Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Ved et forfattermøde på Rungstedlund for en prisvindende kollega, der inspirerede de tilstedeværende med ovenstående trosbekendelse, dannede syv af forfatterne SKRIPTFORBUNDET. De var blevet enige om at inspirere hinanden ved hjælp af myter, fabler og dagliglivsberetninger til hinandens historier. De syv forfattere havde aldrig tænkt sig, at SKRIPTFORBUNDETS historier skulle udgives. Men efter et fælles møde mange år efter Rungstedlund-mødet fik undertegnede lov til at lade historierne udgive med en afsluttende poetik.
Tre personer møder tilfældigt hinanden på en brætspilscafe i Odense i november 2018. Tre generationer med tre historier præget af sorg og tab, der som snærende bånd kommer op til overfladen. Julie, 21, er førsteårsstuderende på musikkonservatoriet og en spirende pianist. Hun er indadvendt og sidder fast i livet pga. familiære omstændigheder. Marie, 51, er skolelærer og tidligere bjergbestiger. Hun fandt for alvor kærligheden i Himalaya 20 år tidligere, hvor hun blev forelsket i en kvinde, men kærligheden mistede hun brat. Karl, 98, er gammel spaniensfrivillig og senere fange i Stutthoflejren af politiske grunde. En tid, der har mærket ham for livet.I løbet af fem måneder etableres et varmt venskab mellem Karl, Marie og Julie.Vi føres fra cafeens hyggelige atmosfære tilbage til borgerkrigen i Spanien over koncentrationslejren Stutthof i Polen og videre til Himalayabjergene i Nepal.Vi følger også den gamle Karl på sin sidste vandring gennem det indre Odense.
Livia lever et ganske almindeligt teenageliv. Dog brydes den almindelige facade af en tilbagevendende drøm og et kridhvidt spiralmærke ved hendes navle, hvilket får hende til at sætte spørgsmålstegn ved sig selv.En dag starter den gådefulde Alexander i Livias klasse. Selvom Livia drages af Alexanders smukke ydre, bliver hun dog mere og mere urolig, når han er i nærheden. Hun finder også hurtigt ud af, at Alexander måske ved mere om hende, end hun selv gør.På kort tid og uden Livias samtykke starter et nyt liv for hende, som egentlig ikke burde være muligt.
VILLERUP OG VERDEN bringer korte stemningsbilleder af livet på landet med sære eksistenser og helt almindelige mennesker. De fortæller om den store verden med trussel om verdens undergang og storpolitiske magtspil i 1950’erne. Et billede, en person eller en begivenhed er hentet fra forfatterens barndom. Fortælleren er et følsomt og fantasifuldt barn, der er vanvittig utroværdig.
En smuk og ærlig fortælling om hvordan ekstrem religion kan ødelægge et menneske.Liv Sejrbrugs erindringsroman er fortællingen om en barndom i Jehovas Vidner, hvor en streng og pædofil far prædikede dommedags snarlige komme.Kombinationen af de psykiske, fysiske og religiøse overgreb førte til en grundlæggende angst, men også med tiden til et opgør med dogmatisk religion i almindelighed og Jehovas Vidner i særdeleshed.Liv Sejrbrug fortæller åbent om et rodløst liv, med mange skiftende kærlighedsforhold, indre og ydre rejser, psykiske lidelser, talrige hospitalsindlæggelser og en generel søgen efter meningen med livet. Dette er anden, reviderede udgave.
“Drengen, der ikke ville være voksen” er filmmanden Hans Kr. Høiers selvbiografi. Bogen giver et indblik i filmproducentens begivenhedsrige liv, men tegner i høj grad også et tidsbillede af samfundets udvikling fra 1930’erne og op til 1980’erne. Hans Kr. Høier blev født i Klovtoft, en lille by i Sønderjylland. Her voksede han op på den lokale landsbyskole, hvor hans far var lærer. Tiden var præget af disciplin, men under overfladen lurede et ungdomsoprør, markante samfundsændringer og nye normer.
Bogen er en beretning om hvorfor flere og flere yngre kvinder idag ender med at brænde ud. Mange kvinder er “linedanserinder”, der bevæger sig i en balancegang mellem alt det, de mener der forventes af dem og ikke mindst det, de forventer af sig selv. Forfatteren og stress-terapeuten Karina Anov Chapman deler ud af sin store viden om stress og søger at bryde det tabu, det er at indrømme, når livet gør ondt og hverdagen kun handler om overlevelse. Chapman giver en ærlig beretning om sit eget livs sværeste perioder og forsøge at give andre kvinder et grundlag for ikke at havne i samme situation. I bogen arbejdes der med de mekanismer, der danner grundlag for kvindernes høje forventninger til sig selv, selvkritikken og det lave selvværd.
"Danske stjernestunder i mesterligaen" er en boglig fejring af de otte danske fodboldmestre, der har deltaget i gruppespillet i Champions League gennem de 25 år, turneringen har eksisteret i den form, der afløste den gamle knockout-turnering. I samtaler med aktører fra AaB, Brøndby, FC København og FC Nordsjælland tager vi udgangspunkt i en konkret stjernestund - for eksempel et flot eller vigtigt mål - og breder den derpå ud til at handle om selve det at spille i Champions League samt dybe filosofier om fodboldsporten generelt. Desuden hylder bogen en række danske spillere, der har gjort det godt i Champions League for udenlandske klubber.
This book not only deals narrowly with old weights from Southeast Asia. It also describes how trading, valuation and means of payment in the area have developed and how concepts such as quantity, weight, currency, value, coins and money were and to some extent still are close interwoven in the Southeast Asian countries. The book also describes the symbolic radiance of the “Opium weights” as the weights are called today, and tries to put them into a historical perspective. By setting the weights into a context, it has also to some extent been possible to date them and to show that the use of these weights was an integral part of that culture which in former days existed along “the Southwest Silk Road”.
En forårsdag i 1979 bliver oversygeplejersken på privathospitalet Skodsborg Badesanatorium, Bodil Lund, hovedperson i en indsamling af medicin og hospitalsudstyr til adventisternes hospital i Uganda. Hospitalet er plyndret efter kampe, hvor diktatoren gennem otte år, Idi Amin, er blevet drevet på flugt. Indsamlingen går over al forventning, og den bliver startskuddet til en utrolig historie om en sygeplejerske, som kæmper for en vigtig sag, og derfor insisterer på at blive hørt. Hun har fået danske firmaer til at donere medicin, udstyr, tøj, møbler, ambulancer og sågar en hel skadestue, og på 40 år er det blevet til medicin for over en halv milliard kroner, foruden store mængder hospitalsudstyr. Det hele har hun fået fragtet til de mes tudsatte mennesker i verden med skibscontainere. Hendes virke har gennem tiden kastet hende ud i absurde situationer, hvor hun har måttet sætte sit eget liv på spil i Uganda, og hvor hun er blevet ringet op på sit kontor på Skodsborg Badesanatorium af Ægyptens præsident Anwar Sadat og er blevet bedt om at holde en afrikansk ambassadør skjult i Danmark for at redde hans liv.Den dokumentariske roman om Bodil Lund er en historie om at tro på, at man kan gøre en vigtig forskel i verden, eller som hun selv siger: Nogle mennesker har svært ved at se muligheder. Jeg har altid haft svært ved at se, at der ikke er muligheder.
Den danske og skandinaviske polarhistorie har et næsten ukendt kapitel, som handler om Alaska og den udstrakte tuskhandel, der foregik på Kamtjatkas og Sibiriens kyster frem til starten af 1930’erne. Søfolk fra Skandinavien satte gennem mere end 30 år et stort præg på både hvalfangst, handelsaktiviteter og persontransport med udgangspunkt fra Seattle.Denne bog beskriver en tid før klimaforandringerne, hvor søfolk i de arktiske egne var fuldstændig overladt til naturens luner og uden mulighed for kontakt med andre end de naturfolk, der var basis for den tuskhandel og hvalfangst, de havde gjort til deres levevej. Vi følger den danskfødte Viggo Achton Peschke Jochimsen og handelsmanden Olaf Swenson gennem de udfordringer, naturen gav dem, og de muligheder, verdens udvikling fra 1890’erne til 1930 afstak.Bogen er anden udgave.
Historisk set har Schweiz altid hellere villet huse internationale organisationer fremfor at være en del af dem. Måske er det ikke så tosset endda, da man faktisk har været i stand til at opbygge et af verdens rigeste og mest velfungerende samfund. Ifølge overleveringen svor tre urkantoner i det indre Schweiz hinanden evig troskab i 1291 og lagde således grunden til det første spæde Edsforbund, som op gennem tiden har udviklet sig til nutidens føderale forbundsstat. En forbundsstat med 26 suveræne kantoner, fire nationalsprog og forskellige kulturer. Undervejs har Schweiz gennemlevet et væld af krige, en kirkelig reformation og under napoleonstiden besættelse af Frankrig. Alt dette har i dag ført til Schweiz’ selvstændighed som en neutral stat. Schweiz’ historie er et imponerende skrift om landets tilblivelse og et uovertruffet opslagsværk for alle med interesse for Schweiz. Bogen indeholder hertil flere nutidige emner, et historisk overblik og et omfattende stikordsregister.
Uggerby Sogn – en lille forblæst plet på danmarkskortet i den nordvestlige del af Vendsyssel. I dag bemærker vi vel mest den smukke Uggerby Å, den naturskønne plantage og en lang hvid strand. Århundreders sandflugt er tæmmet, og velplejede marker ligger i dag side om side med tørre hede- og fugtige engarealer. Kun egnens hårdføre træer nægter at rette ind efter tidens idealer og krummer sig stivnakket i vestenvinden som en hyldest til tidligere slægters liv i fattigdom, sand, vind og havets brølen. ‘Med vinden som vidne’ går de stivnakkede træers ærinde – Hvem boede i Uggerby Sogn? Hvordan levede de? Hvordan var de som mennesker? Forfatteren Saliha Marie Fetteh undersøger og fortæller om sin egen slægt med hovedvægt på sine kvindelige aner. Og gør det nøgternt, humoristisk, sprogligt veloplagt og med en kærlighed, der smitter. Vi kommer til at holde af de seje nordvestjyder, der tumler med skibsforlis, børnedød, smugleri, ægteskaber, kærlighed og hårdt arbejde. Det er uendeligt lokalt og samtidig hamrende universelt. Det handler ikke kun om sand, blæst og fisk, men om kød og blod, menneskeskæbner, dem, der var her før os. Vi får fakta undervejs. Bliver klogere. Får forklaringer på alt fra gruekedel til en strandfogeds pligter. Måske bliver vi også mere ydmyge overfor det, vi er vokset ud af.
Ole Stokholm Jepsen fortæller i denne bog om sin baggrund, som har været grundlaget for det arbejde og de erfaringer, han har skrevet om i bogen ”En finger i jorden”, og om at have familien med til arbejdsopgaver i Kenya, Etiopien, Botswana og Nepal. Han fortæller om sin opvækst i Lemvig sammen med sinetre brødre. Han var tidligt bevidst om, at han ville have den højeste uddannelse indenfor landbruget, og at han gerne ville ud i verden. Familien på begge sider havde rødder i landbruget i Vestjylland. På faderens side havde der været familie i Hjemgårde tæt på Hjem stationsby i over 400 år, og på moderens side var det især tiptipoldefaderen, Ole Christian Christensen Kirk, som havde gjort indtryk, da han i1848 havde været en af de 152 medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling, som vedtog Grundloven. Efter realeksamen arbejde Ole på tre forskellige landbrugsbedrifter, var på Hammerum Landbrugsskole og derefter på Landbohøjskolen på Frederiksberg, hvor han blev færdig som agronom i sommeren 1970.Ole rejste til Kenya i efteråret 1970 i et ansættelsesforhold med FAO. Dette blev starten på et arbejdsliv på mere end50 år, hovedsageligt i Afrika, Asien og Mellemøsten, medfokus på at forbedre levevilkårene for befolkningerne i samklang med naturen. Ole havde fundet sin Vivi og Kim i København i 1970, og i1971 rejste de til Kenya, hvor Vivi og Ole blev gift. Vivi og Kim var med i Etiopien fra 1973 til 1975, og efter at Jakob blev født i 1976, var han med i Botswana 1978 til 1982. Maja kom til i 1987 og var med i Nepal fra 1988 til 1992.I de sidste mange år har familien haft bopæl i Gilleleje, hvor børn og børnebørn har været flittige gæster.
Vi kender historien. Nazismens syge ideologi. De frygtelige lidelser. Holocaust. Og de millioner af liv, der gik til i kampe og bombardementer under Anden Verdenskrig. Og vi undrer os. Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne det lade sig gøre for Hitler og hans kumpaner at erobre det meste af Europa med deres terrorregime. Hvorfor sagde ingen fra? Ikke mindst, da krigen begyndte at gå den forkerte vej for tyskerne. Generalernes Forræderi sætter fokus på de militære ledere under Anden Verdenskrig. Og kaster nyt lys over beslutninger, politik og strategiske dispositioner. Vi bliver klogere på generalernes moralske – eller manglende moralske – overvejelser og får et detaljeret indblik i de taktiske dispositioner og styrkemæssige forhold i krigens største slag. Flere af de tyske generaler bliver efter krigen vigtige figurer i NATO. Den Kolde Krig nødvendiggør fortrængning af rædsler og forbrydelser, og tyske fjender gøres til venner.
En vinternat i 1957 sejlede Breving ud på Lillebælt i sin motorbåd. Med sig havde han sin kone, hendes lille barn og to voksne mænd. Båden brød i brand, alle sprang i vandet og druknede, kun Breving overlevede. Politiet fattede mistanke, da Breving kun to måneder før havde tegnet en stor livsforsikring på konen og barnet, men Breving gik fri i første omgang. Sagen blev genoptaget i 1959, og i 1961 blev han idømt livsvarigt fængsel, men kun på indicier. Sagen vedblev at være gådefuld, for hvordan kunne Breving, ene mand, med tilsyneladende lethed, myrde tre voksne og et barn, når der var vidner indenfor hørevidde hele tiden? Denne gåde og 14 andre større eller mindre gåder tager forfatteren op med teorien i denne bog og løser med overraskende resultater. Bogen udfylder et manglende kapitel i dansk kriminalhistorie og er på samme tid en krimi fra det virkelige liv.
Internationale kriser er kulminationen på stormagter kamp for magt og indflydelse. Her balancerer en lille gruppe statsledere på kanten af krig. Jo dybere krisen bliver, desto større tendens har statslederne til at lave overmodige beslutninger, hvor de overvurder deres politisk-militære muligheder i en mulig krig, imens modstanders chancer undervurderes.Hvorfor har beslutningsprocesser i storpolitiske kriser sådanne modstridende karakteristika, og hvilke konsekvenser kan overmod have for krisens forløb og udfald?Denne bog tilbyder et muligt svar med afprøvningen af tesen om, at beslutningstagers overmod er en overset, men kritisk medbestemmende faktor i udfaldet af stormagtskriserne i 1870, 1914 og 1962. Bogen gennemfører en analyse af tre storpolitiske kriser, som hver især fik afgørende betydning for moderne historie.Undersøgelsen af overmod tager sit teoretiske udgangspunkt i den såkaldte Rubiconteori, som anvendes løbende i bogens historievidenskabelig undersøgelse af de tre kriser. På denne måde tilbydes en alternativ læsning af hændelsesforløbet og udfaldet i tre af nogle af de mest velbelyste storpolitiske kriser inden for studiet af diplomatisk historie og i international politik.Dermed får læseren får en ny og anderledes vinkel på, hvordan og hvorfor disse storpolitiske kriser opstod, og særlig hvordan statsleders beslutninger blev påvirket af overmod – en pointe, vor egen tids krige og konflikter, særlig Ruslands invasion af Ukraine i 2022, har aktualiseret på dramatisk og tragisk vis
En efterårsdag i 2009 er Ken ved at starte sin græsslåmaskine, da det ligepludselig vælter ud med blod fra hans mund. Der var ingen vej tilbage. Kræft. Ligesom hans kone kun for halvandet år siden døde af sygdommen, skulle han nu selv lide samme skæbne. Med en chance på 5% for at overleve den konstaterede lungekræft forsøger Ken desperat at holde trådene sammen, hvilket især er svært som alenefar. Sygdom lægger sig som en skygge over hans familie, og i de følgende år mister han flere af sine nærmeste til den samme forbandelse.Der er nu gået 13 år siden, Kens liv tog denne enorme drejning. Og der er ikke andet at sige end, at han har følt sig forbandet alene.Denne meget personlige fortælling har til formål at portrættere et liv, dernærmere lyder som en skæbnesvanger film end virkelighed. Kens tragiske oplevelser og imponerende gåpåmod skal ikke være en brugsanvisning på, hvordan man håndterer livskriser. Kens vej ud af kræftens skygge var nemlig meget anderledes end den, som langt de fleste ville have valgt. Tag derfor i stedet imod denne bog som en påmindelse om, at du ikke er alene.
Mellanie Villefrance vil allerhelst være almindelig og leve et nogenlunde velfungerende liv på midtbanen. Hun drømmer om at kunne tage en uddannelse, kunne finde ro, kunne læse og skrive, kunne færdes hjemmevant og selvsikkert i sociale sammenhænge. Med andre ord, at kunne det samme som alle de andre, der kan så meget. Men Mellanie er født med autisme og ADHD, hun er ordblind, og hun har det meste af sit liv kæmpet med anoreksi. Og så har hun brugt hovedparten af sin tilværelse på at hade sig selv for, at det er sådan – hadet den indre og medfølgende fjende, der fucker det op, hver gang hun forsøger at slå til. Og der er rigtig meget i Mellanies liv, der fucker op og går skævt. Det meste faktisk. Men hun er her endnu, hun står på benene. Let svajende, men mere fast end nogensinde.Fjenden i mig selv er Mellanies fortælling om et anderledes liv, et liv på kanten – om opvækst, mobning, kærlighed, indlæggelser, institutionsophold og alt det, der har bøvlet for hende. En historie, man ikke hører hver dag, fortalt af en stemme, der normalt ikke finder vej til den store offentlighed. Ærlig, hudløs og hjerteskærende, men også hjertevarm – og underligt livsbekræftende.
Karim Maktabi er opfinder af Håndtryksaflæsningsmetoden “De 4 Farver”, som bruges i praktisk dannelse, hvor mennesker kan lære selv bedre at kende. Bogen bygger på evidensbaseret praksis forskning. Metoden kan bl.a. bruges til:Afhjælpe og enda mindske symptomer på diagnoser.At tage ledelse og skabe optimal gruppedynamik.At skabe ro, tryghed og trivsel i en klasse.At give børnehavebørn livstryghed, der gør dem skoleklare."Jeg har gennem flere år kendt til Helteskolens virke gennem fælles klienter. Med et solidt afsæt i antikkens filosoffer beskriver forfatteren meget grundigt og på illustrativ vis, hvordan farverne kan aflæses og referere til vores adfærd, følelser og behov. Bogen vidner ikke blot om, at Karim har formået et systematisere sine erfaringer, men gennem en indsigtsfuld og klog tilgang gjort den tilgængelig for læseren. Denne bog er bestemt læseværdig."– Ole Kyed, aut. psykolog
GastroOdense serverer et portræt af den odenseanske gastroelite og deres fødevareleverandører. Restauratørerne fra Aro, Bacchus, HOS, Sortebro Kro og Vår fortæller om filosofien bagderes kokkekunst og deler et særligt udvalg af opskrifter fra hver restaurant.I denne bog hylder vi også folkene bag råvarerne, og vi besøger Brugbar, Permaurt, Knabegaarden, Kildegaard og Palleshavegaard, der får en del af æren for succesen i de sublime køkkener.Gastro Odense er en mundvandsdrivende bog om køkkenfilosofier, kulinariske fundamenter og kunsten at gå på restaurant.
Part I of HEART OF WISDOM is an historical family saga featuring the immigrant Demsky family during the years 1920 through 1946 as they face the challenges of surviving life, love and loss in Newark, New Jersey. ¿Part II is mainly Sora's story, youngest daughter of the family, and develops as a mystery in which her husband is accused of murder. Sora, with the help of a local lawyer, is determined to prove Eli innocent. Members of her family lend support.
"HJÆLP! Mit barn skal i vuggestue!" er en praktisk guide til forældre, der for første gang skal sende deres baby afsted på ’job’ i vuggestuen. Bogen fortælles ud fra sjove, frustrerende og lærerige historier fra den virkelige verden, der forhåbentlig kan hjælpe med at gøre denne overgang så let og overskuende som muligt for både barn og forældre. Bogen indeholder praktiske råd og idélister til aktiviteter, du kan lave med dit barn, og samtidig berører bogen svære emner som flytning, søvn, konflikter, mindre søskende, samt hvordan man kan tale om døden med sit barn.
”Smilet der blev borte” er erindringer fra Hans Kr. Høiers liv. Bogen giver et indblik i filmproducentens begivenhedsrige liv, og herunder hans møde med glæde og sorg efter det smertelige tab af sin højt elskede Birthe.Hans Kr. Høier fortæller om de lykkelige år med spændende opgaver i filmbranchen, mens kærligheden blomstrede privat. Men han fortæller også om den sårbare tid efter tabet af sin bedre halvdel Birthe, og hvordan denne omvæltning tvinger ham til at gentænke sit liv.
"Farmors verden" består af bevægende fortællinger om livet på landet fra 1880’erne til 1940’erne. De følger hovedpersonen Birgitte, som vokser op på en gård og gifter sig med en gårdejer. Det er en travl tilværelse fyldt med pligter. Men hun finder også rum til at trække sig tilbage og ind i sig selv. Hun er en stærk kvinde og alligevel sårbar med uforklarlige stemningssvingninger. Birgitte Sofie Knudsen var forfatterens farmor, som hun aldrig lærte at kende. Hun efterlod sig bemærkelsesværdigt lidt, og der er sjældent talt om hende. Hvordan kan et menneske forsvinde så hurtigt ud af historien? Forfatteren lader fotografier, kageopskrifter og farmorens håndskrift indgå i fortællingerne. Ellers er det meste fiktion, om end fantasien bygger på kildemateriale om tilværelsen på landet dengang. Mellem fortællingerne er der indslag fra nutiden i skriveannekset.
Bogen giver en beskrivelse af danske finanskriser fra 1311 til 2000. Detanalyseres, hvordan kriserne har haft betydning for blandt andet danskpolitik og økonomi, og der ses på krisernes årsager. Bind I omhandlerperioden fra 1311 til 1913 og indeholder herudover et indledende kapitelmed afklaring af begreber. Bind II ser på tiden fra 1. verdenskrigsudbrud i 1914 til 1979. Bind III beskriver perioden fra 1980 til 2000. Ibind III er der også en oversigt over udenlandske kriser, og der dragesFinn Østrup er cand.polit. fra 1976 og blev dr.merc. konklusioner på baggrund af den samlede række af kriser i Danmark.
DANISH GRAMMAR – Naturally is a grammar book, which leads the reader through all necessary steps when learning Danish. In addition, the book is filled with beautiful photographs that the author hastaken, and they function as topics of conversation throughout the book, so the learned rules can be put into practice immediately. DANSK GRAMMATIK – Naturligvis er en grammatikbog, der tager læseren igennem alle nødvendige trin, når man skal lære dansk. Derudover er bogen fyldt med flotte fotografier, som forfatteren har taget, og de fungerer som samtaleemner igennem bogen, så de tillærte regler kan anvendes i praksis med det samme.
Egentlig burde hun have været død - og familien havde også flere gange gjort klar til at planlægge hendes begravelse. Men Lisa ville det anderledes. Lisa ville leve. I 287 dage kæmpede hun for livet i en hospitalsseng i Hillerød - i flere måneder i dyb koma bare 40 kilo tung - og lægerne var ofte tæt på at opgive at redde hende, mens hun dansede på kanten af afgrunden og gennemgik operation efter operation. Dette er den fantastiske fortælling om en kvinde, som på trods af alle odds vendte tilbage til livet og den tango, som hun elskede. En livsbekræftende og hudflettende ærlig historie om, at der både er lys og liv for enden af den sorteste tunnel, og at man aldrig må give op. Og det er beretningen om, hvordan man som overlever vender tilbage til et endnu bedre liv, fordi man ved, at intet i denne verden er givet. Pludselig banker døden på, som den gjorde en forårsdag i 2015 for Lisa.Denne inspirerende bog vil måske også forandre dit liv, fordi du gennem Lisas øjne bliver mindet om, at du er nødt til at være i det her og nu.I dag.
Velkommen til en billedverden, der sprudler af fantasi. Alvor og humor. Livet og døden og menneskets forfængelighed. Barbiedukker, der er ramt af klimaforandringer, og moderen, der tryller sin baby op af en hat. Græske myter og svævende damer. Som i ethvert godt eventyr har billederne ofte flere lag. Det er billeder, du kan gå på opdagelse i. De fleste af figurerne er nøgne og dermed frigjort fra tid og sted – til deres eget univers. Bogen viser et udpluk af Esben Fogs fotografier gennem 30 år.
LEV MED DET er en rørende fortælling om det at miste en mor eller far som ung. Da Thor er 20 år gammel, mister han sin mor til kræft, og det bliver startskuddet på et helt nyt liv – uden hende.For hvordan tackler man at skulle fortsætte sit liv, når en af de vigtigste personer ikke længere er der? Sorg, vrede og benægtelse er blot nogle af de følelser, Thor selv gennemgik, men blandt disse følelser opdagede han også, at der fandtes en måde at leve med tabet på. I denne bog forsøger han at udlægge sin egen oplevelse, så andre forhåbentlig kan lære af den og vide, at man ikke er alene.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.