Bøger udgivet af Forlaget Ravnerock

Denne bog er det første bind ud af i alt seks i min anmeldelsessamling ”Set sådan! Et dansehistorisk vue”.Hvert af de seks bind indeholder fem års danseanmeldelser. I et kronologisk forløb giver bogserien et bredt og omfattende overblik over scenedansens udvikling i Danmark igennem 30 år fra 1990 til 2020.Dette bind indledes med en oversigtsartikel om mine første møder med dans, sådan som jeg har set og oplevet det. Som et historisk vue bagud til de sene 1960ere og frem til anmeldelsernes start i 1990 belyses det moderne gennembrud for dansen i Danmark; påvirkningerne fra udlandets nye fremstormende koreografer, der hurtigt viste, at scenedans i Danmark ikke kun var ensbetydende med Bournonville, men havde mange flere og vidt forskellige udtryk at byde på.Et hjemligt alternativt dansemiljø spirede frem op gennem 1970erne og 1980erne, de fleste ledet af kvindelige, udenlandske koreografer med inspiration fra USA i bagagen. Desuden gav en strøm af udenlandske gæstespil og diverse festivaler et overdådigt udbud af dans fra det meste af verden, blandt andet Fools, Images of Africa og Dancin' City.Rigt illustreret. Fyldigt register.Dette første bind indeholder mine anmeldelser fra Kristeligt Dagblad fra 1990-94 og tillige fra tidsskriftet Teater Et fra 1991-94.MAJBRIT HJELMSBO (f. 1956). Uddannet bibliotekar og ballethistoriker fra Københavns Universitet, Dansens Æstetik og Historie. Balletanmelder ved Weekendavisen siden 1995, fra 1990-95 ved Kristeligt Dagblad. Danseredaktør ved tidsskriftet Teater Et 1991-97 og 1999-2000. Korrespondent for Dancing Times i London fra 2015-21. Har skrevet i danseantologierne ”Fools 25” (2004) og ”Dansen er en kunst” (2005). Har desuden udgivet digtsamlingerne ”Ovenfra og ned” (2012) og ”U-vending – og andre retningsskift over tid” (2019). Bidragsyder til antologien ”Et vigtigt brev” (2023). Har desuden skrevet digte, debatindlæg og kronikker til Hvedekorn, Tidsskriftet Lyrik, Ekstra Bladet, Politiken og Weekendavisen.

”Verden er fuld af veje”, handler om vor flyvende tid. En tid, hvor den digitale verden og den hastige teknologiske udvikling konstant udfordrer vores vante og trygge grænser, og medfører en følelse af utilstrækkelighed, usikkerhed, angst og utryghed.Digtene kan opfattes som en reaktion på denne tid.Jeg'et i digtene forsøger at holde trit med tiden, ved at mobilisere sine psykiske kræfter somhåb, optimisme, glæde, og ved at finde sin bedste udgave af sig selv frem. Derudover kredserdigtene om poetik og om vor tids lysende emne: feminisme.Reza Farmand (f. 1956, Iran), digter og kritiker har boet i Danmark siden 1985. Han har læst samfundsfag i Indien og engelsk på Københavns Universitet. Farmand har udgivet en lang række digtsamlinger på persisk, hvoraf følgende er oversat til dansk: Parisiske digte, Polardigte, Duas stening, Min mor blev ikke smuk og Det er blodet der elskerEt gennemgående tema i Farmands forfatterskab er feminisme, hvilket blandt andet kan ses i digtsamlingerne “Duas stening“ og ”Min mor blev ikke smuk”. Sidstnævnte findes også som videodigt, og er oversat til adskillige sprog

Korshøjen er med sine godt 200.000 kors, krucifikser, madonnafigurer og andre religiøse symboler et besynderligt sted, som man enten kan blive dybt fascineret af eller finde fuldstændig absurd; måske begge dele.Kryžių Kalnas, som Korshøjen hedder på litauisk, er et af Litauens mest velbesøgte turistmål. For turister, der ikke er specielt religiøse eller ikke kender meget til Korshøjens eller Litauens historie, vil mødet med Korshøjen kun være en oplevelse blandt mange på en uges hurtig rundrejse i de tre baltiske lande. Nogle oplever ophobningen af kors som det rene kitsch, andre oplever de tusindvis af kors som en traurig kirkegårdsstemning, der bedst kan sammenlignes med de mange krigskirkegårde med endeløse rækker af kors for de faldne i 1. og 2. Verdenskrig, som man kan finde over det meste af Europa.For litauerne er Korshøjen et markant nationalt symbol på landets kamp for frihed og selvstændighed, først under det russiske zarrige i 1800-tallet og herefter – efter en kort selvstændighedsperiode fra 1918 til 1940 – under sovjettiden i den sidste halvdel af 1900-tallet frem til Litauens genvundne selvstændighed i 1991. I dag er Korshøjen blevet et yndet mål for katolske pilgrimme, og det er skik, især blandt lokale troende, at man på højen efterlader kors eller andre religiøse symboler som bøn-, sone- eller takkeofre. Det kan f.eks. være i forbindelse med bryllup, barnedåb eller alvorlig sygdom. Andre kors er sat som mindesmærker over historiske begivenheder, som f.eks. markeringen af 1700-års jubilæet for kristendommens indførelse som statsreligion i Armenien eller som et mindesmærke for Holodomor-ofrene, de millioner af ukrainere, der døde af sult pga. af Stalin og Sovjetunionens politik i 1930’erne. Eller det kan være et Kilroy was here-kors, sat af en turist eller en motorcykelklub, der tilfældigvis kom forbi.Per Nielsen er historiker, men også digter og billedkunstner. Han har gennemfotograferet Korshøjen og med egne fotos fortolket stedet som folkekunst og giver en grundig introduktion til stedets historie.

Benny Pedersen har skrevet digte siden 1970, som oftest uden den store bevågenhed fra anmelderne, da han med egne ord er "Danmarks kedeligste digter". Der er med andre ord ikke nogen spektakulær historie om forfatteren som person. Benny Pedersen har udsendt en lang række digtsamlinger på eget forlag og siden 2008 en håndfuld på Forlaget Ravnerock. Nu har han udvalgt 25 kærlighedsdigte, skrevet til hustruen gennem lige så mange år. "I landet JA" er en livsbekræftende lille bog, hvor "den varige kærlighed skrives ind i hverdagen".

Digte fra forfatterens KrigsDigtDagbog. År 2 efter storinvasionen, år 9 af Ruslands krig mod Ukraine.Bjarne Kim Pedersen skrev i 1999 Den Hængte Ørn 10 års Balkantekster.Aktindsigt i 2002 dansk/russisk om krigen i Tjetjenien.Min Maidan Affære 2016 dansk/engelsk/ukrainsk.Der er helte i 2018 en hybridbog om krigen mod Ukraine mens der var fodbold VM i Rusland.Blade fra min KrigsDigtDagbog 2023, digte fra første år af KrigsDigtDagbogen.Uddrag af digtet side 20Hvis Ukraine vinder krigen/ så har jeres farfar/ været en af dem/ der tog stilling/og arbejdede for/ vores frihed,/ og Ukraines frihed i Europa./ Lad jeres forældre/fortælle om Magomed/ som jeres forældre har mødt,/ han var tjetjensk soldat i Grosnij/ da farfar skrev Aktindsigt,/ dengang burde vi have stoppet Putin.Hvis Rusland vinder krigen/ så er jeres farfar/ en af dem I gør klogest/i at glemme.

Viggo Madsen (f. 1943) debuterede i 1966 med collageromanen Brandmand på to hjul.Siden følger et sprudlende, alsidigt forfatterskab der omfatter romaner, noveller, essays og lyrik.Viggo fik et folkeligt gennembrud med børnebogsserien Detektivklubben i otte bind der udkom 1971-80. Sideløbende udkom en række digtsamlinger, bl.a. Længslen er sin egen vampyr.Viggo Madsens Åbenbaring (2003) redigeret af Lars Bukdahl, giver en fin introduktion til de første 40 år af forfatterskabet.I de seneste år har Viggo især skrevet haiku. F.eks. Haiku for enhver og Original, vedkommende - og nu med vrinsk. I den seneste udgivelse Sure tæer i saftevand er haikudigtene skrevet sammen alfabetisk og fortættes til prosa.Viggo Madsen blev tildelt Emil Aarestrup Medaljen i 2000, på Aarestrups 200-års fødselsdag.”Her står vi over for noget særligt, lad os slå det fast. Også inden for rammerne af Viggo Madsens forfatterskab. Der er tale om en digtsamling, udgivet i 1976, 10 år efter forfatterens debut, klassisk bygget op i fire afsnit af seks digte. Allerede titlen fortæller, hvad det nærmere går ud på, det biden-sig-selv-i-halen-trick, den svæveflyver-ophævelse af logikken, der udspiller sig i digtene. Længslen er sin egen vampyr: Længslen opæder sig selv, det udadrettede mødes af det indadrettede midtvejs, hvor to trin op ad trappen er to trin ned ad trappen, og udsigten fordobles, løber væk og kommer nærmere som en flitsbue, der sigter mod sig selv: pilen er hjertet!”Fra forordet af Asger Schnack.

Efter en karriere som børnelæge foretog Mogens Fjord Christensen etmarkant sporskifte og etablerede sig som skønlitterær forfatter. Han harsiden debuten i 2011 udgivet velomtalte romaner, noveller ogkortprosatekster.I 2019 udgav Mogens Fjord Christensen en række korte prosastykker hentet fra grænselandet mellem digt og erindring, nedslag i et liv fra den første tid til de sene år. 'Verdens Vigtigste Person'. Omtalt som en helt ny måde at skrive erindring på.I 2021 ’I det mindste'En ny samling lyriske prosastykker, nedslag i det sene livs oplevelser, stemningsbilleder, refleksioner i vekselvirkning mellem realitet og fiktion.Nu følger ’Stier i tiden’I tætte lyriske kortprosatekster, nedslag, søger forfatteren at indfange det væsentlige i en række erindringer, refleksioner og oplevelser.’En morgen i marts har iskulde lagt sig over landet. Og luften er fin som krystal. På hvert tag på hvert træ og hvert strå hænger polarkolde prismer der udspalter lyset i vifter af klare tanker. Solskæret vokser i rummet. En blåmejse øver to toner igen og igen. Dagen tager farve af lyden og lyset. Fortid og nutid er tæt på hinanden. En afklarethed gror frem og giver grund til fortrøstning.’

Nye digte fra Jørn Falk.Vi sætter som mennesker vores moral, velbefindende, psyke og i yderste tilfælde livet ind på, kabalerne i tilværelsen kan gå op. Den virkelige verden er bare ikke et objektivt sted, hvor vi kan få en præcis forklaring på, hvad det er, vi er midt i. Der er fremmede verdener lige om hjørnet, og ser vi efter, kan livet nemt skifte karakter”Verden er mangesidet, og selv indenfor et overskueligt areal, er forskellene markante. Jeg har selv bevæget mig i flere forskellige miljøer,og det har slået mig, hvor stor forskellene er blandt mennesker, der bor og lever i samme lad og har samme modersmål.Der er ham, der mest af alt har travlt med at benægte tingenes tilstand, og der er ham, der har negativ holdning til miljøet.Kort afstand, og alligevel en verden til forskel Lige Om Hjørnet.” Jørn Falk

Overalt giver vi dyrene stemmer, fjernsyn, tegneserier, fabler m.fl. Nu får tigeren også sin stemme, og bruger den meget kløgtigt. Men hvad skal man med en menneskestemme blandt vilde tigre?Erik Ehmsen:Pensioneret naturvejleder og lærer.Erik har gennem 20 år formidlet natur for børn i børnehave- og skolealderen. Fundet de gode historier om naturen for at fange børnenes interesse.I 2009 udgav Gyldendal ”Havørnens Danmark” med Erik som forfatter.I 2020 udgav han selv i regi af forlaget Historia ”Arreskov Sø, natur i 40 år”.Erik har ønsket at bevise over for ham selv og andre, at han ud over at kunne fange børn med hans fortællinger, også var i stand til at fange dem med det skrevne ord. Han håber, at I vil give ham ret i, at det er lykkedes.Poul Vestergaard Rasmussen, en af Eriks gode fuglevenner har lavet illustrationer til bogen.

Shakespeares dragende og skræmmende tragedieunivers præsenteres i den både klare og dybe fortolkningsstil, som er kendetegnende for Kitter Krebs.Som optakt til renæssancen gennemgås væsentlige træk af antikkens filosofi enkelt og tilgængeligt. Hermed skulle læseren være tilstrækkelig indviet til at følge denne odysse ind i den menneskelige ondskabs og afmagts katastrofer.Kitter Krebs, mag.art. & cand.mag. i teater- og litteraturvidenskab, har arbejdet som dramaturg og instruktør på teatre i København og Odense.Hun har desuden undervist i dramaturgi og teaterhistorie på flere danske universiteter samt på Den danske Scenekunstskole.Kitter Krebs har tidligere fået udgivet:Dramaturgi 2018Komedier og dødssynder 2019Lille håndbog fror dramatiklærere 2020Shakespeares Romancer 2021Shakespeares kommedier og dødssynderne 2021Shakespeares Sonetter Elsker – Elsker ikke 2022

Fynske Forfattere, der er en undergruppe af Dansk Forfatterforening,har gennem de senere år markeret Verdens Poesidag på forskellig vis,bl.a. ved at udgive antologier med fynske forfattere.Igen i år udgiver Fynske Forfattere en antologi med fynskedigtere. Mendenne gang sker udgivelsen i forbindelse med Sprogensefestivalen – enfestival for sproget, som er skabt, efter at Dansk Sprognævn er flyttet tilBogense.Hvad er mere naturligt, end at Fynske Forfattere er med til at fejre sproget.Derfor denne antologi –Sprogense-antologien.23 forfattere har taget imod udfordringen og skrevet digte med hver derespoetiske stemme. Tag det som et billede på, hvor den fynske lyrik er netopnu, måske mere en lyrisk collage, der stritter i 23 retninger.Emnet har været frit. Vi har indsamlet det poetiske materiale blandt de fynskedigtere. Men der bor ikke kun fynboer på Fyn, derfor vil man også støde påbidrag både på tysk og engelsk.Som illustrationer har vi fået lov at bruge et udvalg af bogensekunstnerenFrank Hammershøjs tegninger – det kan ikke passe bedre til en Sprogense-antologi.Det er faktisk syvende gang, at Fynske Forfattere udgiver en fælles antologi, ogdisse antologier kan godt gå hen og blive et eftertragtet samlerobjekt i de litterærekredse.Et trist ps. Den tyske digter Andreas Greve der boede i Faaborg døde pludselig ijuli efter han havde sendt sit bidrag til antologien, ære være hans minde.

Mørkt stof er det mystiske stof i universet, der får galakser og galaksehobe til at hænge. Og længe før vor tidsregning skrev en kinesisk filosof, at de ord, der siger det rigtige, lyder forkert. Poul G. Exners poesi har velformulerede elementer af mørke og sandhed i sig. Derfor inviterede Per Nielsen, som foruden meget andet også er billedkunstner, Poul G. Exner til at skrive digte til sine collager. Sammen har de skabt dette fælles bogværk, hvor Poul G. Exners poetiske tekster og Per Nielsens collager har fået en troldsplint af universets mystiske mørke stof i sig.

For ikke så mange år siden var et brev en håndskrevet meddelelse, foldet og lagt i en kuvert med et frimærke.Sådanne breve findes stadig, men i dag er langt de fleste elektroniske – og kaldes e-mails. Men det er stadig breve, hvad enten de er personlige eller f.eks. Skal downloades fra e-boks som meddelelser fra diverse myndigheder.Uanset om der er tale om kærestebreve, vennebreve, julehilsner, trusselsbreve eller meddelelser fra skattevæsenet (med eller uden trusler!), er nogle breve vigtigere end andre. Nogle breve kan for modtageren få voldsomme konsekvenser, ligesom de kan have store personlige omkostninger for afsenderen.Ideen til denne antologi var, at folk med mange år bag sig må have haft berøring med breve, der var særlig vigtige. Og at emnet kan behandles fra mange vinkler: som novelle, fiktion, personlig oplevelse eller som refleksion over breve fra skønlitteratur, biografier eller historiske korrespondancer.Derfor inviterede bestyrelsen i Forfatterforeningens Seniorgruppe gruppens medlemmer til at bidrage til denne antologi – Et vigtigt Brev.De 21 bidrag illustrerer, hvor forskellige breve kan være, både med hensyn til indhold og form.

Ingeborg Ellegaard er vokset op i en stor søskendeflok på 7, hvoraf den ene, Erna, havde særlige behov.Hun fik en hjernetumor i 5-årsalderen, da Ingeborg var omkring 3 år.Til trods for lægernes prognose, at Erna ville leve til konfirmationsalderen, levede hun til hun var 38 og overlevede begge forældre.Ingeborg skriver om de traumer der har fulgt hende i ungdoms- og voksenlivet, hvor de fleste har rod i søsterens sygdom.Det er også en beretning om, hvordan det er lykkedes at arbejde sig igennem sorgen og bitterheden og komme stærk ud på den anden side

Om lyrik er en samling artikler og essay om digte, digtsamlinger og digtere gennem de seneste 20 år, udgivet af forlaget Ravnerock. Den spænder lige fra et essay om det ældste nedskrevne nordiske digt, Karlevi stenens runekvad, til det om prisbelønnede, jubilerende Marianne Larsens ”lallende” modsprog. De beskæftiger sig alle i en eller anden forstand med det digteriske sprog som modsprog til magthaveres herredømme og sproglige undertrykkelse. Modsproget er den måde digtere som led i deres vidt forskellige personlige projekter i virkelig kommunikation med fællesskabet gør modstand mod dette og lukker op for det frie ord og åndedrag.Thorvald Berthelsen er forfatter, oversætter og billedmager og indehaver af Salon Svupsak i Sakskøbing. Har udgivet 8 digtsamlinger samt essays og oversættelser, senest Sensommer Remix, Om lyrik og Ny kurdisk lyrik. Er oversat til 14 sprog, senest kurdisk og polsk

At tage tråden op er at fortsætte samtalen, samværet, emnet eller aktiviteten på et senere tidspunkt. Der behøver ikke at være en tidshorisont. Det kan være alt fra et øjeblik til flere år.” ”Vi fortsætter, hvor vi slap”.Således tog jeg tråden op, da jeg begyndte min proces igennem et broderi-eventyr i eftersommeren 2022.Jeg begyndte at brodere for mange år siden, da jeg som knapt 12-årig blev anbragt på børnehjemmet Møllebakken i Sdr. Højrup i nærheden af Ringe.I frk. Jensens systue, som var en slags udestue, opbevaredes linned af alle slags, rent tøj til os børn, og også strikkegarn og sysager. Her duftede altid dejligt rent, og jeg husker det som et lyst og spændende sted.Vi store piger fik udleveret garn af frk. Jensen, så vi kunne strikke dukketøj til vores babydukke – en gave fra børnehjemmet. Jeg lagde mærke til, at nogle af de andre piger sad med broderier. Det fangede min interesse, og da jeg bad om det, fik også jeg en ”klud”, broderigarn og et enkelt korsstingsmønster at brodere efter.Meget hurtigt opdagede jeg glæden og ”friheden” ved at fordybe mig i sytøjet. Jeg havde mit eget kreative frirum, hvor der ikke fandtes triste tanker, savn eller længsel. Ved at fokusere på mønster, sting, tælling af tråde, og alt hvad der hører til, fandt jeg sikkerhed og tryghed. Her følte jeg mig ”fredet”. Jeg skabte min egen verden med struktur og forudsigelighed – og glæde.At det også virkede som en slags terapi, var jeg ikke klar over dengang.”Alle broderierne er udført med genbrugsmaterialer.100 sider med broderier og ideteksterne.Affotograferet og indbundet.

Anne Grete Hvirvelkær er en interessant kunstner, der i en moden alder er begyndt at arbejde med collager. Hendes senest inspiration er især kommet fra billeder, som hun finder i blade fra 1950’erne, 1960’erne og 1970’erne, fortrinsvis bladet Tidens Kvinder, hvor der i annoncer for bladet f.eks. stod “Bed Deres mand forære Dem et abonnement på TIDENS KVINDER, så får De det regelmæssigt ind ad døren hver eneste tirsdag.”Det var egentlig billederne, hun skulle bruge, men da hun begyndte at læse i bladene, blev også teksterne interessante. Det gav hende ideen til at lave denne bog med hendes collager, suppleret med udvalgte underfundige tekster fra bladene. Det er en samling af collager, inspireret af en tid, der hørte hendes barn- og ungdom til. Denne bog vil vække minder og blive til glæde for mange.

Efter 8 års russisk krig mod Ukraine kom storangrebet den 24. februar 2022.Samme dag startede Bjarne på en KrigsDigtDagbog, der bliver delt på Bjarnes blog og på sociale medier.Et digt hver dag om krigen set fra Nordfyn. Skrevet af en digter med en del besøg i Ukraine.Planen er, som Bjarne kækt sagde til en DR journalist, at fortsætte til russerne er drevet ud af Ukraine. Et vanvittigt skriveprojekt mod en vanvittig invasion!Denne bog er digte udvalgt fra KrigsdigtDagbogen. Arbejdet er støttet med et legat fra Autorkontoen.Nogle af digtene er oversat til Ukrainsk af Svitlana Colding og skulle efter planen komme med i en antologi udgivet i Kharkiv. Nogle af digtene er også oversat til engelsk og tysk.20 kr. fra hver bog bliver delt mellem Biler til Ukraine mobilpay 669994 og Bevar Ukraine www.bevarukraine.dk

Digtsamlingen ”Er” udkommer den 23.02. 2023 på forlaget Ravnerock, den er forfatterens ottende digtsamling.Øvrige titler:Evigt digte 2003.Nyt lys digte 2004.Solsortens bad Haiku digte 2007.Historien om de to skovmus Oswald og Henry børnebog 2009.Geddesvinget roman 2012.Seneste udgivelser:Det frigjorte menneske digte 2016.Det bevidstløse menneske digte 2018.Det anonyme menneske digte 2019.Hviler i haiku – hvis det ikke var for fluerne Haiku digte 2020.

Fortællingen om Antoinette Marie, apotekerdatteren fra Omsk, er historien om en familie, der gennem generationer har krydset grænser og med tiden er blevet spredt for alle vinde.Antoinette Marie Rosenplänter – i familien kaldet Toni – blev født den 30. juli 1876 i Omsk. Ad skæbnens uransalige veje endte hun i København, hvor hun døde i 1953.I årene før sin død nedskrev Antoinette Marie sine erindringer om sin sibiriske opvækst i Omsk fra tiden omkring 1880 til 1894. Hendes håndskrevne memoirer er i familiens eje og har ikke tidligere være publiceret.Antoinette Maries barnebarn, Mogens Porsvig, som velvilligt har stillet hendes memoirer til rådighed for denne udgivelse, skriver følgende:Som barn af den yngste datter (Ellen Elisabeth Agnes Vosbein) har jeg kendt og været sammen med min mormor i årene inden hun døde i 1953. Min egen familie boede i København så tæt på mormor, at jeg som ca. 10-årig dreng en gang imellem blev sendt hen til hende med sporvogn for at aflevere noget til hende. I hendes lille stue fandtes ting, porcelæn og billeder med tilknytning til både Rusland og andre steder i Europa, hvor hun havde været. Jeg opfattede hende som en fin, gammel dame, der kunne fortælle både sjove og lidt uhyggelige historier fra sin barndom i Sibirien. Især at hun kunne fortælle om ulve gjorde indtryk.Historikeren Per Nielsen har i samarbejde med den russiske historiker Aleksandr Kiseljov kommenteret og suppleret teksten med yderligere information og billedmateriale.De to historikere har tidligere samarbejdet omkring bogen ”Plovmanden. Søren Revsgaard Randrup – en dansk forretningsmand i Sibirien i begyndelsen af det 20. århundrede”, en biografi om danskeren, Søren Revsgaard Randrup (1876-1935, der er ’verdensberømt’ i Sibirien og stort set ukendt i Danmark. Bogen, udkom på russisk i 2019 og på dansk i 2020.

I en periode har Nathalia og Per Nielsens oversættelse af Carlo Nicolodis erinderinger fra sin barndom i Letland, været udsolgt, men nu er der et nyt oplag. Da bogen udkom første gang i 2011 skrev Kristeligt Dagblads boganmelder Mads Rosendahl Thomsen følgende under overskriften Italien-Letland tur-retur. Fine erindringer om en barndom i Letland under Anden Verdenskrig: ”Bogen gengiver på fin vis barnets nogle gange troskyldige blik på de dramatiske begivenheder, krigen førte med sig, men som også sætter mørke spor i personligheden. Fly, der bomber, tyskere, der truer, og folk, der dør ved miner efter krigen: "Man kan sige, at døden var blevet en naturlig del af dagligdagen, nærmest ligesom gøgens kukken i skoven. Der skulle gå mange år, før folk igen vænnede sig til freden og en tilværelse, hvor en mere human opfattelse af livet var normen."

Irmelin H.C. Prehn , BA fra Kunstakademiets Arkitektskole (2009) Hendes debut ”NOGLE TING/ om inventar og transport” er en samling digte, der leger med en blanding af hverdagselementer, abstraktioner og andre mærkværdigheder. Bogen er skrevet i en tone, der er skiftevis sart, arrig og humoristisk og indeholder både cykelhjelme, forstads-stemninger, IKEA-møbler, kønsspørgsmål og fugle. ”NOGLE TING/ om inventar og transport” er et varekatalog af lyrik, der er inddelt i afsnit med trafikrelaterede titler såsom ”STATION/ her står jeg og glor” eller ”CYKELSTI/ i bevægelse”. Bogen kan læses ét afsnit ad gangen, som en sammenhængende nærved-prosa-læsning, eller der kan kombineres frit på kryds og tværs alt efter hvilken (ind)retning, man som læser ønsker at transportere sine rum. En fyldig portion ord.

Carsten Svendsens 4. digtsamling er ude nu.Titlen er opkaldt efter et af de mere skæve digte i bogen. Er man til humor og vild energi i sproget, anbefales disse fabulerende digte.Digtene tager udgangspunkt i glæde og undren over “Skaberværket”. Værket er delt i fire dele: Naturseancer: Hverdagsvisioner om det store i det små.Eksistens: om menneskets grundvilkår, også det mere alvorlige. hvorfor er vi her? det umulige, kærligheden og døden.Afsnittet Samvær(d) handler om det pudsige og barokke i vores ageren.Personlige notater er lune betragtninger og erindringer af den morsomme slags.Carsten Svendsen er opvokset ved Roskilde. Studerede i København. Musikvidenskabeligt Institut. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.Han har været lærer i 40 år. Sideløbende har han dyrket lyrikken.

Forlaget Skriver – Den hemmelige protokolI en periode har Per Nielsens bog om den hemmelige protokol og de baltiske landes skæbne, været udsolgt, men nu er der et nyt oplag. Bogen fik i en anmeldelse i Jyllandsposten følgende ord med på vejen af historikeren Bent Jensen, da den udkom første gang i 2010: ”Det er en virkelig saglig, sober og grundig gennemgang af de baltiske nationers indlemmelse i Sovjetunionen i 1940, efter at Sovjetunionen og Nazityskland året før havde underskrevet en hemmelig protokol, der delte Østeuropa mellem de to totalitære banditstater....Konsekvenserne af den sovjetisk-tyske pagt var forfærdelige for de tre små baltiske nationer, som nu blev indlemmet i Sovjetunionen under foregivende af, at der var tale om en frivillig tilslutning med overvældende støtte af Estlands, Letlands og Litauens befolkninger.Arrestationer, beslaglæggelser af ejendom, henrettelser af folkefjender og tvangsdeportationer af socialt skadelige elementer plus masseindvandring af russisktalende fra Sovjetunionen blev den nye virkelighed. Et stort antal baltere flygtede for at søge lykken i de vestlige demokratier.Men trods national åreladning og fremmed indvandring bevarede de tre små nationer deres identitet og kunne efter den virkeliggjorte socialismes sammenbrud for 20 år siden tage fat på genopbygningen af deres nationer. Et kort afsnit i denne glimrende lille bog fortæller om, hvor svært det officielle Rusland har det med at komme overens med sovjettidens forbrydelser mod andre nationer.”

Thorvald Berthelsen sin 8. digtsamling, Sensommer Remix, i Salon Svupsak, Vestergade 19 A i Sakskøbing. Det er en samling digte og kortdigte, der er skrevet og omskrevet under coronaen efter hans kones død. De handler derfor om coronaen, afskeden, hvor ’smerten zoomer/kærligt vrede/ stadigt fjernere sorte pupiller/ud før the Big Bang’, om sorg, fravær og savn, men også om digtning, ’sorte stjerneskud/og et insekt i rav’, der holder os oppe og nærværende. Berthelsen har også lavet collagen på omslaget.

Romanen DEN SIDSTE af Ib Ivar Dahl er en højaktuel samtidsfortælling om en kystfiskerfisker og hans liv et sted ved de indre danske farvande. Han fisker, som han havde lært det af sin far og farfar, dels med bundgarn i efterårsmånederne, når blankålene trækker, og dels med sin garnbåd fra jul og resten af året efter konsumfisk. Den tiltagende forringelse af øhavets miljøtilstand, beskæring af torskekvoten på 88 procent i farvandet og lukning af ålefiskeri fra den første november 2022 tvinger ham til at omlægge sit på alle måder naturskånsomme fiskeri. I samme periode, i skyggen af krigen i Ukraine og forstærket af fiskerens problemer knager ægteskabet. Tynget af problemerne, der hober sig op, skriver han sin fortælling og sine dagbogsnotater. Med ophobet bitterhed over tingenes tilstand protesterer han på en anderledes og helt personlig måde.

Når en billedkunstner samler sine yndlingscitater og fortolker dem i billeder, opstår der en smuk og meget unik bog, hvor billeder og ord side om side får lov at udfolde sig. Det bliver andet og mere end en citatsamling. Kunstneren åbner med sine billeder ordene op til en nuanceret fortælling og fortolkning af livets store spørgsmål.Kirsten Svenstrup har gennem årene samlet på ”vise ord”, ordsprog og citater, som har haft en særlig afgørende betydning for hende i forskellige livssituationer. Teksterne er således inspirationskilden, men billederne bliver det centrale. Gennem et sprudlende og fantasifuldt billedsprog fortælles om livets store spørgsmål og dilemmaer, og filosofiske spørgsmål bliver sanseligt jordnære.Bogen er et overdådigt billedværk, hvor Kirsten Svenstrup i sit kendte naivistiske billedsprog fortolker hvert af de 30 korte tekster og omformer ordene til billeder. Det er formidling af livsvigtige spørgsmål og svære tekster på en fortællende, inspirerede og humoristisk måde.Værket er en hyldest til menneskets forbundethed med naturen og hinanden, og bliver dermed en filosofisk og billedpoetisk kommentar til vigtige livssituationer.

En aktuel og fængslende fortælling om, hvor problematisk det er at ville det gode.Romanen beretter om et samfund i en ikke så fjern fremtid: En gennemgribende samfundsomvæltning, der skulle rette op på et skred mod tiltagende individualisme, overforbrug, forurening, har fundet sted seks år, før handlingen begynder. En hærget mand dukker op på den ø, hvor han tidligere har boet. I begyndelsen gemmer han sig, men i takt med at han får det bedre, giver han sig til kende og glider ind i sine gamle sammenhænge. Statsapparatets stræben mod genoprettelse fører til, at grebet om samfundet strammes løbende. Borgernes færden reguleres i tiltagende grad, og en tæt overvågning lægges ned over enhver. Håbet om et Utopia erstattes af reelt dystopiske forhold. Udviklingen ansporer manden til modstand, og sammen med andre fra øen planlægger han en risikabel demonstration mod forholdene.

Sonetter udkom 1609 i London. De har givet anledning til mange spekulationer: Hvem var den smukke unge lyse mand? Hvem var den mørke, sensuelle dame? Har disse personer historiske forbilleder? Og er sonetterne overhovedet autofiktionelle?I sin tekstnære fortolkning lader Kitter Krebs sonetterne tale for sig selv, hun viser, hvordan digtenes tematiske perspektiv, tidens ubønhørlige gang, som medfører den elskedes ælde og forfald, afspejles i det metaforiske perspektiv, naturens gang og altings visnen og død. Men digtene besynger også den evige natur i forårets genkomst, og den længselsfulde kærligheds evige liv i poesien.Kitter Krebs, mag.art. & cand.mag. i teater- og litteraturvidenskab, har arbejdet som dramaturg og instruktør på teatre i København og Odense.Hun har desuden undervist i dramaturgi og teaterhistorie på flere danske universiteter samt på Den danske Scenekunstskole.