Bøger udgivet af Forlaget Veivad

EYVIND HOGSTAD: HUG OG SLAG I SKOLENI essayet ”Hug og Slag i Skolen” beskrives, hvordan både små og store skoleelever er blevet straffet og mishandlet fra 1500-tallet til slutningen af 1900-tallet. Langt de fleste børn havde i forvejen vanskelige vilkår, men skolen var i mange tilfælde ikke et sted, hvor de i trygge rammer kunne blive dygtigere. Tværtimod. Bogen giver et levende og til tider morsomt billede af situationen – trods det dystre emne. Der er ikke kun fokus på, hvordan skolebørn blev straffet fysisk, men også på hvorfor. Samfundets holdning til afstraffelsen gennem tiderne belyses.Bogens forfatter, Eyvind Hogstad (f. 1940), har hele sit liv været engageret i skolens forhold – som lærer, førstelærer, skoleinspektør og forvaltningschef. Dette engagement præger også hans essay, hvor han hele tiden har blik for børnenes situation. Bogen er for alle med interesse for skolehistorie og for kulturhistorie i almindelighed.Bogen er på 88 sider i kvadratformat og indbundet. Den er illustreret i sort/hvid og farver. Forsidebilledet er et litografi af Henry Heerup.

Christian Højlund: Nu siger jeg lige noget. En familiefortælling. ISBN 978-87-971500-4-7 Bogen handler om to nøje forbundne familier: Højlund og Raasted. Det geografiske centrum er gården Julielund ved Allingåbro på Djursland. Fra midten af 1800-tallet følges slægternes spor, fortalt ud fra fire ægteskaber, og fortællingen ender med forfatterens egen historie – fra landmand til sognepræst og nu psykoterapeut. En rød tråd gennem bogen er religionens betydning for slægterne – på godt og ondt. Bogen er illustreret med historiske fotos fra familiens store arkiv og Christian Højlunds egne malerier.

En Forlovelse (1884) behandler spørgsmålet om sex før ægteskabet, og Hos Sigbrit (1898) rummer en mesterlig skildring af mødet i Bergen mellem prins Christian (senere Christian d. 2.) og den unge Dyveke – og hendes mor, Sigbrit.Ud over de to skuespil rummer udgivelsen en indledning af Erik Bøegh og en længere afhandling af litteraturforskeren, professor em. Olav Harsløf: Edvard Brandes – en moderne dansk dramatiker. Olav Harsløf gennemgår hele Edvard Brandes’ dramatiske forfatterskab og sætter det ind i den litteraturhistoriske sammenhæng.

Professor, dr. phil. CARSTEN HØEG (1896 – 1961) var en af 1900-tallets mest fremtrædende danske videnskabsmænd. Han var professor i klassisk filologi ved Københavns Universitet fra 1926 til sin død og en international pioner inden for udforskningen af byzantinsk musik. Han spillede desuden en betydelig rolle i modstands-bevægelsen under Danmarks besættelse 1940-45.I denne bog har Carsten Høegs datter, Mette Konow, samlet en række breve, artikler og andet materiale, som sammen med en forbindende tekst baseret på hendes egne erindringer giver et fascinerende billede af spændvidden i den betydelige forskers liv.

Lektor Peter Wemmelunds lille bog handler om, hvorfor steder i Danmark hedder det, de gør. Den er oprindelig fortalt til hans børnebørn, men nu kan andre interesserede børn også læse med.Hvis man kører en tur i Danmark, ser man tusindvis af skilte med navne på byer og steder. Bogen forklarer ikke alle stednavne, men mange typiske stednavne. Gennem bogen lærer vi, hvordan stednavne er opstået, og hvad forskellige dele af navnene betyder. Der er mange bynavne, der ender på det samme, for eksempel - borg, -drup eller -bølle. Det er der gode grunde til – og dem forklarer bogen. Mange stednavne går langt tilbage i tiden. Fx har vikingernes guder givet navn til byer og steder. Thisted og Tissø, der begge lyder lidt underligt, er således opkaldt efter guden Tir (Tyr). Bogen er fuld af eksempler på sådanne navne, som man kan undre sig over – og nu få en forklaring på.STEDER I DANMARK er en børnebog. Børn kan selv læse bogen fra 8-9-årsalderen, men den er også meget velegnet til oplæsning. De fleste voksne vil faktisk også blive klogere af at læse den! Bogen er på fornøjelig måde illustreret af tegneren Anton Skovbjerg. Den er på 48 sider i kvadratisk format og indbundet.

Professor, dr.phil. Carsten Høeg (1896 – 1961) var en af 1900-tallets mest fremtrædende danske videnskabsmænd. I denne unikke samling private breve møder vi Carsen Høeg som ung student og forsker. Brevene giver et utrolig fascinerende billede af hans tid som student i Paris, hvor han læser hos berømte filologer og ivrigt deltager i musik- og teaterlivet – og af hans forskning i Grækenland, hvor han bor hos nomadestammen sarakatsanerne for at studere deres sprog.Bogen er illustreret med Carsten Høegs egne fotos fra tiden i Grækenland.

En anderledes selvbiografi. Bogens omslag er sort – det afspejler, at forfatteren ligger i koma. Men gennem mørket dukker der efterhånden flere og flere erindringsbrikker frem, som til sidst danner et mønster - et livsforløb, historien om et langt og mangfoldigt liv. Bent Oxenvad er født i 1923; han blev student fra Sorø Akademi og uddannede sig til tandlæge. Han fik en livslang karriere inden for skoletandplejen i Odense og Nyborg og var en pioner inden for forebyggende tandpleje. Men i fritiden har han udfoldet sig som en alsidig forfatter til hørespil i Statsradiofonien, sketches, viser, filmmanuskripter, en populær roman (”Hilarius”, 1972) og nu denne meget finurlige og interessante erindringsbog.Forfatteren skildrer gennem erindringsglimt et langt liv, hvor tilfældet gang på gang har bragt ham i spændende situationer. Vi hører om den både barske og sjove tid på Sorø Akademi, om deltagelsen i modstandskampen under Danmarks besættelse, om arbejdet som tandlæge og om hans mange aktiviteter i teater-, film- og revyverdenen. Og om meget andet! Men måske handler bogen allermest om kærlighed.

Bind 2 i Edvard Brandes-serien omfatter to skuespil: ”Et Brud” (1885), der viser en konflikt mellem en teolog, der vil forme en ung pige efter sin egen forståelse af kristendommen, og hendes far, en naturvidenskabsmand, der vil give pigen rum til at udvikle sig selv. Og ”Under Loven” (1891), der giver et stærkt portræt af en selvstændig og intelligent kvinde, der knuses af omgivelserne og samfundets konventioner. Udgivelsen rummer indledninger til Brandes’ dramatik generelt og til de to dramaer af Erik Bøegh.

Skuespil 1 indeholder "Gyngende Grund" og "Et Besøg", begge fra 1882. Bogen rummer desuden indledninger af udgiveren, Erik Bøegh, og som tillæg to afhandlinger af Georg Brandes, der karakteriserer Edvard Brandes' dramatiske arbejder.