrute Møn 1943 og redningen af vores jødiske landsmænd, som blev udgivet ved åbningen af udstillingen med samme navn på Møns Museum i Stege.

Fugle ænser ikke glas: En usædvanlig novellesamling af den fynske forfatter Finn JeppesenIngen kan forudsige, hvordan menneskeslægtens fremtid vil tage sig ud, men Finn Jeppesen har alligevel gjort forsøget. Forudsigelserne baserer sig på fortidige samt samtidige samfundstendenser, hvilket gør hans seneste bog ydermere aktuel i mere end én essens."Fugle ænser ikke glas" er en usædvanlig novellesamling samt Finn Jeppesens første, men i hans alsidige forfatterskab har hans nysgerrighed budt til bevægelse indenfor flere genrer, det være sig filosofiske digtsamlinger - herunder også haiku - en børnebog, samt en socialrealistisk roman."Fugle ænser ikke glas" tager sin begyndelse i en nær - ikke specielt fremmedartet - fremtid, tæt på nutidig genkendelighed.Læseren befinder sig dog snart i et fremtidsperspektiv så anderledes fra 2024. Det være sig i samfund i opløsningstilstande, præget af bestialsk vold, skin demokratier, despotier, atomare krige, miljøkatastrofer. Der er dog håb for vores efterkommere, da Fugl Fønix - nok engang - letter af asken.Flere af novellerne foregår indenfor mytologiske rammer, men kendskab til mytologi er ikke en forudsætning for en god læseoplevelse. Kort beskrevet er novellesamlingen kampen mellem de universelle kræfter: Kaos kontra logos.

Benny Pedersen skrev sine første digte i 1970, og i mange år derefter betragtede han sig selv som undergrundsdigter. Han udsendte en del hæfter og bøger på Legionærens Forlag, som han drev i længere årrække. En del af disse var i duplikeret form, datidens billigste mulighed for mangfoldiggørelse. I 1990-erne var han primus motor i Forlaget Østby Mejeri.Siden 2008 har Benny Pedersen udsendt en god håndfuld digtsamlinger på Forlaget Ravnerock.I forbindelse med hans 70 års fødselsdag den 7. september udkommer "Kustode i eget liv", der indeholder 70 udvalgte digte fra alle årene.

Denne bog er det første bind ud af i alt seks i min anmeldelsessamling ”Set sådan! Et dansehistorisk vue”.Hvert af de seks bind indeholder fem års danseanmeldelser. I et kronologisk forløb giver bogserien et bredt og omfattende overblik over scenedansens udvikling i Danmark igennem 30 år fra 1990 til 2020.Dette bind indledes med en oversigtsartikel om mine første møder med dans, sådan som jeg har set og oplevet det. Som et historisk vue bagud til de sene 1960ere og frem til anmeldelsernes start i 1990 belyses det moderne gennembrud for dansen i Danmark; påvirkningerne fra udlandets nye fremstormende koreografer, der hurtigt viste, at scenedans i Danmark ikke kun var ensbetydende med Bournonville, men havde mange flere og vidt forskellige udtryk at byde på.Et hjemligt alternativt dansemiljø spirede frem op gennem 1970erne og 1980erne, de fleste ledet af kvindelige, udenlandske koreografer med inspiration fra USA i bagagen. Desuden gav en strøm af udenlandske gæstespil og diverse festivaler et overdådigt udbud af dans fra det meste af verden, blandt andet Fools, Images of Africa og Dancin' City.Rigt illustreret. Fyldigt register.Dette første bind indeholder mine anmeldelser fra Kristeligt Dagblad fra 1990-94 og tillige fra tidsskriftet Teater Et fra 1991-94.MAJBRIT HJELMSBO (f. 1956). Uddannet bibliotekar og ballethistoriker fra Københavns Universitet, Dansens Æstetik og Historie. Balletanmelder ved Weekendavisen siden 1995, fra 1990-95 ved Kristeligt Dagblad. Danseredaktør ved tidsskriftet Teater Et 1991-97 og 1999-2000. Korrespondent for Dancing Times i London fra 2015-21. Har skrevet i danseantologierne ”Fools 25” (2004) og ”Dansen er en kunst” (2005). Har desuden udgivet digtsamlingerne ”Ovenfra og ned” (2012) og ”U-vending – og andre retningsskift over tid” (2019). Bidragsyder til antologien ”Et vigtigt brev” (2023). Har desuden skrevet digte, debatindlæg og kronikker til Hvedekorn, Tidsskriftet Lyrik, Ekstra Bladet, Politiken og Weekendavisen.

”Verden er fuld af veje”, handler om vor flyvende tid. En tid, hvor den digitale verden og den hastige teknologiske udvikling konstant udfordrer vores vante og trygge grænser, og medfører en følelse af utilstrækkelighed, usikkerhed, angst og utryghed.Digtene kan opfattes som en reaktion på denne tid.Jeg'et i digtene forsøger at holde trit med tiden, ved at mobilisere sine psykiske kræfter somhåb, optimisme, glæde, og ved at finde sin bedste udgave af sig selv frem. Derudover kredserdigtene om poetik og om vor tids lysende emne: feminisme.Reza Farmand (f. 1956, Iran), digter og kritiker har boet i Danmark siden 1985. Han har læst samfundsfag i Indien og engelsk på Københavns Universitet. Farmand har udgivet en lang række digtsamlinger på persisk, hvoraf følgende er oversat til dansk: Parisiske digte, Polardigte, Duas stening, Min mor blev ikke smuk og Det er blodet der elskerEt gennemgående tema i Farmands forfatterskab er feminisme, hvilket blandt andet kan ses i digtsamlingerne “Duas stening“ og ”Min mor blev ikke smuk”. Sidstnævnte findes også som videodigt, og er oversat til adskillige sprog

Korshøjen er med sine godt 200.000 kors, krucifikser, madonnafigurer og andre religiøse symboler et besynderligt sted, som man enten kan blive dybt fascineret af eller finde fuldstændig absurd; måske begge dele.Kryžių Kalnas, som Korshøjen hedder på litauisk, er et af Litauens mest velbesøgte turistmål. For turister, der ikke er specielt religiøse eller ikke kender meget til Korshøjens eller Litauens historie, vil mødet med Korshøjen kun være en oplevelse blandt mange på en uges hurtig rundrejse i de tre baltiske lande. Nogle oplever ophobningen af kors som det rene kitsch, andre oplever de tusindvis af kors som en traurig kirkegårdsstemning, der bedst kan sammenlignes med de mange krigskirkegårde med endeløse rækker af kors for de faldne i 1. og 2. Verdenskrig, som man kan finde over det meste af Europa.For litauerne er Korshøjen et markant nationalt symbol på landets kamp for frihed og selvstændighed, først under det russiske zarrige i 1800-tallet og herefter – efter en kort selvstændighedsperiode fra 1918 til 1940 – under sovjettiden i den sidste halvdel af 1900-tallet frem til Litauens genvundne selvstændighed i 1991. I dag er Korshøjen blevet et yndet mål for katolske pilgrimme, og det er skik, især blandt lokale troende, at man på højen efterlader kors eller andre religiøse symboler som bøn-, sone- eller takkeofre. Det kan f.eks. være i forbindelse med bryllup, barnedåb eller alvorlig sygdom. Andre kors er sat som mindesmærker over historiske begivenheder, som f.eks. markeringen af 1700-års jubilæet for kristendommens indførelse som statsreligion i Armenien eller som et mindesmærke for Holodomor-ofrene, de millioner af ukrainere, der døde af sult pga. af Stalin og Sovjetunionens politik i 1930’erne. Eller det kan være et Kilroy was here-kors, sat af en turist eller en motorcykelklub, der tilfældigvis kom forbi.Per Nielsen er historiker, men også digter og billedkunstner. Han har gennemfotograferet Korshøjen og med egne fotos fortolket stedet som folkekunst og giver en grundig introduktion til stedets historie.