Bøger udgivet af Forlaget Univers

Indien bliver blandt de toneangivende nationer i det 21. århundrede; politisk, økonomisk og kulturelt. Alligevel er fortællingen om Indien ofte hjemsøgt af fortidens spøgelser; enten fanget i et spind af orientalsk mystik, med tilhørende yogier, guruer og fakirer på sømmåtter, eller et land, fattig og forarmet og bundkorrupt, med kvinder og kasteløse fanget på bunden. Brudstykker af det moderne Indien bidrager til en mere nuanceret forståelse af Indien, og til at skærpe interessen for et land, som vi har al mulig grund til at beskæftige os med. Bogen er skrevet af en fagmand i et formidlingsvenligt sprog. Den henvender sig til enhver, som ønsker at blive klogere på Indien, dét være sig turister og erhvervsfolk klar til afrejse, studerende på gymnasie- og universitetsniveau og alle andre, som ønsker at forstå, hvad der rører sig i landet, der bliver toneangivende i det 21. århundrede.

For godt tusind år siden skiftede de nordiske folk religion. De var blandt de sidste i Europa til at opgive deres gamle tro og tradition. På den tid var digtning og historiefortælling i høj kurs i hele Norden og de følgende generationer af nordboere – især islændinge – efterlod sig et væld af skriftlige kilder, som både var optaget af den gamle religion og overgangen til den nye. I dag kendes disse kilder som eddadigtning, skjaldekvad og sagaer. Det er disse kilder, som danner baggrund for denne bog.Første og anden del af bogen giver en beskrivelse af den gamle religion. Først det mytologiske aspekt – verdensbillede, skabelse, guder, magter og undergang. Dernæst det kultiske: Hvordan blev den gamle religion levet ud i praksis? Hvilket forhold havde man til guderne? Hvor og hvordan dyrkede man dem. Hvorfor blotede man? Hvilke forestillinger havde man om døden og et eventuelt liv efter dette? I bogens tredje og sidste del skildres opgøret med den gamle religion, som det udspillede sig i Norge og Island. Hvordan oplevede den enkelte nordbo overgangen fra hedendom til kristendom?NORDBOERNES GAMLE RELIGION er fortællingen, som den er bevaret i de skriftlige kilder - edda, saga og kvad.

Tibetansk buddhisme har en udbredelse, som rækker langt udoverTibets egne grænser. I flere årtier er vesterlændinge og andre udlændingedraget mod Indien og Nepal for at studerere buddhisme, og tibetanske lamaerrejser rundt i hele verden for at holde foredrag og undervise.Baggrunden for denne udvikling er delvis en politisk konfliktmellem Tibet og Kina. Den helt særlige udgave af buddhisme, som er blevetudviklet i Tibet gennem næsten 1.500 år, har en global tiltrækningskraft.Tibetansk buddhisme omhandlerbuddhisme, som den er blevet udviklet og dyrket i Tibet. Den indeholder myterom Buddha, fremstillinger af centrale forestillinger og begreber, beskrivelseraf ritualer, digte om religiøse overvejelser og forudsigelser om Dalai Lamasnæste inkarnation. Teksterne afspejler bredden af tibetansk buddhisme, fra sangeom munkenes brug af øl til filosofiske overvejelser over alle modsætningersopløsning i tomhed.Bogen henvender sig primært til religionsundervisningen igymnasiale uddannelser og ved højere uddannelser, men kan også læses af denalment interesserede, der vil i dybden med emnet. Bogen er skrevet af enekspert indenfor området i et formidlingsvenligt sprog.

Mesopotamisk religion hører til blandt de ældste skriftsreligioner, og viden herom er en væsentlig kilde til forståelsen af den tidlige religionshistorie generelt. Sumererne, akkaderne, assyrerne og babylonerne har beboet området i ”landet mellem floderne” (Mesopotamien) mellem Tigris og Eufrat og hver bidraget elementer til denne oldtidens religion. Meget af det mytologiske stof fik senere relevans også for andre religiøse civilisationer i det mellemøstlige område, herunder israelistisk religion og således også senere jødedom og kristendom. Forståelse af den mesopotamiske oldtidsreligion er således også en væsentlig brik til forståelsen generelt af megen tidlig religionshistorie. Blandt de legender og myter, der findes i denne, er fortællingerne om helten Gilgamesh samt værket Enuma Elish, der beretter om urguden Marduks besejring af kaosuhyret Tiamat. I Enuma Elish berettes også om babylonernes nytårsfest, hvorfor værket samtidig er en kilde til viden om religiøs praksis. Ud over oversættelser af originale kilder indeholder bogen også introduktion til religionen og historien.

Når religionsforskere giver sig i kast med at kortlægge religiøse traditioner, forestillinger og praksisformer gennem beskrivelser og forklaringer, opstår der uvægerligt en række spørgsmål.Hvad er religion? Er det andet end en akademisk konstruktion? Kan og skal et videnskabeligt studium af religion vurdere religioners sandhed og værdi? I hvilket omfang skal det være kritisk over for sit genstandsfelt? Har religionsforskerens personlige overbevisninger afgørende indflydelse på forskningsresultaternes karakter? Hvordan skal religionsforskeren agere i forholdet til offentlighed og medier?Denne antologi diskuterer sådanne grundlæggende videnskabsteoretiske spørgsmål. Den er redigeret af religionsforsker Torben Hammersholt og filosof Caroline Schaffalitzky. Bidragene er skrevet af redaktørerne og en række religionsforskere, nemlig Lars Albinus, Mikael Aktor, Tove Tybjerg, Olav Hammer og Asbjørn Dyrendal, Jesper Sørensen, Tim Jensen og Annika Hvithamar, samt filosof Søren Harnow Klausen

For første gang på dansk præsenterer fjorten forskere forskellige emner inden for moderne forskning i mystik og beslægtede emneområder. Forskere inden for både filosofi, religion og litteratur samt de naturvidenskabelige og kognitive discipliner analyserer mystikkens mangfoldige repræsentationer; fra antik kinesisk filosofi og islamisk mystik til europæisk middelalder; fra gnosis og platonisk erkendelseslære til moderne litteratur; fra videnskabsteori til spiritualitet og terapeutisk praksis.Indledningen giver et grundigt overblik over de sidste tyve års mystikforskning herhjemme, og de enkelte bidrag giver hver især en præsentation og analyse af de mange forskellige sider af den aktuelle danske mystikforskning.Bogen henvender sig til studerende og undervisere ved gymnasier og alle højere læreanstalter.

Japan er en væsentlig medspiller i den globale verden, og har kulturel indflydelse langt ud overegne grænser. Som en hybrid mellem Øst og Vest, mellem tradition og modernitet er det japanskeunivers vigtigt at kende til. Desuden er kendskab til japansk religion afgørende for en forståelse afjapansk kultur, og for indsigt i religioner og kulturer i et globalt og komparativt perspektiv. Japansk religion er særdeles velegnet til at stille historiske, filosofiske, fænomenologiske og sociologiske spørgsmål i både religionsundervisningen og i samarbejde med andre fag.Japansk religion omhandler shinto, buddhisme, nye religioner og japansk buddhisme i udlandet.Den indeholder klassiske myter og magiske ritualer, politisk religion og moderne udfordringer,sekularisering og spiritualitet, subtil filosofi og levende folkereligiøsitet. Teksterne afspejler religiøstradition og diversitet indenfor en fascinerende religionshistorie.Bogen henvender sig primært til religionsundervisningen i gymnasiale uddannelser og ved højere uddannelser, men kan også læses af alment interesserede, der vil i dybden med emnet. Bogen er skrevet af to eksperter indenfor området i et formidlingsvenligt sprog.Hjemmesiden www.japanskreligion.dk har ekstramateriale til bogen. Her finder du flere tekster og billeder, videoer og links til hele feltet japansk religion.

Anmelderrost bog, der som den første beskriver og analyserer buddhismen i Danmark fra de første "lænestolsbuddhister" til de nuværende praktiserende buddhister.Buddhismeeksperten Jørn Borup giver en systematisk og velskrevet præsentation af forskellige typer af buddhisme og buddhister, som han sætter i et nutidigt dansk perspektiv.Her finder læseren en gennemgang af de forskellige buddhistiske gruppers historie, organisation og praksis, hvoraf den sidste er inddelt efter de buddhistiske "hjul", theravada, mahayana og vajrayana.

Hathapradipika eller Hathayogapradipika (HYP) er det indiske hovedværk om hathayoga, som er blevet den mest udbredte form for fysisk yoga i Indien og i resten af verden. Med denne oversættelse foreligger HYP for første gang på dansk i en videnskabelig oversættelse direkte fra sanskrit og baseret på den nyeste forskning. Værket er forsynet med en omfattende introduktion, ordliste, forklarende noter, originaltekst på sanskrit og et essay om hathayogaens lange vej fra Indien til Danmark. Værket er forfattet på sanskrit af yogien Svatmarama i den indiske middelalder (ca. 1450 e.v.t.) og værkets titel kan oversættes med ‘Hathayogaens lys’. HYP er et encyklopædisk værk (formodentligt sammensat af mere end 20 forskellige yogaskrifter) fra hathayogaens klassisk-formative fase. Det indeholder fire kapitler om de vigtigste kropsstillinger (asana), åndedrætsøvelser (pranayama), yogiske teknikker (mudra) og dybdemeditation (samadhi). Det er derfor et must-read og opslagsværk for alle interesserede i yogapraksis og yogaens lange historie, ligesom det udgør en forståelsesnøgle til hinduisme, meditation og tantra i bred forstand, såvel i den indiske middelalder som i nutidens Indien og i vestlige transformationer.Medoversættere:Dorte Effersøe, Elisabeth Leat Rosendahl, Erik Grammagnat, Gitte Poulsen, Jesper Moeslund, Lena Molin, Lisette Hededal, Sander Rosenkilde, Tanja Louise Jakobsen, Therese Udklit ReinholdBidragsyder: Jens Toft Ravn PedersenHvad er hathayoga egentlig? Hvordan praktiseres det rigtigt og hvad er historien og filosofien bag? For at besvare de spørgsmål skrev Svatmarama denne tekst til de yogapraktiserende; han skrev den til dig og mig.Gitte Poulsen, Certified Yoga Alliance Teacher

Bogen er aktuel, konkret og nærværende. Den udfordrer til refleksion, stillingtagen og faglig fordybelse. Den sætter holdningerne til klima- og miljøhensyn ind i de historiske, filosofiske og etiske traditioner, de hører hjemme i. Spørgsmålene, der stilles i bogen, er bl.a.: •Hvilke sammenhænge er der mellem bekæmpelse af fattigdom og genoprettelse af naturens balance? •Hvordan er forholdet mellem den sekulære og den religiøse etik? •På hvilke måder indgår generationsperspektivet i debatten? •Hvordan er forholdet mellem det nationale og det globale politisk, etisk og religiøst? Udgivelsen står på tre ben: •Politik: Hvordan tackler man de globale og nationale klima- og miljøproblemer? •Etik: Hvilke dilemmaer og valg stiller klimarystelserne enkeltpersoner og politikere overfor? •Religion: Hvordan og hvorfor involverer verdens religioner sig i klimadebatten? Det er fremtiden, der er på spil. Undervisningsbog til gymnasium/HF med tekster, illustrationer, henvisninger.Ekstra materiale til bogen: https://klimaetik.dk

Buddhismen er blandt verdens ældste, stadig eksisterende store religioner, og den har i 2.500 år haft markant indflydelse på asiatisk kultur. Også i de sidste 200 år har den været betydningsfuld for åndslivet i Vesten, og specielt i de sidste par årtier er den blevet kendt for at være en spirituel vej for det moderne individ. Buddhismens formative periode er dog stadig den mest centrale kilde til en religionshistorisk forståelse af religionen. Theravāda-buddhismen er en forskningsbaseret fremstilling af den tidlige buddhistiske religion, med såvel oversættelser som introduktion, noter og ordforklaringer. Hovedparten af de oversatte tekster stammer fra den ældste buddhistiske kanon, og er sammensat således, at de fokuserer på traditionens ”tre ædelstene”: Buddha, dhamma og saṅgha. Det afsluttende kapitel indeholder et udvalg af Jātaka’er, ”Genfødselshistorier”, om Buddhas tidligere tilværelser, til illustration af den belærende funktion, som disse underholdende og til tider groteske fortællinger har haft blandt lægfolk og munke. Teksterne er oversat af Ole Holten Pind, som er en af de få herhjemme med kundskaber i sproget pāli. Den grundige indføring i buddhismens tekster og historie er skrevet af Esben Andreasen, der har forfattet flere bøger om netop buddhisme.

Civilreligion er udtryk for en religiøs legitimering af nationen. Det sker gennem myter, ritualer, kultsteder, tekster og symboler, som er specielle ved at de refererer til nationen og landet som noget, der har en særlig guddommelig bevågenhed. Når Dronning Margrethe afslutter sin nytårstale med ordene ”Gud bevare Danmark”, så er det et eksempel på en civilreligiøs forbøn for Danmark. Dronningens nytårstale og myten om det gudgivne Dannebrog fra forsideillustrationen er kun to blandt mange eksempler på civilreligion i Danmark. Ligesom det gælder for religion i almindelighed, er meget af dansk civilreligion bundet op på særlige mærkedage som nytårsaften og Sankt Hans. Men dansk civilreligion viser sig også i hverdagen, i symboler, i mindesmærker, i kulturbærende institutioner, i politik og blandt danskere i udlandet. Civilreligion i Danmark er den første samlede fremstilling af en rig variation af eksempler på civilreligion i Danmark. Bidragene er skrevet af danske forskere, som har arbejdet med dansk civilreligion med både dens konkrete forskelligheder og dens almene fællestræk.

Japan er nu som altid i bevægelse. Både konkret med det sidste store jordskælv i 2011, der blev en national katastrofe med tsunami og efterfølgende ulykke på et a-kraftværk. Den begivenhed præger nutidens Japan så markant, at eftertiden har været sammenlignet med tiden efter 2. verdenskrig. Alle artikler vil da også på forskellig vis henvise hertil, for bogen er skrevet i lyset og efterdønningerne af de skelsættende begivenheder den 11. marts (”3/11”) i 2011. Men bevægelse skal også forstås i bredere forstand og på andre niveauer i samfundet, kulturen, religionen, kunsten, litteraturen, medierne og arkitekturen. Spændinger, dynamikker og nybrud forbinder japanerne med fortid, nutid og fremtid.Bogen er en konkret beskrivelse af begivenhederne omkring katastrofen den 11. marts 2011. Den giver analyser af de efterfølgende konsekvenser for den japanske nation. Bogen er således også en generel indføring i landet, som det tager sig ud lige nu. Med artiklerne inviterer forfatterne læseren til at forstå Japan som et land i bevægelse i samspillet mellem samfund, historie, kultur og geografi.

Det gamle Ægyptens religiøse litteratur spænder over mere end 2000 år, fra Pyramideteksterne i slutningen af det 3. årtusinde f.v.t. til Isiskultens internationalisering og de hermetiske tekster i Senantikken. Religionshistoriker J. Podemann Sørensen giver i bogen et fyldigt og repræsentativt udvalg af ægyptiske religiøse tekster i dansk oversættelse og en omfattende litteratur- og religionshistorisk indledning.

Lapland – Sápmi – udgør et areal, der er næsten ti gange så stort som Danmark. Størstedelen er vild og urørt natur. Befolkningstallet overstiger næppe 100.000 mennesker. I denne enorme og tyndtbefolkede vildmark fylder naturen absolut alt og menneskene meget lidt. Naturen har i høj grad præget samernes liv. Samisk førkristen religion var animistisk. Planter, dyr, bjerge, søer, klipper og andre dele af naturen var befolkede af ånder og naturmagter. Naturen var hellig. Samerne havde ikke behov for templer eller gudehuse, de fandt deres helligsteder og kultpladser i naturen. Mennesker var ikke hævet over naturen men var en del af den. Det var altid magterne i naturen, som havde det sidste ord. Samerne kommunikerede med naturen og naturen med dem. Man havde ikke præster, men benyttede shamaner, som havde særlige evner til at skabe forbindelse mellem mennesker, guder, naturånder og forfædrene i underverdenen. Men samisk religion var også lavpraktisk. Man ofrede til guderne for at de skulle hjælpe med jagt, fiskeri, rendrift og andre af dagliglivets gøremål. Derfor levede man i et ydmygt og taknemmeligt forhold til naturen og dens magter.SAMERNES GAMLE RELIGION giver i ni tematiske kapitler et bredt indblik i de forskellige sider af samernes førkristne religion, som den er beskrevet i de ældste kilder og fortolket af den seneste forskning.

Overtro omhandler overtroens natur og historie fra antikken til nutiden. I to årtusinder har begrebet været anvendt nedladende om fremmede religioner og forkert religiøs praksis. Efter oplysningstiden blev overtro brugt til at adskille fornuft fra ufornuft. Trods moderne sofistikerede og teknologiske fremskridt er overtroisk tro og adfærd stadig udbredt i dag. Stuart Vyse dykker ned i de forskellige populære overtroiske forestillinger og de psykologiske årsager bag deres fortsatte eksistens i en fascinerende fortælling om et interessant og ganske udbredt fænomen.

Religionshistorien undersøger udtryk for religion i forskellige facetter fra oldtid til nutid i hele verden. Som en humanistisk disciplin gransker den religionernes historie komparativt og kulturvidenskabeligt. Men religionshistorien analyserer også deres samspil med andre kulturelle udtryk, samfundsformationer og naturlige miljøer, som mennesker har brugt til at tænke, opleve, føle og udøve religion. Religionshistoriske kilder omfatter myter, bønner og etiske forskrifter. Men kilder kan også være billeder, sange, film, ritualbeskrivelser, noter fra feltarbejdet eller hvad som helst, som rummer religiøse udtryk. Det kræver velreflekterede metodiske greb at åbne empirisk materiale fra religionernes verden analytisk. Metoder i religionshistoriske analyser – eksempler for studerende er et bud herpå, forfattet af religionshistoriske forskere og undervisere. Bogen introducerer perspektiver på anvendelsen af metoder i religionshistoriske analyser med eksempler på forskellige typer af materiale, som er relevante i religionshistoriske studier.

Gudernes sprog giver en indføring i hinduismens hellige sprog sanskrit. Første del behandler grammatikken, skriften og udtalen. Anden del består af en reader med udvalgte tekster fra både hinduismen og buddhismen samt introduktioner og udførlige glossarer, der giver en orientering i lærebogen efterhånden som læsningen skrider frem. “Gudernes sprog er en bemærkelsesværdig sanskritlærebog. Det er attraktivt at bruge denne lærebog frem for andre, ikke mindst på grund af bogens kombination af højt fagligt niveau og direkte learning-by-doing-tilgang til de religionshistoriske originaltekster.” – Mikael Aktor, Associate Professor of the Study of Religions, University of Southern Denmark “Gudernes sprog is a landmark publication in Scandinavian Indology.” – Gavin Flood, Professor of Hindu Studies and Comparative Religion, University of Oxford “...almost an introduction to Hindu thought in itself.” – John Brockington, Professor emeritus of Sanskrit, School of Asian Studies, Edinburgh University

Margit Warburg har i sit virke som religionssociolog vejledt en bred skare af ph.d.-studerende. Nogle er fortsat inden for forskningsverdenen, andre har fået karriere uden for universitetet. Alle har dog det til fælles, at de interesserer sig for religion og samfund. For at fejre Margit Warburgs indsats giver ni af disse forskere i denne bog nye indsigter i vigtige emner relateret til religionens og humanistisk religionsforsknings rolle i det danske samfund. Bidragene fortæller om interessante perspektiver på alt fra kirkeindretning og fodboldgudstjenester til cyberreligion, kongelige begravelser, religionsfrihed, sekularisme og meget mere.

Andre Verdener er en dansk indføring i to grundlæggende grene af religionsvidenskaben: religionshistorie og religionsfænomenologi. Religionshistorien giver en oversigt over religionstyper igennem historien, fra jæger-samler-samfund til nutiden. Religionsfænomenologien belyser de vigtigste religiøse udtryk, som er til stede på tværs af religioner og historiske faser: tegn og sprog, ritualer, rum og steder, materialitet og sociale funktioner og roller. Med sin fundering i aktuelle antropologiske, historiske og semiotiske indsigter og teorier giver bogen en helt ny, forskningsbaseret fremstilling af religionshistorie og religionsfænomenologi. Bogen nævner og beskriver en mængde forskellige religiøse ytringer: myter, salmer, ofringer, templer, relikvier, shamaner, hellige skrifter og meget mere. Mange af disse fænomener går igen i mange religioner igennem tiden; men nogle er særligt typiske for bestemte faser i religionens globale historie. Derfor betragtes religion i denne bog som skæringspunkter imellem en bugtet og mangfoldig historisk udvikling og et univers af typiske fremtrædelser. Bogen indrammes af en generel indledning og en afsluttende redegørelse for religionsfænomenologiens forskningshistorie.Andre verdener er skrevet af forskere med tilknytning til Afdeling for Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet: Marianne Qvortrup Fibiger, Hans J. Lundager Jensen, Jesper Frøkjær Sørensen, Jørn Borup, Anders Klostergaard Petersen og Jeppe Sinding Jensen.

Verden af i dag er globaliseret. Kapital, varer, ideer og menneskerbevæger sig i stigende omfang på tværs af hidtidige grænser. I dag erdet ikke mindst den elektroniske informations- ogkommunikationsteknologi, som har accelereret globaliseringen.Allerede i 2017 nåede vi op på, at over halvdelen afverdens befolkning havde personlig adgang til internettet.Religion har været en del af globaliseringen allerede meget tidligt.Kristen, muslimsk og buddhistisk mission har i århundreder været envæsentlig drivkraft i globaliseringens kulturmøder ogkulturforandringer. I dag bringer globaliseringens nærvær i tid og rumreligion tættere ind på livet af befolkningerne. Deres reaktioner, enten de er positive eller negative, understreger endnu en gang, at religioner en central del af tilværelsen for størstedelen af verdens befolkning. Det gælder også for dem, der ikke bekender sig til nogen religion.Bogens bidrag repræsenterer en stor spændvidde i emner, steder ogkronologi, fra global tænkning i det gamle Rom over muligheden ellerumuligheden af en globalt gældende religionskritik til moderne lokalekultur- og religionskampe, som også er globalt virkende. Forfatterne,som alle kommer fra Religionsvidenskab ved Institut for Tværkulturelleog Regionale Studier på Københavns Universitet, har bragt deres brede og meget forskelligartede viden ind i et samspil om at belyse religion ien globaliseret verden.

Samtidsreligion er en betegnelse for den levende religion, vi ser omkring os lige netop i samtiden. Majoritetsreligionen kristendom i dens forskellige formationer fylder naturligt mest i Danmark, men også religioner som islam, jødedom, hinduisme, buddhisme, nye religioner og de mange forskelligartede udtryk for spiritualitet har de sidste årtier fundet plads i det danske landskab. Denne bog omhandler nogle af disse former for religion og spiritualitet, men går også bag dem med analyser af centrale temaer forbundet med studiet af samtidsreligion. Bogen er opdelt tematisk efter emnerne sekularisering, globalisering, individualisering, markedsorientering og kompleksitet...Samtidsreligion – levende religion i en foranderlig verden er skrevet af religionsvidenskabelige og teologiske forskere med tilknytning til Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet. Den er skrevet i et formidlingsvenligt sprog til alle med interesse for samtidsreligion.

For godt tusind år siden skiftede de nordiske folk religion. De var blandt de sidste i Europa til at opgive deres gamle tro og tradition. På den tid var digtning og historiefortælling i høj kurs i hele Norden og de følgende generationer af nordboere - især islændinge - efterlod sig et væld af skriftlige kilder, som både var optaget af den gamle religion og overgangen til den nye. I dag kendes disse kilder som eddadigtning,skjaldekvad og sagaer. Det er disse kilder, som danner baggrund for denne bog.Første og anden del af bogen giver en beskrivelse af den gamle religion. Først det mytologiske aspekt - verdensbillede, skabelse, guder, magter og undergang. Dernæst det kultiske: Hvordan blev den gamle religion levet ud i praksis? Hvilket forhold havde man til guderne? Hvor og hvordan dyrkede man dem. Hvorfor blotede man? Hvilke forestillinger havde man om døden og et eventuelt liv efter dette? I bogens tredje og sidste del skildres opgøret med den gamle religion, som det udspillede sig i Norge og Island. Hvordan oplevede den enkelte nordbo overgangen fra hedendom til kristendom?NORDBOERNES GAMLE RELIGION er fortællingen, som den er bevaret i de skriftlige kilder - edda, saga og kvad.

Gale mestre og rebelske munke. Striks klosterdisciplin med meditation og stokkeslag. Forfædredyrkelse og folkereligion, kunst, kultur og vestlig bohemebuddhisme. Zen-buddhismen er unik og mangfoldig, og en af de mest interessante former for religion i hele religionshistorien. Zen – levende japansk buddhisme introducerer til hele universet, med teksteksempler fra klassikerne og moderne tid, ritualbeskrivelser, interviews og illustrationer. Bogen er velegnet til religionsundervisning på gymnasier og hf.

Civilreligion er udtryk for en religiøs legitimering af nationen. Det sker gennem myter, ritualer, kultsteder, tekster og symboler, som er specielle ved at de refererer til nationen og landet som noget, der har en særlig guddommelig bevågenhed. Når Dronning Margrethe afslutter sin nytårstale med ordene ”Gud bevare Danmark”, så er det et eksempel på en civilreligiøs forbøn for Danmark.Dronningens nytårstale og myten om det gudgivne Dannebrog fra forsideillustrationen er kun to blandt mange eksempler på civilreligion i Danmark. Ligesom det gælder for religion i almindelighed, er meget af dansk civilreligion bundet op på særlige mørkedage som nytårsaften og Sankt Hans. Men dansk civilreligion viser sig også i hverdagen, i symboler, i mindesmørker, i kulturbærende institutioner, i politik og blandt danskere i udlandet.Civilreligion i Danmark er den første samlede fremstilling af en rig variation af eksempler på civilreligion i Danmark. Bidragene er skrevet af danske forskere, som har arbejdet med dansk civilreligion med både dens konkrete forskelligheder og dens almene fællestræk.

Mennesker med forskellig kulturel baggrund mødes dagligt på arbejdspladser, i skoler, på hospitaler og et utal af andre steder. Hvordan tager vi hånd om, at disse møder bliver konstruktive og bringer os tættere på hinanden frem for at ende i misforståelser og sammenstød? Forfatteren til Kulturmødets hermeneutik besvarer dette spørgsmål gennem en analyse af begreber som dialog, forståelse og etnocentrisme, som anvendes til at blotlægge kulturmødets forudsætninger. Målet er at skabe grobund for dialog gennem en forståelse for det, vi bringer med ind i mødet mellem mennesker.Bogen inddrager forskellige filosofiske positioner, heriblandt den tyske hermeneutiker Hans-Georg Gadamer og den amerikanske neopragmatist Richard Rorty.

Samtidsreligion er en betegnelse for den levende religion, vi ser omkring os lige netop i samtiden. Majoritetsreligionen kristendom i dens forskellige formationer fylder naturligt mest i Danmark, men også religioner som islam, jødedom, hinduisme, buddhisme, nye religioner og de mange forskelligartede udtryk for spiritualitet har de sidste årtier fundet plads i det danske landskab. Denne bog omhandler nogle af disse former for religion og spiritualitet, men går også bag dem med analyser af centrale temaer forbundet med studiet af samtidsreligion. Bogen er opdelt tematisk efter emnerne sekularisering, globalisering, individualisering, markedsorientering og kompleksitet. Samtidsreligion – levende religion i en foranderlig verden er skrevet af religionsvidenskabelige og teologiske forskere med tilknytning til Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet. Den er skrevet i et formidlingsvenligt sprog til alle med interesse for samtidsreligion.

-

I perioden 1893-1960 rejste over 150 danske missionærer og deres familier til Manchuriet for at følge deres kald og udbrede det kristne budskab til de kinesiske hedninge. Kaldet til Kina fortæller den medrivende historie om denne lille gruppe danskere, der med en ukuelig tro i bagagen drog den halve klode rundt for at ændre verden.Med sin levende beretning om de danske missionærers oplevelser i Manchuriet giver bogen et fascinerende indblik i et hidtil overset kapitel af Danmarkshistorien, og samtidig skaber den et nyt perspektiv på en af de mest turbulente perioder i Kinas historie.Kaldet til Kina er på mange måder en historie om et kulturmøde i ordets bedste forstand. De danske missionærers møde med det kinesiske folk tog indledningsvist form af et kulturchok, men mødet fik efterfølgende en dyb og varig indflydelse på begge parter. Mange af de danske missionærer endte med at blive dybt påvirkede af mødet med den kinesiske kultur, og samtidig mindes deres tilstedeværelse stadig med glæde af mange ældre kinesere. Missionen var dog på ingen måde problemfri, og bogen fortæller blandt andet også den dramatiske historie om, hvordan de danske missionærer under Bokseropstanden måtte flygte ud af landet med en officiel dødsdom over hovedet.Beretningen om de danske missionærers tilstedeværelse i Manchuriet tager sit afsæt i et omfattende og hidtil uudforsket kildemateriale, der blandt meget andet inkluderer upublicerede erindringer, dagbogsoptegnelser, gamle breve, pamfletter og ikke mindst en lang række nye interviews med nogle af de danskere og kinesere, der oplevede historien på første hånd. Kaldet til Kina er desuden gennemillustreret med et righoldigt billedmateriale, der i kombination med den gennemresearchede beretning udgør et værdifuldt vidnesbyrd om en forgangen epoke i Danmarks og Kinas historie.