Bøger udgivet af Informations Forlag

Uddannelsesverdenen er en slagmark. Der udspiller sig en kamp om dannelsen, om formningen af fremtidens borger og de fællesskaber, de skal indgå i. På den ene side findes en position med politisk-administrative fremtidsteknikere. På den anden side en pædagogisk-konservativ længsel efter en tid, der aldrig har været. Kampen er intens, men parternes strid fordummer os frem for at gøre os klogere. Imens forpasser vi, argumenterer Stefan Hermann, muligheden for at diskutere, hvad der ville være bedst for vores uddannelsessystem og for de kommende generationer, der skal dannes i det. OM FORFATTEREN Stefan Hermann er rektor for Professionshøjskolen Metropol. Han har tidligere bl.a. været vicedirektør på kunstmuseet ARKEN og chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Han er forfatter til flere bøger bl.a.: Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006 (2007); Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring (2002); Fodbold set fra månen (red. sm.m. Morten Albæk, 2002); Godnathistorier: Syv originale godnathistorier til det 20. århundrede (red., 1999).

Dette er en bog med et klart mål. Nemlig at vise, hvordan den økologiske systemkrise, som verden befinder sig i, ikke kun kræver omstilling til mere bæredygtig energi, men også en gennemgående kulturel omstilling. Det er ikke kun politikerne og de store virksomheder, der skal skifte kurs. Vi skal selv forandre os. Vi er nødt til at sige fra over for den udmattelse og nedslidning, der er de menneskelige konsekvenser af den hastigheds- og vækstlogik, som styrer vores fælles liv.Men hvorfor er det så svært at sætte farten ned og sætte grænser for vores arbejdsliv, vores ambitioner og vores forbrug, når vi nu godt ved, at hverken kloden eller vi selv kan holde til det? Med denne bog giver kulturforsker Gregers Andersen sit bud på en forklaring ved at sætte spot på de fælles vedtagne ’sandheder’ og tendenser i kulturen, der blokerer for vores evne til at handle anderledes. Og midt i håbløshedens apati er der alligevel håb. For vi får det bedre, når vi handler. Det er muligt at finde ny energi i ”selvforandringens aktivisme”.Gregers Andersen (f. 1981) er uddannet kulturforsker (ph.d.) fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet og The Rachel Carson Center, Ludwig-Maximilians-Universität, München.

Hver dag lukker to danske landbrug. Fremskriver vi udviklingen, er der om godt et årti én enkelt industriel landbrugsgigant tilbage i Danmark.Dansk landbrug er fanget i en dødsspiral, hvor landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet. Konkurserne står i kø, mens fødevarekvaliteten og dyrevelfærden lider. Men der er alternativer, viser Jørgen Steen Nielsen. Nøgleordet er fællesskab - nye produktionsfællesskaber, nye ejerskabsformer, nye samtaler mellem land og by.Det gælder vores mad, fra vores jord.

Den 18. juni 1928 om aftenen fik verden det sidste livstegn fra Roald Amundsen. Siden forsvandt han i ishavet. Således endte den store norske polarfarer sit liv i det element, han havde levet det i. Nordvestpassagen, Sydpolen, Nordøstpassagen, Nordpolen. Hans bedrifter var allerede i samtiden uomtvistelige og for længst tegnet ind på klodens kort. Men hvad drev ham så langt? Hvad søgte han derude i de uendelige snemarker og kantede fjeldmassiver, i de gådefulde vande langt fra alt, hvor så mange var omkommet? Og hvor han i årevis var adskilt fra verden kun i selskab med en håndfuld mænd og de uundværlige slædehunde. AMUNDSEN tager læseren med på rejsen. Både til klodens mest øde egne og ind i et vanskeligt og stridbart sind hos en mand, hvis hensynsløshed og kynisme kostede ham dyrt. Men hvis dygtighed og seje vilje også bar ham længere end de fleste.

Verdenshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres kunst, deres bedrifter, ofre, sejre og nederlag. Men de findes, kvinderne, der satte deres tydelige aftryk på verdenshistorien enten som politikere, videnskabskvinder, kunstnere eller skuespillere. Disse kvinder gjorde en forskel, gjorde verden bedre, for alle uanset køn.Fælles for de kvinder, som Helleberg her portrætterer, er, at de havde et stort personligt mod og en vilje til at trodse alle de begrænsninger, som det omgivende samfund påførte dem. Deres udgangspunkt var ofte sværere, fordi de var kvinder, men alligevel lykkedes det dem at præge historien, politikken og kulturen helt frem til i dag.Bogen indeholder portrætter af 50 kvinder, der strækker sig fra store, kanoniserede forfatterinder som Mary Shelley, Jane Austen og Virginia Woolf og til videnskabskvinder som Marie Curie og Jane Goodall og politikere som Rosa Luxemborg og Margaret Thatcher.

Om politikeren Aksel Larsens kontroversielle politiske løbebane fra 1918-1972 med hovedvægten på tiden som formand for DKP og forholdet til Sovjetunionen og den internationale kommunisme indtil bruddet i 1958 og dannelsen af Socialistisk Folkeparti.

I anledning af 100-året for kvinders stemmeret udgiver vi historien om Marie Christensen og de københavnske tjenestepiger – en fortælling om stemmeret, faglig kamp og ligestilling. I 1899 stiftede Marie Christensen Københavns Tjeneste­ pigeforening, fordi hun ønskede at samle og styrke de mange kvinder, der som hun selv arbejdede som tjeneste­ piger fra morgen til aften stort set uden rettigheder. Foreningen blev som andre af tidens fagforeninger til i erkendelse af, at det var absolut nødvendigt for de lavest betalte arbejdere at stå sammen for at sikre sig et minimum af rettigheder i industrisamfundet. Tjenestepigernes basale ønsker lød på faste arbejds­ tider, betaling for overarbejde, fri hver anden søndag eftermiddag, eget værelse, ordentlig mad og højere løn. Med udgangspunkt i tjenestepigernes kamp for bedre vilkår, tegner Dorte Chakravarty et portræt af Køben­ havns arbejdende kvinder i slutningen af 1800­tallet, den gryende faglige kamp og ikke mindst kvindernes kamp for den grundlæggende ret i ethvert demokrati: stemmeretten. TJENESTEPIGERNE trækker linjer fra fortiden op til nu­ tiden og sætter fokus på barsel, ligestilling og uddan­ nelse og på vore dages tjenestepige – au pairen.

Ruslands stærke mand Vladimir Putin har i 12 år præget landet – de sidste fire år sammen med præsident Dmitrij Medvedev. Trods massive folkelige demonstrationer mod ham, ventes Putin i marts 2012 valgt til præsident i de næste seks år, men auraen som den uovervindelige nationale leder, der har kontrol over det demokrati, han selv har skabt, er ved at fortone sig. Rusland er med eller imod sin vilje blevet globa-liseret, demokratiseret, internationaliseret, moderniseret og gennem-skueliggjort. Blevet mere forudsigelig og forståelig, men Ruslands politiske og økonomiske fremskridt har skabt en ny middelklassse, som ikke længere finder sig i at være udsat for totalitarisme. Den kræver reelt demokrati.Per Dalgård, Informations Ruslandsmedarbejder de sidste 12 år, analyserer Ruslands politiske og samfundsmæssige udvikling siden Gorbatjov og Jeltsin og op til Putins periode. Dalgård sammenligner Putins betydning for landet med den betydning den franske general de Gaulles havde i forbindelse med dannelsen af det moderne Frankrig.

I dag er der tendens til at sætte lighedstegn mellem udlændingepolitik og værdipolitik. Men der er også værdier bag spørgsmål om velfærden, samfundsøkonomien, retsstaten, folkeskolen, den offentlige sektor, demokratiet og forholdet mellem stat og kirke. Denne bog handler om sådanne samfundsværdier og er skrevet af en samfundsforsker og uafhængig debattør.Værdiforskerne fortæller os, at de værdier, vi hylder som danskere, har været forholdsvis stabile gennem de sidste 30 år. Men de kan ikke påvise den stigende modsætning mellem de værdier, vi hylder, og den måde, vi lever og indretter vores samfundet på. Det er den modsætning, forfatteren interesserer sig for. Han kritiserer dagen værdipolitik for at have været for snæver og splittende, og tager afstand fra multikulturalister, ny-oplyste, nationalkonservative og superliberalister. Han lægger i stedet op til en ny værdipolitik hen over den politiske midte. Han mener, den skal have en social, demokratisk og etisk dimension og trække på historiske værdier. Forfatteren kalder sig en socialliberal ”republikanist” og gengiver fortællingen om Danmark på en ny og overraskende måde.

Biografi om den spraglede og kontroversielle danske modstandsmand, faldskærmschef og forfatter Flemming B. Muus.Allerede som 25-årig kom Flemming B. Muus i uføre, da hans familie forviste ham til Liberia, efter at han var blevet grebet i at forfalske checks. I Liberia modtog Muus nyheden om besættelsen af Danmark, og han søgte straks at melde sig i allieret tjeneste, men nåede først i april 1942 frem til England efter en dramatisk tur, der omfattede en syvdages kanorejse og et transportskib, der blev sænket ud for Irlands kyst. Samlet op af en britisk destroyer nåede han England, hvor Muus blev rekrutteret af Special Operations Executive (SOE). Efter endt træning blev han udpeget som leder af SOEs arbejde i Danmark, og 11. marts 1943 nedkastet syd for Nibe. Hans instruks lød på at organisere våbenmodtagelser i Jylland. I København, fik han kontakt til modstandsbevægelsens og de politiske inderkredse og gjorde et uvurderligt arbejde for at gøre Danmark frit. I december 1944 blev Muus kaldt til London, hvor han blev tilbageholdt, sigtet for undersleb. Resten af krigen hang anklagen over ham, indtil han i 1946 blev dømt for bedrageri mod den modstandsbevægelse, som han havde kæmpet for under krigen.Efter få måneder blev han benådet og rejste til Sydafrika, hvor han blev ansat i en guldmine. I 1949 vendte han hjem til Danmark, hvor han frem til sin død i 1982 ernærede sig som forfatter til en række drengebøger og til bestsellere baseret på sit eget liv.

Overvågningssamfundet præsenteres næsten altid som noget, der er lige rundt om hjørnet. Og selvom overvågning i form af diverse borgerregistre, skarpere satellitbilleder og kameraer på gader og pladser er blevet kraftigt intensiveret gennem de senere år, vil ingen tilsyneladende stå ved, at vi lever i et overvågningssamfund.Overvågningen er i dag så massiv, at dens konsekvenser er uoverskuelige. En form for frivillig selvovervågning, hvor folk, f.eks. på Facebook, udleverer personlige informationer ganske frivilligt, er opstået. Men hvordan skal vi gebærde os i et samfund, hvor personlige informationer ikke er helt så private, som de måske en gang var, og hvad gør overvågningen ved os og den verden, vi lever i?

Portræt af en arbejderklasse. Det er sjældent, at betonarbejdere skriver bøger, og sensationelt at finde én, der kan fortælle som Jakob Mathiassen. Han tilhører det folkefærd, som i bogstaveligste forstand har støbt fundamentet til hele det danske samfund.BETON giver stemme til den arbejderklasse, hvis arbejde ikke kan outsources til Østen og sætter ansigt på de mennesker, der normalt kun optræder i efterlønsstatistikkerne.Jakob Mathiassen skildrer livet på byggepladsen og giver et kærligt og usminket portræt af af en gruppe ualmindeligt almindelige danskere, deres kampe og drømme, deres sejre, nederlag og luftkasteller. Om polakker og akkorder, thaipiger og guldbajere, og solopgangen set fra et armeret betondæk i 5. sals højde.Samtidig sætter han fingeren ned dér, hvor det gør ondt: finterne for at omgå sikkerhedsreglerne, problemerne omkring EU’s østudvidelse og politikernes manglende kontakt til en arbejderklasse, vi ikke længere troede eksisterede.Med fotos af Torben Eskerod

Zions vises protokoller er et stykke skønlitteratur, som giver sig ud for at være et historisk sandfærdigt skrift – og aldrig har et stykke fiktion haft så tragisk en virkningshistorie. Den danske historiker Morten Thing fortæller historien om antisemitismens bibel.Zions vises protokoller udkom første gang i 1903 på russisk og berettede om, hvordan jøder i århundreder havde forberedt sig på at tage magten over hele kloden.I 1919 oversættes teksten for første gang, først til svensk og derefter til polsk, tysk, engelsk, dansk og mange andre sprog. I 1921 afsløres det, at teksten er et falsum. Afsløringen får imidlertid ingen effekt på tekstens udbredelse, og den er i dag kommet i op mod 950 forskellige udgaver på 38 forskellige sprog. Det er uden sammenligning den mest udbredte antisemitiske tekst i verden, som stadig til dato mange steder læses som om, det var et sandt historisk skrift, der beviser ”en jødisk konspiration”.Denne udgave indeholder både Morten Things bog "Antisemitismens bibel" og selve smædeskriftet Zions Vises Protokoller.

I BANKSTRÆDE NR. 0 spidder Einar Már Guðmundsson bankkrakket på Island og spørger til rimeligheden i at vælte gælden efter ekspansionsvikingernes hærgen over på den islandske befolkning. I forfatterens vanlige stil blandes politik, etik, musik og litteratur, og vi kommer nok så vidt omkring: til komikere og kager, værdipapirer og vulkaner, rigdom og revolution samt ikke mindst udødelige The Beatles. Hvilket bringer os til Liverpool og til Penny Lane og Biolettis barbersalon. Også de store islandske prosaister i det 20. århundrede: Halldor Laxness, Þórbergur Þórðarson og Guðbergur Bergsson er med os. Uforudsigelig og utrættelig manifesterer Einar Már Guðmundsson i 25 velskrevne, levende udfald et digterisk modspil til tiden.

Det er ikke nok at betragte demokratiet som en rettighed. Vi må først og fremmest betragte det som en forpligtelse – en forpligtelse til at forholde os til hinanden som politisk ligeværdige.I DEN POLITISKE FORPLIGTELSE tager Kai Sørlander demokratiets fundament under rationel behandling. Hvordan sikrer man, at et demokratisk flertal ikke omstyrter demokratiet? For at demokratiet kan være en konsistent, samfundsorden er det nødvendigt, at vi alle – som rationelt tænkende individer – er underlagt en indre etisk fordring, som forpligter os i forhold til hinanden, en elementær forestilling om borgernes politiske ligeværdighed, som vi bør opbygge samfundet på basis af. Men findes en sådan rationel etik, som rummer de demokratiske værdier? Hvis ikke, er demokratiet ikke en rationel politisk orden!I bestræbelserne på at besvare dette spørgsmål behandler Sørlander forholdet mellem religion og politik, mellem jura og politik, mellem demokrati og økonomi og mellem ytringsfrihed og demokrati. Desuden diskuterer han spørgsmålene: Hvorledes bør demokratiet forholde sig til civil ulydighed? Til terror og tortur? Og hvad med videnskab og kunst?

Preben Kok er sygehuspræst og opererer i grænselandet mellem liv og død. I SKÆLD UD PÅ GUD fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt, og meningen hører op.Preben Kok superviserer også præster, læger og sygeplejersker – ikke for at gøre dem bedre til deres arbejde, men for at give dem kræfter til at leve med de ofte vanskelige udfordringer og uundgåelige nederlag, de møder i deres arbejdsliv. Her er en lektie, der er værd at lære.

OVERKLASSELIV går bag om magten, forbindelserne og de skjulte penge i den danske overklasse i det 21. århundrede og tager læseren med til kongelige gemakker og adelige slotte, til de rige fabrikantfamiliers univers og det politiske liv.Med lige dele sladder og samfundsmæssig analyse af overklassens magt og indflydelse går Søren Jakobsen bag om de førende 47 familier i det moderne danske aristokrati. En verden, hvor ”Tavshedens lov” er den vigtigste af alle.

Nazityskland invaderede Sovjetunionen den 22. juni 1941 og åbnede derved et frontafsnit mod øst. Krigen på Østfronten fik en særlig rå og brutal karakter. Intet andet sted var krigen så forbitret og forrået og i den grad skueplads for krigsforbrydelser, som kampene i Sovjetunionen. Omkring 6.000 danskere gjorde under krigen tjeneste i Waffen-SS og deltog i kampene på Østfronten. Georg Rasmussen var en af dem. Dette er hans historie.

Informations chefredaktør Rune Lykkeberg er blevet 50 år, og i den forbindelse har 15 markante stemmer hver skrevet et essay til ham - en digter, en forfatter, historikere, journalister, en rockanmelder, en professor, en dramatiker og en aktivist blandt andre.Det er personligt og et portræt af en af landets mest interessante samfundsdebattører og intellektuelle, men med Rune Lykkeberg som et prisme er det også et portræt af en tid.Bidragsydere: Stefan Hermann, Peter Laugesen, Ditte Brasso Sørensen, Jens Erik Kristensen, Esther Kjeldahl, Bjarne Corydon, Katrine Wiedemann, Bo Lidegaard, Klaus Lynggaard, Åsa Linderborg, Lasse Horne Kjældgaard, Bent Vinn Nielsen, Jørgen Steen Nielsen og Ejvind Larsen.Redaktion: Stefan Hermann, Anton Geist og Rasmus Øhlenschlæger Madsen

Informations chefredaktør er blevet 50 år, og i den forbindelse har 15 markante stemmer hver skrevet et essay til ham – en digter, en forfatter, historikere, journalister, en rockanmelder, en professor, en dramatiker og en aktivist blandt andre. Det er personligt og et portræt af en af landets mest interessante samfundsdebattører og intellektuelle, men med Rune Lykkeberg som et prisme er det også et portræt af en tid. Bidragsydere: Stefan Hermann, Peter Laugesen, Ditte Brasso Sørensen, Jens Erik Kristensen, Esther Kjeldahl, Bjarne Corydon, Katrine Wiedemann, Bo Lidegaard, Klaus Lynggaard, Åsa Linderborg, Lasse Horne Kjældgaard, Bent Vinn Nielsen, Jørgen Steen Nielsen og Ejvind Larsen.Redaktion: Stefan Hermann, Anton Geist og Rasmus Øhlenschlæger Madsen

Alle taler om traumer. Fra at have hjemme i psykologiens fagtidsskrifter er begrebet rykket over i hverdagssamtalen og indgår i forklaringsmodeller på alt fra knuste drømme til hele befolkningsgruppers adfærd. Men hvad er et traume egentlig? Og vil de oplevelser, der ryster os i vores grundvold, altid rodfæste sig i sindet og blive definerende for vores vej gennem tilværelsen?I løbet af de seneste årtier er der sket en stor udvikling inden for forskningen i traumereaktioner og PTSD. Samtidig er opmærksomheden på netop disse sindslidelser vokset markant blandt lægfolk. Karen-Inge Karstoft, lektor i psykologi på Københavns Universitet, sætter med denne bog en ny kurs for den verserende samtale om traumer. Forskningsresultater baseret på studier blandt flygtninge og krigsveteraner viser nemlig, at mennesket er langt mere robust, end vi går rundt og tror.Karen-Inge Karstoft (f. 1982) er lektor i psykologi på Københavns Universitet. Hun har en ph.d.-grad fra Syddansk Universitet og har været seniorforsker ved Veterancentret.

Som barnebarn af en frihedskæmper og en nazist rykkede historiens spændinger helt ind i familiens kerne for Matthias Dressler-Bredsdorff. Det har formet hans syn på vores kollektive fortællinger om alt fra klima til klasse. Efter friheden er en kalejdoskopist samtidsdiagnose, der springer fra Kierkegaard og Houellebecq til Gift ved første blik. Det er en fortælling om tiden, hvordan den føles, og hvad vi skal gøre med den.Matthias Dressler-Bredsdorff (f. 1988) er kritiker og skribent på Dagbladet Information. Han er uddannet litterat fra Københavns Universitet og Université Paris Diderot. Han har tidligere skrevet for Dagbladet Politiken, og har endvidere været lektor i dansk på Sorbonne Université i Paris.

Hvem skal gå forrest i kampen om klimaet? Eliten er gået over til el, køber økologisk og flyver mindre, mens mindre bemidlede sætter spørgsmålstegn ved, om klimaforandringerne overhovedet er en realitet. Eller gør oprør mod de initiativer, der skal hjælpe omstillingen på vej, som vi har set det med De Gule Veste. På den måde udspiller klimakampen sig som en klassekamp, mens magthaverne går fri.Med Klimakamp for folket stiller Mulvad, Ellersgaard og Stahl skarpt på de sociale dynamikker, der afgør de konkrete resultater af den grønne omstilling.Christoph Houman Ellersgaard (f. 1981) er adjunt ved Copenhagen Business School og forsker i elitens netværksdannelser.Andreas Møller Mulvad (f. 1983) er adjunt ved Copenhagen Business School og forsker i forholdet mellem kapitalisme, civilsamfund og demokrati.Rune Møller Stahl (f. 1983) er adjunt ved Copenhagen Business School og forsker i international økonomi med fokus på økonomisk idehistorie

I 1415 kastede portugiserne anker ved Marokkos nordkyst. Henrik Søfareren stod i spidsen for ekspeditionen, der blev begyndelsen på kolonitidens første – og sidste – verdensomspændende imperium.Hvilke spor har kolonimagten efterladt sig i dag? spørger Erika Fatland og tager os med på en rejse i Søfarerens fodspor hen over fire kontinenter og tre verdenshave. Undervejs møder vi politikere og aktivister, oprindelige folk og diamanthandlere.Opdagelsesrejsende fra 1400-tallet, kejsere, frihedskæmpere og slavegjorte mennesker. Hver især udgør deres fortælling en lille del af den store historie om Vestens imperialisme.Erika Fatland, den prisbelønnede forfatter til de internationale bestsellere Højt, Grænsen og Sovjetistan, leverer med Søfareren en eventyrlig rejseskildring af nutid og fortid og spændet derimellem.Erika Fatland (f. 1983) taler otte sprog og har rejst i dele af verden, hvor masseturismen ikke har gjort sit indtog. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet i Oslo og Københavns Universitet.Fatlands forfatterskab har opnået stor international anerkendelse. Hun har bl.a. modtaget den prestigefyldte norske Bokhandlerprisen og den italienske Kapuściński-pris, og hun har været shortlistet til den britiske The Edward Stanford Travel Book of the Year

INFORMATIONS FEJRING AF IMMANUEL KANTS 300-ÅRS FØDSELSDAGDen tyske filosof Immanuel Kant levede et på overfladen stilfærdigt liv i Königsberg fra 1724 til 1804. Men han gennemførte en revolution i tænkningen, som stadig i dag er et grundlag for, hvordan vi tænker om moral, viden og æstetik.I denne bog leverer otte danske og internationale intellektuelle og filosoffer en indføring i de centrale dele af Kants tænkning, så nye læsere kan begynde forfra med den revolutionære filosof og gamle kan genopdage ham.Bogen indeholder essays af: Rune Lykkeberg, Lea Ypi, Carsten Fogh Nielsen, Anna Cornelia Ploug, Slavoj Žižek, Moritz Schramm, Mette Agnethe Eunhee Kim-Larsen og Bodil Skovgaard Nielsen.Rune Lykkeberg (f. 1974) er chefredaktør på Dagbladet Information og udkom i henholdsvis 2022, 2023 og 2024 med første, anden og tredje sæson af Langsomme samtaler. Har tidligere udgivet Kampen om sandhederne (2008), Alle har ret (2012), Deutschstunde (red. s.m. Peter Nielsen, 2017), Vesten mod Vesten (2019), Hegel for et større publikum (red. 2020) og Samtaler om Shakespeare (2021).

Energi har siden tidernes morgen sat rammerne for den menneskelige civilisations udvikling.Fra det første bål til drømmen om fusion har menneskets og energiens historie flettet sig tæt sammen. Dette er historien om, hvordan mennesket med opfindsomhed og skæbnesvangert vovemod har sprængt alle rammer. Og skabt en fantastisk civilisation drevet af fossil energi, som har ændret klimaet fatalt.En episk fortælling om, hvordan mennesket lærte at beherske energien, overtog verden og forandrede planeten.”Den store fortælling om det hjørne, vi har malet os selv op i.” - Mathilde Walter Clark ”Den fascinerende historie om, hvordan mennesket gennem tiden har gjort energi til vores slave - og om, hvordan vi undervejs selv er blevet slaver af energien.” - Bo LidegaardUdgivelsen er støttet Carlsbergfondet

Lige så længe der har været liv på jorden, har der været ild. Igennem to millioner år har mennesket forfinet sin evne til at mestre ilden og derved fuldkommen forandret verden – og mennesket selv. Mad tilberedt over ild gav os store hjerner og små maver og placerede os i toppen af fødekæden. Mennesket brugte ilden til at præparere jorden som en del af en økologisk cyklus. Men da vi begyndte at afbrænde fossile brændsler, ødelagde mennesket sit forhold til ilden. Klimaforandringerne og de mange skovbrande viser med al tydelighed, hvordan ilden nu kan kontrollere os.Ildens tidsalder er historien om, hvordan vi med ilden som energikilde forandrede planeten, og hvordan vi på bæredygtig vis kan genindtage rollen som planetens fakkelbærere. Stephen J. Pyne er professor emeritus ved Arizona State University med speciale i miljøhistorie og navnlig ildens historie. Pyne er forfatter til mere end 40 bøger, og med Ildens tidsalder udkommer han for første gang på dansk.Udgivelsen er støttet af Carlsbergfondet.

Hvordan hænger uligheden mellem mænd og kvinder sammen med kapitalismen? "Caliban & heksen" er en historisk analyse af kapitalismens opkomst fra et feministisk perspektiv. Silvia Federicis kultklassiker bevæger sig fra middelalderens bondeoprør over heksejagterne til begyndelsen på den moderne filosofi og undersøger kapitalismens undertvingelse af kroppen.Silvia Federici (f. 1942) er italiensk-amerikansk feministisk aktivist, politisk teoretiker og professor emerita fra Hofstra University. I 1972 var hun med til at grundlægge det internationale feministiske kollektiv Wages for Housework. "Caliban & heksen" er hendes hovedværk, oversat til 19 sprog.Bogen er en del af serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år, og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie.

Hvordan forhindres krig? Spørgsmålet stilles til Virginia Woolf på kanten til 2. verdenskrig. Hendes svar er denne bog. For at forhindre krig kræver det ifølge Woolf et opgør med den patriarkalske kultur, som leder til militarisme. Derfor skal kvinder gøres økonomisk uafhængige og have lige adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og den offentlige debat. Sprogligt virtuost og intellektuelt overbevisende giver Virginia Woolf i dette klassiske essay fra 1938 svar på et spørgsmål, som i dag fortsat er smerteligt aktuelt.Virginia Woolf (1882-1941) er en af de største skønlitterære forfattere nogensinde og har skrevet romanklassikere som "Til fyret", "Mrs. Dalloway" og "Bølgerne".Bogen er en del af serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie

Alt for mange unge mistrives. De kæmper med angst, depression og ensomhed. Livet er blevet en evig eksamen. Døgnet rundt skal der præsteres og performes både menneskeligt og fagligt. Men du er allerede bestået er budskabet fra højskoleforstander Bjørn Bredal.Vi er i en ond cirkel, hvis vi tror, at mistrivsel skyldes noget, som er gået i stykker i den enkelte. Bredal forsøger at bryde cirklen ved at fokusere mere på trivsel end på mistrivsel og mere på fællesskabet end på den enkelte. Bliver vi bedre til at hjælpe hinanden, bliver vi nok også bedre til at hjælpe os selv. Med udsyn til europæiske ideer om krop, sjæl og tvivl er Du er bestået et bud på et samfund, som tænker i helhed.Bjørn Bredal (f. 1956) er forstander for Johan Borups Højskole i København. Tidligt formet af livet omkring en cykelforretning i Herlev. Udbryder fra et missionsk, kristent miljø. Cand.mag. i fransk og musik fra Københavns Universitet med efteruddannelser i Paris og Oxford. Tidligere redaktør på Gyldendal, Weekendavisen og Politiken. Siden oversætter, forfatter, underviser og nu: højskolemenneske.