Bøger udgivet af Hoff & Poulsen

Dekameron er en fantastisk ny dansk oversættelse af den berømte forfatter og digter Giovanni Boccaccio. Historien befinder sig i året 1348, hvor fem unge mænd og fem unge kvinder flygter fra pesten i Firenze, som finder ly i en lille landsby uden for byen. For at få tiden til at gå, forsøger de unge mennesker at underholde og opmuntre hinanden. Det ender med at de 10 personer udveksler historier med hinanden over 10 dage på skift. Det er disse interessante fortællinger om kærlighed og kammeratskab, om dumdristighed og hævnakt, der spænder fra det humoristiske og sanselige til det hjerteskærende og dramatiske, som tilsammen danner rammen for Dekameron. Dekameron anses for at have drevet verdenslitteraturen, da den har skabt forudsætningen for den europæiske prosatradition og novellegenre. Dekameron rummer så mange gode historier, som efter mere end 600 år stadig er overraskende og fascinerende.

Året er 1851. Rusland fører krig i Kaukasus og forsøger med brutale metoder at undertvinge de lokale befolkninger. Men felttoget har vanskeligheder, og interessen hos de russiske ledere er stor, da de får tilbudt hjælp fra uventet hold: Khadzji-Murat, den dygtigste af kaukasiernes anførere. Khadzji-Murat er ikke blevet russernes ven. Men magtkampe og forræderi har tvunget ham til at søge nye allierede, og nu må han navigere i et miljø, der frastøder ham, og hvor mistroen til ham er lige så stor som forhåbningerne. Tolstojs sidste roman er baseret på historiske begivenheder, men hver eneste scene fortæller noget universelt: om krigen og dens mudrede kompleksitet; om de brutale autokrater, som er dens ophavsmænd; om den menige soldats liv og død, de besattes lidelser og de religiøse forkyndere, der fisker i rørte vande. LEV NIKOLAJEVITJ TOLSTOJ (1828-1910) er en af Ruslands allerstørste forfattere, der med romaner som Krig og fred og Anna Karenina har sat milepæle i verdenslitteraturhistorien. Ved siden af sit forfattervirke var Tolstoj en vigtig stemme i sin samtids store debatter om moralske, religiøse og politiske spørgsmål. I en periode gjorde han militærtjeneste i Kaukasus, og det var her, han hørte om den historiske skikkelse Khadzji-Murat og blev inspireret til sin romanfigur af samme navn.

Jeg nægter at tænke er en forrygende morsom og bidende komedie om kærlighed, svangerskab og abort, men også om politik, EU og den nye underklasse, prekariatet. Vi møder den unge freelancejournalist Hedda Møller efter en traumatisk flyvetur og en strabadserende rejse tilbage til Oslo gennem et kriseramt Europa med tog og bus. Et møde i Berlin fører til et one-night-stand med en fyr, som aldrig holder op med at sende sms’er i CAPS LOCK. Hjemme igen opdager hun en uønsket graviditet. Det burde være let at gøre noget ved. Det er det bare ikke. Hun mødes af velfærdsstatens krav om tre dages tænkepause. Over tre dage følger vi hendes hektiske kamp for at holde fast i sin beslutning. Elstads roman er fuld af referencer, og hun blander alt fra feministisk kritik af franske filosoffer til abortråd hentet fra internettets dyb. Hedda er så tæt knyttet til sin smartphone, at det ikke længere er let at sige hvor hendes egne tanker slutter, og hvor Googles algoritmer begynder. Men man behøver ikke forstå alle referencerne for at forstå og påskønne bogen. For temaerne er universelle: retten til at bestemme over sit eget liv og bestræbelsen på at kontrollere sin egen skæbne. NATT&DAG-/Osloprisen i kategorien Årets litteratur 2017 Nomineret til Ungdommens kritikerpris 2018 »Engasjerende, morsom roman om en kvinne som ikke lar seg bli for sårbar.« – Stavanger Aftenblad – terningkast 6! »Lotta Elstads energi, vittighet og presisjon gjør Jeg nekter å tenke til en av årets mest fornøyelige leseropplevelser. (...) innenfor sin komiske sjanger er den rett og slett perfekt: stimulerende, spennende, morsom, skarp – og litt mørk.« – Fædrelandsvennen – terningkast 6! »Man skulle ikke tro det var mulig å skrive en morsom roman om reservasjonsretten og abortnemnda, men Lotta Elstad klarer det. (...) Elstad har også en feministisk agenda. Men i stedet for å gjøre kvinnen til den svake part, gjør hun henne til en egenrådig, frekk og herlig type. (...) Det er forfatterens muntlige og munnrappe stil som gjør dette til god underholdning.« – Aftenposten LOTTA ELSTAD (f. 1982) kritikerrost norsk journalist og forfatter. Har udgivet dokumentarbøgerne En såkalt drittjobb (2008) og Den spanske sensasjonen Podemos (2015) samt romanerne Ettromsleiligheten (2012) og Et eget rom (2014). Med Jeg nægter at tænke – hendes tredje roman – debuterer hun på dansk.

En sommermorgen i 1986 mødes to elleveårige piger for første gang. Ved dagens afslutning står de anklaget for en frygtelig forbrydelse. Femogtyve år senere rammes en lille ferieby på den engelske sydkyst af en række mord og bestialske overfald på unge kvinder. Journalisten Kirsty Lindsay rapporterer fra stedet, og hendes undersøgelser bringer hende i kontakt med Amber Gordon, der arbejder som rengøringskone i det lokale tivoli. Det er første gang, Kirsty og Amber ser hinanden, siden den skæbnesvangre dag for så mange år siden. De lever nye liv med mænd og børn, som intet ved. Men nu er det hele truet: For mens jagten i badebyen går ind for at afsløre en morder, stiger de to kvinders frygt for selv at blive afsløret. Afsløret som de to børn, der engang af hele pressen blev udråbt som ondskaben selv.

Den japanske nobelpristager Yasunari Kawabatas sene mesterværk om alderdom, begær og moral.En mørk aften ankommer den gamle mand Eguchi til et ensomt beliggende hus for at opleve en hemmelig og forbudt nydelse. I huset kan man mod betaling få lov at sove ved siden af en nøgen ung pige. Pigerne er ”lagt til at sove” med et stærkt sovemiddel og kan ikke vækkes, og det er ikke tilladt at forgribe sig på dem. Huset har tillid til kunderne, for kun gamle mænd, der har mistet deres seksuelle formåen, har adgang.Bogen følger gamle Eguchi gennem dette og flere intense natlige besøg – hver gang hos en ny pige – hvor han gennemgår et væld af følelser, tanker, drømme og erindringer. Kawabata fører med sin uovertrufne prosa læseren dybt ind i dette menneskes indre liv og maner den besynderlige og problematiske situation frem, så man nærmest føler, at man er der selv.YASUNARI KAWABATA (1899-1972) er en af det 20. århundredes største japanske forfattere på linje med for eksempel Yukio Mishima. I 1968 modtog han, som den første japanske forfatter nogensinde, Nobelprisen i litteratur.

Siden tidernes morgen er der folk, der er rejst ud for at se, hvad der lå bag nærmeste bjerg – eller opdage hele verden. I dag ses nogle af de store europæiske opdagelsesrejsende som helte, andre som skurke. Men det er næppe så enkelt, og set med samtidens øjne var der vægtige grunde til at rejse ud. De store ekspeditioner handlede om erobringer af fjerne riger, som måske rummede uudtømmelige værdier af guld, krydderier og silke. Og om at sprede det kristne budskab til alverdens hedninger. Men vigtigst af alt var, om der kunne drives handel med disse ukendte egne.I bogen fortæller Kåre Bluitgen levende om ni af de vigtigste europæiske opdagelsesrejsende, om hvad der drev dem, om deres ufattelige strabadser og om resultaterne og konsekvenserne af deres rejser – dengang som i dag. Han begynder med Marco Polo, der som stor dreng i 1271 drog ud på en over 20 år lang rejse til det fjerne Østen. Og slutter med Roald Amundsen, der i 1911 deltog i et ekstremt kapløb med englænderen Robert Scott om at nå først frem til den sidste hvide plet på verdenskortet: Sydpolen.De ni opdagelsesrejsende er: Marco Polo, Christoffer Colombus, Ferdinand Magellan, Hernán Cortés, Vitus Bering, Mungo Park, Henry Morton Stanley, Fridtjof Nansen, Roald Amundsen.Bogens forord er skrevet af direktør for Nationalmuseet, Rane Willerslev.KÅRE BLUITGEN (f. 1959) har selv rejst verden tynd og skrevet en lang række romaner, fagbøger, filmmanuskripter, børnebøger etc., heriblandt den skønlitterære danmarkshistorie Odins hvisken i fire bind samt Koranen gendigtet.

En død kvinde i et skummelt telt dybt inde i en mose. Det er det, der møder journalist Martin Eriksen, kort efter at han er startet som kommunikationschef i den excentriske iværksætter Esben Warbergs virksomhed. Martin opdager hurtigt, at virksomheden, der ligger ved Sortemosen i Nordsjælland, dækker over et hængedynd af hemmeligheder. Da ikke bare en, men flere af de kvinder, som Esben har sat en ære i at hjælpe i job, myrdes, må Martin kæmpe med livet som indsats for at opklare forbrydelserne. Samtidig kæmper han for at slippe fri af sin fortid, hvor de mørkemænd, der tidligere var en besættelse for ham, stadig spøger i kulissen. SORTEMOSE er tredje bind i den stærke og vedkommende politiske krimiserie Skadedyr om journalisten Martin Eriksen, hvis samvittighed og stærke retfærdighedssans byder ham at involvere sig, selvom han risikerer at miste alt og alle, han holder af.

Mariana forsker i flåter i en skov i Sydsjælland, da hun en dag finder et spædbarn efterladt ved hendes skurvogn. Meget tyder på, at det var netop hende, der skulle finde den lille dreng. Mariana knytter sig til drengen uden egentlig at ville det. Men hendes beskytterinstinkt vækkes for alvor, da nogen forsøger at bortføre drengen. Kort tid efter findes drengens mor myrdet. Mariana involverer sin ven journalisten Martin Eriksen, men han har svært ved at slippe sin egen sag, jagten på en serbisk militsmand – en sag, der har kørt Martins eget familieliv i sænk.HITTEBARN er andet bind i den stærke og vedkommende politiske krimiserie Skadedyr om journalisten Martin Eriksen, hvis samvittighed og stærke retfærdighedssans byder ham at involvere sig, selvom han risikerer at miste alt og alle, han holder af.

På en løbetur i skoven opdager journalist Martin Eriksen det mishandlede lig af en ung kvinde. En kvinde, han netop havde mødt og var tiltrukket af. Liget har et malteserkors ridset ind i huden, og det skal vise sig at bringe nyt liv til en gammel sag, som Martin har arbejdet med som journalist. En sag, der involverer et nynazistisk netværk og nogle forsvundne danske muslimer, der er sat i forbindelse med terror. Da Martin vil skaffe sig flere oplysninger om den døde kvinde og hendes forbindelse til det nazistiske netværk, får det alvorlige konsekvenser for ham selv og hans nærmeste.NATMÆNDENE er første bind i den stærke og vedkommende politiske krimiserie Skadedyr om journalisten Martin Eriksen, hvis samvittighed og stærke retfærdighedssans byder ham at involvere sig, selvom han risikerer at miste alt og alle, han holder af.

En mesterlig satire over magtens undertrykkende natur Den store ungarske forfatter István Örkény er den groteske prosas mester, og romanen Familien Toth er hans hovedværk, en moderne klassiker, som nu foreligger på dansk for første gang.Familien Toth er den absurde og sorthumoristiske fortælling om brandmanden Lajos Toth og hans familie, der får vendt deres liv på hovedet, da de siger ja til at lade en major fra hæren bo hos sig i en periode. Anden Verdenskrig raser, og familiens søn er ved fronten, og de vil gøre alt for at tilfredsstille majoren, der er sønnens overordnede. Men majoren viser sig at være et menneske med meget dårlige nerver og nogle højst excentriske vaner, og tilværelsen for den lille familie udvikler sig hurtigt til et absurd mareridt, som truer især Lajos Toths forstand. ISTVÁN GYÖRGY ÖRKÉNY (1912-1979) er en af de relativt få ungarske forfattere, hvis værk er kendt uden for hjemlandets grænser. Han har modtaget talrige priser for sit forfatterskab. Hans kendetegn er satiriske og spiddende samfundsskildringer, ofte i helt kort form. Kortromanen Familien Toth fra 1966 er blevet en moderne klassiker og er oversat til 28 sprog.

Jeg bor på et bjergIngen kender stedeti de hvide skyeri stilhed stilhed altid Digteren og eneboeren Hanshan er en af den kinesiske litteraturs mest sagnomspundne figurer. Han siges at have levet under Tangdynastiet i årene 712-793, men det er behæftet med betydelig usikkerhed, da kendskabet til ham udelukkende baserer sig på ca. 300 overleverede digte. Digtene skulle været skrevet i en hule i Tiantaibjergene. De rummer både buddhistisk, zenbuddhistisk og daoistisk visdom og beskrivelser af hans daglige liv på det kolde bjerg. Pseudonymet Hanshan betyder netop Kolde Bjerg. Hanshan anses for at være Kinas mest oversatte digter.

I dette introducerende bind til Giovanni Boccaccios berømte fortællekreds Dekameron beretter oversætteren Thomas Harder om Boccaccio og værkets tilblivelse - og om arbejdet med oversættelsen. Værkets to redaktører Pia Schwarz Lausten og Anders Toftgaard indfører yderligere i værket og dets baggrund og historie.

Autentisk roman om den store pestepidemi, der ramte London i året 1665 og kostede cirka 100.000 mennesker – knap en fjerdedel af indbyggerne – livet. Bogen beskriver med stor detaljerigdom og indlevelse sygdommen og dens virkninger, indbyggernes reaktion på den og myndighedernes desperate forsøg på at inddæmme den. Som sådan er der tale om en enestående beretning om en historisk og sygdomshistorisk begivenhed, som nok er værd at skele til i vore dage, hvor vi ganske vist har langt større muligheder for at inddæmme og bekæmpe smitte, men hvor den enorme mennesketrafik, terrortrusler og antibiotika-resistens igen og igen får frygten for det store udbrud – pandemien – til at blusse op. Romanen inspirerede Albert Camus til hans Pesten og bringer mindelser om andre moderne postapokalyptiske skildringer. DANIEL DEFOE (1660-1731), britisk forfatter, er i dag mest kendt for romanen Robinson Crusoe, men var en uhyre produktiv skribent, der foruden en lille halv snes romaner skrev i hundredvis af pamfletter, digte, avisartikler mv., hvoraf en del havde et klart politisk indhold. Det er var et af disse skrifter, en stærkt satirisk pamflet, der i 1703 resulterede i en tur i gabestokken og et efterfølgende fængselsophold. Ud over skribentvirksomheden forsøgte Defoe sig i flere omgang som købmand, men opnåede aldrig større succes hermed. Defoes litterære blomstringstid faldt i de sidste godt ti år af hans liv. I 1719 udkom Robinson Crusoe, og i løbet af de næste fem år udgav han hele syv romaner mere, heriblandt den her foreliggende A Journal of the Plague Year (1722).

Stine Bork debuterede i 2008 med den vilde og vildt poetiske roman Det meste af tiden, som fik stor opmærksomhed og bl.a. fik Politikens anmelder til at skrive om en ”original sproglig frodighed og et nærmest hvileløst begær efter at nå til bunds i udforskningen af det store kærlighedstab … Når Stine Bork Kristensens sprog er skarpt og uden slinger, slår det som lussinger, der synger i kraniet længe efter.”I sin nye digtsamling, som er hendes tredje, er Stine Bork i en vis forstand mere stilfærdig og ligefrem, men endnu mere sprogligt stærk. Billederne og sammenligningerne er ofte så præcise, at de føles indlysende som åbenbaringer.Indholdsmæssigt er digtene på en gang enkle og smækfulde af komplekst følelsesliv. Omdrejningspunktet er forholdet til et du, og Bork skriver med sjælden klarhed alt det modsætningsfyldte i kærlighedsforhold frem. Det er både morsomt, smerteligt og smukt.

En serie voldsomme eksplosioner ryster New York. Dødstallene er enorme og ingen kender motivet. FBI ser sig igen nødsaget til at kontakte professor Lucas Page for at få hjælpe til opklaringen.På en smuk aften i oktober afholdes et privat forretningsarrangement på Guggenheim museet i New York. Da festlighederne er på sit højeste udløses en kraftig eksplosion, som blæser samtlige vinduer ud og dræber alle 702 tilstedeværende. Det står hurtigt klart, at der ikke er tale om en ulykke. Hvad er motivet? Var alle 702 blot på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Var de alle mål? Eller var målet én bestemt blandt de mange? Mængden af ofre og efterforskningsmateriale er uoverskueligt for ledende FBI-agent Brett Kehoe og hans team. Der er brug en stærk matematisk og analytisk intelligens på holdet. Den modvillige, tidligere FBI-agent og nuværende universitetsprofessor i astrofysik må atter tilkaldes. Da hans by er under angreb og hans familie er i fare indvilliger han og er snart opslugt i jagten på den eller de ansvarlige.

Alle kender historien om PINOCCHIO – dukken, der bliver levende, og som så gerne vil være en rigtig dreng. Dukken, hvis næse vokser, når han lyver. Men de fleste kender den kun fra Disneys tegnefilm.Her kan du læse den oprindelige fortælling om Pinocchio, italieneren Carlo Collodis roman fra 1883. Grundfortællingen er den samme, men handlingen er både vildere, mørkere og mere syret end tegnefilmens. Pinocchios eventyr er mindst lige så meget for voksne som for børn, og den ligner ikke noget andet, der er skrevet.

Med Den lysende pyramide & Det hvide folk præsenteres to af de bedste historier af den store gotiske forfatter Arthur Machen, hvis værker har haft enorm indflydelse på gyserlitteraturen i det 20. århundrede. Stephen King har omtalt den som den måske bedste engelsksprogede horrorfortælling nogensinde, og den øvede stor indflydelse på den lidt yngre samtidige H.P. Lovecraft. Machens fortællinger kredser om den verden, der skjuler sig bag ved den umiddelbart synlige, og mennesker, der søger at komme i berøring med den – ofte med alvorlige konsekvenser. Som hos de andre mesterforfattere inden for genren er Machens skildring af det uhyggelige, det fremmede, raffineret og subtil. Vi møder ikke ”monsteret” eller ”det onde”, men vi fornemmer det ganske tæt på – i øjnene på et menneske, der har mistet forstanden, i sporene efter et ritual, i skyggerne, der falder hen over et ellers idyllisk landskab – og hårene rejser sig på os.

Med Det hvide pulver & Bueskytterne præsenteres to af de bedste historier af den store gotiske forfatter Arthur Machen, hvis værker har haft enorm indflydelse på gyserlitteraturen i det 20. århundrede. Stephen King har omtalt den som den måske bedste engelsksprogede horrorfortælling nogensinde, og den øvede stor indflydelse på den lidt yngre samtidige H.P. Lovecraft. Machens fortællinger kredser om den verden, der skjuler sig bag ved den umiddelbart synlige, og mennesker, der søger at komme i berøring med den – ofte med alvorlige konsekvenser. Som hos de andre mesterforfattere inden for genren er Machens skildring af det uhyggelige, det fremmede, raffineret og subtil. Vi møder ikke ”monsteret” eller ”det onde”, men vi fornemmer det ganske tæt på – i øjnene på et menneske, der har mistet forstanden, i sporene efter et ritual, i skyggerne, der falder hen over et ellers idyllisk landskab – og hårene rejser sig på os.

I Den store Gud Pan præsenteres en af de bedste historier af den store gotiske forfatter Arthur Machen, hvis værker har haft enorm indflydelse på gyserlitteraturen i det 20. århundrede. Stephen King har omtalt den som den måske bedste engelsksprogede horrorfortælling nogensinde, og den øvede stor indflydelse på den lidt yngre samtidige H.P. Lovecraft. Machens fortællinger kredser om den verden, der skjuler sig bag ved den umiddelbart synlige, og mennesker, der søger at komme i berøring med den – ofte med alvorlige konsekvenser. Som hos de andre mesterforfattere inden for genren er Machens skildring af det uhyggelige, det fremmede, raffineret og subtil. Vi møder ikke ”monsteret” eller ”det onde”, men vi fornemmer det ganske tæt på – i øjnene på et menneske, der har mistet forstanden, i sporene efter et ritual, i skyggerne, der falder hen over et ellers idyllisk landskab – og hårene rejser sig på os.

Glem mig ej, skønt jeg erså langt væk som skyerne.Jeg kommer igen ligesomden gamle måne på himlen.Under den vil vi genses.Ise-fortællingerne stammer fra 900-tallet e.Kr. og er et af de allervigtigste værker i klassisk japansk litteratur. Værket, hvis forfatter eller forfattere ikke kendes, består af en række korte, løst forbundne fortællinger, der hver rummer et eller flere digte. Digtene er skrevet i den ældgamle waka-form og handler om blandt andet kærlighed, venskab og naturglæde. Det er dem – digtene – der er det centrale i værket.Det er første gang, der kommer en fuldstændig oversættelse til dansk af Ise-fortællingerne. Den er foretaget af den største kapacitet på området herhjemme, professor emerita dr.phil. Kirsten Refsing.

Erich Kästners skønne børnebogsklassiker, hvor dyrene får nok af de krigeriske mennesker og deres endeløse konferencer og håbløse forsøg på at bilægge deres stridigheder. De beslutter at holde deres egen konference, der en gang for alle skal skabe fred i verden.Kästners bog er skrevet i 1949 i skyggen af Anden Verdenskrig, men dens fredsbudskab er eviggyldigt. Det samme er dens satire over menneskers manglende evne til at blive enige, en kritik, der virker lige så aktuel i dag, hvor udfordringerne tårner sig op – og vi alligevel bliver ved at diskutere.Bogen illustreres af den kendte illustrator og børnebogsforfatter Jan Mogensen Den henvender sig til en bred aldersgruppe, idet den både er velegnet til højtlæsning med en forælder el.lign., og til selvlæsning fra ca. otte år. Den er oversat af Vibeke Bruun Arildsen.ERICH KÄSTNER (1899-1974) var en af Tysklands store forfattere i det 20. århundrede. Han skrev digte og romaner af samfundskritisk, antifascistisk holdning som romanen Fabian fra 1931. Han fik skriveforbud i Det Tredje Rige, og hans bøger blev brændt under den store bogbrænding i 1933.Internationalt er Kästner ikke mindst kendt for sine børnebøger, der bl.a. indbragte ham den prestigefyldte H.C. Andersen-medalje i 1960.

Med digtsamlingen Kom tilbage, lille Sheba præsenteres danske læsere for første gang for en af Finlands største nulevende digtere, Sirkka Turkka. Turkka har skrevet lyrik i en menneskealder og nyder som noget sjældent for en lyriker både kritikersucces og folkelig popularitet. Hun modtog i 1986 Finlandia-prisen – Finlands vigtigste litteraturpris – for netop samlingen Kom tilbage, lille Sheba.Lille Sheba var en hund, en af digterens nærmeste venner. Sirkka Turkka har arbejdet som staldmester, og heste spiller ofte en central rolle i hendes poesi. Hus- og landbrugsdyr optræder hyppigt som symboler på livets skrøbelighed og død, men de bliver aldrig benævnt med ’den’, altid med ’hun’ eller ’han’. En hare, en hest, en hund og et lam er blandt de dyr, hvis død bliver dramatiseret. Landskabet, naturen og livets cirkel sætter sig som åbne sår i Turkkas poesi, men det er netop fra sårene, som hun skriver et sted i Kom tilbage, lille Sheba, at livet udspringer.Digtene er oversat af den erfarne finskoversætter Siri Nordborg Møller på et arbejdslegat fra Statens Kunstfond.Bogen og forfatteren introduceres i et forord af Martin Glaz Serup og Markku Paasonen.

Med digtsamlingen Kom tilbage, lille Sheba præsenteres danske læsere for første gang for en af Finlands største nulevende digtere, Sirkka Turkka. Turkka har skrevet lyrik i en menneskealder og nyder som noget sjældent for en lyriker både kritikersucces og folkelig popularitet. Hun modtog i 1986 Finlandia-prisen – Finlands vigtigste litteraturpris – for netop samlingen Kom tilbage, lille Sheba.Lille Sheba var en hund, en af digterens nærmeste venner. Sirkka Turkka har arbejdet som staldmester, og heste spiller ofte en central rolle i hendes poesi. Hus- og landbrugsdyr optræder hyppigt som symboler på livets skrøbelighed og død, men de bliver aldrig benævnt med ’den’, altid med ’hun’ eller ’han’. En hare, en hest, en hund og et lam er blandt de dyr, hvis død bliver dramatiseret.Landskabet, naturen og livets cirkel sætter sig som åbne sår i Turkkas poesi, men det er netop fra sårene, som hun skriver et sted i Kom tilbage, lille Sheba, at livet udspringer.Digtene er oversat af den erfarne finskoversætter Siri Nordborg Møller på et arbejdslegat fra Statens Kunstfond.Bogen og forfatteren introduceres i et forord af Martin Glaz Serup og Markku Paasonen.

Den norske forfatter Arne Garborgs (1851-1924) vældige digtcyklus regnes for et af norsk lyriks hovedværker og er for en dels vedkommende sat i musik af Edvard Grieg. Værket fortæller om den synske pige Gislaug, kaldet Veslemøy, hvis ulykkelige kærlighed til en nabodreng kaster hende ud i en dyb krise, hvor hun kommer i nær og farlig kontakt med ”den anden verden” – den som befolkes af norsk folketros overnaturlige væsner, en kontakt der giver hende tilnavnet Haugtussa (”hende, den underjordiske fra elverhøjen”).Arne Garborg var en af pionererne i udviklingen af nynorsk som skriftsprog, og Haugtussa er da også forfattet på nynorsk. Værket, som her udkommer på dansk for første gang, er virtuost gendigtet af Niels Green-Hansen.

Richard Jefferies’ Efter London fra 1885 er et af de tidligste og væsentligste eksempler på den postapokalyptiske genre inden for litteraturen og en forløber for vore dages cli-fi, klimafiktion. Efter en naturkatastrofe er London blevet en sumpet og giftig ødemark. Resten af England er præget af vild skov og vidtstrakte søer. I ruinerne efter civilisationen har de overlevende samlet sig i rivaliserende stammer. I bogens første korte del, ”Barbariets tilbagevenden”, hører vi om civilisationens forfald efter katastrofen, og i anden del, ”Det vilde England”, følger vi Felix Aquila, som sætter sig for at udforske den omgivende verden for at gøre sig fortjent til sin elskede Auroras gunst. Jefferies var stærkt optaget af naturen og skildrede med stor skønhed dens rigdom af fugle, dyr og planter. I fremtidsfantasien Efter London er den overlevende menneskehed omplantet i en genforvildet verden. I en tid, hvor vi lever i frygt for den truende klimakatastrofe, virker Jefferies uhyggelig aktuel. Efter London har påvirket William Morris, J.R.R. Tolkien, John Fowles og lang række andre forfattere. (John) Richard Jefferies blev født i 1848 i Coate i regionen North Wiltshire. Hans opvækst på sine forældres lille gård skulle blive en afgørende inspirationskilde for hans forfatterskab og sansemættede skildringer af den frodige natur og livet på landet. Han var glødende optaget af naturbeskyttelse, længe inden dette var blevet et begreb. Hans righoldige forfatterskab, som spreder sig over mange genrer, rummer både seriøse naturstudier og fantasifuld fiktion. Blandt hans mest kendte værker er børnebogen Bevis (1882), selvbiografien The Story of My Heart (1883) og science fiction-romanen After London (1885), som hermed for første gang foreligger på dansk. The Observer har kaldt romanen ”en af victoriatidens smukkeste”. Gennem det meste af sit voksne liv kæmpede Richard Jefferies med tuberkulose. Han døde som 38-årig i 1887. I dag kan man besøge hans museum i Coate i det hus, han voksede op i.

På sin 12-års fødselsdag får Cicil en invitation. Hun er udvalgt til at deltage i en lejrskole, og selvom der ikke er nogen afsender, sender hendes forældre hende af sted. Sammen med ni andre børn bliver hun kørt ud i skoven til et underligt slot, hvor de møder en lige så underlig mand, der kalder sig Kaptajn Troldmand. Han afslører, at det er en magisk lejrskole, og at børnene har skjulte, magiske talenter. Men Cicil er skeptisk. Hun tror ikke på magi, og der er noget mistænkeligt ved situationen. Cicil sætter sig for at undersøge, hvad der foregår, og det viser sig snart, at både kaptajnen og slottet bærer på nogle interessante hemmeligheder. Og hendes tvivl på magi kommer på en hård prøve.