Bøger udgivet af Hoff & Poulsen

Glem mig ej, skønt jeg er så langt væk som skyerne. Jeg kommer igen ligesom den gamle måne på himlen.Under den vil vi genses.Ise-fortællingerne stammer fra 900-tallet e.Kr. og er et af de allervigtigste værker i klassisk japansk litteratur. Værket, hvis forfatter eller forfattere ikke kendes, består af en række korte, løst forbundne fortællinger, der hver rummer et eller flere digte. Digtene er skrevet i den ældgamle waka-form og handler om blandt andet kærlighed, venskab og naturglæde. Det er dem – digtene – der er det centrale i værket. Det er første gang, der kommer en fuldstændig oversættelse til dansk af Ise-fortællingerne. Den er foretaget af den største kapacitet på området herhjemme, professor emerita dr.phil. Kirsten Refsing.

Erich Kästners skønne børnebogsklassiker, hvor dyrene får nok af de krigeriske mennesker og deres endeløse konferencer og håbløse forsøg på at bilægge deres stridigheder. De beslutter at holde deres egen konference, der en gang for alle skal skabe fred i verden.Kästners bog er skrevet i 1949 i skyggen af Anden Verdenskrig, men dens fredsbudskab er eviggyldigt. Det samme er dens satire over menneskers manglende evne til at blive enige, en kritik, der virker lige så aktuel i dag, hvor udfordringerne tårner sig op – og vi alligevel bliver ved at diskutere.Bogen illustreres af den kendte illustrator og børnebogsforfatter Jan Mogensen Den henvender sig til en bred aldersgruppe, idet den både er velegnet til højtlæsning med en forælder el.lign., og til selvlæsning fra ca. otte år. Den er oversat af Vibeke Bruun Arildsen.ERICH KÄSTNER (1899-1974) var en af Tysklands store forfattere i det 20. århundrede. Han skrev digte og romaner af samfundskritisk, antifascistisk holdning som romanen Fabian fra 1931. Han fik skriveforbud i Det Tredje Rige, og hans bøger blev brændt under den store bogbrænding i 1933. Internationalt er Kästner ikke mindst kendt for sine børnebøger, der bl.a. indbragte ham den prestigefyldte H.C. Andersen-medalje i 1960.

Med digtsamlingen Kom tilbage, lille Sheba præsenteres danske læsere for første gang for en af Finlands største nulevende digtere, Sirkka Turkka. Turkka har skrevet lyrik i en menneskealder og nyder som noget sjældent for en lyriker både kritikersucces og folkelig popularitet. Hun modtog i 1986 Finlandia-prisen – Finlands vigtigste litteraturpris – for netop samlingen Kom tilbage, lille Sheba.Lille Sheba var en hund, en af digterens nærmeste venner. Sirkka Turkka har arbejdet som staldmester, og heste spiller ofte en central rolle i hendes poesi. Hus- og landbrugsdyr optræder hyppigt som symboler på livets skrøbelighed og død, men de bliver aldrig benævnt med ’den’, altid med ’hun’ eller ’han’. En hare, en hest, en hund og et lam er blandt de dyr, hvis død bliver dramatiseret. Landskabet, naturen og livets cirkel sætter sig som åbne sår i Turkkas poesi, men det er netop fra sårene, som hun skriver et sted i Kom tilbage, lille Sheba, at livet udspringer.Digtene er oversat af den erfarne finskoversætter Siri Nordborg Møller på et arbejdslegat fra Statens Kunstfond.Bogen og forfatteren introduceres i et forord af Martin Glaz Serup og Markku Paasonen.

På sin 12-års fødselsdag får Cicil en invitation. Hun er udvalgt til at deltage i en lejrskole, og selvom der ikke er nogen afsender, sender hendes forældre hende af sted. Sammen med ni andre børn bliver hun kørt ud i skoven til et underligt slot, hvor de møder en lige så underlig mand, der kalder sig Kaptajn Troldmand. Han afslører, at det er en magisk lejrskole, og at børnene har skjulte, magiske talenter. Men Cicil er skeptisk. Hun tror ikke på magi, og der er noget mistænkeligt ved situationen. Cicil sætter sig for at undersøge, hvad der foregår, og det viser sig snart, at både kaptajnen og slottet bærer på nogle interessante hemmeligheder. Og hendes tvivl på magi kommer på en hård prøve.

Med digtsamlingen Kom tilbage, lille Sheba præsenteres danske læsere for første gang for en af Finlands største nulevende digtere, Sirkka Turkka. Turkka har skrevet lyrik i en menneskealder og nyder som noget sjældent for en lyriker både kritikersucces og folkelig popularitet. Hun modtog i 1986 Finlandia-prisen – Finlands vigtigste litteraturpris – for netop samlingen Kom tilbage, lille Sheba.Lille Sheba var en hund, en af digterens nærmeste venner. Sirkka Turkka har arbejdet som staldmester, og heste spiller ofte en central rolle i hendes poesi. Hus- og landbrugsdyr optræder hyppigt som symboler på livets skrøbelighed og død, men de bliver aldrig benævnt med ’den’, altid med ’hun’ eller ’han’. En hare, en hest, en hund og et lam er blandt de dyr, hvis død bliver dramatiseret. Landskabet, naturen og livets cirkel sætter sig som åbne sår i Turkkas poesi, men det er netop fra sårene, som hun skriver et sted i Kom tilbage, lille Sheba, at livet udspringer.Digtene er oversat af den erfarne finskoversætter Siri Nordborg Møller på et arbejdslegat fra Statens Kunstfond.Bogen og forfatteren introduceres i et forord af Martin Glaz Serup og Markku Paasonen.

Den norske forfatter Arne Garborgs (1851-1924) vældige digtcyklus regnes for et af norsk lyriks hovedværker og er for en dels vedkommende sat i musik af Edvard Grieg. Værket fortæller om den synske pige Gislaug, kaldet Veslemøy, hvis ulykkelige kærlighed til en nabodreng kaster hende ud i en dyb krise, hvor hun kommer i nær og farlig kontakt med ”den anden verden” – den som befolkes af norsk folketros overnaturlige væsner, en kontakt der giver hende tilnavnet Haugtussa (”hende, den underjordiske fra elverhøjen”). Arne Garborg var en af pionererne i udviklingen af nynorsk som skriftsprog, og Haugtussa er da også forfattet på nynorsk. Værket, som her udkommer på dansk for første gang, er virtuost gendigtet af Niels Green-Hansen.

Da den franske forfatter og nobelprismodtager André Gide ved et tilfælde fik fingre i James Hoggs glemte, lille gyserroman fra 1824, indså han straks, at han stod med et overset mesterværk. Hans forord til 1947-udgaven blev startskuddet til en renæssance for bogen, der i dag er en international kultklassiker. En retfærdiggjort synders erindringer og bekendelser er en dobbeltgængerroman, som på overfladen handler om en religiøs fanatiker, der under indflydelse af en mystisk og karismatisk ven beslutter sig for at rense Jorden for de onde, hvilket vil sige alle, der ikke deler hans religiøse overbevisning. På et dybere plan kan romanen med sine forskudte tids- og fortællerperspektiver og metalitterære indslag ses som en slags missing link mellem romantikken og modernismen.

I en lille landsby i Tjetjenien ser den otteårige Havaa til fra sit skjul i skoven, mens russiske soldater bortfører hendes far og sætter ild til hendes hjem. Da naboen, Akhmed, finder pigen mellem træerne, forstår han den fare, hun befinder sig i, og tager hende med ind til hospitalet i den nærliggende by. Her håber han at kunne skjule pigen, så Ramzan, informanten i landsbyen, ikke finder hende. Modstræbende tager stedets eneste tilbageværende læge, den overbebyrdede og udbrændte Sonja, imod pigen, men på én betingelse: Akhmed skal hjælpe til på hospitalet. Denne aftale bliver skæbnesvanger for dem alle, og i løbet af fem dramatiske dage bliver deres liv vævet sammen på en måde, ingen af dem kunne have forestillet sig. ANTHONY MARRA er født i USA i 1984. Definitionen på liv er hans første bog og er blevet modtaget med begejstring af anmeldere og læsere i både USA og de øvrige lande, hvor den er udkommet. Den har været en New York Times bestseller og har modtaget adskillige priser, heriblandt National Book Critics Circle John Leonard Award, Anisfield-Wolf Book Award og Grand Prix des lectrices de Elle.

”Holder sin læser fanget – og vågen ud på de små timer.”Financial TimesBeth har altid været bekymret for sin datter, Carmel. Men siden sin skilsmisse har hun været plaget af frygt for at miste datteren, som går og drømmer og glemmer, hvor hun er. Og en dag bliver mareridtet til virkelighed: Ved en lokal børnefestival bliver den otteårige Carmel væk fra hende i det tågede vejr – og hun er sporløst forsvundet.Ødelagt af sorg og selvbebrejdelser sætter Beth alt ind på at finde Carmel igen. Mens dagene går, og politiets indsats svinder, vokser gåden i Beths hoved: Hvor er datteren blevet af?Og hvor er Carmel? Ja, pigen ved det knap nok selv. Hun ved bare, at manden, der kom ud af tågen, sagde, at han var hendes bedstefar, og at hun var nødt til at bo hos ham i et stykke tid …