Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Modtryk

Bøger udgivet af Modtryk

Det danske forlag, Modtryk, blev grundlagt af blandt andre Carsten Vengsgaard, Niels Kjellund og Mikael Witte i 1972. Det var oprindeligt et venstrefløjsforlag, der til at starte med primært udgav politisk litteratur, som for eksempel "Malerrapporten", der var den første danske fagkritiske rapport om arbejdsmiljøet i Danmark. I dag er forlaget især kendt for sine udgivelser af populære kriminal- og spændingsromaner. Modtryks direktør hedder nu Ilse Nørr, men forlaget holder stadigvæk til i det nordlige Århus, hvor det for snart 50 år siden blev grundlagt. Selvom Modtryk ikke længere kun udgiver venstreorienteret litteratur om international politik og arbejderbevægelsens historie, prøver de at undgå at udgive ligegyldige bøger. Allerede i 1981 dannede de krimiredaktionen på forlaget, men der gik lidt tid før deres kriminalromaner skulle få stor betydning. I dag er det forlagets kriminalromaner, der sælger mest. En af de største forfattere på forlaget Modtryk, er den populære og succesfulde krimiforfatter, Steig Larsson. Hans populære romaner, hvilke blandt andet tæller "Mænd der hader kvinder", "Pigen, der legede med ilden" og "Luftkastellet, der blev sprængt" er alle udgivet på Modtryk og solgt i mere end 1,3 millioner eksemplarer. Udover Steig Larssons krimier, udgiver forlaget Modtryk også andre kvalitetsromaner af succesfulde forfattere som blandt andet Jo Nesbø, Arne Dahl og Jan Guillou. I 2009 oprettede Modtryk desuden børnebogsforlaget, Forlaget Alvilda, der har til huse i København. Forlagsdirektøren for dette nye forlag, er den tidligere Carlsen-Direktør, Jens Trasbog.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Lise Andersen
    103,95 kr.

    Fatima bor i en bjergby i Yemen sammen med sin familie. Hun drømmer om at komme i skole, men forældrene har ikke råd. Det lykkes hende at få lov at gøre rent på sygehuset. På den måde kan hun selv betale lidt til skolegangen. På sygehuset lærer hun den danske sygeplejerske Katrine at kende. Hun synes, hun er ’mærkelig’ men hun kan godt lide hende.En dag på vej til sygehuset oplever Fatima noget mærkeligt. Fra et buskads hører hun en underlig knirkende lyd og får øje på en pakke. Og dér, i et simpelt stykke stof, ligger en lille rynket baby! Hun gisper, ser sig forskrækket omkring. Hjertet banker helt oppe i halsen, hun fryser og sveder på én gang. Hvad er det her? Det kan da ikke være rigtigt, at der ligger et barn midt i de stikkende buske!www.lise-andersen.dk

  • af Keld Conradsen
    82,95 kr.

    Dette er historien om en mand, der en dag startede et hændelsesforløb, som flere måneder senere kulminerede i en slags seriemord med omvendt fortegn. Til hans forsvar skal det siges, at han intet usædvanligt foretog sig. Hvad der skete den dag var blot, at forskellige ting på samme tid kom i bevægelse. Fotografen Angus McFinney lever et sorgløst og enkelt liv i København. På grund af sin store tiltrækningskraft på det modsatte køn har han som regel flere affærer kørende på samme tid. For tiden drejer det sig om den kølige advokat Merete Berthelsen, den livsglade forretningskvinde Nanna Willumsen, den forelskede Laila Alfredsson – plus det løse.ANGUS McFINNEYS FATALE FORSTYRRELSER er den skæbnesvangre og tragikomiske historie om en mand, der kommer til at forstyrre en række forholdsvis almindelige kvinders alt for almindelige tilværelser med fatale konsekvenser til følge."Keld Conradsen skriver med sikkert håndelag for både sprog og plot, og han er både tankevækkende, satirisk-sarkastisk og (heldigvis) solidarisk i portrætterne af de seksuelt frustrerede kvinder, der har brug for noget andet og mere end ægteskabets tryghed."Klaus Rothstein, Weekendavisen"Denne her fortælling ender et sted, jeg aldrig havde gættet. Sjovt og mærkeligt. Men så absolut mærkeligt på den gode måde ... Keld Conradsen skriver rigtig godt, og jeg slugte den her historie på få dage, fordi jeg ikke havde lyst til at stoppe med at læse."Bogblogger.dk"Keld Conradsens skildring af Angus og de kvinder der omgiver ham er svært underholdende og prægtig læsning, og han får denne virile antihelt til at fremstå ømt og troværdigt."Flensborg Avis

  • af Mikael Bergstrand
    82,95 kr.

    Göran Borg er tilbage i Sverige. Efter den skelsættende rejse til Indien og forelskelsen i den meget smukke – men også meget gifte – skønheds­salonmanager Preeti Malhotra er han tilbage i sin gamle tristhed. Konen gik for snart ti år siden, og børnene behøver ham ikke længere. Selv hans psykolog tvivler på ham. Eneste lyspunkt er en øl i ny og næ med kammeraterne og måske en fodboldkamp. Men så dukker der en mulighed op. Hans bedste ven, den optimistiske og livsglade tekstileksportør Yogendra Singh Thakur, kaldet Yogi, skal giftes. Göran bestemmer sig til at tage til Indien og hjælpe ham med forberedelserne til bryllupsfesten. Vel ­ankommet går alt galt, og Göran og Yogi trækkes ind i skumle affærer, som tvinger dem ud på en dramatisk rejse.TÅGE OVER DARJEELING er en underholdende og eventyrlig roman om loyalitet og venskab – og om den svære kunst at leve her og nu. Fortalt med samme varme og humor som forfatterens seneste roman, 'Delhis smukkeste hænder'."I de sansemættede beskrivelser fra et kaotisk Delhi og et overdådigt smukt Darjeeling på grænsen til Himalaya mærker man, at forfatteren selv har boet en årrække i landet.... 'Tåge over Darjeeling' [er] ren hygge og spøjse indfald af den allerfortræffeligste art." Jyllands-Posten 'Tåge over Darjeeling' kan stilles på feelgood-hylden sammen med f.eks. Jonas Jonassons roman 'Den hundredeårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt', og til dels også den svenske filmklassiker 'Selskabsrejsen', som begge kan noget med komisk timing. Det kan denne bog bestemt også..." Børsen "... en skæg og underholdende historie..." Politiken"En roman man ikke kan læse uden at klukle undervejs." Lektør

  • af Anders Johansen
    82,95 kr.

    "Dengang, i ’75, troede jeg, at jeg skulle dø derude på vandet. At jeg stævnede imod min grav, mod Straffen, Dommen, havsens bund og helvedes flammer. En uge efter var jeg i himlen. Og nu var jeg så tilbage, et samliv og en skilsmisse ældre."Henry Henriksen er i krise efter parforholdskoks, fyring og penibel plagiatsag. Han søger tilflugt på den græske ø Samothrake, hvor han i sin tid mødte sit livs kærlighed. Her vil han gøre status over sit liv og dets bristede drømme og prøve at finde tilbage til dengang, dagene var unge og ubrugte og håbet intakt. Men ligene i lasten bliver ved med at komme på tværs – og det gør værelsesudlejerens lækre datter også.ALLE DE BRUGTE DAGE ser tilbage på et halvt århundrede og kaster et kærligt-kritisk blik på 1970’erne og 1980’erne, på drømmen om fri kærlighed og på den akademiske verdens altid skiftende verdenssyn. Det er en roman om sjælesår, selvbedrag, svigt og den styrtende fornemmelse, der kan opstå i en snart tresårig mave."Hvis du – som jeg – indimellem undrer dig over, hvad der foregår på indersiden af mænd, så er Anders Johansens ’Alle de brugte dage’ en mustread."Femina ★ ★ ★ ★"Anders Johansen fanger undergangens sitrende nerve med autenticitet og slagkraft."Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★"...en charmerende og velfortalt fortælling om en midaldrende, bitter mand, der bærer rundt på et stort sort mærke i sjælen."Fyns Amts Avis"Gedigent, realistisk romanhåndværk om 1968-generationen fortalt gennem en ca. 60-årig mands sociale og personlige deroute. Godt drive i sprog og fortælling, god persontegning og fint tidsbillede."Lektørudtalelse"Den er spændende som livet selv og ripper godt og grundigt op i det følelsesliv, der giver en de rutcheture, der nu skal til, for at man kan sige, at man har levet livet helt og fyldt.Det er sjældent, man har lyst til at læse en bog to gange lige i rap. Det her er en af dem."Bogsyn.dk"Anders Johansen har skrevet en fin bog om mænd. Hans beskrivelser af personer og miljøer er rigtig gode, og hans psykologiske indsigt er stor. Jeg kan varmt anbefale bogen."Litteratursiden.dk

  • af Lis Vibeke Kristensen
    82,95 kr.

    Komponisten Claus stod foran et internationalt gennembrud, da han blev udsat for et overfald, der var tæt på at koste ham livet. Efter to års pause er han tilbage i kampen, nu som deltager i en international workshop på en lille fransk klippeø. Claus og hans kolleger skal forvandle øen til musik, men øen har sine egne love og bærer på sine egne hemmeligheder. Før de ved af det, er Claus og hans kæreste Lilith overhalet indenom af kræfter, de ikke kan styre. Fortid og nutid mødes i en historie om misbrug og svigt og hævn, med et persongalleri, der spænder fra internationale sangstjerner til øens outsiderkunstner.KASTRATERNE er en roman om overlevelsesstrategier og moralske dilemmaer, om magtkampe og storhedsvanvid og om vanskeligheden ved at beholde sin uskyld blandt mennesker uden skrupler. Men også om nye begyndelser."Lis Vibeke Kristensen fører os i sin nye roman sikkert gennem et kompliceret spil mellem mennesker, der har dybe ar på sjælen. [...]Den er i det hele taget rig på psykologisk indsigt i menneskers behov og ofte desperate forsøg på at opfylde dem.Lis Vibeke Kristensen skriver dramatisk, farligt og med flair for spænding. Det er en fremragende roman. Vibeke Blaksteen, Kristeligt DagbladFremragende litteratur. Romanen udstiller medmenneskelighedens flygtighed og godhedens afmagt. [...] Bogen placerer atter en gang Lis Vibeke Kristensen som en af tidens bedste skildrere af mennesket på godt og ondt.Christina Blangstrup Dahl, Fyns Amtsavis ★★★★★★ Som læser kan man indimellem føle, at man selv bliver en del af det skræmmende eksperiment -et absurd teaterstykke -hvor en klaustrofobisk følelse hele tiden trænger sig mere og mere på! Mærkelige ting sker, man vil væk, men kan ikke komme det! Det er et interessant psykologisk eksperiment, Lis Vibeke Kristensen sætter op i ""Kastraterne"". Symbolikken er stærk, og sproget er fængende.Anne Mette Liedecke, Fyens Stiftstidende

  • af Hakan Nesser
    68,95 - 82,95 kr.

    I begyndelsen af sommeren bor der fire mennesker og en hund i Lundboms hus, og alting virker normalt, mere eller mindre. Og så i løbet af et halvt år forsvinder de, en efter en.  Det er sommeren 1967. Kærlighedens sommer, men ikke kun kærlighedens. Gådefulde og skræmmende ting sker i Kumla, den lille by i Verdens midte. Og forklaringen lader vente på sig – i 35 år."Nesser har vid, lune og en præcis pen, personerne og miljøet er skildret så stilsikkert, at billederne af flækken, den spirende manddom, kærligheden og krimihistorien står skarpt på den indre skærm. Håkan Nessers karriere som prisbelønnet krimiforfatter lader sig ikke skjule. ... Det er svensk, det er godt.Alt for damerneDet er komplet umuligt ikke at blive ført tilbage i tiden med Nessers utrolige beskrivelser og sans for levende detaljer ... Der er en poesi, en ømhed og humor i de kondenserede øjeblikke, der overrumpler på hver eneste side ... Det er litteratur, der vil noget.B.T.Krimiintrigen er både spændende og raffineret og gør det svært at lægge bogen fra sig.Politiken"

  • af Hakan Nesser
    68,95 - 82,95 kr.

    Det er i 1960’erne, og det er sommer i Närke. Det bliver en hård sommer, siger den 14-årige Eriks far. Og det bliver det. Mens faren arbejder, og moren er på hospitalet, skal Erik sammen med sin ti år ældre bror, Henry, freelancejournalist med forfatterambitioner, og sin kammerat, Edmund, tilbringe sommeren i familiens sommerhus, Genesaret. Henry indleder et forhold til Ewa, en blond skønhed, som giver næring til drengenes erotiske drømme, men sommernætternes trylleri bliver brudt. Det Rædselsfulde indtræffer, en skæbnesvanger hændelse, som kaster lange skygger over Genesaret og over byen på sletten, over Eriks fremtid og de mennesker han elsker."Det er eminent godt skrevet. Man læser på en gang åndeløst og samtidig med et paradoksalt ønske om at forhale det hele. Det er svært at holde mund, men her er det altså nødvendigt: Man bør unde sig selv at læse “Kim Novak badede aldrig ved Genesaret”. Det er sjældent, at det indfølende, det psykologiske, det sproglige og det spændingsmæssige element går så smukt op som her hos Håkan Nesser.Berlingske TidendeDet ligner en kriminalroman – med en gåde, som det er overladt til læseren at løse. Men det er i lige så høj grad en fortælling om, hvordan to drenge i nogle få sommeruger bliver voksne.WeekendavisenDet er en meget smuk skildring, som Nesser bør høste stor aner­ken­delse for.JydskeVestkysten

  • af Rune T. Kidde
    82,95 kr.

    Jogvan bliver nøgen og afsindig bragt ind på Sankt Johannes Hospital en kold vinternat med en månesten om halsen. Efter lang tids bæltefiksering og tavshed begynder han at fortælle en psykiatrisk overlæge om sin uhyggelige skæbne. Han er vokset op i Torshavn i et dystert hus tilknyttet vældige lagerhaller med rester fra alle skibe, der er gået ned og hugget op på Færøerne gennem flere hundrede år. Inden hun dør af et slagtilfælde, har Jogvans mor nået at fortælle ham, at hun har set hans far som en forbandet ånd – en kaptajn, der varsler undergang og død for alle andre. Han har horet i alverdens horehuse, mens hun selv har fået flere andre børn, som Jogvan aldrig før har hørt om. Dybt rystet drager han sammen med sin kæreste Diana ud på de syv have for at frelse sin far og finde sine sted- og halvsøskende, men rejsen udvikler sig til et stadigt mere grotesk mareridt af brandstorme, skibsforlis, druk og lidelser. Er lægen den, han giver sig ud for at være, og hvem er Jogvan i virkeligheden, for han har aldrig været færing?DØDSSØBØLGER er en harsk og galgenhumoristisk kommentar til kvinden og manden i verden af i dag, og intet i denne bogs vandring på kanten af menneskesindets knivsæg er, som det ser ud til at være – det er værre.»Dødssøbølger« er en svovlduftende, kvalfuld apokalypse tilsat rigeligt med perversiteter, hvor menneskesjæle nedsmeltes i samme tempo som atomkraftværkerne omkring dem.Niels Houkjær, BerlingskeIntet er, som vi tror, men i Rune T. Kiddes univers er det meget, meget værre, men også meget mere farverigt. Ikke alene har forfatteren denne fanden-i-voldske fantasi […]Han har også et sprog fra den øverste hylde. Stort, farverigt og fortællende. Lige så befriende i tidens sprogminimalisme som en t-bone-steak i et vegetarkøkken.Arne Mariager, Nordvest Nyt ★★★★★

  • af Liselott Willén
    82,95 kr.

    Christian Weber har gjort kometkarriere i politik, han er karismatisk, har en smuk kone og en søn, han elsker. Med sit kontroversielle forslag om et nationalt dna-register deler han landet. En rigsdagsbeslutning er nært forestående, og som en del af kampagnen afleverer han en spytprøve i direkte morgen-tv. Et par dage senere hentes han af politiet. Hans dna matcher spor fra en lille pige, som blev fundet død for tretten år siden. Et døgn senere er Weber forsvundet. Hans kolleger gør alt for at distancere sig fra ham, og da hans kone begynder at tvivle på hans uskyld, har Christian Weber ikke meget tilbage af sit tidligere liv.INTET ANDET NAVN UNDER HIMLEN er en psykologisk spændingsroman, om hvad der sker med mennesker, når alt ramler omkring dem, og hele deres eksistens er truet.

  • af Thomas Ringstedt
    82,95 kr.

    I 1918 hærgede den spanske syge verden over og slog flere folk ihjel end 1. verdenskrig.På et laboratorium i Sverige er det lykkedes en gruppe forskere at fremstille en usædvanlig aggressiv variant af virussen.I en skov bliver tre dyreaktivister slået ihjel, og tæt på findestedet arbejder en tysk nynazist på at etablere en ny verdensorden.Da der sker et indbrud i laboratoriet, er det kriminalkommissær Ulf Beow, der skal forsøge at finde hoved og hale på begivenhederne. Til at hjælpe sig får han den unge mikrobiolog, Lotta Nordenflycht.RØD SNE er en thriller i højt tempo, en roman om ideologier, biologiske masseødelæggelsesvåben og de mennesker der står bag dem."Ringstedt skriver stilsikkert og tempofyldt om biologiske masseødelæggelsesvåben og forskruede ideologier, kærlighed og vilde snescooterjagter, så alt det værste, der kan tænkes at ske, sker. Man tror på hver en påstand - mens man undervejs forsøger at undgå hyperventilation og angstneuroser. Merete Reinholdt, Berlingske ★★★★En absolut gedigen og spændende thrillerLitteratursiden

  • af Torkil Damhaug
    82,95 kr.

    En ung pakistansk mand kommer til Norge i 1970’erne. Han får arbejde på Stornes gård, hvor han indleder et forhold til den mindreårige datter. Mange år senere sætter nogen ild til gården, og næsten tredive heste brænder inde. De følgende uger går menneskeliv tabt under voldsomme brande i området. Den attenårige Karsten mødes i hemmelighed med klassekammeraten Jasmeen, men hendes norsk-pakistanske familie opdager dem og er villige til at gå langt for at forhindre forholdet. Frygten for deres hævn fører Karsten ind i en gruppe med rabiate holdninger, og pludselig befinder han sig midt i begivenheder, han ikke kan styre.ILDMANDEN er en psykologisk thriller. Med usvigelig sans for menneskers svagheder og tvivlsomme tilbøjeligheder lader Damhaug historien udfolde sig. Den ene handling følger ubønhørligt den anden i et overbevisende skæbnedrama, hvor Ildmanden stikker hovedet frem for at lade ilden rense gammel uret."En tænderskærende moppedreng af en krimi [...] En utraditionel og samfundskritisk krimi, ja, og i den grad anbefalelsesværdig.Merete Reinholdt, BerlingskeIldmanden er Torkil Damhaugs hidtil bedste krimi.Bo Tao Michaëlis, Politiken, Norske Torkil Damhaug har med Ildmanden skrevet en ypperlig psykologisk krimi, hans indlevelse i unges følelser er formidabel, især deres afhængighed at forstående voksne, som de knytter sig til for at få en beskytter og vejleder.Bo Bjørnvig, WeekendavisenMenneskets svagheder og tilbøjeligheder kan Damhaug beskrive på uhyggelig og vedkommende måde. Hans fortid som psykiater fornægter sig ikke i denne 3. thriller, som er endnu bedre end de to forrige. Alt sammen meget velskrevet og forbandet fængslende og det holder alle 500 sider!Litteratursiden.dk

  • af Thomas Clemen
    82,95 kr.

    Hadron Eádduan ligger i den skoldhede libyske ørken og mærker livet sive ud af sin sønderlemmede krop. Ulykkelig kærlighed fik ham indrullet i den franske fremmedlegion, og den fik ham ud, hvor han ikke kunne bunde.I London har en gruppe genetikere skabt et virus, der kun angriber folk af arabisk herkomst, og som dræber sine ofre efter langvarige og frygtelige smerter. Nu er virusset sluppet løs og truer med at udrydde flere hundrede millioner mennesker over hele kloden.I Washington og Paris har man hurtigt indset værdien af at have kontrol over den eneste kendte kur.Hadron Eádduan er den lille brik, der kan bringe uorden i de stores spil. Han er nøglen til at stoppe virusset – hvis han kan holde sig i live længe nok.LANGS SMERTEGRÆNSEN er en thriller om biologiske våben, stor­politiske magtspil i en polariseret verden – og om det enkelte menneskes ansvar for at være mere end tilskuer.

  • af Anders Johansen
    82,95 - 318,95 kr.

    En ny vejtunnel forbinder det isolerede Fjeldvig med resten af landet. Men hvad kommer der ud af tunnellens sorte hul? Fremskridt og velstand, lover politikerne. Synd og ugudelighed, advarer Davids far. David ved ikke, hvad han skal mene. Han er en speciel dreng, siger mor. Andre kalder ham overklog. Heldigvis har han sin storebror, Peter, der passer på ham. Men hvad nu, hvis Peter rejser sin vej gennem tunnellen, væk fra ham …?Der skete noget mærkeligt inden i mig: Der, hvor der plejede at være et sort hul, var der pludselig en stram, hård knude. Nej, det var ikke en knude, det var en stor, knyttet hånd, og nu åbnede den sig, og fingrene greb fat i mig og klemte luften ud af mig indefra, og det allermærkeligste var, at jeg lige med ét havde et ord for det, der hev og sled i mig. Ordet var rædsel, rædsel for at miste Peter og blive alene, vi skulle jo være sammen altid, altid og altid.Han skriver stort om det, der er småt ... ’Hullet’ er en klog og følsom historie om mennesker under pres ... Det er en bog, man vil huske længe. Steffen Larsen, Politiken ★★★★★Ferm forfatter tager springet til fuldfed krønikeskriver i ungdomsroman om en autistisk dreng ... en dybt fascinerende og stor fortælling for unge og voksne, og det vil ikke undre, om den bliver stående som årets bedste ungdomsroman. Kari Sønsthagen, Berlingske ★★★★★Anders Johansen får læserens øjne op for, hvordan en autists verden ser ud ...’Hullet’ er Anders Johansens allerbedste ungdomsroman ... Forfatteren vover at åbne en verden af fremmedhed for sin læser – og der er hul igennem hele vejen.Karen Lise Søndergaard Brandt, Jyllands-Posten ★★★★★ En uafrystelig beretning om, hvad der sker, når tiden pludselig flyder ind [...] En følsom, klog og filosofisk tung roman, der vil fænge ung som voksen [...] Hullet er en fantastisk roman, skrevet langsomt, med fjerpen utvivlsomt. Man læser den også sagte, smager på ordene, oplever Davids klare øjenvidneberetning og både nyder og frygter hver ny side. Bedre kan det ikke gøres.Weekendavisen Som en blanding af Haller og Rifbjerg, tilsat et strejf af melankoli, fortæller han en universel historie ... Vedkommende og klog bog, der griber en om hjertet og kalder på en genlæsning.Steffen Gordon Nielsen, Lektørudtalelse

  • af Hakan Nesser
    82,95 kr.

    "Viktor Vinblad var en mærkelig dreng. Han kunne synge salmer baglæns og løste ""Fermats sidste sætning"". Da en ung kvinde findes myrdet i den lille by, forsvinder Viktor sporløst i tredive år. Men nu er han efter sigende vendt tilbage. David Mörtberg vender hjem til byen for at finde ud af, hvad der egentlig skete med barndomsvennen Viktor - og for at komme overnes med fortiden. SKYGGERNE OG REGNEN fik Det Danske Kriminalakademis Rosenkrantzpris for bedste kriminalroman.Skyggerne og regnen er fremragende. Simpelthen. En afbroderlandets bedste krimiforfattere har gjort det igen. Leverer ikke kun varen, men i en episk luksusudgave med litterær substans.PolitikenDet er en fantastisk historie, gribende følsom og umådeligspændende på samme tid.Kristeligt Dagblad

  • af Hakan Nesser
    82,95 kr.

    Øen Manhatten ved Hudsonflodens munding er formodentlig verdens mest tætbefolkede om­råde. Den rummer også flere historier og fortællinger end noget andet sted. Ormene på Carmine Street er en af dem. Romanen befolkes af synske forfattere, stjålne verse­linjer, betydningstunge løgne, adskilte ­elskende, hunde, der giver håb, og privatdetektiver. Den handler om at lede efter et forsvundet barn og om at blive ført bag lyset af tvingende omstændigheder. Ormene på Carmine Street er en kærlighedsroman med forhindringer."Håkan Nesser kan om nogen skildre familieliv, der går skævt. [...] Det er et strindbergsk kammerspil med okkulte overtoner og hårdkogt udgang. Tilfældet spiller ind i en grad, der ville gøre det hele ganske utroværdigt, hvis ikke Nesser skrev så godt.Bo Bjørnvig, WeekendavisenNesser blander eksistentiel tvivl, litterær refleksion og New York-skildring op med kriminalgåden. Det lykkes ganske fint.Per Krogh Hansen, Berlingske TidendeOrmene på Carmine Street er en intens og foruroligende fortælling der fanger læseren ind i sit langsomt stigende spændingsniveau. Og så er Nesser en ganske suveræn ordkunstner. [...]. Et usædvanligt fængende krimimysterie og kærlighedsdrama. Bogvægten.dkHåkan Nessers seneste krimi er et smukt lille stykke parforholdsteater forklædt som spændingslitteratur i litterære gevandter.Meget moderne, men altså også uhyre vellykket. [...]ekstremt læseværdige romanpause i serien om den gode Gunnar Barbarotti…Henrik Palle, PolitikenHåkan Nesser er, ved vi fra tidligere, en fremragende forfatter, med sikker sans for en god historie og en stilistisk evne, der alene gør ham værd at læse.Lars Ole Sauerberg, JyllandspostenOrmene på Carmine Street er som de fleste af Nessers værker velfortalt og vidunderligt velskrevet.[...]Langt højere litterær kvalitet end så meget andet krimi.Mette Højbjerg, InformationDer er få, der som svenske Håkan Nesser kan undersøge det moderne parforholds anatomi med sin på en gang afdæmpede og samtidigt præcise prosa, hvor et ord, en vending, et ansigtsudtryk bliver gjort genstand for grundig analyse. Det er blændende gjort… da afsløringerne kommer til sidst,kommer de både overraskende og forløsende.Bent Stenbakken, Nordjyske StiftstidendeMan mærker, at sproget og dialogerne er velovervejet, og det er med til at give en god læseoplevelse.Specielt den sidste del af bogen er rigtig spændende, og det er meget svært at lægge den fra sig. Kan du lide en stille og velskrevet bog, hvor handlingen skrider langsomt frem, så kan denne anbefales.bogrummet.dkOrmene på Carmine Street er en intens og foruroligende fortælling der fanger læseren ind i sit langsomt stigende spændingsniveau. Og så er Nesser en ganske suveræn ordkunstner. [...]Et usædvanligt fængende krimimysterie og kærlighedsdrama.Jan Vandall, Bogvægten.dk

  • af Morten Hesseldahl
    82,95 - 188,95 kr.

    En usædvanlig indbrudstyv bryder en sen aften ind i en lejlighed i København. En mand ligger bundet til en seng og er ved at forbløde. Et andet sted i byen er livet ved at smuldre for en enlig mor, der uforvarende kommer tæt på et aldrig bilagt fjendskab, som krigen i det tidligere Jugoslavien har bragt med sig til Danmark. Også hendes selvbevidste datter, der hellere vil spille musik sammen med en hårdt drikkende rocklegende end tilbringe tiden i selskab med jævnaldrende kammerater, bliver trukket ind i et kaos af blod og hævn, der rækker mange år tilbage i tiden.BLODET FRA SOLSORTESLETTEN er en spændingsroman om dødsensfarlig nationalisme og om den ondskab, der nogle gange ligner det, den er, mens den andre gange gemmer sig bag et venligt smil."Velkomponeret, begavet og velskrevet spændingsroman [...]Handlingen er spændt op på en gradvist stigende spændingskurve suppleret med en lærerig diskussion om sit emne og et troværdigt persongalleri."Tonny Vorm, Information"Begavet underholdning med fin spændingseffekt samt adskillige skarpe kommentarer til dette og hint i familien Danmark anno netop nu."Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten"Ikke nok med, at bogen er skarpt komponeret med sans for en effektfuld ”cliff-hanger” her og der, den er også intelligent tænkt [...] Morten Hesseldahl har skrevet en spændingsroman med indhold [...] Kan med varme anbefales."Maria Sjøqvist, Kristeligt Dagblad"Morten Hesseldahl gør det blændende godt med sin nye udgivelse 'Blodet fra Solsortesletten'."Dagbladenes Bureau"'Blodet fra Solsortesletten' er meget underholdende, meget spændende og meget interessant læsning."Litteratursiden.dk

  • af Hakan Nesser
    82,95 kr.

    De fem fortællinger i Fra doktor Klimkes horisont handler på en eller anden måde alle om døden. De skildrer mennesker, der rammes af det uforudsete: Sproglæreren, der får en håndskrevet meddelelse fra en kvinde, som har været død i tredive år, forfatteren, der rejser til Venedig og drages ind i et elskende pars selvmordspagt, den jaloux historieprofessor, der beslutter sig for at tage livet af sin hustrus elsker ... Fortællingerne præges af den helt særlige Nesser’ske stemning, og læseren inviteres på en rejse gennem navn­løse europæiske byer, hvor ingenting er, som det ser ud til at være.Vidunderligt ondskabsfuld ... Gang på gang trækker Håkan Nesser tæppet væk under sine personer - og læseren.Ekstra BladetFra doktor Klimkes horisont anbefales de, der endnu ikke har fået øjnene op for et klogt, dygtigt erindrende, klogt reflekterende og underfundigt forfatterskab - der både består af selvstændige romaner og af to krimiserier med henholdsvis Van Veeteren og Barbarotti.Fyens StiftstidendeFra doktor Klimkes horisont har både noget for den, der bare vil læse en god historie, og for den, der har lyst til et kig ind i forfatterens værksted. Denne anmelder kunne ikke lade være med at tænke på den russisk-amerikanske forfatter Vladimir Nabokov under læsningen.Jyllands-Posten

  • af Lis Vibeke Kristensen
    82,95 kr.

    "Noget rører sig nede på stien, noget stort og mørkt, og et øjeblik tror jeg, jeg ser ham, et øjeblik er jeg sikker på, at han er på vej herop, at han har set mig der, hvor jeg kryber sammen ved muren, at han trodser blæst og regn for én gang for alle at demonstrere, hvem der har overtaget, men det er ikke ham, det er stormen, der slynger en gren over stien, det er regnen, der blænder mig og får mig til at se ting, der ikke findes …"Lilith ser ikke blot ting, der ikke findes. Hun ser ting, hun ikke skulle have set, og det forvandler hendes arbejdsophold på en fjerntliggende ø til en kamp på liv og død.LYDEN AF MØRKE er en psykologisk gyser, en kærligheds­historie og en historie om en moderne kvinde i spændingsfeltet mellem frihed og afhængighed."Vibeke Kristensen har skrevet en glimrende, psykologisk thriller. Hun har dristigt forfremmet en person fra en af sine tidligere romaner, Lilith fra En fest for Beate til hovedperson i den nye roman. Det er et spændende bekendtskab.[...] Det er fortæller-teknisk flot gennemført, og Lis Vibeke Kristensen skriver glimrende. Det er en fornøjelse at læse bogen.Vejle Amts FolkebladLyden af mørke er ikke alene en glimrende psykologisk roman om en kvindes kamp mod afhængighed. Bogen er også en gyser og en kærlighedshistorie og frem for alt er den en overordentlig kompetent og veldrejet underholdningsroman om en kvinde og hendes kamp med uretfærdighed og sig selv.Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende

  • - Raklos rejse I
    af Anders Johansen
    82,95 - 308,95 kr.

    Den 14-årige Raklo, 'drengen fra Jordens skød', drager i 1941 med en flok sigøjnere og cirkusartister gennem det besatte og borgerkrigshærgede Jugoslavien. Undervejs bruger han sine hungrige øjne og kulstiften og spørger med Gauguin: hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, hvor går jeg hen?Første del af en trilogi om et Europa midt i det store sammenbrud og Raklos rejse til sig selv.

  • af Keld Conradsen
    82,95 kr.

    I sin mors efterladte ting finder sønnen en dagbog, som fortæller om morens ungdom og liv i det gamle Østpreussen og familiens flugt fra den fremrykkende Røde Hær i anden verdenskrigs sidste måneder. Dagbogens voldsomme indhold bliver det første skridt i sønnens afdækning af morens liv i Danmark, hvor hun forsøgte at komme overens med sin fortid. Efterhånden dukker et helt nyt billede op af den ellers så idealistiske og bestemmende mor, som sønnen selv flygtede fra. Stemte s’er handler om forholdet mellem mor og søn og om at være flygtning i Danmark."Der er langt mellem danske romaner på dette niveau. Bogen bærer det umiskendelige præg af en stor fortæller.Fredericia Dagblad/Vejle Amts FolkebladEn bog som fortjener mange læsereDagbladenes BureauStemte s’er er Keld Conradsens foreløbige hovedværk.[...] En detaljemættet og vibrerende fremstilling [af Sønderborg før og nu].Jyllands-Posten ★★★★★Bogen er gribende læsning - specielt i en tid, hvor selv danske biskopper mener, det er i orden at behandle irakiske flygtninge som kvæg og smide dem ud af landet, selv om de har levet i lejre i Danmark i over 10 år.Fyens StiftstidendeÅrets læseroplevelse. Stemte s’er er en fantastisk bog. Den mest velskrevne danske roman, jeg har læst i 2009! Fuldkommen suveræn i sin perlende alvor, så man på den ene side bunder romanen i ét nydelsesfuldt drag og på den anden side vender hver side med tilbageholdt åndedrag.Sissel-Jo Gazan, Femina ★★★★★★

  • af Rune T. Kidde
    82,95 kr.

    Jeg havde engang en god ven. Det var Julius. Han prøvede at slå mig ihjel, hver gang vi sås, men det lykkedes aldrig. Det blev nærmest en venskabelig joke. Jeg ved ikke, hvad der var med ham. I vores barndom var det bare drengestreger, men så slog han sin mor og far ihjel, og det blev umærkeligt til en sygdom af en slags. Han myrdede under tragiske omstændigheder en engelsk millionøse, en argentinsk luder og Lolita, der var så ung, så blød, så impulsiv og ny. Det kom virkelig som et dybt chok for mig, da han dræbte Miriam og Rasmus og Emma. Jeg var tom. Julius var mit liv. Han ledte efter et kald, en højere mening med livet. Til sidst skar han sine ofres hoveder af og stillede dem et eller andet pynteligt sted i nærheden af liget. Så forsvandt han, og jeg blev desperat, men jeg fandt ham. Nu dør jeg lykkelig i mit blodrøde narrekostume. De bærer vores kald videre!"Det kan lyde som en horrorroman og er det på ét niveau også. Men det, der gør en forskel i forhold til mainstream-udgaverne, er Kiddes fabelagtige fortællekunnen: Mundtlig i sit udtryk og gennemsyret af den harske ironi, som er Kiddes signatur i alt, hvad han laver ... Han tager os med på en rejse langt ind i det morderiske afsinds begsorte og blodrøde landskab. Det er bestemt ikke nogen fornøjelsestur, men alligevel stiger man ikke af, før den er ved vejs ende.Per Krogh Hansen, Berlingske TidendeEn uafrystelig bogLitteratursiden.dkJulius’ afsind er en vild bog. Den er én lang forunderligt fængende vanvidshistorie om morderisk bersærkergang af islandske sagadimensioner.Bogvaegten.dk/24timer

  • af Claes Johansen
    82,95 kr.

    En kvinde lander i Kastrup Lufthavn. Med falsk navn, iført paryk og med en pistol i håndtasken. Tiden er 1948, den kolde krigs tidligste dage. Kvinden er den tidligere modstandskvinde Anita Bergholdt, der vender hjem til Danmark som engelsk efterretningsagent. Gamle minder og venner dukker op – men nye fjender er der også rigeligt af i et betændt politisk klima, hvor alle mistænker alle og er opsatte på at hytte deres eget skind. Det er en simpel opgave, Anita er sendt på, men snart bliver besøget i Danmark en kamp for hendes egen eksistens. "Denne højspændte politiske situation benytter Claes Johansen som meget effektiv ramme for sin nye spionroman, som er blevet et brag af slagsen: dirrende spænding fra start til slut og dertil interessante personportrætter." - Kristeligt Dagblad"Det er en helt anderledes efterkrigstidsroman med et spændende plot, hvor Claes Johansen har fanget den forgiftede koldkrigsatmosfære fremragende." - Ekstra Bladet

  • af Lis Vibeke Kristensen
    82,95 kr.

    "Reykjavik 1972. I en sportshal udkæmper Bobby Fischer og Boris Spassky århundredets skakdyst. Ude på gaden river en rød ballon sig løs fra en lille drengs hånd og sætter en historie i gang, der fletter fire menneskers liv sammen. Joyce er højgravid, men vil allerhelst støvle af sted på snoede bjergstier og studere uddøende sprogs bøjningsformer, på jagt efter friheden. Vladimira tjener den russiske skakdelegation som tolk uden at stille for mange spørgsmål. Hendes møde med skakmesteren Boris Spassky bliver skæbnesvangert. Edda tjener sit brød ved at muge ud efter skakspillerne, mens hun leder efter en mand, der kan give hende et barn. Olivier ejer et hotel i Bretagne og er på flugt fra sin barndom og på jagt efter noget, han ikke ved, hvad er. AT FINDE VILD bevæger sig fra Island til Paris, fra Rocky Mountains til Grønland og fra 1972 til årtusindskiftet. Det er en historie om fire vidt forskellige mennesker, der alle er i fuld gang med at planlægge og konstruere i deres søgen efter lykken, men som bliver overhalet indenom af det rigtige liv. En historie fuld af fortælleglæde, af rå humor, varme og liv.

  • af Anders Johansen
    82,95 - 228,95 kr.

    Mine venner hedder Lukas og Søren Snif. Vi bor helt derude, hvor gyllevognen overhaler, og man drikker sig stiv i Danish Pride. Min fremtid taler vi ikke om. - Engang eksploderede jeg daglig og blev en supernova, 40.000.000 gange stærkere end solen. Nu er jeg en cool og tough Sten. Mine interesser er flyene, stjernerne og Roisin Murphy. Måske sker der ting hjemme hos os, som ikke må ske.Anders Johansen har endnu en gang skrevet en perle af en roman til børn og unge fra 13-14 år og op.

  • af Vibeke Marx
    82,95 kr.

    Kirsten er vred. På sin datter, som ikke vil tage en uddannelse, der svarer til hendes evner, på sin søn, som ikke vil slippe hende, på sin mand, som er et skvat, men allermest på sin mor, Agnes, hvis anerkendelse hun lige siden barndommen har længtes efter. Parallelt med at den viljestærke Agnes nærmer sig livets afslutning på et plejehjem, får Kirsten chancen for at ændre sit liv og for at se sig selv på en anden måde, men vil og tør hun det, når det kommer til stykket?SORTEHUSENE er en roman om kvindeliv, om forholdet mellem mor og datter og om de mørke hemmeligheder, en familie gemmer på, skrevet med fintmærkende sans for persontegninger og menneskelige relationer."”Sortehusene” er en varm og nærværende fortælling om forholdet mellem mor og datter, om kærlighed og fortielser. (…) Vibeke Marx har en særlig evne til at skabe autentiske personbilleder og relationer, så mange af os mere eller mindre frivilligt kan genkende os selv og vores familier i dem.SøndagEn barsk romanNordjyske Stiftstidende ★★★★★Sortehusene er en rørende, klog og erindringsmættet fortælling om to intelligente kvinder, der går fejl ad hinanden og skaber grobund for, at fejlen føres videre i næste slægtledFyens StiftstidendeVibeke Marx, som efterhånden har et omfattende forfatterskab bag sig, beviser i romanen ”Sortehusene” at hun også har fremtiden for sig. (…) formår hun samtidig at være nærværende, relevant og frem for alt at skabe identifikation.Fyns Amts Avis ★★★★★Psykologisk skarphed og fine tidsbilleder ... Jeg har før fremhævet Vibeke Marx ' psykologiske skarphed, og kan her på positivsiden føje nogle fine tidsbilleder til, hvor de sociale og politiske faktorer balanceres, så de aldrig bliver til frelste årsagsforklaringer.Dagbladenes Bureau

  • - Raklos rejse III
    af Anders Johansen
    82,95 kr.

    ‘Et poetisk mareridt’ er Raklos rejse blevet kaldt, en rejse hvor vi følger drengen Raklo gennem 2. Verdenskrigs Europa, alt sammen iagttaget gennem hans skarpe og følsomme kunstnerøjne. Men det er også en rejse, hvor Raklo efterhånden finder ud af, hvem han er, hvor han kommer fra.I første bind, JORDENS SKØD, fulgte vi Raklo og hans sigøjnervenner gennem et borgerkrigshærget Balkan i 1941, og i ASKESLOTTET gennem en tysk kz-lejrs mareridt.Nu er Verdenskrigen slut. Raklo kommer til ruinbyen Køln og flytter ind i en strandet flodbåd. Sammen med Røde Dieter og hans kammerater vil han sprænge porten til himlen, men ender med at lave en helvedesmaskine.De første bind er blevet rost til skyerne af anmelderne og betegnet som ‘allerede en klassiker’.

  • af Torkil Damhaug
    82,95 kr.

    Sommeren 1996 er tolv-årige Jo sammen med sin familie på en mareridtsagtig ferie i Grækenland. Tolv år senere i Oslo forsvinder en kvindelig psykolog med speciale i mænd, der har været udsat for overgreb. Liss Bjerke studerer design i Amsterdam, men er havnet i en slags modelbranche med kokain, tvivlsomme fotosessioner og en kæreste, der ikke vil give slip på hende. Bag sin smukke facade er hun en destruktiv sjæl med et anspændt forhold til politiet, og da hun får melding om, at hendes eneste fortrolige – søsteren og psykologen Mailin – er forsvundet i Oslo, haster hun hjem. Liss ser en sammenhæng mellem sit liv i Amsterdam og Mailins forsvinden, og fuld af dårlig samvittighed går hun i gang med at finde ud af, hvad der er sket med søsteren. Hun begiver sig dybere og dybere ind i et betændt miljø af psykiatere, psykologer og klienter, hvor hun til sidst ikke ved, hvem hun kan stole på. DØDEN VED VAND er en psykologisk thriller. En overraskende og uimodståelig roman om, hvad der sker mellem mennesker i kritiske situationer.Jo, kom til Norge, min gut, det er stadigvæk her, det sner i nordisk kriminallitteratur! Og hende Jennifer hører vi gerne mere til med og uden tøj.Politiken”Døden ved vand” er Torkil Damhaugs første krimi på dansk og et must for alle fans af Stieg Larsson.Usandsynligt velskrivende ... Damhaug kan give alle hovedpersoner – og jeg mener alle – krop og så mange nuancer, at de er lige ved at springe ud af bogen. Berlingske TidendeNy bekræftelse på at norsk klima, landskab og psyke må udgøre en meget heldig kombination for skabelsen af krimi i særklasse.Jyllands-Posten Ligesom Lisbeth Salander leger Liss med ilden. I Amsterdam, hvor der leves på kanten. Og i Oslo, da Liss tvinges hjem, fordi hendes elskede søster, psykologen Mailin, er forsvundet. I et intenst forløb forsøger Liss at finde søsteren ... Uhyggeligt spændende og svær at lægge fra sig.Fyens Stiftstidende

  • af Hakan Nesser
    82,95 - 118,95 kr.

    En flok svenske turister, to par og to singler, møder hinanden en sommer i Bretagne. De bliver venner. Bader, spiser, tager på udflugter og flirter en smule over ægteskabsgrænsen. Tilbage er der nogle uklare fotografier, muligvis et gruppebillede, en akvarel og en anonym dagbog, som skildrer deres eskapader. Fem år efter ferien begynder nogen at slå dem ihjel en efter en, men først efter at vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti er blevet advaret om mordene pr. brev. Gunnar Barbarottis liv og kærlighed kommer i spil, og samtidig med at politiet i Kymlinge kæmper for at stoppe forbrydelserne, fortsætter morderen sin leg med politiet. EN HELT ANDEN HISTORIE, andet bind i Barbarotti-serien, blev kåret af Det Svenske Kriminalakademi som årets bedste krimi.Håkan Nesser skriver forrygende godt, han kan skabe troværdige personer, og så kan han skrue en historie sammen, som er både spændende og original.Ekstra BladetFremragende fortalt og prikker sågar et stort hul på den dumme danske fordom om, at svenskere mangler lune, humor og selvironi.PolitikenOverdådig læsefryd ... Håkan Nesser skriver velgørende klassisk og alligevel helt anderledes.Jyllands-PostenFremragende ... naturligt mesterskab ... med god ret valgt som sidste års bedste svenske krimi.Weekendavisen

  • af Vibeke Marx
    82,95 kr.

    Susanna, den smukke danske pige med det gyldenbrune hår og arret i nakken, har været på charterferie i Portugal og dér forelsket sig vildt og voldsomt i Manoel. Hun tager tilbage for at blive gift med ham, og han fører hende til familiens gods i det sydøstlige Portugal, hvor de skal bo sammen med hans mor og søskende. Dunkel fortid, legender og loger blander sig på en måde, Susanna ikke kan gennemskue - og måske er legenderne mere virkelige end virkeligheden.Vibeke Marx' bog INEZ' TÅRER tager os ind i den genre, hvor Daphne du Maurier er dronning og hendes Rebecca fra 1938 er bibelen ... Men Marx moderniserer konceptet på fortræffelig og overbevisende vis. Bogen er underholdende og gysende neo-gotisk chick lit.Bo Tao Michaelïs, Politiken

  • af Hakan Nesser
    82,95 kr.

    Maertens. Det har været hans navn i mange år nu, så mange at han aldrig mere tænker over, at han engang hed noget andet. Han er 54 år og er begyndt at tabe kontrollen over sit liv. Han får telefonopringninger, hvor der bare er tavshed i røret, og den kvinde, han har haft et langvarigt forhold til, har forladt ham. Desuden har han tabt fem skakpartier i træk til sin gode ven Bernard, og en ejendommelig hudforandring breder sig på hans bryst. Noget afgørende er ved at ske. Han aner, at årsagen ligger langt tilbage i tiden. FLUEN OG EVIGHEDEN er en spændingsmættet roman, der belyser spørgsmålet om tilfældighed og personligt valg, og hvad det egentlig er, der bestemmer et menneskes liv.En Nesseraftapning af fineste kvalitet … som når Håkan Nesser er bedst, er der både til hjertet og til hjernen.Jyllands-PostenHistorien om den 54-årige Maertens, der er ved at miste kontrollen over sit liv, hører til den ambitiøse Nessers mest ambitiøse romaner. Første afsnit med skildringen af Maertens og kredsen af halvtabere omkring Freddys Bar er fremragende. I andet afsnit bliver fortidens fortrængte, men skæbnebestemmende begivenheder blotlagt, mens de eksistentielle spørgsmål og hele filosofiens historie mobiliseres.Logikken er bogstavelig talt morderisk.Berlingske TidendeSkarpt tænkt. Cool fortalt. Nesser i det tænksomme hjørne.Ekstra BladetNesser fortæller historien på overbevisende facon, så man som læser sidder med tilbageholdt åndedræt og bladrer ... Fluen og evigheden er ikke en kriminalroman med ambitioner, det er en roman, som formulerer en almen eksistensfilosofisk præmis, som den indløser, inden den til slut slår et smut med halen.Politiken

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.