Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Det er nu seks år siden, at en mystisk sygdom dræbte størstedelen af alle børn i USA og gav de resterende overnaturlige evner. Ruby er en af de unge, der besidder de største mentale kræfter, som flere vil slå ihjel, for at holde nede …Ruby har brudt med Børneforbundet, og sammen med en gruppe af andre børn og teenagere på flugt kæmper hun nu for at befri de tusindvis af børn, der stadig holdes fanget i regeringens brutale testlejre.Bevæbnet med sandheden bag sygdommen og en fange, som kun Ruby har kræfterne til at kontrollere, nærmer de sig deres mål. Men den mindste forkerte bevægelse kan være gnisten, der sætter verden i brand.Bag Horisonten er tredje og sidste bog i trilogien Darkest Minds, der har ligget på bestseller-listerne verden over. Læs også Ond Vilje (1) og Mørke Minder (2).Pressen skriver:»Bogen er sidste bind i en særdeles succesfuld trilogi, og historien har fået en både logisk og sammenhængende slutning. Plottet er forfriskende anderledes, om end i perioder noget barskt og mørkt, og de beskrevne personer og deres traumer er fremstillet særdeles overbevisende og vedkommende. Læseren får man hele paletten af spænding, intriger, overraskelser, venskab og kærlighed, og serien samlet set fås næppe bedre for tiden.«- Arne Larsen, Litteratursiden.»Som det tredje og sidste bind i trilogien ‘The Darkest Minds’, der har været nervepirrende, spændende og original hele vejen igennem, skuffer ‘Bag Horisonten’ helt klart ikke. Serien har været én af de bedste jeg har læst i lang tid, og Alexandra Bracken har formået at skrive en forfriskende og anderledes, men samtidig også genkendelig serie, der på mange måder deler træk med andre kæmpe-succeser som ‘Hunger Games’, ‘Divergent’ og ‘Maze Runner’.«- Lagoni, Boggnasker.»Da jeg satte mig med tredje bog, blev jeg slugt med det samme, og nød hver en side […] Handlingen er konstant spændende, der sker hele tiden noget, og jeg blev gang på gang overrasket i løbet af denne her slutning. […] Dog vil jeg sige jeg kan ikke anbefale denne her serie nok. Læs den, elsk den, og så læs den igen, det hvert fald mine planer.«- Benedicte Emma Eriksen, Benedicte’s blog»Det er helt klart en bog jeg vil anbefale, hvis man er klar på at sætte hele følelses spektret i spil«- ??????, Moeslundbøger
Lyrisk billedbog af Birgitte Krogsbøll og Kamilla Wichmann, som i 2015 stod bag Funkelgnister: Rim, råb og remser. Den fnuggede himmel-pop-trompet er på samme måde legende, rytmiske, poetiske, sjove og nysgerrige rim og remser, ledsaget af fantastiske og forklarende illustrationer af Kamilla Wichmann.Pressen skriver:»Der er noget, som rimer, og der er himmelhøj poesi tillige […] Sikke et makkerpar. Sikke en bog.«***** – Politiken »Der er tale om poetisk pædagogik eller pædagogisk poesi, hvor der appelleres til barnelæserens følelser og humoristiske sans gennem ekspressive billeder, pudsige rim og løjerlige sproglege.«– Weekendavisen»En ny slags kigge-finde-opslags-bog, hvor læseren kan gå på opdagelse i et legende sprog og i Wichmanns douchede tegninger, der tilføjer nye lag til teksten. En bog, man skal fordybe sig i sammen med børnene […] Børn og voksnes sprogører åbner sig med garanti med denne bog. Anbefales varmt til indkøb.«– Lotte Klemens Thomhave, Lektør»Det er ord-poesi for os, som nyder at dvæle ved sproget […] Bogen er en børnebog, men mindst lige så fornøjelig for barnlige sjæle [...] Bogen er trykt i en stor størrelse, hvilket gør læseoplevelsen mere intens, fordi illustrationerne får plads til at folde sig ud og spille sammen med ord-rimene i en opfindsom symfoni […] Birgitte Krogsbølls fantasifulde ord-univers understøttes af Kamilla Wichmanns plakatsmukke tegninger.«**** – Nordjyske Stiftstidende»Som Kamilla Wichmann dog kan tegne – realistisk, underfundigt og fantasivækkende i lettere douchede farver, og som Birgitte Krogsbøll dog kan digte – med hendes særlige kendetegn, listerne, men også følsomt lyrisk i børnevenlige digte […] Her er nok at fundere over undervejs – fra det enkelte ords betydning til sprogets rytme og velklang under oplæsning. Her er billedleg og sprogleg for alle pengene.«– Bogbotten »Samspillet mellem tekst og billeder giver en unik læseoplevelse […] Bogen er god til højtlæsning og sprogudvikling. Den kan være med til at udvikle børns ordforråd og begrebsforståelse, da de med næsten sikkerhed bliver præsenteret for ord, som de ikke kender. Der leges med det danske sprog, og derfor vil bogen især appellere til sprogentusiaster. Det er en rigtig god og anderledes læse- og kiggeoplevelse for børn og voksne.«– ChriChri »En formidabel tornado af ordlege og fabelagtige naturalistiske illustrationer, der skaber nye ord og og løfter deres indbyrdes slægtskab til nye humoristiske højder […] Legende ord, rim og vers er billedligt sat op sammen med de smukke illustrationer, som skaber en fin velovervejet ro i hvirvelvinden af ord. Som en bygnings rolige ramme omkring glade legende børn en dejlig lørdag formiddag på et smukt bibliotek.«– Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden
Dette er ikke et eventyr. Det handler om rigtige hekse. Og rigtige hekse flyver ikke rundt på kosteskafter. Du kan faktisk sidde ved siden af en heks helt uden at vide det. De ser nemlig ud som ganske almindelige, søde damer, men de er ondskabsfulde og beregnende væsner - som i øvrigt afskyr børn! Så meget at de vil gøre alt for at dræbe dem, hvis de opsnuser bare så meget som lugten af et barn. Og nu planlægger Overheksen at gøre det af med alle Englands børn på én gang. Kan nogen mon stoppe hende?Hovedpersonen i Heksene gør, hvad han kan. Hans seje, norske mormor har lært ham alt, hvad hun ved om disse frygtelige væsener. Og alligevel undgår drengen ikke heksenes forbandelse…Heksene er et pragteksempel på Roald Dahls evne til både at fornøje og forskrække, og med John Kenn Mortensens både ildevarslende, skøre og smukke illustrationer kan en ny generation af børn nu gyse over de børnehadende hekse.Pressen skriver: » […] herligt illustreret i en grotesk, humoristisk stil, som klæder en historie, der stadig vil fange børn i målgruppen og være en fornøjelse at læse op.«– Elisabeth Bennetsen, Lektør »Vi elsker Roald Dahl herhjemme. Han er en mester til at fortælle. Du skal købe denne udgave, fordi John Kenn Mortensen har lavet en række helt unikke illustrationer, som understreger historieren til fulde. Han er klart en af Danmarks bedste illustratorer til det lidt uhyggelige.«- Maria Bruun Fanø, Onsdagsavisen»Er man til gys, er Heksene det rigtige valg. De ondskabsfulde damer, som ligner almindelige mennesker, hader børn, og de dræber de unger, de kan få fingre i. Genudgivelsen af den skrækindjagende fortælling er krydret med nye og særdeles skøre samt mareridts-skabende illustrationer af John Kenn Mortensen. Det er i det hele taget en voldsomt uhyggelig historie, som det kræver gode nerver at komme igennem.«**** - Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet»Heksene af Roald Dahl, er en helt fantastisk bog […] det lettilgængelige sprog med til, at jeg fløj over siderne, og der gik ikke lang tid før bogen var slut. Alt i alt var bogen en fantastisk oplevelse. Efter jeg læste denne bog, føler jeg mig nu som en ekspert i hekse.«9/10 stjerner - Bookeater »En elsket børnebogsklassiker, som skræmte begge mine børn fra vid og sans. Til deres store fornøjelse!«- Trine Færge Haurits Nielsen, Midtjyllands Avis
Hvorfor er det med drenge så vildt vigtigt, når man går i 6. klasse? Og er det vigtigt nok til at komme op at skændes med sine bedste veninder om? Ny bog i den populære Veninder for altid-serie"Veninder for altid. Drengekaos" er titlen på femte bog i den poplulære pigeserie Veninder for altid, og som titlen fortæller, stiller bogen skarpt på hvor svært alt det med drenge kan være. Og samtidig vildt vigtigt, når man går i 6. klasse. Både når man er forelsket, og når man ikke er, men har en bedste veninde, som ikke kan tænke på meget andet end ham med de søde øjne. Serien henvender sig til pigelæsere fra cirka 8/9 til 12/13år, der efterspørger et alternativ til heste- og fantasybøger.Anmeldelser:»Ny dansk kvalitetsserie for 10-12-årige, hvor både sprog, handling og personkarakteristik er helt i top.«- Pia Boisen Michelsen, Dansk BiblioteksCenter»Veninder for altid 5 Drengekaos er klart værd at læse, hvis du er fan af Camilla Wandahl og hendes gode bøger om de fire veninder, som du kan identificere dig med … Jeg glæder mig meget til i starten af 2012, hvor den allersidste bog i Veninder for altid serien udkommer.«******- Helene Zenia Liv Lauritzen, Kulturforunge.dk »Vellykket 5. del i kvalitetsserie, som denne gang handler om alle 4 piger og ikke har én hovedperson … Dejlig og vedkommende bog om 4 tween-pigers følelser og tanker, som vil blive slugt af målgruppen.«- Lone Rahbek Christensen, Lektør
Børnene i Kragevig er en samlet udgave af bøgerne Krageungen, Eidi, Tink og Alek. Hver bog fortæller om et af de fire børn og om, hvordan de klarer det barske liv i og omkring Kragevig. Serien blev i 1995 belønnet med Kulturministeriets børnebogspris.Læs mere om forfatteren og hendes bøger på www.bodilbredsdorff.dk.Pressen skriver:»En ren, klart lysende perle i danske børnelitteratur« – Søren Vinterberg, Politiken
Fjerde bind om den lille gnavne pony, Teddy. Det går bedre med Teddy, men han er stadig noget af en ædedolk. Og en dag får han vippet låget af tønden med melasse, æder løs, til tønden er tømt og får kolik.Faktisk er Teddy ved at dø.Lin Hallberg (f.1956) er en af tidens meget populære børnebogsforfattere, også i Danmark, hvor hun er kendt for bøgerne om den lille gnavne hest Teddy, serien Klaras vennebog i fire bind om præpubertetsproblemer i og omkring en 6.-7. klasse og serien om shetlandsponyen Sigge.Bøgerne om Teddy er illustreret af Margareta Nordqvist
I Den blinde konge fortsætter Cecilie Eken med at vride og dreje klicheerne fra eventyr- og fantasygenren til en sjov og spændende fortælling, der både rummer dramatiske sværdkampe, forrædderi, uhyrer og en indre dannelsesrejse for den hidsige, viljefaste hovedperson. Rygtet om Eriann og Vidars bedrift i Vestland har bredt sig, og det vælter ind med tilbud fra folk, der har brug for en stærk og modig helt med et magisk sværd. Eriann har lovet sig selv aldrig mere at skulle adlyde ordrer fra en selvoptaget hersker, men så modtager Vidar et brev med en bøn om hjælp, som han ikke synes han kan afslå. Snart føler Eriann sig tvunget til et umuligt valg: Skal hun svigte sig selv eller Vidar?Serien om Det Levende Sværd blander spænding, dannelsesrejse og kærlighedshistorie og vender undervejs op og ned på genrer, kønsroller og sprog. Den består af: Det Levende Sværd (2010), Den blinde konge (2011), Den tavse prinsesse (2012) og Den døde helt (2014). Gennemillustreret i s/h af Mårdøn Smet.Pressen skrev:"Det er virkelig en god bog , der har det hele i sig. Spænding, kærlighed, intriger og magiske monstre, der er svære at slå ihjel." - Damian Arguimbau, Weekend Avisen "En veloplagt, skæg og seriøs historie, fra dengang verden var af vadmel." ***** - Steffen Larsen, Politiken"Alt, hvad Cecilie Eken rører ved, bliver til mentalt guld. (...) Hun udforder både riderromanen, kønsrollerne, sproget og romantikken. Det er super fornøjeligt alt sammen." - Eiler Jensen, Børn & Bøger"Sjældent har jeg læst en ømmere kærlighedshistorie på baggrund af en vildere lindormsjagt! Bogen er heldigvis ikke sværere, end at de 10-til 14-årige selv kan gå ind i eventyret og opleve den første, alvorlige forelskelse." - Sara Nørholm, Kristelige Dagblad "Cecilie Eken skriver skønt og vidunderligt, humoristisk og intelligent. Eriann er så kraftfuld en karakter at hun næsten overskygger både Vidar og plottet i historien, men kun næsten. Sceneriet er beskrevet næste ordløst, men alligevel kan man lugte røgen fra bålet og mærke den kolde, klamme regn der løber ned af nakken. Kampscenerme, som kan være vanskelige at skrive og hvor det ikke altid lykkes for alle forfattere, er så hæsblæsende og levende, at man kan høre klingerne brage mod hinanden. Det er en moderne vikingesaga med magi skrevet med humor og lethed." ********* Boggnasker.dk»Eken punkterer eventyrets klichéer med en gennemgående frisk kvindelig vinkling. Selv når Vidar er ved at dø i tvekamp, og Eriann falder i et baghold, fortæller Eken historien legende spændingsfyldt.« **** - Kari Sønsthagen, Berlingske
Ane og Tammy er hovedpersonerne i den sjette bog i den populære pigeserie Veninder for altid. Pigerne havner både i en ordentlig hundeballade og kærlighedsproblemer. Serien henvender sig især til 8/9-12/13årige piger, der efterspørger hverdagsrealitiske historier.I Veninder for altid 6 er Tammy og Ane hovedpersoner. Tammys mormor er kommet på hospitalet, og morfar kan ikke passe ballade-hunden Flicka alene. For at redde Flicka fra at komme på dyreinternat, træner Tammy og veninderne hunden med hjælp fra Jesper og Morten. Målet er, at Tammy kan gå til agility med Flicka! Samtidig skal Ane beslutte, om hun er mest forelsket i Asger fra København eller Morten fra klassen?Pressen skrev:»En vellykket sekser i en serie, der rammer en flok 10-13-årige pigebørn og deres drømme på kornet og som samtidig tager pigerne alvorligt.«- Ulla Møller, Lektør »Det er søde historier med hverdagsdramatik … En rigtig feel-good-serie for de unge tween-piger.«**** - Jan Vandall, Bogvægten.dk »Det er ikke uden grund at Camilla Wandahl blev nomineret til Orlaprisen 2012 for første bog i serien, hvor Ji fortæller. Forfatteren rammer pigerne midt i deres egen verden, og det er god læsning.«- Æseløre.dk ***** - Palles Gavebod
Mød Colin Singleton. Forhenværende vidunderbarn. Forhenværende fuld af potentiale. Nuværende fuld af lort.Colin Singleton er en anagramelskende nørd på mission for at bevise sin teori om, at menneskeheden kan opdeles i præcis to slags individer: Droppere og Droppede. Når det handler om piger (og det gør det tit for Colin Singleton), har alle hver deres type: Colins er ikke fysisk, men sproglig. Han kan godt lide Katheriner. Men nu er han blevet droppet. Af en pige ved navn Katherine. For nittende gang. Colin Singleton har et meget indviklet problem med en meget enkel løsning...Endnu en Katherine er en prisvindende ungdomsroman af succesforfatteren bag Gåden om Alaska , Paper Towns og En flænge i himlen. Som John Greens andre bøger tilbyder Endnu en Katherine både noget at grine over, noget at græde over og noget at tænke over.Pressen skriver: »Det hele holdes sammen af et rapt og rasende spændstigt sprog, hvor store tanker bliver konkretiseret ned i letforståelige enkeltheder, og små hverdagsbegivenheder bliver ophøjet til indsigtsfulde konklusioner […] »Endnu en Katherine« er en særpræget og sjov roman om at finde sig selv i en verden, hvor man opfatter sig selv som anderledes.«**** – Merete Reinholdt, Berlingske»Det er vanvittig befriende at være så meget revet med af en bog, at man bare fuldstændig giver slip, på både latter og tårer.«****** – Karin Hald, skrivepulten.com»Det er en fantastisk dejlig roman, om at være ung og søgende.«– thejulesrules.dk
Der har været krig så længe Klaus kan huske, og nu vil han selv være med. Han drømmer om at smadre fjendens tanks og blive en helt. Men en nat må de flygte. I hestetrukne vogne og på overfylde skibe flygter de fra soldaterne østfra. På havet oplever Klaus det mest forfærdelige et menneske kan opleve, og da han kommer i land, er han alene. Han kommer til et land hvor husene er hele og kanonerne er tavse: Danmark. Men her bliver han spærret inde bag pigtråd. Danskerne får bøder hvis de snakker med en flygtning, og prisen for et kys er fængsel. Da vinterkulden melder sig, er Klaus parat til at gøre alt for at finde sin far. Eller for i det mindste at få at vide om han lever.Læs mere om baggrunden for bogen på: www.martinmarius.dk
Når Villads fra Valby har fødselsdag, bliver han altid vækket med fødselsdagssang og gaver. Alligevel er det helt anderledes i år, for det viser sig nemlig, at Villads skal i skole, selvom han har fødselsdag. Men som alle, der kender Villads ved, så går sådan en skoledag jo aldrig helt som planlagt.På sin fødselsdag deler Villads banankage ud i klassen. Han elsker sin fars hjemmebagte banankage. Anna siger, at hun elsker alt med banan: Banankage, bananyoghurt, bananis, tørrede bananer og skumbananer. Men passer det, at det er, fordi hun nedstammer fra aberne, sådan som Alexander påstår? Det vil Villads vædde på, at det ikke gør - og hvad er mere oplagt end at vædde om det sidste stykke banankage. Det stykke, som Villads egentlig havde glædet sig til at spise selv.Pressen skriver: »Historien er som altid fortalt med varme og humor i et godt samspil med Dina Gellerts flotte og farverige illustrationer.«- Helle Laursen, Lektør »Som altid er det en fornøjelse at få et indblik i Villads fra Valbys travle liv. Og denne skønne fødselsdagbog er så pudsig, charmerende og lige på børnekornet, at man skraldgriner som voksen og nikker eftertænksomt med som barn […] Illustrationerne er en vigtig del af en billedbog, og som vanligt er det Dina Gellerts streg, der perfekt fanger den frække Villads og de situationer, han kommer i.«- Britta Voergaard Poulsen, Litteratursiden
Lynns søster Judith opfører sig mærkeligt. Hun synger sære sange, holder sig for sig selv og hendes negle vokser, så de mere og mere ligner kløer. Hun har ingen venner, men besøger kun den mystiske, gamle dame fru Tuggle. Er fru Tuggle en heks? Og er Judith i hekselære? Lynn og hendes veninde Mus tager affære. Men det skulle de aldrig have gjort...
Tredje bog i Anne Sofie Hammers serie om den knuselskelige Magda, som her på bedste vis demonstrerer, hvordan man får det bedste ud af at holde fødselsdag, når man har to hjem. For der er jo ikke nogen grund til at vælge mellem lagkage og kanelboller, hvis man kan få far til at lave lagkage og hænge guirlander op – og mor til at bage kanelboller og købe fødselsdagskjole. Som altid, når det gælder Anne-Sofie Hammer, er historien fortalt i børnehøjde med varme og humor – så der er noget til både børn og forældre, når der læses højt.Bøgerne om Magda er fyldt med de skønneste illustrationer af Sira Stampe og kan læses uafhængigt af hinanden.Pressen skriver: »Kender du Magda? Ellers er det på tide at stifte bekendtskab med den søde, lille pige sammen med familiens mindste. Bogen har en hyggelig historie, og er smukt illustreret af Sira Stampe.«- Maria Brrun Fanø, OnsdagsAvisen Horsens»Tredje bog om den søde Magda er på gaden, og denne gang skal der holdes fødselsdag […] Endnu en skøn, sjov og nutidig fortælling.«- Katrine Memborg, Vores Børn»Så er der igen gang i manipulation for viderekomne, der ikke leveres af hverken managementlitteraturen eller i bøger om politisk spin, men af Magda, der styrer sine forældre som en bedre general styrer sine styrker […] Illustrationerne fylder hele dobbeltsiden. Det er enkle billeder af velkendte scener – fra børnehaven, fra supermarkedet, fra middelklassehjem – venlige afslappede hjem med mental rummelighed og plads til barnet.«- Birte Strandby, Bogvægten»Skøn, humoristisk bog med en positiv vinkel på livet som skilsmissebarn. Her er ingen løftede pegefingre, men bogen giver alligevel stof til eftertænksomhed hos både voksne og børn. Kan bruges som oplæg til en god snak om livet som skilsmissebarn. Sira Stampes hjertevarme illustrationer går lige i hjertet. Dette er 3. bog om Magda, men den kan sagtens stå alene.«- Maria Sjøblom, Lektør
Paper Towns er historien om et mysterium. Mysteriet om de mennesker, vi idealiserer så højt, at vi i vores jagt på at finde dem opdager, at vi leder efter de forkerte.Barndomsvennerne Quentin og Margo går på samme high school, men er vokset fra hinanden. Den nørdede Q følger fascineret fra sidelinjen den gådefulde, smukke Margo, som flirter rundt med de populære elever på skolen. Men hun bliver først et mysterium, da hun en tilfældig aften kravler ind gennem Qs vindue og tilbage i hans liv - med planer om en hævnaktion mod alle der nogensinde har såret hende. Efter deres eskapadenat forsvinder Margo, og Q og hans venner dropper eksamenslæsningen for at finde hende, død eller levende.Historien om Margo og Q giver læseren mere end bare en sjov og romantisk fortælling, men også noget at tænke over - hvilket efterhånden er den bedstsælgende forfatters specialitet. Paper Towns er bogen bag filmen af samme navn og dermed biograf-opfølgeren til En flænge i himlen.Pressen skriver:»Der bliver ikke leflet for den unge læser, det er filosofi i fiktionsform, men det tunge serveres med let humor, stigende spænding og rappe dialoger. Efter endt læsning sidder man – også som ældre ung – tilbage med en stille erkendelse af, at man er blevet en lille smule klogere på sig selv og sine anlæg for at klippe luftkasteller af pis og papir.«***** - Merete Reinholdt, Berlingske»Velskrevet, vedkommende og indsigtsfuld ungdomsbog, der med humor og kant får alle til at tænke over hvem deres venner og kærester i virkeligheden er bag facaden.« - Christine Christensen, Lektør»Alt i alt var det en rigtig god læseoplevelse, og det er uden tvivl ikke sidste gang, jeg har læst bogen. Desuden gjorde den mig bare endnu mere hooked på Greens forfatterskab, og jeg kan slet ikke vente med at læse mere af ham.«**** - boghjørnet.dk»En forunderlig bog med en forunderlig hovedperson, som næsten ikke er til stede […] en kinesisk æske, et mylder af tanker og indtryk, et storslået forsøg på at finde den røde tråd.«**** - Steffen Larsen, Politiken»En rigtig flot og tankevækkende roman, hvor meget er på spil.«- Kent Poulsen, Børn & Bøger»Greens prosa er enestående – fra vanvittig morsom, hyperintellektuel trash talk og slang, over kompleks filosofi, til overvældende observationer og sandheder. Han rammer plet – præcis hvordan ting føles, ser ud, påvirker – side efter side.«- School Library Journal»Eminent! … da jeg først kom ind i bogen var den fantastisk, og jeg slugte den rå på et par dage … John Green beviste i "En flænge i himlen" og "Gåden om Alaska", at han må være en fantastisk forfatter. Ikke alene er han den eneste der fanger mig ved andre bøger end fantasy, han formår at få mig til at grine med sine fantastiske, sære og filosoferende sætninger.«10/10 stjerner – bookeater.dk
9 eventyr på italiensk med illustrationer af Vilhelm Pedersen: Fyrtøjet Stoppenålen Den standhaftige tinsoldat Hyrdinden og skorstensfejeren Svinedrengen Det er ganske vist! Tommelise Klods-Hans Kærestefolkene
Pelle er efterhånden vant til det farlige dobbeltliv som superhelt, og da en ny kappeklædt skikkelse en dag dukker op midt i skoletiden, er Antboy straks klar til at tage kampen op. Men hvem er han? Hvilke superkræfter har han? Og vigtigst af alt: er han superhelt eller superskurk?Til gengæld kniber det lidt mere for Pelle at holde styr på sit andet dobbeltliv, for Mathilde fra karate er begyndt at sende søde beskeder, som Ida helst ikke må vide noget om. Og da en person fra fortiden samtidig melder sin genkomst, tager Pelles liv for alvor en chokerende drejning. Pressen skriver:"Teksten er fyldt med humor og illustrationer. [...] Den beskriver flot hvordan det kan føles ensomt at blive ældre, mens også fællesskabet fylder alting."- bornibyen.dk
Vælg et kort og syng en sang!En lille kuffert med 30 klassiske børnesange og illustrationer fra den ikoniske De små synger-sangbog - lige til at tage med, uanset hvor du skal hen.
YouTube-stjerner, egen kanal og drømmen om selv at blive en berømt YouTuber med en masse subscribers er på kort tid kommet til at spille en stor rolle i mange børn og unges liv. Bøgerne om Selfie-Simon giver en realistisk skildring af en 12-årig drengs fascination af YouTuber-fænomenet, og tager fat i tidstypiske og målgrupperelevante emner som venskab, cybermobning og YouTube-challenges.Det går ikke så godt for Simons YouTube-kanal og han har svært ved at finde på noget. Rosa mener, at pranks er vejen frem, men hvis hun skal hjælpe, vil hun også være med i videoerne og lave en fælles kanal.Men ikke alle synes, det er sjovt at blive pranket, og Simon synes heller ikke, det er sjovt, at mange af deres følgere begynder at hate på ham og heppe på Rosa. Snart er både Guldtube-indstillingen og deres venskab i fare, og Simon og Rosa må gøre op med sig selv: Kan man pranke andre, hvis man ikke selv er villig til at blive til grin?Selfie-Simon ft. Rosa® er en fortsættelse af Selfie-Simon, som udkom i september 2017. Bogen ramte plet hos sin målgruppe, de 8-12 årige drenge (og piger!), der i høj grad kan identificere sig med Simon og hans drøm om at blive kendt YouTuber og vinde Guldtuben.Pressen skriver: »En ny bog i serien om Selfie Simon og hans youtube kanal - nu featuring Rosa og nogle pranks. Men skal man pranke andre, hvis man ikke selv kan klare at blive pranket? […] Emnet er aktuelt og vedkommende og der skal nok være læsere til serien om Selfie Simon.«- Julie Arndrup, Lektør»Susanne Foldberg fanger rigtig godt hvad det hele handler om, og hun er virkelig god til at benytte et sprog der får læseren til at overveje konsekvenser - uden at det bliver en løftet pegefinger.«- Mark Liebst, drengetiltjeneste.
Mit navn er i virkeligheden slet ikke Mille Møgunge. Det er Kamille Madsen. Det med møgunge er min fars joke. Jeg kan nu faktisk ikke se det sjove. Og det er ikke engang rigtigt, at jeg er en møgunge. Der er bare dét, at jeg indimellem får nogle helt fantastiske ideer, som udvikler sig til noget knap så fantastisk. Fx det med klasserotten Rooney, eller dengang bedstemor faldt og brækkede benet i min røverfælde – det var slet ikke min skyld. Hvordan kunne jeg vide, at det ville blive en total katastrofe?Mille Møgunge – en total katastrofe er anden bog i serien om den øretæveindbydende, sjove og helt uimodståellige Kamille Madsen. Tre klassiske ”hovsa-hvordan-endte-det-hele-dog-sådan-her”-historier i én bog – med de mest charmerende og finurlige illustrationer.Pressen skriver: »Letlæst skøn humor med vanvittige påfund krydret med sort-hvide humoristiske tegninger hele vejen igennem bøgerne.«– Susanne Dahl Jensen, Lektør »Mille er som utallige andre børn i litteraturen helt uskyldig. Hun er også fuld af gode indfald og meget underholdende. […] Mille er syv – otte år gammel. Læsere i samme alder og deres forældre vil nok nyde hendes syn på verden.«- Birte Strandby, Bogvægten»Der er lidt Emil fra Lønneberg over Mille Møgunge, bare i en nutidig udgave […] Der findes ikke så mange af denne slags bøger, hvor hovedpersonen er en pige, så Mille er et velkomment friskt pust […] Illustrationerne er skæve og skøre på den gode måde og tager til tider form som noget næsten tegneserieagtigt. Således løfter illustrationerne historien gevaldigt og sammen med den store skrifttype gør de bogen læsbar for selv de nye læsere i 1. klasse.«- Line Frøhmann Ehlers, Bogbotten
Odd er endelig klar til blive en del af kong Grathes hind. De andre krigere vil dog ikke acceptere ham på grund af hans manglede slægt. Odd må kæmpe ekstra hårdt for at vise sit værd i de mange plyndringstoger. Kongesønnen Ansur udser hurtigt den unge kriger og beordrer ham til at blive hans blodbror. Men forbindelsen til den uberegnelige Ansur bliver hurtigt for meget for Odd. Han kan umuligt bryde sin ed til kongesønnen og miste den ære, som er det eneste, han virkelig ejer.Bag borgens mure er det dramatiske andet bind i trilogien Krigeren, efterfulgt af Over åbent vand. Læs mere på www.krigeren.com.Pressen skriver: »Historien er fortsat veldrejet og medrivende.«– Lisbeth Steen Højland, Folkeskolen»Det er nogle af de bedste bøger, jeg har læst nogen sinde!«– Sabrina, 13 år»Krigeren fortjener sin popularitet og vil glæde mange generationer endnu.«- Viola Frøjk, bogblogger.dk
Kun syv Spillere er tilbage i kampen om at vinde Endgame og dermed sikre deres egen og deres slægts overlevelse, mens alle andre må dø.Jordnøglen og Himmelnøglen er allerede fundet, så det er kun Solnøglen, der står mellem én af Spillerne og sejren. Fem af Spillerne kæmper for livet: Sammen vil de forhindre, at Solnøglen bliver fundet. Men Maccabee har stirret sig blind på at vinde, og intet skal berøve ham sejren. An Liu derimod spiller kun for døden, hans eneste mål er at stoppe Endgame og tage hele verden med sig i faldet. Uanset hvad de spiller for, har de alle sammen én ting til fælles: De er villige til at dø for at opnå deres mål.Tredje og sidste del af den hæsblæsende Endgame-trilogi, hvor læserne inviteres til at spille med.Endgame er en storstilet skattejagt, der omfatter hele kloden. Alle spiller med. Også læseren. Bøgerne er fyldt med skjulte spor, koder og koordinater, som kan bruges i skattejagten. Læs bogen. Find sporene. Løs gåden. Endgame er virkeligt. Endgame vil slutte.Pressen skriver: »Tredje bind i Endgame skuffer bestemt ikke. Det er en spændende historie fortalt i et hæsblæsende tempo.«– Lina Dalbro Schaumann, Lektør»Spillerne er rå, lidenskabelige og nogle af dem kompromisløse, så det gælder om at holde tungen lige i munden og nyde spændingen«**** - Ekstrabladet»Bogen er meget hurtigt læst. Der er action og spænding på hver side, og aldrig et stille øjeblik.«- Bookeater
"Der var engang et barn. Der har naturligvis været mange børn, så mange at man kan komme i tvivl om der er en plan med dem alle. Det burde ellers være en regel: at der altid er én, som passer på hvert eneste barn i hele verden. Sådan er det ikke. For så ville livet måske ikke være livet".Sådan indledes Jesper Wung-Sungs Ud med Knud, der er en stærk og fin roman om drengen William, der både elsker og hader sin hemmelige ven Knud. Knud er nemlig ikke lige den slags ven, man drømmer om og William har prøvet alle former for overraskelsesangreb for at komme af med Knud, men når Knud ikke er der, længes William også lidt efter ham. For selv om Knud er sådan en ingen ønsker at få tæt ind på livet, så er det også svært at finde sig selv, når han ikke er der. Pressen skrev:»I denne historie er der stor indsigt i både livet og døden. Jesper Wung-Sung vælger aldrig de nemme løsninger. Snarere tværtimod. Hans sprog er vedkommende og spændstigt. Handlingen er nærværende. Og tonen mere afklaret end bevægende. Det er en smuk historie, som åbner mange døre.«***** -Steffen Larsen, Politiken»Man skal være bygget af stål for ikke at føle noget, mens man læser Ud med Knud. Og det er intet mindre end fantastisk, at der bliver skrevet seriøse, velgennemarbejdede og forholdsvist lange romaner til en så ung målgruppe. Hatten af for både idé, udførelse og mod til at udsende budskabet om, at der inden i alle mennesker bor et lille barn, som skal lære at dø.«****** - KultuNaut »Her er en smuk og dyb roman om alvorlig sygdom – som alligevel er både lystig og livsbekræftende … Man fryder sig over denne smukke og dybe bog – det er mageløst. Igen.«– Eiler Jensen, Børn & Bøger»”Ud med Knud” er en barsk, eksistentialistisk og filosofisk børneroman, der bearbejder al den vanetænkning, der forsvinder, når vi som mennesker er helt ude på kanten af livet […] ”Ud med Knud” anbefales på det varmeste til brug i danskundervisningen fra slutningen af femte, og til brug for pårørende, kammerater og venner til kræftsyge børn, der ønsker at få et indblik i nogle af de tanker de rører sig i hovedet på en kræftpatient […] Det er en barsk, velskrevet, varm og vedkommende roman Jesper Wung-Sung har begået med ”Ud med Knud”.«- Søren Fanø, Bogbotten.dk »En meget læseværdig bog, om et meget tidstypisk emne, fra én af vore bedste ungdomsforfattere.«- Martin W. Hansen, Lektør»Det er strålende set og absolut livsbekræftende skrevet. Igen og igen udfordrer Jesper Wung-Sung sig selv. Aldrig forfalder han til den noget rutineprægede situation. Jesper Wung-Sung skriver med stor energi og styrke i sproget, der er letflydende og kraftfuldt.«- Skolebibliotekarer.dk »De fleste af os har på et tidspunkt i livet kendt " en Knud". Nogle mere direkte end andre, men hvem kan sætte ord og fortælling på det virvar af følelser, der vælder frem i os alle? Det kan Jesper Wung-Sung. Med stor empati og fortælleglæde holder han den hårfine balance mellem den gode historie og sentimentaliteten […] Fantasi og eventyr helbreder (nok) ikke i sig selv, men kan afgjort aflede, lindre og bringe lys i mørket.«***** - Claus Chr. Koch, Fyens Stiftstidende »Takket være de mange sidehistorier giver bogen et rigt billede af den 12-årige Williams verden, og man føler sig i godt selskab undervejs. Ideen med at gøre Knud til omdrejningspunkt for Williams sygdom fungerer rigtig godt. Det er nemt at leve sig ind i Williams bekymringer, uden at det bliver for sørgeligt, pædagogisk korrekt, eller at der går Disney-sukker i den.«- Damian Arguimbau, Weekendavisen»Bogen kan ikke anbefales nok, hvis man har alvorlig sygdom inde på livet i sin familie eller omgangskreds. Det er en ungdomsbog, men som voksen lærer man også meget af den.«- Charlotte Højlund, Ude & Hjemme »Jesper Wung-Sung har begået en fin roman om at være ganske ung og leve med
6 eventyr på japansk med illustrationer af Vilhelm Pedersen: Den lille pige med svovlstikkerne Kejserens nye klæder Tommelise Grantræet Den flyvende kuffert Hvad fatter gør, det er altid det rigtige
Med udgangspunkt i børns genkendelige omgivelser undersøger digtene i Nattevagt drømme, længsel, samhørighed og adskillelse. Det kendte og det nære forvandles til noget grænseløst og overskridende.Bogen har i Norge fået fantastiske anmeldelser og blev nomineret til Brageprisen, Kritikerprisen og Kulturdepartementets Illustrationspris 2013. En anderledes og billedstærk digtsamling for børn med tekster af Synne Lea og illustrationer af Stian HolePressen skriver:»I Danmark udgives der ikke mange digtsamlinger for børn. Tilmed er få af dem gode. Den i mere end én forstand billedstærke Nattevagt udfylder manglen med stramt og fortættet komponerede digte … Bogen er en æstetisk nydelse, hvor der er kælet for alt … Det er en fuldendt bog … [Holes] på én gang konkrete, distinkte og drømmende billeder er et himmelsk match til Leas både substantielle og florlette digte … Kort sagt en sublim bog, som det er en gåde, at Norge ikke har nomineret til den næste Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.«****** – Kari Sønsthagen, Berlingske »Børn går på opdagelse i og reflekterer over verden, og denne bog lægger op til, at læseren gør det samme. Både den virkelige verden, den verden, der er udenfor vinduet om natten og den verden, der er i bogens tekst- og billedverden … Bogen anbefales på det varmeste til oplæsning, genlæsning og samtale i både hjem og skole. I skolen kan “Nattevagt” indgå i både rent danskfaglige og i mere filosofiske sammenhænge.«– Søren Fanø, Bogbotten.dk »Nattevagt - digte for børn er en drømmende og fin bogudgivelse udsprunget af samarbejdet mellem de to norske talenter Synne Lea og Stian Hole. Sammen har de skabt en digtsamling til børn, der både glæder øjet og sjælen.«***** – Trine Wøldiche, KultuNaut»Billederne forekommer nærved uendelige i deres dybde og kombinationer … At vælge temaet døden i en bog til børn (og dem, der skal læse bogen sammen med børnene) og at vælge at tale lige ud af posen og dermed omsorgsfuldt om døden, det er også Synne Leas bedrift. I hendes digte ligner døden søvnen, eller søvnen ligner døden: ”Når mor sover/er hun ikke//mor mere.”«– Kamilla Löfström, Information »Der går tid mellem udgivelser af sådan en digtsamling for børn med samme målgruppe … en smuk digtsamling.«– Lisbeth Thue Hansen, Lektør»Da jeg først så denne bog inde i Børnenes Boghandel, glemte jeg helt at trække vejret. Så smuk er den. En fuldstændig gennemført lækker bog. Lige den digtsamling ens børn har fortjent.«– thejulesrules.dk»Samlingen er ganske enkelt vidunderlig både i sit sproglige og sit billedlige udtryk. Det er en bog, som helt fundamentalt siger noget om den opgave at blive et menneske.«– Eiler Jensen, Børn & Bøger»Nogle gange skal man bare læse for fornøjelsens skyld - og en sand fornøjelse er denne bog.Digte, illustrationer og æstetik på højt plan. En sand læsefornøjelse fra cover til cover, hvor læseren indfanges fra start, som vi kender oplevelsen fra billedbøger - grundet de mange fine indtryk.Særdeles velegnet til samlæsning, højtlæsning og egen læsning, fra 10-11 år.«– Bogbefaling
Hvor er Antboy?!Antboy har været forsvundet i flere måneder, og folk forstår ikke, hvor byens lokale superhelt er blevet af. Men Pelle Nørhmann, drengen bag Antboys maske, har valgt at lægge superhelten på hylden, og han er ikke længere i besiddelse af myrekræfterne. Men da der pludselig begynder at dukke besynderlige visitkort op på forskellige gerningssteder rundt omkring i byen, er Pelle - og Antboy - alligevel nødt til at tage affære.Visitkortene hilser nemlig fra Antboy (superskurk).Bogen er gennemillustreret af Erik Petri.Pressen skriver:»Historien er godt og spændende skrevet..«– Damian Arguimbau, Weekendavisen
En højtlæsningsbog der dufter af sol og sommer, klitroser og saltvand. Ideel til en hyggestund mellem børn fra 5 år og deres forældre eller bedsteforældre. Bent Haller fortæller her en magisk realistisk fortælling om en børneflok, der tilbringer et par ferieuger sammen med deres bedsteforældre i sommerhus ved havet. Magnolia er den yngste i flokken, en sensitiv og viljestærk pige, der en dag fanger en besynderlig fisk i vandkanten. Fisken fortæller sin gribende og underfundige historie, der vidner om, at der er mere mellem himmel og hav, end de fleste voksne går rundt og tror.Pressen skriver:»… atter viser Bent Haller sit mesterskab i at skabe stemninger, antydninger og afkode den besynderlige måde, som voksne omgås børn på […] Lea Letén er det helt rigtige valg som illustrator. Hendes bløde akvareller rammer tonen af solflimrende tidløshed, og hun er god til at tegne dem, der bor i havets dyb. En smuk bog.««***** – Steffen Larsen, Politiken»Bent Haller skriver i denne bog så man nærmest kan lugte havet og mærke den danske sommer og Lea Letens fine illustrationer understreger og udvider historien. Personerne er troværdige og interessante og historien er en oplevelse for både børn og voksne […] Virkelig fin bog, der er en fornøjelse at læse.«–Pia Petersen, Lektør»… Magnolia af Skagerrak [kan] med sindsro være en del af bagagen, når der pakkes til en uge i sommerhus med et eller flere børn mellem fem og otte-ni år.«**** – Karen Keinicke, Nordjyske Stiftstidende»Bent Haller er en forfatter, der lader sproget sprælle og skriver historier, der kalder på samtaler om, hvad der egentlig er på færde […] I Magnolia af Skagerrak er der sommermagi på den rigtig, rigtig hyggelige måde.«– bogertilborn.dk»Man bliver så glad og opstemt, at det halve kunne gøre det […] Denne magisk realistiske fortælling finder i fred og ro sin afvikling på en måde, som man sjældent ser hos Bent Haller […] Hvad man dog som nævnt ikke får beskrevet af flora og fauna og med et dyreliv så mangfoldigt. Og frem for alt, så er det hele holdt i lyse toner, som Lea Letén understreger med sine ualmindeligt smukke pastelillustrationer. [...] Dertil er fortællingen både illustrativt og sprogligt velgørende humoristisk […] Den anbefales på det allervarmeste!«– Eiler Jensen, Bogbotten»Bent Haller viser sit mesterskab i at skabe stemninger, antydninger og afkode den måde, som voksne omgås børn på. Han kobler hav og helbred. Han er varm som en sommervind. Historien er skabt af sand og blæst og marehalm. Og en pige bliver klogere. Lea Letens bløde akvareller rammer tonen af tidløshed.«***** – Steffen Larsen, Politiken
Antboy er tilbage som byens trofaste vogter, og alt ånder fred og ro. Men da Pelle – som resultat af blæsende og kolde dage i toppen af kirketårnet – må lægge sig med influenza, bryder kaos pludselig løs. Til sin skræk opdager Pelle, at han er kommet til at smitte et ukendt antal mennesker – ikke kun med forkølelse, men med superkræfter! Og mindst én af dem er superskurk.Pressen skrev:»Antboy er velskrevet og fantasifuld læsning for børn i alderen otte år og op om en sympatisk superhelt, der har alle de sædvanlige børneproblemer foruden det at skulle holde sin hemmelige identitet skjult … Spændende, morsom og underholdende børnebog.«**** - Jan Vandall, Bogvægten.dk»Her er femte og næstsidste bind af den fortsatte supersaga om tissemyren Antboy alias Pelle Nørhman. Og den er fortsat super.«*****- Steffen Larsen, Politiken »Man keder sig i hvert fald ikke i denne bog. Der sker hele tiden noget nyt og spændende.«- Christian Juhl (13 år), Skolebiblioteket »Det femte bind i Kenneth Bøgh Andersens serie om superhelten Antboy er en vellykket bog om en antihelt. … Denne gang har Kenneth Bøgh Andersen fat i den lange ende. Antboy 5 er sjov, pinlig ind til det tåkrummende, spændende … og det klæder den.«- David Bernicken, Fyns Amts Avis »Det er et dejligt værk, som det har været en fornøjelse at følge, og som må give stor appetit på læsning. Både for drenge og piger.«- Eiler Jensen, Børn & Bøger
Den originale forfatter og illustrator Stian Hole, som står bag de prisbelønnede billedbøger om drengen Garmann, fortæller i Annas himmel en poetisk, filosofisk historie om Annas rejse til himlen, hvor hendes mor efter sin død har nedsat sig som gartner. Billedbog fra cirka 5 år.På den tungeste dag hvor kirkeklokkerne kalder, og det regner søm fra himmelen, vender Anna verden på hovedet og tager sin far med ud på en rejse, hvor man kan svømme med fuglene og flyve med fiskene. Forbi Marianergraven og Krabbetågen, helt ud til bunden af himmelen. "Gud er nok glad for en gartner. Han kan trænge til lidt hjælp med haven, når han har så meget andet at se til", siger Anna.Pressen skrev:»Den norske forfatter og illustrator Stian Hole har begået en på samme tid tankevækkende og farvestrålende billedbog om livet og døden - og måske også alt, hvad der ligger derimellem. Annas himmel er en fremragende udgivelse, som understreger, hvorfor Hole allerede har vundet så mange priser for sine tidligere bøger.«****** – Trine Wøldiche, KultuNaut »Norske Stian Hole gør det igen. Skriver og illustrerer en filosofisk og forførende billedbog for børn i alle aldre. Hans nye billedbog rammer denne helt specielle ”Holeske” tone. Annas himmel synger en stor sang, lavt og stille. Meget er skrevet om døden i bøger for børn. På godt og ondt. Men ingen skriver og skaber billeder som Hole … Stian Hole har skrevet et eventyr uden sin lige. Et lille mesterværk, der mest af alt fortjener at være i stilheden, der sænker sig, da bogen lukkes.«****** – Kenneth Jacobsen Bøye, Nordjyske Stiftstidende »Bestemt ikke nogen lettilgængelig bog med billeder i. Men for dem, der finder den, er det en åbenbaring.«***** – Steffen Larsen, Politiken »Hole evner i Annas himmel, emnet til trods, at skabe en positiv og trøstende fortælling, som er let, men ikke overfladisk. Den er sugende smuk med en kant.«***** – Kari Sønsthagen, Berlingske »Den smukkeste børnebog nogensinde«– Julia Lahme, blogger og forfatter »Det er det magiske ved Stian Holes billedbøger: Man bliver aldrig færdig med at betragte collagerne, der viser en verden, hvor proportioner og dimensioner er sat ud af spil og alt vises i et forvrænget, men ikke forkert billede. Alt er, som det skal være, og så alligevel overhovedet ikke … På trods af collagernes og tekstens detaljerigdom er der ikke et gram tilfældighed eller overflødighed i Annas himmel. Allerede fra bogens omslag inviterer Anna læseren i fuld fart ind i sin himmel, hvor et lyst sind sørger. Hvor døden mødes med leg uden at blive mindre alvorlig af den grund.«– Anita Brask Rasmussen, Information »En poetisk billedbog om sorg og glæde af den fine og særprægede slags, der bestemt bør have en plads i billedbogskrybberne.«– Susanne Dahl Jensen, Lektør »Sproget i Stian Holes bøger er underspillet på en rar måde, men Holes egentlige force er hans illustrationer. Ved at blande fotografier, tegninger og illustrationer skaber han en særlig tidløs stemning, der bevæger sig et sted mellem drøm og virkelighed. Illustrationerne i Annas himmel er fantastisk smukke, farverige, opfindsomme og humoristiske. Der er så mange detaljer at fordybe sig i … Der er stof i den til mange gennembladninger og samtaler om alt mellem himmel og jord.«– Helle Eeg, Litteratu.Nu »Annas himmel er så fin og trist og sart og fin og trist – uden at man bliver nødt til at tude over den. Det er små vers og flotte tegninger om en datters vi
Da Jonas en dag kommer hjem fra fodbold, vil hans forældre ikke lukke ham ind. To mænd dukker op for at arrestere Jonas, der må flygte ind i skoven. Her møder han Ian og Ronnie. Det viser sig, at de alle tre er kopier, stillet til deres forældres rådighed, indtil det rigtige barn vender tilbage. Nu skal kopierne destrueres. Pressen skriver: »Kopierne er en ualmindelig spændende, uhyggelig og velskrevet thriller for børn og unge.« – Børn & Bøger
Stian Holes roste debutbog, Den gamle mand og hvalen, er en rørende fortalt, stemningsfuld og smukt illustreret fortælling om to brødre, der har været uvenner i mange år.Langt mod nord, hvor fjeldene møder havet, bor gamle Cornelius og hans kat. Længere ude endnu bor Halvor, Cornelius’ bror. De to er uvenner og har ikke snakket sammen i mange år. En dag opdager Cornelius en hval, som er strandet. Han prøver at hjælpe den tilbage i havet, men indser, at han ikke kan klare opgaven alene.»Havets hjerte, tænkte han, havets hjerte sidder fast på min strand. ”Hej! ” var det eneste, han kunne finde på at sige. Hvalen sukkede som svar. Den sukkede så tungt, at jorden dirrede, og fjeldene skælvede. En stor salt tåre trillede ned fra hvalens øje, og Cornelius blev våd på benet.«– Citat fra bogen.Den prisvindende norske forfatter og illustrator Stian Hole fejrer 10-års jubilæum i 2015. I den forbindelse udgives Den gamle mand og hvalen, for første gang på dansk.Pressen skriver:» … endnu en gang må man beundre Stian Holes omgang med farver og former, bundløse øjne – ja, de findes også derude på nettet! – og en sjælden evne til helt fra begyndelsen at navigere i et stillestående, lydløst rum og fylde det med mening.«***** – Steffen Larsen, Politiken»En både rørende og elementært medrivende fortælling bliver det til. Et must fans for Stian Hole-fans, og nye læsere kan også snildt begynde her.«***** – Marie Theilmann, Jyllands-Posten»Stærk fortælling af den type, der vil pynte på ethvert stuebord og i enhver reol. Der er både Hemingway og Ibsen i dette særlige heltekvad, og det kan også læses af børn.«– Birte Strandby, bogvaegten.dk»Fordi både de smukke ord og det visuelle går op i en højere enhed, gør at det her er en hel særlig bog. Vil være helt fantastisk som højtlæsningsbog.«***** – Karina Hald, Skrivepulten
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.