Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lad os starte fra… midten.Denne roman – Midt i livet – starter, naturligvis, i midten af bogen.Herfra strækker handlingen sig både bagud i tid og fremad. Mod både fortid og fremtid. ”It goes both ways,” som Lt. Col. Kilgore siger om surf-bølgerne i filmen Apocalypse Now.Revisor Kristian og influencer Birgitte møder hinanden midt om aftenen, midt i livet, midt i bogen. De falder for hinanden. Vi følger deres forhold, som det udvikler sig, han er glad for hende, hun for ham. Han vil det hele, hun lidt mindre. Desuden ser hun også journalisten Dennis, som hun ikke vil opgive. Vil Kristian og Birgitte – under disse omstændigheder – blive sammen? Det kan også gå begge veje. Det er handlingen fremadrettet.Samtidig læses der også bagud – om deres fortid, hvor de kommer fra, surf-bølgerne i tidligere forhold, hvad de hver især har med i livets dobbeltbundet kuffert.Var det ikke Kierkegaard, der sagde: Livet leves forlæns, men forstås baglæns? Denne roman forsøger – i al beskedenhed – at opløse dette dilemma. Vi kan leve med i parrets nutid og samtidig gå tilbage i tiden og prøve at forstå bevæggrundene for deres handlinger og følelser. Læse both ways.Læsningen fra midten – skiftevis frem og tilbage – kan muligvis opleves en anelse forvirrende og besværlig (som livet selv). Startkapitlet i romanens midte hedder Kapitel 0. Herfra går fortællingen tilbage til Kapitel -1. Så følger et kapitel frem i tiden – logisk nok kaldet Kapitel +1. Dernæst læses Kapitel -2. Og så frem(tilbage)deles. Sådan er romanen skrevet, i en bølgebevægelse, som tidevandet, et skridt frem og et tilbage (og så er vi måske lige vidt…?).De indsatte hyperlinks (pile) efter hvert kapitel angiver skrive-rækkefølgen og burde gøre det lettere at navigere i teksten. Men hej, da det er dig, som er læser, er jeg naturligvis ikke herre over, hvordan du vil læse romanen. Du tænker måske ’starte i midten? kors, hvor corny, jeg læser den, som jeg vil, nogle kapitler frem og så et par stykker tilbage. Bare totalt random. Hvis jeg keder mig i fortiden, vender jeg tilbage til nutiden (eller går en tur). Jeg er sgu min egen læser.’Be my guest!Eller måske vil du være mere konservativ og læse bogen, som man traditionelt plejer – bare forfra. Sådan som bøger er blevet skrevet (og læst) i årtusinder.Valget er dit.Men man kan begynde med kapitel 0
En dag, da den kvindelige hovedperson, Dorte, kommer hjem finder hun en note fra sin kæreste. 'Jeg har forladt dig, led ikke efter mig,' står der. Det gør hun nu alligevel, men uden held. Vi andre ved, at kæresten er taget sydpå, hvor han vil ernære sig ved at spille på gade og stræder, samt at han lever det vilde liv. Mange kvinder, store eventyr. Selv har hun svært ved at komme videre i livet, selvom alle prøver at hjælpe hende på vej. Hun savner en forklaring på, hvorfor han har forladt hende, hvorfor hun tilsyneladende er blevet ghosted? Løsningen på hendes problem er både overraskende og dramatisk...
”Hjerteløberen” er verdens mærkeligste krimi. Der er intet mord, ingen offer, ingen gerningsmand, ingen sag. Tværtimod. En kvinde er blevet genoplivet efter at have fået hjertestop under en løbetur i Hareskoven. Men af hvem? Hvem er ’den gode gerningsmand’? Hjerteløberen? Og hvem er kvinden? Og hvorfor er også hun væk? Er hun bare løbet videre, i skoven, i livet? ”Respawn,” siger kriminalkommissær Thomas Lauritzens søn, Viktor. ”Det hedder det i computerspil. Når en figur får nyt liv.””Nåh…”Der er tilsyneladende ikke foregået noget kriminelt, men derimod en heroisk gerning. Kvinden er ikke blevet myrdet, men derimod genoplivet. Trods dette kan Thomas Lauritzen ikke slippe sagen. Ikke-sagen. Til stor morskab for hans kollegaer, som mener, at det måske har slået klik for politikommissæren. Fordi han bare sidder derhjemme foran sine akvariefisk og beskæftiger sig med en ikke-sag. Også hans kone, Elisabeth, mener, han bør bruge sin tid på at finde nogle rigtige bad guys. ’Dem er der så rigelige af…’Men Thomas Lauritzen vedbliver med at forfølge sagen (ikke-sagen). Der er noget fishy over det hele. Og langsomt begynder ikke-sagen at udvikle sig til en egentlig sag, ja, en gigasag, som truer med at skandalisere Gunnar Rasmussen - lederen af De Konservative, samt blå bloks bud på en statsminister efter næste valg. Han har tilsyneladende ikke alene haft et seksuelt forhold til et menigt partimedlem, men også udsat hende for vold. I en bankboks finder Thomas Lauritzen en selfie af et forslået ansigt, samt en truende lydfil.Men da Thomas Lauritzen endelig kommer til bunds i mysteriet om den genoplivede kvinde i Hareskoven, lægges sagen død. En ordre fra øverste sted. Mega-sagen bliver igen til en ikke-sag og kan ikke - trods ihærdige forsøg fra Thomas Lauritzens side - genoplives. Modsat kvinden på skovstien…
Hovedpersonen i romanen ‘Vanen utro’ er Klara Carlsen. Hun lever et ganske almindeligt liv, er 50+ år, er i overgangsalderen, har sagt sit job op, børnene er flyttet hjemmefra. Hendes mand, Ernst, er kendt i samfundet som ‘den store kulturpersonlighed’. En dag finder hun ud af, at han har en affære. Måske med en ung kunststuderende, måske med hendes bedste veninde, måske med en helt tredje. Hun ved det ikke, han vil ikke svare, hun er forvirret, måske ved at blive små skør. Men hun er sikker på én ting; at han har en anden. Den slags ved en kvinde. Men der skal to til tango. Derfor er hun fast besluttet på også at ville finde sig en elsker. Så der kan komme balance i regnskabet. Et ægteskab i vatter. Hendes veninde ryster på hovedet. “Klara, kærlighed er ikke et regnskab,” siger hun. “Jo, det er det - også,” svarer Klara.Det lykkes hende at finde en egnet kandidat via den lokale tango-klub. De kommunikere i starten kun online og kommer aldrig til at danse tango. I starten opererer de under falske navne, han kalder sig Solodanseren, hun det opdigtede navn Suzanne Petersen. I den nye mand finder Klara noget, hun har savnet. Noget nyt, noget anderledes. Noget andet end det vante. Efter kun at have kommunikeret online i tre uger, skal de endelig mødes til en hed romantisk weekend i Norge. Men kan dette møde leve op til forventningerne? Kan fascinationen bevares? Eller vil tårnuret slå midnat - fortryllelsen brydes og alt vende tilbage til det vante. Det håber hun ikke.‘Vanen utro’ er en roman om at søge det nye, bryde vanens mønstre og holde fast i håbet om forandring.
Det vrimler med konspirationsteorier. Om en pædofil overklasse, der styrer hele verden. Om Bill Gates, der vil komme en chip i hjernen på os alle. Om vacciner, der gør os sterile og mærkelige. Om et kinesisk G5 netværk, der overvåger og indsamler data om os alle. Og så videre. Den ene idé synes mere vanvittig end den anden. Men lad os her for eksperimentets - og morskabens skyld - tage en hjemmelavet, vild konspirationsteori, føre den ud i livet og se, hvad, der sker…Til syvende og sidst har vi vel alle en mikroskopisk orm i maven, der en gang imellem gnaver sig gennem fornuftens mange lag og – som drengen i Kejserens Nye Klæder – siger: Gud nej, hvad nu hvis de har ret...? Okay? Klar? På med sølvpapirshatten!En journalist sidder i en kælder på en provinsavis. Her skriver han udkast til nekrologer om kendte danskere. Deres data skal alle overføres fra analoge gule kuverter til det nye digitale system, så de er klar den dag vedkommende dør. Journalisten Lars Mikkelsen begynder naturligvis med de ældste kendte danskere, da der jo ret beset er størst chance for at netop deres nekrolog skal bruges først. Beklageligt, men sådan er livet…Men da nekrolog-journalisten begynder på sit arbejde, sker der noget meget mærkeligt: De personer, hvis data han overfører til det nye digitale system, dør pludseligt.Han tror først, at der er tale om en tilfældighed, men nej. Mønstret gentager sig igen og igen. Til sidst er der ingen tvivl. Han er udstyret med en evne til at slå kendte danskere ihjel. Han er Vorherre.Hvis han nægter at udføre dette erhverv, sker der frygtelige ting. Så tager skæbnen over og vælger nogle helt tilfældige mennesker til at dø. Yngre mennesker, forstående mennesker dør – blandt andet landets indenrigsminister, som er godheden selv. Lars Mikkelsen indser nu, at han er fanget i en drabelig fælde; hvis han ikke finder nogen at slå ihjel, så gør skæbnen, djævlen, Vorherre eller tilfældet det - og på en langt mere ubarmhjertig måde. Han gør det i det mindste på den mest tænkelige humane måde. Tager de ældre og syge først.Imens han passer dette 9-17 bøddel-job, lever han dog også sit eget liv. Han vil gerne være en kendt forfatter, men det kniber med anerkendelsen. Indtil en dag, hvor han udtænker den store to-fluer-med-et-smæk-plan. Ved hjælp af en højst umoralsk handling, lykkedes det ham rent faktisk at blive en anerkendt forfatter, som jævnlig optræder i medier, omgiver sig med adskillige kvinder og vælter sig i kokain og penge. Hans drøm er gået i opfyldelse.Men dette bliver også hans skæbne…
Forfatteren (i bogen) kører en regnfuld formiddag gennem København i linje 3 og ser kun triste mennesker omkring sig. Derfor beslutter han sig for at gøre noget.Den næste dag opretter han muligheden for at tilbyde alle triste danskere et litterært escape room – et asylophold i hans næste roman. Ulykkelige mennesker med ondt i sjælen kan her søger om et midlertidigt ophold i fiktionens verden. Få timer efter at han har oprettet muligheden, vælter det ind med ansøgere fra mere eller mindre ulykkelige danskere. Forfatteren er overvældet – så mange har han overhovedet ikke plads til i sin roman. Han fastsætter derfor en kvote på maks et dusin. Så mange mener han at have plads til i romanen – uden det går ud over evnen til at kunne sætte sig ind i sine personers skæbne og drømme. Antallet betyder noget.I løbet af et par dage udvælger han de 12 heldige, dem, som kan få et midlertidigt asylophold i hans roman. Her lover han dem alle en lykkeligere tilværelse. I hvert fald bedre end den, de havde ude i virkeligheden. Gennem et møjsommeligt skrivearbejder forbedrer forfatteren langsomt sine personers tilværelse. For at gøre arbejdet lettere beslutter forfatteren sig på et tidspunkt for at parre de 12 mennesker. Seks par. På den måde kommer de alle til at opleve kærligheden, mens forfatteren på sin side får et mere overskueligt persongalleri at arbejde med.Men selv med denne manøvre, stiger arbejdet snart forfatteren over hovedet, hvorfor han indleder en ny politik. Et litterært paradigmeskifte. De personer, som har fået det bedre, må forlade romanen og vende tilbage til deres måske nok sure hverdag, men sådan må det være. De må smøge ærmerne op, tage fat og atter hjælpe med at opbygge det danske velfærdssamfund.Med ét slag halverer forfatteren derfor sit persongalleri, seks skæbner bliver sendt tilbage til virkeligheden. Men selv med dette paradigmeskift - er der for mange virkelighedsflygtninge tilbage i bogen, hvorfor endnu flere bliver sendt hjem. Til sidst er der kun to personer tilbage i romanen – den unge digter Benjamin og kærsten Eva. Men Eva bliver på et tidspunkt så sur over handlingen i bogen, at hun selv vælger at forlade den.Tag et kig ind i det litterære escape room og se, hvilket liv forfatteren giver de asylberettigede personer, som er: Ekspedienten Bettina, ludomanen Jens, hanrejen og direktør Mads Peter, den brystkræftramte Lisbeth,Pia som leder efter sin søn, Viggo, dennes kæreste Liva, øko-landmanden Anton, den socialkontrolramte Tasmai, krigsveteranen Søren, den transkønnede Joanna, svindleren Herman, den generte jurastuderende Eva, samt den unge digter Benjamin. Bogen beskriver deres liv, deres drømme og deres nyfundne kærlighed…
Forfatteren (i bogen) skal i gang med en ny bog. Det forrige manuskript mistede han, da hans computer brød sammen, hvorfor han denne gang opbevarer manuskriptet online, i skyen.Hans idé er at skrive en kærlighedshistorie mellem en ung kvinde og en moden mand - fuld af sødme og forelskelse, men også stridigheder og modgang. Kompliceret som livet nu engang er.Han går i gang og får da også skrevet første kapitel - romanens åbning. Men da han næste dag vil fortsætte arbejdet med bogen, får han sit livs chok. Nogen har hacket sig ind i manuskriptet og tilføjet et kapitel. Forfatterens umiddelbare reaktion er at slette det tilføjede kapitel. Men da han har læst hackerens bidrag, ændrer han holdning. Kapitlet er godt skrevet, det giver et måske tiltrængt modspil til hans eget. Desuden er forfatteren temmelig doven anlagt - det passer ham fint, hvis hackeren gratis vil skrive halvdelen af bogen.Uvidende om hackerens identitet fortsætter de to skribenter en litterær tango bogen igennem, hvor de skiftes til at skrive kapitlerne. Men det viser sig hurtigt, at hackeren - ghostwriteren - ikke altid vil samme vej som forfatteren, hvorfor et litterært tovtrækkeri opstår. Den unge kvinde i bogen vil ikke have den modne mand, så vil hun, så ikke. Kærlighedens yoyo. Men hvem er hackeren? Ghosten? Mand eller kvinde? Ung eller gammel? Kendt eller ukendt? Forfatteren er i vildrede. Afsløringen er ligeså banal som overraskende…
Forfatteren (i bogen) vil gerne skrive en roman. Men om hvad? Han vil ikke skrive om sig selv, heller ikke biografier om kendte mennesker, dem er der nok af, syntes han. Fiktion falder også forfatteren svært, han synes ikke rigtig, at han har noget på hjertet.Forfatteren er ved at opgive, da han en dag opdager appen ”Connect”. Den fungerer på den måde, at hvis to menneskers veje krydses – og de begge har aktiveret Connect på mobilen - så opstår der et elektronisk håndtryk. De bliver ”connectet” og får samtidig adgang til allehånde data om hinanden. På den måde kan ”Connect” lave en profil, der - ifølge en ekspert - giver et mere sandt billede af personen end det, som ens kæreste eller kone ville kunne give. ”Det er reptilhjernen, der arbejder,” udtaler eksperten. ”Derfor er der ingen forstillelse, ingen sminke, det er den rå sandhed om et menneske, der kommer frem.”Forfatteren nedtager app'en og går straks ud i virkeligheden for at finde rigtige mennesker til sin roman. På Blågårds Plads bliver han ”connectet” med Eva. Hun er sygeplejerske på Rigshospitalet (røntgenafdelingen). Opstemt går forfatteren hjem med sin første romanfigur.Eva bringer automatisk en række bipersoner ind i romanen: Veninden Bettina, kæresten Andreas, senere elskeren Thomas og så videre.. Efter at have skrevet kapitlet om Eva, går forfatteren atter ud i virkeligheden for at finde flere personer til romanen. Bag Det kongelige Bibliotek bliver han ”connectet” med Erik. Han er arkitekt med egen tegnestue og arbejder med at skabe en ny badebro til københavnerne. Han er gift med Karina, som et stykke inde i bogen (og i livet) bliver gravid. I lufthavnen bliver forfatteren ”connected” med Mohammed Fazied, som er skrædder fra Marokko og i et fast forhold til Steven. Mohammed lever hårdt, er konstant på natklubber, har sidespring og indtager store mængder kokain.Sidst får forfatteren kontakt med Karla (rengøringskone). Det sker i linje 3 på vej mod Frederiksberg. Karla lægger straks an på forfatteren, der hurtigt må overgive sig. Men da han begynder at gå i seng med Karla - en af sine romanfigurer, bliver han alligevel betænkelig. Kan man nu det? En skønne dag må forfatteren indse, at alting har en ende. Han kan ikke følge med i – og beskrive – disse menneskers liv i al evighed. Romanen må afsluttes…Men hvordan?
En kvinde, Kirsten Blomsted, findes skudt i sin lejlighed på Østerbro. Lejligheden er låst inde fra, der er ingen bagtrappe. Mordet i det lukkede rum? Måske ikke. Altandørene står åbne, men de nærmeste huse er flere hundrede meter væk. Ingen kan ramme en kvinde midt i panden fra den afstand. En obduktion viser, at kvinden var gravid, men denne oplysning synes ikke at hjælpe kriminalkommissær Kurt Wisom, der arbejder med opklaringen. Men en QR-kode fundet hos teleselskabet Come2Me viser, at den myrdede kommunikerede ved hjælp af disse koder med en fremmed. Faren til barnet? Morderen? Alt dette forbliver længe en gåde for Wisom, men sagen opklares dog pludseligt og overraskende.PS. Bogen indeholder en række QR-koder, så det er en forudsætning at have en QR-reader ved hånden.
Serien starter bekvemt nok med "den svære toer" - nemlig Mord 2.0. Bøgerne er skrevet i den nye genre "litterært computerspil" og derfor opbygget som videospil, hvor læseren - "first-person-reader" skal gennemføre og -læse en række missions og side-missions for at komme til nye levels i bogen/spillet. Desuden gør forfatteren kraftig brug af diverse nye medier i form af eksempelvis "tweets", sms-beskeder mv.Den nye bog i serien er en "forfrasættelse" af den første bog - "Mord 2.0". Det vil sige, at der startes forfra, idet den samme kvinde - Kirsten Blomsted - findes myrdet. Men herefter tages læseren ad en ny vej gennem spillet/bogen, hvorved en komplet ny handling opstår. Indtil videre er der udkommet to bøger i serien; nemlig "Mord 2.0" og "Mord 3.0".
Serien omfatter bøgerne "Mord 2.0", "Mord 3.0" og "Mord 4.0"
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.