Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger udgivet af Gyldendal Lyd

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Leonora Christina
    73,95 kr.

    Christian IV’s datter, Leonora Christina (1621-1698), der i en alder af bare 15 år giftede sig med den senere rigshofmester og landsforræder Corfitz Ulfeldt, led den forfærdelige skæbne at blive indsat i Blåtårn i 22 år. Hun sad i dette fangehul på Københavns Slot fra den 8. august 1663 til den 18. maj 1685, i begyndelsen i et rum på seks gange syv skridt, uden vindue, uden varme, med et tykt lag møg på gulvet, lus og lopper overalt og med forbud mod at beskæftige sig med noget som helst. Efter en forståelig depression, hvor hun lå i sengen i ca. ni måneder, blev hendes stolthed og kampgejst vakt og i de resterende mange, mange år udholdt hun sin skæbne og takkede endda Gud for hans godhed. Det lykkedes hende – med brug af sod og øl – at lave noget blæk, og med en tilspidset hønsefjer lavede hun et skriveredskab, og med det begyndte hun at skrive sit Jammers Minde. Hendes vilkår lempedes efterhånden, så hun endte med to små værelser, lommepenge og alle de synåle, strikkepinde, bøger og skriveredskaber, hun ønskede, men hun kom aldrig uden for cellen, så og mærkede ikke dagslys, fik ingen motion og var henvist til fængselspersonalet og deres fuldemandssnak. Hun fik dog under hele sit fængselsophold ordentlig mad, og hendes høje stand medførte, at hun altid havde en tjenestepige hos sig (der samtidig fungerede som vogterske og spion). Line Krogh har skrevet teksten igennem, så den på en gang er tro mod originalen, læselig for et nutidigt publikum og samtidig fuld af patina og tone. Bogen er forsynet med et introducerende forord og relevante kommentarer ved Line Krogh og ledsaget af ca. 15 blyantstegninger, udført af Hans Ovesen.

  • af Tom Buk-Swienty
    43,94 - 73,95 kr.

    Klokken to om natten den 29. juni 1864 glider en sværm af prøjsiske landgangsbåde ud på det spejlblanke sund med kurs mod Als, hvor den danske hær befinder sig. Da de er halvvejs, opdager danskerne dem. Det afgørende slag kan begynde.Krigen 1864 sluttede nemlig ikke med blodbadet ved Dybbøl den 18. april. Så langt fra. For danskerne gik det efter Dybbøl fra slemt til langt værre. Efter heftige kampe på Als den 29. juni måtte den danske hær evakuere øen og forskanse sig på Fyn. I København udbrød panik. Ville Danmark gå under?Det var tæt på. Tom Buk-Swienty har med Dommedag Als, som med Slagtebænk Dybbøl, skabt en stor dokumentarisk fortælling om krig og fred, der på dansk side starter med fatal selvovervurdering og ender i et morads af tab og smerte.

  • af Søren Kirkegaard & J. P. Jacobsen
    73,95 kr.

    "To noveller af to af Danmarks største forfattere, der skildrer livets lyse og livets mørke sider. Lillien paa Marken og Fuglen under Himlen er Søren Kirkegaards muntre novelle, der står i skarp kontrast til J.P. Jacobsens dybt pessimistiske opfattelse af mennesket i Pesten i Bergamo.Danmarks største filosof hedder Søren Kierkegaard og 'Lillien paa Marken og Fuglen under Himlen' er en af de stærkeste og mest vedkommende tekster i Kierkegaards forfatterskab. Teksten handler kort sagt om, hvor meget vi mennesker kan lære af liljerne på marken og fuglene under himlen. Og så er den en fantastisk hjælp til aldrig mere at bekymre sig! Pesten i Bergamo er et lille mesterværk af J.P. Jacobsen, hvori han skildrer en dybt pessimistisk opfattelse af menneskets natur. Massehysteri og massesuggestion fører til religiøse sadomasochistiske orgier af ondskab og blodrus i novellen fra 1882. Med underlægningsmusik af Karsten Vogel. Indlæst af Ole Lemmeke."

  • af Flemming Quist Møller
    43,94 kr.

    Den populære cykelmyg er på banen igen - og han er ikke alene! Egon kørte sin første spurt i 1967. Siden da har den ukuelige cykelmyg begejstret nye generationer. Nu er Egon på banen igen og kaster sig ud i eventyret med krum ryg og sejt tråd i pedalerne. Dansemyggen Dagmar springer elegant ind på scenen, og sød musik opstår i vrimlen af forunderlige skabninger fra både fantasiens og virkelighedens verden. Måske vidste du ikke, at myg kan blive forelsket. Men det kan de - meget endda. Det sker for cykelmyggen Egon, da han møder den dårende dejlige dansemyg Dagmar. Sammen drager de ud og udforsker verden - og oplever en masse sjove eventyr. Bogen vandt Gyldendals Børnebogspris og Orlaprisen 2006. Flemming Quist Møller læser selv højt. Flemming Quist Møller  er kendt og elsket af generationer af forældre og børn - ikke bare for bøgerne om Cykelmyggen, men også for Bennys badekar og Jungledyret Hugo, men også som spillevende og farverig fortæller, tegner, musiker og filmmand gennem en menneskealder.

  • af Jens Smærup Sørensen
    43,94 - 117,95 kr.

    Jens Smærup Sørensens første roman efter "Mærkedage" er en samtidshistorie om Andy, 49 år, og hans eksistentielle usikkerhed og forsøg på at navigere nogenlunde sikkert i en verden, han forstår sig lige så lidt på som alle andre.Der er groteske, farceagtige optrin undervejs, men det er et dystert, om end på ingen måde pylret eller opgivende billede, Smærup tegner af nutidslivet; af vores usikkerhed ved den verden, vi lever i, men ikke aner, hvordan vi skal forholde os til socialt og etisk og er nødt til at fortolke forfra og om igen hele tiden, fordi vi ingen faste holdepunkter har.Det hele er fortalt med en sproglig kraft og en pågåenhed, der får historien om Andys skæbne til at gå meget tæt på sin læser.

  • af Jørgen Leth
    43,94 - 155,95 kr.

    Enkle digte om igen at finde sprog og mening efter en stor katastrofe - og igen lære at gå. Digtene er indlæst af forfatteren.

  • af Kasper Hoff
    43,94 - 187,95 kr.

    1. bog i ny sjov serie om de to venner Viggo og Mylle og den excentriske  Dr. Zakarov .Helt uden betænkeligheder og forberedelser sender den skøre og meget distræte videnskabsmand Dr. Zakarov de to venner Viggo og Mylle 10 km. ned  i jorden. Her skal de hente en magisk grøn krystal.Let at læse og med masser af illustrationer. 

  • af Kasper Hoff
    43,94 - 187,95 kr.

    2. bog i serien om Viggo, Mylle og Dr. ZakarovDr. Zakarov er netop blevet færdig med sin seneste opfindelse: Tidspillen. Der findes to slags: røde og blå. De røde får en til at rejse tilbage i tiden, mens de blå sender en frem i tiden. Viggo plager om at få lov til at prøve pillerne, men Dr. Zakarov siger nej! Der er alt, alt for farligt og risikabelt, men inden han ser sig om er drengene sendt på en fantastisk færd 30.000 år tilbage i tiden med en gal hulebjørn lige i hælene …Let at læse og med masser af illustrationer

  • - Med forord af Tom Buk-Swienty
    af Herman Bang
    72,95 - 189,95 kr.

    Den historiske baggrund for "Tine" er krigen i 1864, men romanen foregår ude i landet, her i en landsby på Als, hvor krigen berører de fleste. Trods de voldsomme krigshandlinger, blandt andet rømningen af Dannevirke og Dybbøls fald, handler "Tine" først og fremmest om et kærlighedsforhold, som opstår på grund af krigen, og som krigen bestemmer det tragiske forløb af.

  • af Bjarne Reuter
    43,94 - 117,95 kr.

    Politikommissær Stelman og hans assistent Rasmus Larsen, kendt fra Den iranske gartner (2008) er på banen igen i en ny vild og grotesk morsom krimifarce.En morgen forsvinder en højtanskrevet syrisk fredsmægler under sit besøg på Nationalmuseet. Han er i København for at deltage i en fredskonference. Kort efter bliver hans lig, uden hoved, fundet i Tamdrup Kirke i Jylland. Hvordan er det havnet der? Opklaringsarbejdet fører Stelman og Larsen vidt omkring og implicerer også begivenheder og personer fra dansk nutidsvirkelighed og politik.Læs mere om forfatteren, Bjarne Reuter: http://gyldendal.dk/bjarne-reuter

  • af H.C. Andersen
    43,94 kr.

    Et genhør med nogle af H.C. Andersens mest kendte og elskede eventyr. Hør Lille Claus og Store Claus, Den lille pige med svovlstikkerne, Den grimme ælling, Klodshans, Kærestefolkene og Stoppenålen.

  • af Johan Krohn
    43,94 kr.

    Den evige juleklassiker Peters Jul indlæst af Johannes Møllehave.

  • af Milan Kundera
    73,95 kr.

    Vittigt og overrumplende afdækker Milan Kundera tilværelsens ulidelige lethed, manglen på virkeligt engagement i såvel kærlighed som politik, og han undrer sig over menneskets forbløffende evne til at glemme såvel historiens fejltagelser som deres egne. Fortællingen om lægen Thomas, der efter russernes indtog i Prag 1968 degraderes til vinduespudser. Skønt hans livsstil som Don Juan med utallige elskerinder følger og tilbeder hans kone Tereza ham overalt.

  • af H.C. Andersen
    43,94 kr.

    Hør H.C. Andersens klassiske fortælling om den grimme ælling, der bliver til en smuk svane. Lydbogen er indlæst af Marie Markvard Andersen med underlægningsmusik af Morten Gildberg-Hansen.

  • af Anne B. Ragde
    73,95 kr.

    "Da Amalie dør i København, jubler Ruby, hendes datter i Oslo. Barnebarnet, Therese, gør ikke. Hvordan kan Amalie på en gang være en tyranniserende og kold mor og samtidig en forstående og varm mormor? Hvorfor har Amalies mand, Mogens, kunnet leve med Amalie i alle de år? Var hans kærlighed virkelig så stærk?Bogen viser i hvilket omfang tilfældighederne og det planløse spiller ind og kan have dramatiske følger for vore efterkommere. Ragde går dybt ind i menneskeskæbnerne, hendes personer er sammensatte, vind og skæve, spændende og fremfor alt levende. Arseniktårnet er et forrygende familiedrama, med rødder tilbage i et Danmark, som man næsten ikke kan forestille sig har eksisteret."

  • af Inger Christensen
    73,95 kr.

    Inger Christensens lyriske hovedværk 'alfabet' (1981) kombinerer alfabetet med Fibonaccis talrække (1,2,3,5,8,13...). Digtet er spændt op i dette matematiske og alfabetiske system, som så meget stærkere udtrykker kærlighed til livet og menneskene og angst for menneskehedens grusomheder. Desuden læser Inger Christensen 'Sommerfugledalen. Et requiem' (1991), en klassisk sonetkrans, dvs. i alt 15 sonetter.

  • af Jujja Wieslander
    Stream i Appen

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Anders Bodelsen
    43,94 kr.

    Varm luft er Anders Bodelsens første bog i tolv år består af en samling skarptskårne noveller, der især behandler udviklingen i de seneste ti-femten år i Danmark, en tid, der har været præget af voksende bjergsomhed og grådighed, kynisme og moralsk afstumpethed, af skred i alle forestillinger om, hvad der er ret og rimeligt.Her er forretningseventyr og portrætter, der har umiskendelige ligheder med fænomener i den virkelige verden, alt sammen serveret med både indignation, humor og undren over, at det kunne gå så galt.

  • af Eva Jørgensen
    73,95 kr.

    "VI SES I MORGEN er en pårørendes beretning om at miste den, man elsker, uden at miste sig selv. Om kaos og kærlighed. Og måske mest af alt om troen på livet. Skrevet af Eva Jørgensen, journalist og nyhedsvært gennem mange år på Danmarks radio. Eva Jørgensen mistede sin elskede mand efter et års opslidende sygdom. I denne bog fortæller hun ærligt og modigt om al den skyld og alle de tabuer, der er forbundet med at være tæt på et meget sygt menneske. I bogens begyndelse er Eva og hendes kæreste, Steffen, forelskede og planlægger bryllup. Men Steffens stærke krop begynder at svigte ham. Han snøvler, når han taler, og kæmper med at holde fast om gaflen, når han spiser. Det bliver begyndelsen til Evas sidste år med Steffen. Steffen får diagnosen ALS - en brutal og hurtigt fremadskridende skleroseform - og Eva træder ind i rollen som pårørende, med alt hvad det indebærer af smerte, sorg, frustration og vrede. Deres fælles hjem forvandles til en banegård. Eva bliver kontaktperson for behandlere og offentlige instanser - hun konfronteres med krav og forventninger fra mange sider og skal samtidig håndtere sine egne følelser i et parforhold, hvor magtbalancen forskydes mere og mere. Oven i det hele er Eva nybagt mor. Ti måneder efter deres søns fødsel slutter Steffens liv. "

  • af Claus Bundgård Christensen
    43,94 - 287,95 kr.

    Kåret til årets historiske bog 2009. (se interview på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=KFzWH_z13Nk) Nomineret til læsernes bogpris 2010, der udeles af Danmarks biblioteksforening og Berlingske Tidende. Stem på http://www.berlingske.dk/bogpris Danskere på Vestfronten er historien om Første Verdenskrig fortalt gennem nogle af de ca. 26.000 danskere, der deltog i krigen på tysk side. Det er historien om livet i skyttegravene. Om mulighederne for at overleve. Og om hvordan den moderne krigsførelse blev født ud af den teknologiske udvikling af artilleri, kampvogne, gas, fly og maskingeværer. Danskerne var med fra de første til de sidste skud lød. På baggrund af deres breve og dagbøger tages læseren med på en blodig tour de force rundt i verdenskrigens på samme tid skrækkeligste og mest betydningsfulde kampe. Første Verdenskrig var ”den store krig”, men blev i Danmark til ”den glemte krig”. Nu fortælles for første gang historien om de mange danskere, der kæmpede på Vestfronten. Hør interview på P1: http://www.dr.dk/P1/P1Morgen/Udsendelser/2009/12/04/094511.htm Har fået Sven Henningsen-prisen for 2009. Prisen gives hvert år til den bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik. I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen: Bogen er den første samlede beskrivelse af de dansksindede soldater i den tyske hær under 1. Verdenskrig. Krigens overordnede forløb, de enkelte slag og skyttegravskrigen ses dels med militærhistorikernes og generalernes øjne, dels gennem breve og dagbøger fra de deltagende soldater. Spændende og bevægende fortælles om de dansksindede soldaters oplevelser i en krig, hvor de dårligt kunne have sympati for den stat, i hvis tjeneste de var. (…) Bogen er veldokumenteret til gavn for forskerne og letlæst til glæde for et bredere publikum. Den opfylder derfor på bedste vis Sven Henningsen-prisens formål. Prisen er delt med Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager (red.): Klassisk og moderne politisk teori (2009)

  • af Suzanne Brøgger
    73,95 kr.

    "Århundredets intimhistorie spejlet i en dansk-jødisk families fatale erotiske valg. En europæisk tragedie skrevet som komedie om to verdenskrige. Om opløsningen fra slægt til kernefamilie og den incestagtige nærkamp for at redde hverdagen. Jadekatten er en autentisk baseret slægtssaga - om stolthed og skam - i fem generationer. Århundredets dæmoniserede historie fortalt gennem en families storhed og fald. Fra ""Danmarks store sønner"" - af kongen udråbt - til 1990'ernes isolerede eksistenser. Bogen følger indvandrerslægten Løvin fra Danmark til Chicago og Riga. Russernes invasion af Letland, tyskernes besættelse af Danmark og flugten til Sverige. I fjerde generation rejser familien, der ikke kan hjælpe sig selv, ud for at hjælpe de fattige i Det fjerne østen. Og det afsløres, at det der var private problemer i går bliver alarmerende samfundsanliggender i morgen."

  • af Flemming Quist Møller
    43,94 kr.

    "Flemming Quist Møller slipper sin sprælske fantasi løs og fortæller fire Ægte Æventyr - tre splinternye og et ældgammelt til alle historieglade børn og voksne. En verden fuld af prinser, prinsesser, trolde og nisser.Indeholder historierne:Gåseåas og TroldenLaus og NissenKong Kedeligog Prins Ultalajt og Dragen."

  • af Sanne Søndergaard
    72,95 - 247,95 kr.

    Agnes er træt af sit liv, og nu har hun fået nok. Derfor har hun besluttet at begå selvmord på sin 15-års fødselsdag. I mellemtiden fortæller hun sine efterladte – i Dødsbogen, som hun har døbt sin dagbog – om sit liv, sin hverdag i skolen, hvor lærerne misforstår hende, og kammeraterne mobber hende. Agnes er en stærk pige, der ikke vil ynkes, og bogen er skrevet med en næsten ironisk humoristisk distance, der gør den både underholdende og skarp trods det dystre emne.

  • af Jette A. Kaarsbøl
    73,95 kr.

    "Fornemmelsen af overfladiskhed og ligegyldighed har rødder i Laus Lindborgs barndom og kulminerer, den dag hans far dør af et hjertestop. Laus, der er enebarn og har mistet sin mor som ganske lille, er vokset op hos faren, en selvoptaget fantast, hvis egen karriere som arkitekt løb ud i sandet og gjorde ham til en bitter, indesluttet mand. Han har aldrig for alvor taget sig af Laus, og sønnens store succes i farens egen branche antænder tilmed en voldsom jalousi hos ham, og han forsømmer ingen lejlighed til at nedgøre Laus og hans arbejde. Farens eneste opførte bygning ligger i landsbyen St. Randing og har en del år fungeret som lokalbibliotek, men står nu ubenyttet hen efter en større brandskade. I en slags forståelse for sin fars drømme beslutter Laus, at faren skal begraves i St. Randing. Han kontakter stedets præst, Stig Hemmingsen, der først tøver, men accepterer anmodningen, da han opdager, at Laus er den kendte arkitekt Lindborg. Da præsten fortæller, at menighedsrådet har besluttet at opføre en ny sognegård og indrette den i Lindborg Seniors renoverede bygning, tilbyder Laus at levere tegningerne til sognegården kvit og frit, hvorpå han går i gang med at gennemarbejde farens oprindelige projekt. Menighedsrådet tager med respekt og taknemmelighed imod tilbuddet. Laus tager derefter orlov og flytter midlertidigt ind på kroen i St. Randing. Laus tilbringer det meste af sin tid i St. Randing sammen med præsten Stig, der fascinerer ham, fordi han åbenlyst besidder en række egenskaber, som Laus misunder. Gradvist opstår der et venne-konkurrenceforhold mellem de to vidt forskellige mænd, og efterhånden er Laus flere gange dagligt på besøg i præstegården, hvor han både benytter sig af internetforbindelsen og vaskemaskinen, men hvor den egentlige attraktion snart bliver Stigs smukke og langt yngre kone, Alma.Lydbogen er indlæst af Morten Thunbo (f. 1966), der er uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater. Han har spillet både klassiske og moderne roller på teatret og medvirket i film som Drabet og Fakiren fra Bilbao. Morten Thunbo er desuden kendt fra tv-serierne Sommer og Lærkevej. Morten Thunbos mørke og rolige stemme har gjort ham til en af Danmarks bedste indlæsere og speakere."

  • af Mikael Josephsen
    43,94 - 73,95 kr.

    Neden under er en roman om en gruppe mennesker, der på hver sin måde lever et udsat liv.Romanen foregår i Svendborg blandt misbrugere og pushere, drømmere, kynikere og fortabte sjæle, som alle sammen forsøger at holde sammen på stumperne af et liv og kun lige akkurat lykkes med det, hvis de lader fortid være fortid og bevæger sig mod nye drømme – og luftkasteller. De henslæber deres almindelige og – for nogens vedkommende – bizarre tilværelse i en etageejendom i Svendborg. Vi møder narkomanparret Kim og Heidi og deres hund Leif (som i virkeligheden er en tæve). Vi kigger indenfor hos Inga og hendes håndværkermand Bent; hun overvægtig, han er lystfisker og piberyger. De konfronteres med psykologen Simon og køber et pilråddent sommerhus af ham. Hertil kommer Jens, kaldet Rødspætten, en alkoholiker, der efterhånden reformeres plus Helle, gadeluder ligesom Heidi og afløser for hende i forholdet til Kim, da sidstnævnte kvinde går til himmels efter en overdosis. Om dem færdes et broget galleri af bipersoner.Selvom det meste stort set er ad helvede til, formår Mikaels Josephsen at beskrive Helvedes forgård med humor og nænsomhed. Han giver med sin roman et meget troværdigt billede af, hvorfor vi og vores landsmænd indimellem har det så dårligt.

  • af Finn Søeborg
    73,95 kr.

    "Finn Søeborg er en af efterkrigstidens mest læste danske forfattere, og hans bøger er på dansk trykt i ca. 850.000 eksemplarer.Finn Søeborgs bedste noveller rummer 14 af de bedste fortællinger fra bogen Samlede Søeborg, der rummer en lang række underfundige og satiriske fortællinger om samfundets skrankepaver, stille eksistenser og skæve personligheder. Lydbogen indeholder følgende noveller:1. Alfred 19:47 2. Ventesal for ikke-rygere 10:323. Aftenkaffe 15:544. En hyggelig aften 8:39 5. Mennesker mødes 24:436. Intet er umuligt 22:55 7. Den røde lampe 12:338. Markedsanalyse 21:469. Den store detektiv 46:1610. En god dag 17:4211. Fødselsdagen 14:46 12. Mit træben 13:22 13. Kanariefuglen 3:46 14. På sangens vinger 21:19Novellerne er indlæst af skuespiller og entertainer Tommy Kenter, der i øvrigt også optræder live med oplæsning af Søeborgs noveller."

  • af Hans Edvard Nørregård-Nielsen
    73,95 kr.

    Hans Edvard Nørregård-Nielsen er tilbage på de egne i Vestjylland, som han også skildrede især i Mands minde. Her er anekdoter og historier om folk, familie og naboer, venner og bekendte, som for længst er døde, og hvis livsform ikke mere findes. Og her er beretningen om, hvordan han selv fjernede sig både fra den livsform, han var vokset op med, og fra de personer, der tegnede den, og som han holdt af. Lydbogen er indlæst af Paul Hüttel, og den udgør det fjerde og afsluttende bind i den succesrige serie af ’tidsbilleder’ fra Nørregård-Nielsens hånd.

  • af Joachim Boldsen
    73,95 kr.

    "Joachim Boldsen er nok verdens bedste håndboldspiller, og her fortæller han underholdende og indsigtsfuldt historier og anekdoter fra banen og omklædningsrummet – om fightervilje og håndbold.Efter magre år har Danmark igen et stærkt herrelandshold i håndbold, og det skyldes ikke mindst Boldsen, som har så formidabel en fightervilje og evne, at modstanderne nærmest er bange for ham. Han udstråler bandsat stålvilje på banen – udenfor er han fræk som en slagterdreng og tør sig sin mening. Men han er også blød og lidt genert – og ikke på nogen måde selvfed. Han har selvfølgelig været en fighter lige siden barndommen, han var ungdomsskolelærernes skræk, og han insisterer stadig på at svømme om kap med sin gamle svigerfar i familiens swimmingpool. Han er god til at fortælle historier og anekdoter, han tør godt sige, at livet er for kort til kvindehåndbold – og hans fightervilje stråler ud mellem alle linjerne i denne underholdende og indsigtsgivende bog af en af dansk sports største profiler lige nu."

  • af Bjarne Reuter
    43,94 - 117,95 kr.

    I 24 afsnit fortælles historien om Anna og Kaptajn Bimses rejse til Fedtegreven i Odsherred, hvor de holder jul med Goggeletten, hr. Johnson, Bøverniklen, slotsspøgelset og tre fortryllede høns.

  • af Jens Christian Grøndahl
    73,95 kr.

    Hovedpersonen er Ingrid Dreyer, arkitekt, midaldrende, fraskilt, med en halvvoksen søn og et udmærket, velfungerende forhold til en gift mand. Under en forretningsrejse til Stockholm bliver hun ringet op hjemmefra: Hendes søn er blevet arresteret efter et ualmindelig groft overfald på en indvandrer. Hun rejser hjem i huj og hast, ender med at måtte tage toget til København og har på den tur god tid og rigelig lejlighed til at forsøge at skaffe sig overblik over sit liv og den situation, hun står i lige nu. Det bliver en tankerejse gennem tre generationer, tre generationer af kvinder, fra mormoren, der vokser op i Jylland og i Skagen får forbindelse med det københavnske miljø og derigennem får mulighed for at gøre sig gældende som forfatter. Der er moderen, der er journalist og altid har interesseret sig væsentligt mere for sin karriere end for sin datter, som i lange perioder er gået for lud og koldt vand. Og så er der denne datter, altså Ingrid, der har fået en god og solid karriere som arkitekt, men nu må se i øjnene, at det ikke er alting, hun har tjek på i samme omfang, som hun troede. Det gælder sønnen, og det gælder elskeren. Og også på arbejdet sker der ting, som kommer bag på hende. Indlæst af forfatteren. ***** "Jens Christian Grøndahl har skrevet en stor og bevægende slægtsroman, der stiller isnende skarpt på moderrollen og udfordrer kvindens naturlige ret til at opdrage sine børn." Jens Andersen, Berlingske Tidende

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.