Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Forlaget Snepryd

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Gustav Østeraa
    119,95 - 323,95 kr.

    En profeti om menneskehedens ende skaber røre blandt befolkningerne i Clastara. Kejseren Palasander har hørt rygter om, at der er udbrudt kaos og overnaturlige hændelser mod øst. Han opsøges af snigmorderen Zynn. De to mænd skal sammen afgøre om profetien skal opfyldes eller forkastes, de er de eneste der kan gøre det, men de er uenige. Zynn nærer nemlig et had til mennesket som følge af en hård opvækst. Handlingen tager udgangspunkt i en filosofisk samtale mellem mændene, hvor læseren følger Zynn op gennem hans barndom i byen Lavbala. Her stifter han bekendtskab med tranzender, folk med særlige evner som kan styre jordens aspekter. Gennem en fortælling der rummer magiske evner, krig og magt handler bogen om hvad mennesket er, og hvad det vil sige at være menneske. Bogens forfatter Gustav Østeraa er cand.mag. i Anvendt Filosofi, og udfordrer med sin bog læseren til at reflektere over det at være menneske.

  • af Dhurata Emini-Obaidi & Shkurte Emini
    43,95 - 238,95 kr.

    I PERKER4LIFE oplever vi det hårde miljø i ghettoen gennem den unge Jamals øjne. Selvom Jamal både har et godt hoved og er et empatisk menneske, bliver han sammen med sine venner alligevel fastholdt i kriminalitet i dette parallelsamfund, hvor man dyrker volden, æren og loyaliteten over for venner og familie. Eftersom flere af drengene pines af deres voldelige og dominerende fædre, er det således umuligt for dem at forlade miljøet og opbygge sig et normalt liv. Da faren til vennen, Ahmed sætter hele sin familie i dyb gæld, eskalerer problemerne dog for drengegruppen, og gør drømmen om et nyt liv uden kriminalitet endnu mere fjern. ̋Jeg prøver, wallah jeg prøver at ændre mit liv hver evig eneste dag, men det er bare, som om, jeg bliver hevet ind i det gang på gang. Som om, at det ikke er meningen, at jeg skal sejre, at min skæbne er forseglet, og at jeg er dømt til at leve livet for at lade andre lære af, hvor fucked op mit liv er, så de kan nå at ændre deres, mens jeg skal lide under mit. ̋

  • af Inge Beck
    43,95 - 158,95 kr.

    En fødselsdag er særlig godDer får du mange pakkerOg den dag står du ikke opMen vågner når de snakkerFor far og mor gør bakken klarDe kommer ind og syngerEt højt hurra det skal du ha’Så hele huset gyngerEn fødselsdag er én af de mange dage i et barns liv, man kan gå og huske på længe. Når hverdagens stress og jag kommer snigende, kan det være svært at finde tid til at nyde sådanne gode minder. Men hvad sker der, når du prioriterer hyggestunderne med dit barn højere end opvasken og surmuleriet?Med digte som Sankt Hans, Kærester og Halsbetændelse får du en tur tilbage til din egen barndom, med stort og småt, godt og dårligt.“Store Dage For Små Børn” garanterer dig og de små et smil på læben.Bogen henvender sig til børnehavebørn; deres voksne, forældre og bedsteforældre.

  • - Et yogaeventyr for børn
    af Marie Lind Finsterbach
    119,95 kr.

    Gennem eventyret guides barnet til yogastillinger, der har gavnlig effekt på barnets oplevelse af sig selv, og som er med til at skabe ro. Hver stilling er illustreret. Når barnet har lært eventyret at kende, kan det selv sætte sig med bogen og gennemgå programmet. Det anbefales dog at der altid er en voksen til stede. Målgruppe: Forældre og pædagoger, der har børn i aldersgruppen 4-8 år. Forfatter skriver: Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet med børneyoga i flere år. Jeg håber, at du og dit barn vil finde den samme glæde ved yoga, som jeg har oplevet gennem min udvikling af praksis. Og jeg håber, at det kan fungere som et lille pusterum, hvor I sammen kan være nærværende og finde hinanden på en sjov og lærerig måde.

  • af Stine Dreyer
    74,95 - 129,50 kr.

    "De vidste jo ikke, at jeg var syg. De troede bare, jeg var besværlig." Min elskede psykose er en spændingsfyldt roman, der udmærker sig ved at sætte et nyt perspektiv på et ellers nok så fortærsket emne som psykisk sygdom og psykoser, og på, hvordan virkeligheden opfattes af det psykotiske menneske. Romanens kvindelige jegfortæller er på fortælletidspunktet diagnosticeret maniodepressiv med forskellige personlighedsforstyrrelser. Samtidig er hun sygeplejerske. Hun er raget uklar med SIND, Landsforeningen for psykisk sundhed, i en debat om aktiv dødshjælp til psykisk syge; en ting, som hun er ivrig fortaler for. Denne konflikt og jegfortællerens egne lidelser munder tilsammen ud i, at hun beslutter sig for at offentliggøre og iscenesætte sit eget selvmord ved under mediernes bevågenhed at springe ud fra Rundetårn. Det er hér, læseren møder hende: i den alleresidste tid inden det altafgørende spring. Min elskede psykose tematiserer, hvordan man kan definere og afgrænse psykosebegrebet, samt hvor forskelligartede karakterer, en psykose kan have. For fortælleren begynder de synlige tegn på psykose at vise sig i form af en besættelse af en mandlig kollega og det forvrængede virkelighedsbillede, den medfører. Læseren mindes om, at psykisk sygdom kan være en særdeles svær størrelse at definere, og Min elskede psykose fremstår som et friskt pust til debatten om, hvornår et menneske kan regnes for at være i stand til at kunne råde over sin egen død.

  • af Thomas Wivel
    43,95 - 104,95 kr.

    Thomas Wivel er komiker og forfatter. Tidligere udgivelser hos andre forlag Goplernes nat, 2016 Sange fra bugspytkirtlen, 2015 Standupkomiker, 2014 Jeg vil dø over evne! 2014 Bugtaler for Gud, 2013 Spiste Jesus sushi? 2012 Der er redningsfest under sædet, 2012 Tysk humor, 2008 Hallo! En encyklopædi fra Å til A, 2007 De hellige køer, 2006 Svara Sara, 2006 I samarbejde med andre forfattere ’Ti stille! Gu’ vil jeg ej!, 2016 Danskernes bedste vittigheder, 2011 Fra A til undergang, 2009 Til dig fra os, 2009 Stå op, 2009 Det mest pinlige - danskere fortæller om sex og samliv, 2007 Hvordan man overlever sin kones graviditet - guide for frustrerede mænd, 2006 Hvad enhver kvinde bør vide om mænd, 2005 Hvad enhver mand bør vide om kvinder, 2005 Verdenshistorien før & nu - 1000 ting du ikke vidste, 2001 Forfatter fortæller om bogen At skrive digte er for mig en sublim udtryksform. I digte kan jeg formulere indtryk, tanker og følelser i en helt kortfattet form. En formulering bliver ikke nødvendigvis klogere, jo længere den er, jeg vil snarere sige, at udfordringen er at finde ind til kernen i enkle, få linjer. Så bliver det stærkt! Nogle mener, at kunst skal være personligt og helst ikke privat. Jeg synes godt, at kunst må være privat, den må bare ikke blive indforstået. Jeg søger at invitere læseren med ind på rejse i de inderste cirkler, og det har jeg bestræbt mig på med denne bog. Den har været særdeles vigtig for mig at skrive, idet den blev til i en hæsblæsende periode af mit liv. Og jeg har bestræbt mig på at indkredse det helt nære drama i tekster, der både er alvorlige men også skævt humoristiske. Jeg har lagt vægt på syrlig substans men i et underholdende perspektiv!

  • af Jesper Michael Hansen
    43,95 - 198,95 kr.

    Jesper Michael Hansen (f.1979), folkeskolelærer og forfatter til Den klamme hånd. Det er ikke en helt almindelig weekend hjemme hos Tristan. Den storsvedende landbetjent Jensen leder efter Bjarke, som er Tristans bedste ven. Bjarke er forsvundet fra jordens overflade, og Tristan er den sidste, der har set ham i levende live. Det bliver indledningen på en jagt, hvor Tristan sammen med Jensen må finde ud af, hvad der er sket, før de kan løse mysteriet. Dagen inden har de to drenge nemlig været på sporet af en gammel røverskat i klamme kloakker, mens de selv må drible uden om landsbytosser, en farlig drengebande, syv krokodiller, en lavbenet politihund, en storbarmet realitystjerne og en utålmodig mor, der venter med aftensmaden. Vil det lykkes Tristan at finde vennen igen eller er det for sent? Anbefales til børn i alderen 12-14 år. Men kan læses af alle, der kan lide eventyr for børn. Anmeldelser: Mette Pørtner Jensen, Fyns stiftstidende giver bogen 5 stjerner!: Finurlig børnebog med fynsk dialekt børnebog. "Den klamme hånd" er en uhøjtidelig børnebog med en tør og til tider vanvittig humor, der er befriende politisk ukorrekt. Bogens hovedperson, Tristan, skal sammen med en stor-øl-bøvsende landbetjent finde sin bedste ven Bjarke, der er forsvundet, og samtidig løse et mysterium om en fynsk røverskat. Jagten involverer en storbarmet realitystjerne, en cigarrygende farmor i bikini og agressive krokodiller i et terrarie i Vissenbjerg. I det hele taget en skæg og sød historie om venskab og umættelig nysgerrighed på en verden, hvor voksnes vanvid bliver fremstillet på en karikeret og kærlig facon. Bogen finder ikke kun sted i det centrale af Fyn, men lader også den fynske provinskultur sive ned ad alle siderne. Den vil helt sikkert være sjov at læse højt, for det er ikke hver dag, man får muligheden for på syngende fynsk at udbryde: "Jamen, nu har jeg da ved den sødeste grød aller!"Pipalukbooks: "Denne bog er virkelig ikke kun for børn. Jeg sidder som et ganske voksent menneske og griner hjerteligt af denne bog. Den er så fantastisk i sit sprog og jeg syntes det var tydeligt hvem der talte og hvor de kom fra. Historien er spændende og velskrevet. I starten følger man to historier, som så fletter sig ind i hinanden mod enden på en rigtig fin måde. Det er det hele værd at læse denne bog og jeg vil anbefale den til alle børn (og ikke har alt for sarte forældre – der er lidt banderier indeni). Det er virkelig en røverhistorie, der vil noget. Og så er den illustreret med de fineste billeder, som bare gør denne bog endnu sjovere at læse. De er simpelthen så humoristiske og smukke. Den lidt manga agtige stil gør det bare lige i øjet Jeg elsker denne fine bog. Der er ikke ord for hvor flotte billederne er og hvor velskrevet denne bog er. Læs den " Bedømmelse 4/5Ellen lund, tidligere dansklærer: Den klamme hånd er en velskrevet og spændende bog, skrevet i et letlæseligt og moderne sprog, som nok vil få smilet frem hos de unge læsere. Bogen er skrevet på en utrolig spændende måde, og vil helt sikkert fange mange børn, som når de læser bogen, drages ind i en fantasifuld verden fyldt med uhygge, spænding og glæde. En verden hvor vi følger Bjarkes jagt på røverskatten og Tristans søgen efter Bjarke, som er forsvundet. Som læser er det svært, at lægge bogen fra sig, da man hele tiden drages mod slutningen, og bare må vide hvad der sker på næste side. Bogen har endnu et plus, da den er fyldt med flotte og detaljerede illustrationer, som underbygger historien på en sjov og farverig måde.

  • af Glenn Enrico Buhl Liwervall
    117,95 kr.

    Glenn Enrico Buhl Liwervall (født 1964). Forfatter, med en fascination for ord og især sammensætningen af dem. Foredragsholder, senest ved støttearrangementet ’Poesi mod kræft’. Flere citater på citatlisten.dk, flotte placeringer i poesi- og novellekonkurrencer, en specialpris i verdens største slogankonkurrence, hvor hele tre slogans blev nomineret til finalen, ud af konkurrencens næsten 19.000 bidrag samt erotiske noveller i magasinet Tidens Kvinder. Kort sagt, en all-round ordekvilibrist, der med et særdeles bredspektret talent, ikke lader sig sætte i bås som ’lyriker’. Debuterede med den anmelderroste digtsamling "Liwervalls UNIvers" i 2013

  • af Martin Nørgaard
    104,95 kr.

    Martin "Tidsrøver" Nørgaard (f.1984), digter, underviser, musiker og håndværker. Dagene løber halt, er hans debut som forfatter. Dagene løber halt er en samling af toogtredive digte. Titlen refererer til det, at ikke alle dage er ens – nogle er gode, nogle er dårlige. Nogle dage får man skrammer – dagene løber derefter halt, men dog stadigvæk fremad i bevægelse!Teksterne er korte og skrevet i et komplekst billedsprog.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.