Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Modtryk

Bøger udgivet af Modtryk

Det danske forlag, Modtryk, blev grundlagt af blandt andre Carsten Vengsgaard, Niels Kjellund og Mikael Witte i 1972. Det var oprindeligt et venstrefløjsforlag, der til at starte med primært udgav politisk litteratur, som for eksempel "Malerrapporten", der var den første danske fagkritiske rapport om arbejdsmiljøet i Danmark. I dag er forlaget især kendt for sine udgivelser af populære kriminal- og spændingsromaner. Modtryks direktør hedder nu Ilse Nørr, men forlaget holder stadigvæk til i det nordlige Århus, hvor det for snart 50 år siden blev grundlagt. Selvom Modtryk ikke længere kun udgiver venstreorienteret litteratur om international politik og arbejderbevægelsens historie, prøver de at undgå at udgive ligegyldige bøger. Allerede i 1981 dannede de krimiredaktionen på forlaget, men der gik lidt tid før deres kriminalromaner skulle få stor betydning. I dag er det forlagets kriminalromaner, der sælger mest. En af de største forfattere på forlaget Modtryk, er den populære og succesfulde krimiforfatter, Steig Larsson. Hans populære romaner, hvilke blandt andet tæller "Mænd der hader kvinder", "Pigen, der legede med ilden" og "Luftkastellet, der blev sprængt" er alle udgivet på Modtryk og solgt i mere end 1,3 millioner eksemplarer. Udover Steig Larssons krimier, udgiver forlaget Modtryk også andre kvalitetsromaner af succesfulde forfattere som blandt andet Jo Nesbø, Arne Dahl og Jan Guillou. I 2009 oprettede Modtryk desuden børnebogsforlaget, Forlaget Alvilda, der har til huse i København. Forlagsdirektøren for dette nye forlag, er den tidligere Carlsen-Direktør, Jens Trasbog.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - 2. Bind
    af Philip Kerr
    81,95 - 88,94 kr.

    Hitlers Berlin 1938. Unge, blonde, blåøjede, tyske piger bliver fundet myrdet, og en ledende skikkelse i nazipartiet ønsker sagen opklaret straks. Kripo ""tilbyder"" derfor privatdetektiv Bernhard Gunther at han kan vende tilbage til sin gamle stilling ved kriminalpolitiet. Man har brug for en mand med stor erfaring, en mand som kan tænke kreativt og hurtigt. Kriminalkommissær Bernhard Gunther kastes ud i opklaringen af mordene på fire tyske piger. En tilsyneladende gal seriemorders værk, viser sig at dække over fanatiske politiske hensigter, der i rystende grad vil få indflydelse på fremtidens Tyskland. Den blege forbryder er andet bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. "Den blege forbryder slår både som spændings- og som historisk litteratur hårdt med sin skildring af en by og en tid, hvor ondskaben er så total, at de fiktive begivenheder kun virker alt for sandsynlige." Berlingske Tidende "Efter andet bind hersker der ingen tvivl om, at Berlin Noir er Kerrs foreløbige hovedværk og en klassiker i krimi-genren. Hvad enten skurkene er små og lugter af sur mave, eller de er store, i sort uniform og lugter af Heinrich Himmlers Kölnervand, læser man åndeløst." Politiken

  • - en rejse i dyb tid
    af Robert Macfarlane
    81,95 - 253,95 kr.

    Robert Macfarlane tager læserne med på en natur- og kulturhistorisk rejse ned gennem jordlag, hvor rødder fra træer og planter er forankret, og videre ned gennem grundfjeldet, ned i de grønlandske gletsjere, parisiske katakomber, underjordiske gravkamre og ind i huler og sprækker under havet og på landjorden, hvor fortidsfolk skabte deres kunst for tusinder af år siden.UNDERLAND er en storslået udforskning af underverdenen i litteraturen, myterne, vores bevidsthed og i naturen. Den rækker tilbage til jordens begyndelse, ud i universet og er på samme tid forhistorisk og nødvendig nu og her – det er en bog, der forandrer den måde, vi ser verden på.“Undergrunden har tre gode og nyttige funktioner på tværs af kulturer: Den giver os værdifulde ting, vi skal bruge, vi kan skaffe ting af vejen i den, for eksempel atomaffald, og den giver os beskyttelse.” Robert MacfarlaneRobert Macfarlane, født 1976, har modtaget et hav af priser for sine bøger og regnes som en af sin generations allerstørste forfattere inden for naturhistorie, rejsebeskrivelser og bøger om landskaber og de mennesker der befolker dem. Flere af Macfarlanes bøger danner grundlag for serier på BBC. Han er tilknyttet Emmanuel College på University of Cambridge.

  • af Thomas Enger & Jørn Lier Horst
    81,95 - 224,95 kr.

    Sportsstjernen Sonja Nordstrøm dukker ikke op, da hun skal lancere sin selvbiografi ”Evig Etter” på morgen-tv. Den unge Emma Ramm tager hjem til Nordstrøm for at se, om der gemmer sig en god historie i udeblivelsen. Bag den ulåste hoveddør finder Emma tegn på kamp, men ingen Sonja Nordstrøm. Til gengæld er der klistret et startnummer fast på tv´et. Nummer 1. Politikommissær Alexander Blix får ansvaret for efterforskningen af Nordstrøms forsvinding. Spor efter hende dukker op forskellige steder, og det hele virker som en nøje udtænkt plan. En morder med sans for dramatik er tilsyneladende på spil. NULPUNKT er første bog, Jørn Lier Horst og Thomas Enger har skrevet i fællesskab, og det er den første bog om Emma Ramm og Alexander Blix."Krimisamarbejde der er som skabt til store læserskarer." VG "En klassisk krimi, en god start på et spændende makkerskab. Her menes både Blix/Ramm og Enger/Horst." Bogfidusen.dk, 4 af 6 stjerner "NULPUNKT er en velskrevet og fint komponeret krimi … et spændende plot, der hele tiden udvikler sig. Det vigtigste tema i Nulpunkt er behovet for anerkendelse – om at blive set og gerne blive kendt, og ikke mindst hvad man vil gøre for at opnå berømmelse. Det er et spændende og ret aktuelt emne." bechsbooks.dk, 4 af 5 stjerner "For mig var det en læseoplevelse af de store. Jeg forsvandt hurtigt i deres krimiunivers - og havde slet ikke lyst til at komme tilbage til virkelighedens verden. Jeg var godt underholdt, og det var nemt at leve sig ind i fortællingen." Krimihjerte.dk, 5 ud af 6 hjerter "Jeg vil kalde romanen for et højdepunkt, når det gælder norske kriminalromaner - en af årets bedste for mit vedkommende." Fyens.dk "Et højdepunkt i norsk krimilitteratur … De to forfattere kan deres kram. Romanen er drønspændende - og ikke kun på grund af de mange cliffhangers, men også fordi forfatterne forstår at drysse (mis)information ud, der får både hovedpersonerne og os forførte læsere til at kaste mistanken på forskellige bifigurer. Så alt i alt vil jeg kalde romanen for et højdepunkt, når det gælder norske kriminalromaner - en af årets bedste for mit vedkommende." Fyens Stiftstidende, 5 af 6 stjerner

  • af Annette Bjergfeldt
    115,95 - 224,95 kr.

    Jeg blev undfanget på et dansegulv i Buenos Aires i 1927 …Sådan begynder Litas forunderlige rejse med sin smukke og oprørske mor, Fabiola, der er tosset med sko og arbejder som førstesælger i byens mest celebre skoforretning.Skæbnen vil, at mor og datter må flygte ud af landet, og de ender på en forblæst ø oppe i Nova Scotia i Canada, hvor Fabiola sælger waders og træsko i den lokale skibsproviant. De bliver indkvarteret på sømandshjemmet Betlehem, der bugner af skæve eksistenser, og Lita bliver snart bedste ven med værtsparrets døve datter, den uforlignelige Oona McGregor. Da mr. Saito kommer til øen med levende billeder, sætter han ild til pigernes fantasi.MR. SAITOS REJSEBIOGRAF er en uimodståelig odyssé om livsvilje, hjerterytmer og en fiskerdreng med rav i øjnene. Om søpapegøjer, løbske tangosko og kærlighed i alle størrelser.

  • af Håkan Nesser
    81,95 - 224,95 kr.

    Året er 1995. Scene: en skole i byen K i det indre af Norrland. Hovedrolleindehavere: et antal elever, et par lærere og en socialrådgiver. Samt den nyligt afdøde lektor i svensk, Eugen Kallmann. Hvem var han egentlig? Døde han virkelig en naturlig død? Det er en fremmedfjendsk tid. Der tegnes skæve hagekors på skolens vægge. Der skrives trusselsbreve. I en skrivebordsskuffe finder nogen lektor Kallmanns efterladte dagbøger. EUGEN KALLMANNS ØJNE er en historie om fortidens misgerninger i sand nessersk aftapning. "Som sædvanlig en virtuost fortalt historie fra Håkan Nesser med frydefuld adresse til både hjerne og hjerte." ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Jyllands-Posten "Regn med i ro og mag at læse en dreven labyrintisk forfatter med intrigante irgange, som slynger sig ind og ud af sagen om Kallmanns øjne." 4 hjerter, Politiken "Han tager læseren i sin hånd, og via en stilsikker sti føres vi gennem en historie, der munder ud i en forunderlig helstøbt fortælling om, hvad fortiden kan komme til at betyde for nutiden." ★ ★ ★ ★ 4 stjerner, Dagbladet Holstebro Struer "Håkan Nesser er en af Skandinaviens allerbedste krimiforfattere. Han mestrer den psykologiske spændingsroman til perfektion, og han er som få i stand til at fastholde og mystificere sine læsere hele vejen igennem. Jeg glæder mig hver gang, jeg får en ny Håkan Nesser roman i hænderne." Litteratursiden.dk

  • - 3. Bind
    af Philip Kerr
    81,95 - 88,94 kr.

    Året er 1948 og Anden Verdenskrig er slut. Den flabede, hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther er kommet helskindet gennem krigen. Og i det sønderbombede Berlin, hvor spændingerne mellem de vestlige stormagter og Sovjetunionen er voksende, forsøger Gunther at videreføre sin virksomhed som privatdetektiv. Han får til opgave at opklare et mord på en amerikansk officer i Wien, men opdager hurtigt, at han har stukket hænderne i en hvepserede, der summer af gamle nazispidser samt russiske og amerikanske agenter. Et tysk rekviem er tredje bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. "Et hovedværk i moderne krimilitteratur. Det er morbid underholdning, alternativ historieskrivning og dyb pessimisme på sjældent højt plan." Berlingske Tidende "Uden tvivl et af de mest engagerende og vellykkede forsøg på at bruge en velprøvet underholdningsgenre på provokerende og tankevækkende vis." Jyllands-Posten "Den er spændingsfyldt, den oser af atmosfære, og den er befolket med personer, der hver på deres måde forsøger at tackle oplevelserne under krigen. Hvor er det dog storartet, at denne spændingsklassiker nu også foreligger i sin helhed på dansk." Aktuel Omslag ved Henrik Koitzsch

  • - 7. Bind
    af Håkan Nesser
    81,95 - 224,95 kr.

    ‘En forfatters sidste dage og død’ er titlen på en uafsluttet kortroman af den succesrige forfatter Franz J Lunde. Teksten er en urovækkende skildring af Lundes egne oplevelser i efteråret 2019. Da manuskriptet kommer Barbarotti i hænde, er der sket mærkelige ting i forfatterverdenen, som Barbarotti nu modvilligt drages ind i. I 2020 kommer også Covid-19 ind i billedet, og først på selveste den svenske nationaldag, 6. juni, får den mærkelige sag sin forklaring. SKAK UNDER VULKANEN er den syvende bog i serien om vicekommissær Barbarotti og hans kollega og samlever, Eva Backman.

  • af Kristina Sandberg
    81,95 - 224,95 kr.

    Det er midt i 1950’erne. Tomas har inviteret Maj og deres to teenagebørn på hotelophold i Järvsö. Det er et flot sted med et godt køkken, og Maj burde være glad. Hvis bare hun ikke gik og var så svimmel. Maj gør sit bedste for at være godt selskab dér på hotellet. Men da hun under sig selv en ansigtsbehandling hos skønhedseksperten og mærker masken blive smurt nænsomt ud over panden, kan hun ikke holde tårerne tilbage. Er det bare overgangsalderen, eller er det ængstelsen for Tomas’ problemer med firmaet og alkoholen? Eller skuffelsen over Lasses forsømmelighed med skolen og Anitas stædige interesse for bøger og film? Måske aner Maj, at store forandringer er på vej, uden at hun har magt til at hindre det. LIV FOR HVER EN PRIS er sidste bind i trilogien om den hjemmearbejdende husmor Maj i Örnsköldsvik. Det er en stor fortælling om Maj, om hendes familie og hendes sociale opstigning – og det er en stemme til en generation af kvinder, som har fået meget lidt plads i historien. "Det er en præstation at skrive tre fundamentalt spændende romaner om en husmors overvejelser om middagsmad, børn, naboer, påklædning, støvsugning, indkøb, gæstebud og god opførsel. Men Kristina Sandberg kan det i en sådan grad, at hun nylig har fået både Augustpriset, Moa-priset og Svenska Dagbladets litteraturpris for at have levendegjort kvindeligt hjemmeliv på godt og ondt." Weekendavisen (anmeldelse af den svenske udgave) ”ROMANEN - og hele trilogien samlet set - er ikke bare en stor beretning om de enorme forandringer, der skete i livsformen fra 1930' erne til 1960' erne. Den er også et gennemlyst portræt af en kvinde, som vi kommer helt ind under huden på… et fremragende værk ud af sit stof. Trilogien er fuldstændig kongenialt oversat af Anne Marie Bjerg.” 5 hjerter, Politiken "Bogen er på alle måder en stor oplevelse at læse, og det vil den være for rigtigt mange slags læsere. Prøv selv!" 5 ud af 5 stjerner, Drustrups bogblog.dk "Efter ’Et barn at føde’ og ’At sørge for sine’ sætter romanen et punktum, der rammer hjertekulen og føles vedkommende." Søndag, 6 af 6 S’er "Det er klasselitteratur. Vi når helt, helt ned i detaljen, og man bliver rørt og berørt." Bogsyn.dk "Kristina Sandbergs fremragende trilogi om den hjemmearbejdende husmor midt i det forrige århundrede vil blive stående som et vigtigt bidrag til kvindernes historie." Litteratursiden.dk "Det er en vigtig trilogi, som sætter fokus på kvindernes historie. LIV FOR EN HVER PRIS fortæller os slutningen på Maj's historie på en unik måde, og det er en bog med en fortælling, der både gør at du bliver rørt og berørt af at læse videre på Maj's skæbne." Livetidukkehuset.dk "Det har været en udsøgt fornøjelse og en stor læseoplevelse at følge med i Majs liv." Bogblogger.dk

  • af Jørn Lier Horst
    81,95 - 88,94 kr.

    Stavern ved midsommertid: en afskåret venstrefod i kondisko skylles på på stranden. Så en til. Til sammen fire venstrefødder i løbet af én sommeruge. William Wisting har mistanke om, at fødderne har forbindelse til en række forsvindingssager i området, hvor ældre mænd er forsvundet sporløst fra forskellige plejehjem. De afskårede venstrefødder udgør kernen i et bundløst mysterium, der også rummer dømte drabsmænd, mennesker der forsvinder sporløst og et stort antal uregistrerede våben. William Wisting møder altid nye sager med en indre forestilling om, hvor efterforskningen vil føre ham hen. Hvad han ikke ved er, at denne sag vil få ham til at sætte spørgsmålstegn ved selv de mest grundlæggende forudsætninger for politiarbejdet.

  • af Jonas Jonasson
    81,95 - 224,95 kr.

    Sverige, sensommer 2011. Petra, der er autodidakt astrofysiker, har regnet ud, at atmosfæren vil kollapse den 21. september samme år, omkring kl. 21.20 for at være mere præcis. Omstændighederne bringer Petra i forbindelse med Johan, der mangler lidt i intelligens, men som kan gøre simpel mad til gourmet cuisine, og Agnes, en 75-årig enke, der har tjent en formue på de sociale medier, hvor hun optræder som ung influencer.Sammen ræser trioen gennem Europa i en autocamper på vej mod Rom, mens Johan planlægger at få det bedste ud af sin sidste tid på jorden ved at konfrontere sin tyranniske storebror. Men selvfølgelig er der intet, der går som planlagt. Ikke engang dommedag.Jonas Jonasson er i sit es i PROFETEN OG IDIOTEN, der er et fænomenalt eventyr gennem samtidshistorien.

  • af Minette Walters
    81,95 - 224,95 kr.

    Det Herrens år 1349 nærmer sig, og Den Sorte Død hærger stadig England og Europa. I Dorsetshire har Lady Anne af Develish klogt isoleret sine folk på godset, og de aner ikke, om de er de eneste overlevende. Det svinder i forsyningerne, og nogen er nødt til at begive sig ud i verden. Den stræbsomme træl Thaddeus Thurkell samler en lille gruppe unge mænd fra godset, og sammen drager de ud på en farefuld færd, der i begyndelsen handler om at hente viden og mad til de tilbageblevne. Undervejs vokser ønsket om at leve en fri tilværelse. Både Thurkell og Lady Anne sætter alt ind på en bedre fremtid for folkene i Develish - med det bliver en livsfarlig kamp mod magtens folk, sædvanen og kirken. SKÆBNETIMEN er anden bog om den modige og usædvanligt veluddannede Lady Anne og om trællene, bønderne og tjenestefolkene omkring godset Develish i Dorsetshire. Første bog hedder DE SIDSTE TIMER. "Hvis du holder af at læse en historisk roman, så vil du elske at kaste dig over Skæbnetimen af Minette Walters ... fængslende, vanvittigt spændende og fuld af interessante personer." Femina "Bogen er mindst lige så dramatisk og interessant som bind 1 … fascinerende og meget overbevisende historieskrivning." Drustrups Bogblog, 5 af 5 stjerner "En meget flot historisk roman … 'De sidste timer' og 'Skæbnetimen' er begge virkelig flotte, gribende og troværdige." Bechsbooks.dk, 5 af 6 stjerner "Der er fart over feltet og masser af intriger i denne spektakulære middelalderroman ... " Litteratursiden "En underholdende og opslugende historisk roman, som ud over spænding også giver mange informationer om dagligliv, sundhed og livsopfattelse i 1300-tallets England." Bibliotekernes lektørudtalelse "Gribende, troværdig og helt igennem fantastisk." Romeoreviews.com

  • af Håkan Nesser
    81,95 - 224,95 kr.

    Mens Marten Winckelstroop og Rejmus Fiste endnu går i Oosterby skole danner de De Venstrehåndedes Forening. Flere årtier senere brænder et gammelt pensionat ned til grunden og et antal mennesker omkommer. Det ene hænger sammen med det andet, men alle dem, der kan forklare hvordan, er døde. Næsten alle. Der er gået femten år siden den sidste bog om kriminalkommissær Van Veeteren udkom. Der er gået seks år, siden vi sidst hørte nyt fra Gunnar Barbarotti. Nu mødes de for første og måske eneste gang. "Som kriminalforfatter hører Nesser til de absolut mest ambitiøse i Norden. (…) Når Håkan Nessers romaner er så velfungende, skyldes det selvfølgelig forfatterens sikre og iderige greb om de effektive plots, hans sproglige veloplagthed og ikke mindst hans sans for at opbygge rum og sidehistorier omkring selve de bærende kriminalintriger." Berlingske, 5 stjerner af 6 "Håkan Nesser (be)viser med sin sidste bog om både Van Veeteren og Barbarotti, at han er en af Europas bedste krimiforfattere.(…) De venstrehåndedes forening er en suveræn, inciterende og spændende krimi." Politiken, 5 hjerter af 6 "Svensk krimis grand old man spiller suverænt på tidernes gang og menneskenes undergang." Weekendavisen "Der er to ting, man, på baggrund af et langt, flittigt og litterært-generøst forfatterskab, har lov at forvente sig af et Nesseropus: en handling lidt ud over det sædvanlige og gerne med nogle bizarre kanter og så en dialog og sammenbindende kommentarer, der vrister alle de over- og undertoner ud af sproget, som vi har det med at skøjte ureflekterede hen over. Denne gang er det hele hævet op i anden potens, med både Van Veeteren, Barbarotti og deres to komplementære kvinder i topform som både efterforskere og sprog-ekvilibrister." Jyllands-Posten, 5 af 6 stjerner "Eminent spændende og velskrevet kriminalroman, hvor Van Veeteren og Barbarotti mødes for at løse et gammelt mysterium. At gå i gang med en ny Nesser er som juleaften." Litteratursiden.dk "Håkan Nesser har – igen – skrevet en dødspændende, livsklog og meget menneskelig kriminalroman." Nordjyske Stiftstidende, 5 af 6 stjerner "Men er man til den begavede krimi, og har man tid til fordybelse undervejs, så gå i gang med det samme. DE VENSTREHÅNDEDES FORENING er en virkelig god kriminalroman." Kristeligt dagblad, 5 af 6 stjerner "Den er strålende." Jysk Fynske Medier, 5 ud af 6 stjerner "Det er den bedste spændingsroman, jeg har læst i år!" 6 ud af 6 stjerner, Bogpusheren.dk // Københavneravisen "Læser du kun en krimi om året, så vælg denne." Politiken, 5 af 6 hjerter "Denne kriminalroman har alt, hvad en krimielsker kan tænke sig. Du vender side efter side, der med elegant og overskudsagtigt sprog giver dig underholdning, livsindsigt og spænding." Helsingør Dagblad "Kvalitetskrimi - og et MUST for Nesserfans!" Bogrummet.dk, 5 af 5 stjerner

  • af Jørn Lier Horst
    81,95 - 88,94 kr.

    Larvik, Vestfold, en tåget novembermorgen. Da tågen trækker sig tilbage, afsløres et kvindehoved på en stage midt på torvet. Kvindens identitet er ukendt, men hun er tydeligvis meget ung. Drabsefterforsker William Wisting står over for det mest groteske drab i sin karriere. Hele Norge er rystet, medierne kræver en hurtig opklaring, og presset bliver om muligt endnu større, da et nyt lig bliver trukket op fra bunden af elven. Efterforskningen bringer Wisting i kontakt med våbenhandlere og narkosmuglere og afslører en rå udnyttelse af de svageste iblandt os.

  • af Jens Lapidus
    81,95 - 224,95 kr.

    Et hemmeligt netværk har i årevis udnyttet helt unge piger, og forsøger man at optrævle netværket, gør man det med livet som indsats. Emelie bliver opsøgt i sin advokatpraksis af en kvinde, der måske kan afsløre bagmændene. Teddy forsøger stadig at finde sin plads i samfundet, men med en fængselsdom for kidnapning på straffeattesten er det svært at få et job uden for den kriminelle verden. Da netværket trues af afsløring, er Teddy oplagt som den syndebuk, de har brug for. Det er både livet og fremtiden, der er på spil for Teddy og Emelie. TOP DOG er den storslåede afslutning på trilogien om Teddy og Emelie. "Toptunet storbykrimi ... du er gennemført godt underholdt." Politiken, 4 ud af 6 hjerter "En excellent historiefortæller med sit indgående kendskab til den kriminelle verden, og hans egen baggrund som advokat bruges til at give en særdeles vidende og spændende beskrivelse af advokater og de retslige mekanismer." Litteratursiden.dk "… veloplagt respektløshed (over for såvel det etablerede Sverige som forstæderne), betydelig humor og empatiskabende figurtegning."Jyllands-Posten, 5 ud af 6 stjerner ★︎★︎★︎★︎★︎ ”Actionniveauet er højt til sidste side” Ekstra Bladet, 5 ud af 6 stjerner ★︎★︎★︎★︎★︎ "Hæsblæsende action fra Sveriges bedste thrillerforfatter." Bogrummet.dk

  • - Forbrydelser fra Maardam og omegn
    af Håkan Nesser
    80,95 - 297,95 kr.

    En uvejrsaften i slutningen af januar banker det på Judith Millers dør. Hun åbner, uvidende om, at hendes liv netop har taget en helt ny retning, at hun for altid vil se tilbage på dette tidspunkt som begyndelsen på både det bedste og det værste, der er sket hende. På samme måde aner heller ikke Anna Kowalski og manden, der ejer hestene Sorte og Brune, at et par skridt i en ny retning kan få så ubønhørlige konsekvenser. I Van Veeterens by, Mardaam, bliver der stadig begået forbrydelser, og kommissærens efterfølger, Jung, gør sit bedste for at opklare dem, men nogle sager har måske bedst af at forblive uopklarede. Bogen indeholder tre korte, nessersk strålende romaner: Beundring, Bodsøvelse og En fremmed banker på din dør.

  • af Jørn Lier Horst
    81,95 - 88,94 kr.

    Døden er kommet til politimanden William Wistings nabolag. Blot tre huse fra hans hjem har en mand siddet død foran sit tv i fire måneder. Dødsfaldet trækker ingen overskrifter i aviserne, og intet tyder på, at der er noget kriminelt bag. Men noget ved sagen vækker nysgerrighed hos Wistings datter, Line, der er journalist. Netop som Line går i gang med sine undersøgelser, får politiet melding om et andet dødsfald. En mand bliver fundet død i en granplantage, og han bærer præg af at have ligget der længe. Et opsigtsvækkende fund på den døde sætter gang i en af de største menneskejagter i norsk kriminalhistorie.

  • af Jørn Lier Horst
    81,95 - 88,94 kr.

    For 17 år siden ledede William Wisting politiefterforskningen af en af landets mest medieombruste sager, sagen om den forsvundne Cecilia Linde, der blev fundet myrdet. Nu er sagen i søgelyset igen, for det ser ud til, at beviserne der fældede gerningsmanden var forfalskede. Wisting bliver suspenderet, og medierne lugter blod. Wisting har brugt sit liv på at jage forbrydere, og nu er han selv den jagede. Han må arbejde i det skjulte på at finde ud af, hvem der i sin tid forfalskede beviserne, og hvad der egentlig skete dengang. Han får hjælp af sin datter, Line, der er journalist, men der er også hjælp at hente fra helt uventet side. Så forsvinder endnu en ung kvinde. Det bliver starten på et nervepirrende kapløb med tiden. VINDER AF GLASNØGLEN FOR BEDSTE NORDISKE KRIMI "Realistisk, rolig og norsk, når det er bedst." Politiken ♥♥♥♥♥

  • af Jørn Lier Horst
    81,95 - 164,95 kr.

    Det er fireogtyve år siden, Katharina Haugen forsvandt, men sagen er stadig uopklaret. Drabschef William Wisting har aldrig opgivet at finde gådens løsning. Hvert år på dagen for hendes forsvinding finder han sagsmapperne frem og gennemgår dem endnu en gang. Og samme dag aflægger han Katharinas mand, Martin, et besøg. I år er noget anderledes: Martin er væk. Politikommissær Adrian Stiller arbejder med gamle, uopklarede sager, og han har fundet en forbindelse mellem Katharina-sagen og en anden gammel forsvindingssag. Det er ikke let for den erfarne Wisting at arbejde sammen med Stiller, især ikke da han opdager, at Stiller vil bruge Wistings datter til at lokke gerningsmanden frem i lyset. KATHARINA-KODEN er første bog i Jørn Lier Horsts cold case-kvartet. "Den norske bestsellerforfatter, tidligere politimand Jørn Lier Horst leverer endnu en ferm fortælling." Politiken, 4 ud af 6 hjerter "Den er spændende og velfortalt… Forfatteren er eminent til det med personer og jeg er meget vild med både William Wisting, hans familie og kolleger hos Larvik politi." Litteratursiden.dk "Fortalt i velgørende langsomt tempo", Jyllands-Posten, 4 ud af 6 stjerner "Jeg kan klart anbefale bogen, der på sin egen, lidt underspillede måde, er hamrende spændende. Her er ikke blod, indvolde og udførlige beskrivelser af bestialske mord, her er godt, gammeldags politiarbejde og en klog politimand, jeg godt gad møde i virkeligheden." Frk.Bogorm.dk, 5 ud af 6 hjerter "Miljøerne er også velbeskrevne. Noget, som jeg sætter uhyre stor pris på, er den meget grundige beskrivelse af, hvordan politiet arbejder under en efterforskning. For mig er det med til at gøre bogen overordentlig troværdig. I det hele taget oser bogen af troværdighed og realisme." Krimifan.dk, 5 af 5 krimihjerter "Jeg er vild med Jørn Lier Horst skrive- og krimistil, hvor historien og de menneskelige karaktertræk er meget fremtrædende og hvor han har et tema som omdrejningspunkt, i denne er det løgn og hvad det gør ved mennesker." Bogblogger.dk

  • af Thomas Enger
    81,95 - 88,94 kr.

    Henning Juul sidder i en båd ude på en lille sø. En mand med et våben i hænderne sidder over for ham. Ved mandens fødder ligger et lig, som snart skal smides i vandet. Henning Juul er sikker på, at han skal lide samme skæbne. Og han ved, at det er hans egen skyld.Det er lidt over to år siden, Henning Juul mistede sin søn i en brand, og lige siden har han kæmpet med gåden om, hvem der satte ild til lejligheden, hvor hans og Noras lille søn omkom. De spor, Henning følger, fører nu endelig til et svar. BANESÅR er femte og sidste bog i serien om kriminalreporter Henning Juul. Et stort forbryderdrama og løsningen på gåden om, hvem der dræbte Henning Juuls søn. "En serie, som er 100% anbefalelsesværdig for enhver med hang til krimi." Nordjyske Stiftstidende ★ ★ ★ ★ "...dette sidste bind (...) og hele serien, og det er immervæk tæt på at være 1500 sider, er fandens god underholdning." Litteratursiden.dk "Nu har alle de løse tråde fundet sammen og sløjfen er bundet, så man ikke er i tvivl om, at det nu er slut med nye eventyr sammen med Juul. Bøgerne er dog klar til filmatisering, og jeg håber det bliver godt, for det fortjener Enger med hans gode serie." Bognørden.dk

  • - 5. Bind
    af Kristina Ohlsson
    117,95 kr.

    En gammel israelsk legende fortæller om Papirdrengen, der kommer om natten og henter sine ofre. Men hvem er Papirdrengen? Findes han, og leder han efter nye ofre? I dag er myten næsten glemt, men så bliver en pædagog på Salomonskolen i Stockholm skudt og dræbt for øjnene af børn og forældre. Få timer senere forsvinder to jødiske drenge på vej til tennistræning.Eden Lundell, der er chef for sikkerhedspolitiet, bliver nødt til at konfrontere sin fortid, da en mand ved navn Efraim Kiel dukker op i Stockholm, og en velbevaret hemmelighed er ved at blive afsløret. Fredrika Bergman og Alex Recht står over for en af de sværeste efterforskninger, de nogensinde har deltaget i. De bliver trukket ind i jagten på en morder, der er lige så skånselsløs, som han er effektiv. Sporene leder efterforskerne til ét og samme sted: Israel. DAVIDSSTJERNER er femte, selvstændige bog i serien om akademikeren Fredrika Bergman og hendes kolleger i Alex Rechts efterforskningsgruppe. "Femte del af svensk krimiserie, som ingen læsere af nordiske krimier bør snyde sig selv for. Sprog, plot og personskildringer går op i en højere enhed. De 510 sider vender næsten sig selv." Lektørudtalelse "Jeg var helt opslugt af den og det er sjældent, jeg trækker en tåre p.g.a. en krimi. Men her måtte jeg have fat i en Kleenex, for slutningen berørte mig meget. Der er heldigvis lagt op til, at der kommer en 6´er, og det bliver der også nød til, for det ville være dejligt at se, hvad der efterfølgende sker. Dette her er en ren 5´er af krimihjerter." Krimifan.dk "Bogen er modbydeligt god." Politiken ★★★★★ "Ohlsson [...] blander storpolitiske og familiære konflikter på genial vis, og det er med til at give et godt anslag, et godt tempo og et rigtig godt plot." Berlingske

  • af Johan Theorin
    81,95 - 88,94 kr.

    Der er travlt på Øland, det lille øsamfund i Østersøen, for et hav af turister valfarter til for at fejre midsommer. Der er også tidligere øboere, der vender hjem, og de bringer ikke nødvendigvis det gode med. Den pensionerede skipper Gerlof vågner op til beskeden om, at et skib, hvor hele besætningen er blevet slagtet med en økse, er dukket op og forsvundet igen. Men ingen skibe er meldt savnet, så ingen tror på den opskræmte unge mand, der påstår at have været om bord på skibet og set det hele med sine egne øjne. Gravgæst er en del af Johan Theorins på en gang stemningsfulde og urovækkende Ølandskvartet. Bogen kan læses uafhængigt af de andre bøger i serien. "Gravgæst er en stærk og samtidig rørende beretning om grådighed, men også om håb og tro på et bedre liv.” Kristeligt Dagblad “Johan Theorin har skabt et storladent drama om de små mod de store og de gode mod de onde.” Ekstra Bladet “Uanset om du bedst kan lide historiske romaner, overnaturlige historier eller en god krimi, så er denne bog noget for dig.” Femina “Gådefuldt, stille og uroligt.” Børsen

  • af Ambrose Parry
    81,95 - 224,95 kr.

    Edinburgh 1847. En delt by, en stinkende smeltedigel der på en gang er præget af vold og fattigdom, rigdom og lægevidenskabelige fremskridt. I Edinburghs Old Town dør en række unge kvinder på samme smertefulde måde. I byens New Town begynder Will Raven, der er medicinstuderende, i sin læreplads hos den anerkendte professor i fødselshjælp James Young Simpson. Raven flytter ind i sin mentors hjem, der er samlingssted for kolleger og rammen om dristige medicinske eksperimenter, særligt inden for anæstesi. Det er her Will Raven møder Sarah Fisher – en noget atypisk tjenestepige, der ikke ligger under for nogen, og som suger til sig af den viden, hun møder i sin dagligdag. De to bryder sig ikke synderligt om hinanden, men de har begge deres grunde til at involvere sig i de mistænkelige dødsfald blandt kvinderne. AL KØDETS GANG er første bog i serien om Will Raven og Sarah Fisher. "Romanen bevæger sig effektivt lige præcis mellem to genrer, krimi og historisk roman, og tager det bedste (og også mest genkendelige) fra begge. Den er læsset med viden og fakta, plottet er hvinende godt, og det fineste er, at de to helte ikke føles forudsigelige." Femina, 5 af 6 hjerter "Vanvittig underholdende, rå og tankevækkende victoriansk krimi, der sætter en interessant brydningstid i fokus. En tid, hvor ny videnskab og gamle overbevisninger kommer i karambolage med hinanden.(…) Den er rørende og rå og rasende underholdende.” Vildmedkrimi.dk "... en solid spændingskurve ... komplet med falske spor og nervepirrende bifortællinger." Weekendavisen "... en oplysende og underholdende historisk krimi ... " Jyllands-Posten, 4 af 6 stjerner. "Hvis man er til historiske bøger, med et krimitwist er 'Al kødets gang' bestemt et must. Det er en virkelig fængslende bog, der er svær at slippe. Den har tendens til at “gå i maven” på læseren, og man er hele vejen med på første parket."Bogfidusen.dk "AL KØDETS GANG har alt det en historisk kriminalroman skal have: Fængende sprog, alsidige karakterer og et spændende plot. Ambrose Perry skriver stemningsfuldt, kropsligt, så man kan mærke og lugte Edinburghs gader... Jeg er meget begejstret." Litfix.dk "Tilværelsen er barsk og rå for beboerne i den tids Edinburgh, og det formidles på fremragende vis i denne rigtigt velskrevne historie, så jeg ser med store forventninger frem til at følge de to hovedpersoner fremover. Bogen er nemlig første del af en planlagt serie om Will Raven og Sarah Fisher, og Modtryk oplyser, at en filmaftale er indgået. Et spændende og oplagt projekt!” Krimifan.dk, 5 ud af 5 hjerteren "Vellykket nyskabelse inden for krimigenren." Nordjyske stiftstidende, 4 uf af 6 stjerner "En halsbrækkende historie om mord midt i de medicinske eksperimenters tid – Edinburgh i det 19. århundrede. Både byen og perioden vækkes farvestrålende til live, og det er en fornøjelse at læse.” Ian Rankin "Det er spændende emner at læse om, og alle kan være med, selvom romanen selvfølgelig er ekstra oplagt for dem, der elsker historie og fiktion inspireret af virkelige begivenheder." Kulturkapellet.dk "Beskrivelserne fra rendestensmiljøet, værtshusene og de fine borgerstuer virker realistiske, og personerne fremtræder troværdige. Bogen har ud over det en fin og gennemtænkt krimigåde, og de lægefaglige behandlinger og sproget omkring dem synes meget velunderstøttede." Bogblogger.dk "'Al kødets gang' er spændende og nervepirrende … Ambrose Parry giver et realistisk billede af Edinburgh i 1847 og jeg synes romanen bærer præg af et stort researcharbejde og, at forfatterparret har styr på den historisk del af bogen." Livetidukkehuset.dk, 4 af 6 stjerner

  • af Minette Walters
    81,95 - 127,95 kr.

    For de fleste er Den Sorte Død afslutningen. For en lille modig flok varsler den en ny begyndelse. Året er 1348 – Den Sorte Død gør sit indtog i England. Ingen kender til sygdommen, ingen ved, hvordan den spredes, og hvor hurtigt den dræber. Kirken proklamerer, at sygdommen er Guds straf over mennesker, der lever syndige liv, men den usædvanligt veluddannede og selvstændige Lady Anne går imod kirken og forsøger at beskytte det lille samfund, Develish, på andre måder end ved bodsgerninger og bønner. Hun skaber sig fjender, deriblandt sin egen datter, men også venner blandt tyende og fæstebønder, og hendes beslutninger kommer til at kræve mod, udholdenhed og opfindsomhed. DE SIDSTE TIMER er en medrivende historisk roman. Med Lady Anne af Develish har vi fået en ny stærk heltinde – en handlekraftig leder, en frelsende engel og en kætter. "DE SIDSTE TIMER er en rigtig god oplevelse og ganske enkelt råber på en fortsættelse." 4 stjerner, Nordjyske Stiftstidende "Hvis man gerne vil læse om den sorte død og 1300-tallets feudale samfund, så er De sidste timer et godt sted at finde underholdning." Bogblogger.dk "Historisk underholdning … Henvender sig til læsere af f.eks. Ken Folletts ”Kingsbridge-romanerne” og Ildefonso Falcones ”Havets katedral” og ”Jordens arvinger”. Lektørudtalelse "Det er fascinerende og meget overbevisende historieskrivning, hvor jeg som læser holdt opmærksomheden fanget hele vejen …" Drustrupsbogblog.dk, 5 af 5 stjerner "DE SIDSTE TIMER er gribende, barsk og til tider ganske dyster. En fortælling om medmenneskelighed – og om manglen på denne. Om klasseskel, sygdom og død i en tid, hvor kirken ofte har det sidste ord. Er man til historiske romaner, synes jeg, at man skal prøve denne!"Bechsbooks.dk "Fortællingen er gribende og bliver hurtigt til sene nattetimer … kan læses bredt af alle, der elsker en god historie …"Skrivforlivet.dk "Storslået historisk roman om Den Sorte Døds hærgen i England." Litteratursiden.dk ”En fascinerende indføring i en katastrofal tid, og frem for alt et vidunderligt vidnesbyrd om den menneskelige ånds styrke. Jeg blev fanget fra første side.” JULIAN FELLOWES (forfatter til romanen Belgravia og manden bag Downton Abbey) ”Det kan godt være, Minette Walters har skiftet genre, men hun har ikke mistet den største gave en forfatter kan have – evnen til at skabe personer, der vækker læserens interesse, og evnen til at skabe et plot, der holder opmærksomheden fanget. De sidste timer er en gribende og original roman.” BBC HISTORY MAGAZINE ”Det er mesterligt gjort, når Walters subtilt og dygtigt skildrer lidelsen og den uorden, det skaber i et feudalt samfund, når en livstruende sygdom rammer, og Gud tilsyneladende er gået fra forstanden. Som i hendes bedst sælgende spændingsromaner, er det psykologiske drama gribende.” DAILY MAIL Minette Walters er internationalt kendt og anerkendt som forfatter til en lang række spændingsbøger. Hun er blevet tildelt flere prestigefulde priser deriblandt Edgar Allan Poe Awarden og hele to CWA Gold Daggers. Hun bor i området Dorset det sydøstlige England. Hun har holdt 10 års pause og er nu tilbage fuld af vitalitet og fortælleglæde.

  • af Jørn Lier Horst
    81,95 - 88,94 kr.

    Ove Bakkerud har planer om at tilbringe en sidste stille uge i sit sommerhus, før det skal lukkes ned for vinteren. Da han ankommer, finder han et hus i totalt kaos, hærget af indbrudstyve. Og i nabohuset ligger der en mand, der er blevet mishandlet til døde. Det er ikke første gang, drabschef William Wisting ser et grotesk drab, men den desperation, han nu er vidne til, er ny for ham. Det er, som om nogen har alt at vinde og meget lidt at tabe. Wistings uro bliver ikke mindre, da man finder flere ilde tilredte lig i den øde skærgård. Og så begynder der at falde døde fugle ned fra himlen. ”Spændende og sympatisk politikrimi." Politiken ♥♥♥♥

  • af Jørn Lier Horst
    81,95 - 88,94 kr.

    Sammen med sin etårige datter flytter alenemoren Sofie Lunn ind i det hus, hun har arvet fra sin morfar. Morfaren var en besværlig mand med et dårligt ry, og Sofie har betalt sig fra at få huset tømt og rengjort. Tilbage er kun et aflåst pengeskab, der er boltet til kældergulvet. I pengeskabet ligger der noget, der ikke kun overrasker Sofie, men alle på politigården i Larvik. Et fund, der sætter fart i en sag, der har plaget drabsefterforsker William Wisting længe, og som har gjort ham til genstand for kritik både i medierne og internt. Nu ser Wisting en åbning, en mulig vej at gå. Men den kræver, at han bryder loyalitetsbånd og undergraver tilliden til den etat, han selv er en del af.

  • af Tove Hvid
    81,95 kr.

    Man kan se på en krop, om armene har rakt ud efter omsorg og kærlighed, eller om de opgav, måske fordi det alligevel ikke nyttede noget. Man kan se på en krop, om skuldrene har måttet bære alt for store byrder. Man kan se så meget på en krop, fordi vi selv via vores historie former vore kroppe og dermed bliver de personer, vi bliver.I “Kroppens fortællinger i billeder” ser vi mænd og kvinder, der i barndommen udviklede og formede deres kroppe på forskellig vis, afhængig af hvordan deres impulser til bevægelse blev mødt af deres nære omgivelser.Tove Hvid anvender Bodynamicteorien i sin analyse af billederne og aflæser, hvilke kerneproblemer og ressourcer personerne har.

  • af Keigo Higashino
    81,95 - 224,95 kr.

    Da en mand findes død af forgiftning i sit hjem, ligger det ligefor at mistænke hans kone, Ayane, som har indtil flere motiver. Problemet er bare, at Ayane på drabstidspunktet var hundredvis af kilometer borte og har et vandtæt alibi.Drabsefterforsker Kusanaki bliver så betaget af Ayane, at hans unge kollega Utsumi frygter, han har mistet sin professionelle dømmekraft. Så Utsumi gør, som Kusanagi har gjort i årevis, når han har været kørt fast: Hun kontakter professor Yukawa – for kun et geni kan finde rundt i den labyrint, som politiet er havnet i. Men selv Yukawa får svært ved at få virkeligheden til at passe med teorien. DEN OPHØJEDE MORDER foregår i det moderne Japan, stadig præget af ældgamle æresbegreber og en særlig høflighed. Keigo Higashino skriver overraskende og bedragerisk spænding, og han fik sit gennembrud med bestselleren DEN HENGIVNE HR. X. Keigo Higashino, født 1958, er en af Japans mest populære forfattere. Hans gennembrud kom med romanen DEN HENGIVNE HR. X, og siden har hans bøger solgt mere end 25 millioner eksemplarer alene i Japan. Higashinos bøger udkommer verden over, flere er filmatiseret, og han har modtaget en lang række priser, blandt andet den prestigefyldte Naoki Prize, som er Japans svar på Bookerprisen. "Man skal læse Higashino for hans æstetiske, strengt komponerede og høfligt krævende tilgang til krimigenren. Han løfter den." Berlingske ★ ★ ★ ★ ★ ”Nervepirrende og hjernevridende... Han giver appetit på mere, den gode Higashino." Jyllands-Posten ★ ★ ★ ★ ★ "En elegant og logisk udredning af den fuldkomne forbrydelse." Politiken ★ ★ ★ ★ ★ "Keigo Higashinos anden krimi på dansk er perfekt underholdning til hjernen og regnvejret...Oversætterne Mette Holm og Jonas Steno Olsen skal roses for et sprog, der er lige så præcist, som handlingen er logisk. Og morsom. Og tankevækkende. Og meget japansk på den psykologisk høflige måde." Horsens Folkeblad ★ ★ ★ ★ ★ ”Keigo Higashino leverer igen et brag af en mordgåde, der kun kan løses med logikkens og videnskabens hjælp.” Weekendavisen ”Bogen er en intens, intelligent, fascinerende og spændende rejse ind i en gådefuld stemning.” Drustrups bogblog ”Opklaringen lader vente på sig til de allersidste sider, og igen er det lykkedes for Keigo Higashino at udtænke et plot, der helt lever op til Den hengivne hr. X, som udkom på dansk sidste år. Det er befriende med krimier, der ligger så langt væk fra skandinavisk noir, men i stedet er bygget op om japanske dyder som høflighed og gamle æresbegreber.” Bogpusheren.dk, 5 stjerner "Higashino er en blændende japansk krimiforfatter, der sidste år sendte Den hengivne Hr X ud på det danske marked. Den var fantastisk, det er derfor jeg med spænding åbner denne nye bog. Den indfrier min forventninger." Godbog.dk

  • af Mats Strandberg
    81,95 - 224,95 kr.

    I aften tager 1200 forventningsfulde passagerer færgen fra Sverige til Finland t/r. I 24 timer kan de lægge hverdagen bag sig og slå sig løs. Men noget ondt rejser med. Midt om natten, midt ude på Østersøen, truer det onde med at få overtaget på Baltic Charisma. Der er ingen steder at flygte hen. Der er ingen måder at kontakte fastlandet på. Og ingen ved, hvem de kan stole på. "Mats Strandberg skriver skarpt som en hugtand og navigerer effektivt og med sikker kaptajnshånd sin blodige handling." Politiken, 4 hjerter "Sproget er stramt og effektivt, miljø-og personbeskrivelserne er præcise, og som fortælling er »Færgen« et både kærligt, spydigt og stedvist humoristisk samfundsportræt. På ægte kingsk." ★ ★ ★ ★ Berlingske "Strandberg har dog helt klart potentiale til at levere rendyrket spænding og uhygge, og ligesom Stephen King har han forhåbentlig flere fortællinger på bedding." Weekendavisen “En dybt imponerende gyserfortælling." Dagens Nyheter, Sverige ”FÆRGEN er knap 500 sider, men jeg læste den stort set i et åndedrag. De korte kapitler med skiftende synsvinkler gør sammen med en accelererende handling, at man ikke nærmest ikke kan lægge den fra sig." Gyseren.dk ”Ondskaben er om bord og kursen katastrofal. Uhyggelig og velskrevet gyser af en svensker, der kan sin Stephen King.” Litteratursiden.dk "Gyset er tilbage i litteraturen, og et af de bedste denne sæson kommer fra svenske Mats Strandberg. Om bord på ’Baltic Charisma’ er 1.200 passagerer, der ser frem til et døgn, hvor de kan slå sig løs og eller hvile ud på sejlturen over Østersøen. Men sådan går det ikke, da ondskaben viser sig om natten. Inspirationen fra Stephen King er tydelig, men ’Færgen’ rammer samtidig sit helt eget skandinaviske anslag." Euroman

  • af Jens Lapidus
    81,95 - 224,95 kr.

    En ambitiøs advokatEn løsladt gangster Et spil med høje indsatser I et hus på Värmdö opdager en vagt et mishandlet og massakreret lig. En ung mand findes hårdt såret i nærheden af gerningsstedet, og han bliver mistænkt for mordet. Emelie påtager sig hvervet som hans forsvarer på trods af modstand fra sin chef, som ikke ønsker advokatfirmaet forbundet med en drabssag. Mens Emelie i al hemmelighed graver i sagen, bliver Teddy tvunget til at konfrontere sin fortid, for sporene leder igen og igen til Mats Emanuels son, den mand Teddy kidnappede for længe siden, og som senere begik selvmord. Snart er Emelie og Teddy fanget i et spil med sindssygt høje indsatser og voldsomme konsekvenser. STOCKHOLM DELETE er anden bog i serien om det umage makkerpar, advokaten Emelie og gangsteren Teddy. "Den fortæller om en barsk verden, der udraderer chancerne for nogle, mens andre får enorme gevinster." Nordjyske Stiftstidende, 5 stjerner ★★★★★ "Tempoet er hastigt, sproget er sprødt – direkte importeret fra 2015." Børsen, 4 stjerner ★★★★ "Lapidus leverer en intrige, som holder dig naglet til siderne." Politiken, 4 stjerner ★★★★ "Der er ingen tvivl om, at forfatteren efterhånden har etableret sig helt i den absolutte top indenfor denne særlige krimigenre." Litteratursiden.dk "Gad vide, om nogen skandinavisk forfatter er mere dus med de kriminelle cirkler end Jens ’snabba cash’ Lapidus? Deres jargon, deres metoder, deres miljø – alt virker ekstremt autentisk. Og derfor ret uhyggeligt. Kulsort, faktisk." Bogrummet.dk, 4 stjerner ★★★★ "Lapidus leverer i dette godt oversatte bind i den nye serie effektiv spænding det meste af tiden, beskrivelserne af både høj og lav er fremragende, og plottet er gennemtænkt."Berlingske, 4 stjerner ★★★★ "Romanserie i et forrygende tempo, fortalt i et stramt og effektivt sprog og med tilstrækkelig kontrol over figurer og handling til, at man hænger på uden at tænke på andet." Weekendenavisen

  • af Stieg Larsson
    117,95 kr.

    Hævn. Mord. Total knockout. Mikael Blomkvist, ansvarshavende redaktør på Millennium, har fået fingre i en varm nyhed. Journalisten Dag Svensson og hans kæreste, forskeren Mia Bergman, har fundet afslørende oplysninger om en omfattende sexhandel mellem Østeuropa og Sverige, og mange af dem, der er involveret i trafficking-historien, har betydningsfulde stillinger i samfundet. Hændelser i Lisbeth Salanders mørke fortid stikker hovedet frem, og da Dag og Mia bliver brutalt myrdet, rettes mistanken mod Lisbeth. Hun bestemmer sig til én gang for alle at gøre op med fortiden og straffe dem, der har fortjent det. Mikael Blomkvists og Lisbeth Salanders veje krydses endnu en gang. Pigen der legede med ilden er andet bind i Millennium-trilogien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Bogen fik prisen for Sveriges bedste kriminalroman. Første bind, Mænd der hader kvinder fik Glasnøglen for Nordens bedste kriminalroman. Indlæst af: Torben Sekov Oversat af: Kamilla Jørgensen Omslag: Henrik Koitzsch Lydbøger på mp3-cd kan afspilles på de fleste nyere anlæg, på computere, dvd-afspillere og lignende. De kan overføres til iPods, mp3-afspillere og andre mobile afspillere. 2 mp3-cd´er. Samlet tid: 25:41

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.