Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Historien om musik i Danmark – hvad vil det sige? Hvad har en stat eller en nation som Danmark med musikhistorien at gøre? Og hvad har historien om musik i Danmark med nutidige virkeligheder at gøre? Denne bogs svar på begge spørgsmål er, i korteste form: en hel del, men aldrig alt. Musik og musikliv i Danmark har i perioder været påvirket af enevældige kongers temperamenter, af nationale institutioner, koloniale politikker, ideer om nord og syd, om dansk og udansk. Men musik er også en meget mobil kunstart uden den store respekt for landegrænser og aldrig kun en national størrelse. Historien manifesterer sig i eftertid og nutid i form af både fysiske og mentale erindringssteder: af lurblæsere, Carl Nielsen og højskolesangbøger. Men der kommer også hele tiden nyt, andet og fremmed til. Og hvis historien former os, sker det omvendte også: Vi spiller gerne på historien som på et instrument, men melodien forandrer sig hele tiden.
Vild iris beskæftiger sig med et traditionsrigt lyrisk område: den besjælede natur. Samlingens digte om naturens blomster og træer kravler helt ind i væksternes løg og rødder og fører os gennem deres blomstring, modning og forfald gennem alle årets tider. Og så kaster digtene et anklagende blik på teknikkens og det moderne livs nedgøring af vores alles ophav.Louise Glück fik Pulitzerprisen i 1993 for Vild iris, og i 2020 modtog hun Nobelprisen i litteratur.Tosproget udgave.
Penge, valuta og de finansielle markeder – et overblik giver på en overskuelig måde et godt overblik over sammenhængen mellem den danske statsgældspolitik, pengepolitik og valutapolitik samt koblingen til de finansielle markeder og deres indbyrdes sammenhænge. Bogen beskriver de mest centrale begreber som eksempelvis renter, fordringer, penge og likviditet samt forskellen mellem rentespænd, rentemarginal og rentestruktur. Der gives også en detaljeret beskrivelse af Nationalbankens pengepolitiske redskaber og valutapolitiske redskaber til forsvar for den danske kronekurs samt statens indenlandske og udenlandske låntagning. Desuden indeholder bogen en kort og praktisk anvendelig gennemgang af de mest centrale forklaringsfaktorer for udviklingen i den danske valutakurs, statsobligationsrenter m.v.Penge, valuta og de finansielle markeder – et overblik er nyttig for alle, som gerne vil vide mere om penge, valuta, statsgældspolitik og sammenhængen mellem disse emner, som alle har betydning for globaliseringen af dansk økonomi. Den kan bruges både som lærebog inden for dansk valuta- og pengepolitik og sammenhængen med de finansielle markeder samt som opslagsværk for alle, som har behov for viden forud for analyser af de finansielle markeder i Danmark.
"En pioner i dansk musikliv og et spændende menneske (...) Bogen kan varmt anbefales", ★★★★★ – Berlingske"Rigtig interessant og smager af mere", ❤️❤️❤️❤️ – PolitikenTekla Griebel Wandall var en pioner i dansk musik. I 1890’erne fik hun succes og anerkendelse for sin balletmusik I Rosentiden og operaen Skøn Karen, der blev opført på Det Kongelige Teater. Men som kvinde i et fag, der dengang var totalt domineret af mænd, oplevede hun også stor modgang, og da hun måtte forsørge sin familie, var karrieren svær at holde fast i. Alligevel fortsatte hun med at komponere hele livet: Hun skrev over 100 værker, heriblandt tre operaer, skuespilmusik og værker til kvindesagsbevægelsen. Desuden skrev hun musikteoretiske tekster, der var farvet af åndsretningen teosofi, og hun skrev sågar en roman, der måske også er historien om hendes egne kampe og skuffelser. Tekla Griebel Wandall var en farverig og bredtfavnende kunstner, som nægtede at gå i glemmebogen, og derfor gjorde hun sine manuskripter klar til genopdagelse efter sin død. Dette er den første bog om hende nogensinde.
Holbergs masker tegner et broget billede af det teater, som blev grundlagt i København i 1722 – og især af dets ’husdramatiker’, Ludvig Holberg. Holbergs komedier placeres, hvor de hører hjemme – på den europæiske scene. Deres storslåede komik og filosofiske dybder afdækkes i læsninger af seks af hans bedste stykker. Her trækkes tråde til hele hans brogede forfatterskab med dets kontroversielle syn på f.eks. køn og klasse. Holberg slog en tone an for dansk teater – eller rettere flere: hans stykker rummer på én gang realismen og absurditeten. Det særkende forfølges i dramatikken helt op til i dag.
Thorvald Aagaard og Oluf Ring står bag mange af de mest elskede melodier fra den danske sangskat, bl.a. ”Spurven sidder stum bag kvist”, ”Jeg ser de bøgelyse øer”, ”Danmark, nu blunder den lyse nat” og ”Se, nu stiger solen”. Udover at være komponister var Thorvald Aagaard og Oluf Ring i høj grad også sangformidlere, og de viede deres liv til den folkelige sangs tjeneste. Derfor havde de sammen med Carl Nielsen og Thomas Laub en stor andel i den opblomstring, som fællessangen havde i starten af det 20. århundrede, og sammen stod de for den første udgave af Folkehøjskolens Melodibog, der udkom i 1922. Mange af Aagaard og Rings sange er kendte og elskede i dag – men hvem var egentlig, de to komponister? Hvad de var oprunden af, og hvad var deres håb og drømme? Denne bog fortæller for første gang historien om Thorvald Aagaard og Oluf Rings liv og ikke mindst om deres fælles drøm om at få musikken og sangen ud til folket
Takket være fremsynethed og virkelyst hos Christian IV blev Danmark et af de lande uden for klokkespillenes fædrelande – Holland, Belgien og Nordfrankrig – der tidligst fik et klokkespil. Det var i 1621, hvor orgelbyggeren Johann Heckelaur fra Nordhausen leverede et sangværk (klokkespil) med 16 små klokker, som kan slaa 100 underskedlige [forskellige] Psalmer. Klokkespillenes ældre historie er dybt forbundet med danmarkshistoriske begivenheder såsom krige og brandkatastrofer, og dramatikken er ofte på et højdepunkt, som det var tilfældet ved Københavns bombardement i 1807, hvor Vor Frue Kirkes højtelskede sangværk fra 1736 spillede sin egen dødssang, mens det 125 m høje spir slingrede og faldt ned over kirken. Efter Frederiksborg Slots brand i 1859, hvor klokkespillet fra Christian IV’s tid blev luernes bytte, stod landet helt uden klokkespil, men i 1889 fik Frederiksborg Slot landets første klokkespil i nyere tid. Det var bekostet af brygger I.C. Jacobsen. Siden er det gået slag i slag, således at Danmark med sine 105 klokkespil indtager en 3. plads blandt verdens lande målt på klokkespil pr. indbygger. Klokkespil i Danmark fortæller historien om alle landets klokkespil fra 1621-2021 og indeholder desuden afsnit om klokkestøbning og klokkespillenes tekniske indretning.
Danmarks økonomiske historie 1910-1960 er 3. bind i serie - de øvrige er Ole Feldbæk: Danmarks økonomiske historie 1500-1840, Ole Hyldtoft: Danmarks økonomiske historie 1840-1910 og Henrik Christoffersen: Danmarks økonomiske historie efter 1960.I perioden 1910-1960 skete to skift i den internationale økonomiske orden: Ved 1. Verdenskrig fik guldstandarden sit grundskud; med verdenskrisen brød den sammen. Fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og penge afløstes af regulering. Efter Anden Verdenskrig begyndte opbygningen af et nyt frihandelssystem med dollaren som ankerpunkt og internationale valutafonde til at dæmpe friktionen. Bogen forklarer dansk økonomis tilpasning til disse forandringer. Den indre strukturudvikling kulminerede i 1950’ernes diversificering af eksporten. Metalindustrien blev ny nøglesektor ved siden af landbruget. Bogen behandler også emner som teknologisk forandring, arbejdsmarked, infrastruktur, det offentliges rolle m.m. Den økonomiske politik før, under og efter 2. Verdenskrig analyseres i tre separate kapitler.
Otto Malling (1848-1915) var dansk musiksførstemand: dirigent, konservatoriedirektør og organist ved Vor Frue Kirke i København. Han var i sine yngre dage en progressiv skikkelse, der i modsætning til sine lærere Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann var meget interesseret i nye tendenser fra udlandet. Hans egne kompositioner kombinerede den danske romantiske stil med træk fra især fransk musik. På sine ældre dage blev han derimod de konservatives bannerfører, og han blev en stærk modstander af Carl Nielsen og kirkemusikreformatoren Thomas Laub. Konservatismen kom til at påvirke hans eftermæle, og efter sin død blev han hurtigt glemt. Otto Mallings musik er først i nyere tid blevet genopdaget. I denne bog får man for første gang en præsentation af hans liv og hans værker, bl.a. hans sange og vokalværker, orkestermusik, kammermusik, balletten Askepot og hans bibelske stemningsbilleder for orgel, der står som sin tids væsentligste danske orgelmusik.
"En skarp kritik af postmoderne konstruktivisme og et alvorligt forsvar for en national og konservativ tradition", ★★★★★ – Berlingske"Sprænglærd tour de force", ★★★★ – Jyllands-Posten"Hauge fremstår som en af de sidste store, der skriver lærd og rablende idiosynkratisk, langt fra Akademias research output og formalistiske peer review-kultur." – Weekendavisen"Fascinerende viden og belæsthed" – Information Nationaløkonomen Johann Plenge, juristen Carl August Emge, cembalisten Eta Harich-Schneider, teologen Paul Tillich og den politiske eksistensfilosof Hannah Arendt er hovedpersoner i denne fortælling om kendte og glemte tyske tænkere. De to første er gået helt i glemmebogen, skønt de var centrale skikkelser i førkrigstidens Tyskland. Hvorfor blev de mon glemt? Plenge var socialist; Emge nationalsocialist. Eta Harich-Schneider rejste til Japan og blev kendt der. Hannah Arendt flygtede til USA og blev en markant politisk tænker, hvor også Tillich udviklede sin kristne socialisme. Plenge og Emge blev tilbage i Tyskland. Udenom disse hovedpersoner fortælles vidt og bredt om mellemkrigstidens intellektuelle miljø i Tyskland og en række velkendte bipersoner: Max Scheler, Max Weber, Ernst Troeltsch, Carl Schmitt, Werner Sombart, Martin Heidegger, Walter Benjamin, Adolf Hitler, Ernst Kantorowicz, Gustav Radbruch og mange andre.
I 1919 blev det ved lov bestemt, at ledere af gymnasieskoler skulle benævnes ”rektor” uanset køn, og en række kvindelige skoleledere blev dermed ligestillet med deres mandlige kolleger. Med kridt, kraft og kærlighed fortæller både den store historie om gymnasieskolens seneste 100 år siden lovens vedtagelse og den rolle, kvindelige rektorer har spillet i udviklingen, samt de mange historier om hver af de kvindelige rektorer i perioden. Det er gribende og imponerende skæbner, der træder frem, og skildringerne af deres vilkår og de politiske rammer, de måtte agere i, er fascinerende og indimellem næsten ikke til at fatte.Marianne Zibrandtsen (f. 1951) var rektor på Aurehøj Gymnasium fra 1993 til 2016. Hun er cand.mag. i dansk og religion. Fra 1998 til 2002 var hun formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.Kirsten Cornelius (f. 1948) var rektor på Falkonergårdens Gymnasium fra 1991 til 2017. Hun er cand.mag. i historie og idræt. Fra 1984 til 1991 var hun fagkonsulent i Undervisningsministeriet i idræt.Lis Levinsen (f. 1931) var rektor på Østre Borgerdydskole fra 1982 til 1996. Hun er cand. mag. i dansk og idræt. Tidligere ansat på blandt andet Rødovre og Virum Statsskoler og Forsøgsgymnasiet, Herlev Statsskole.
"Resultatet er en lysende læselig tekst", "pirrende og præcis" – Weekendavisen"Man må forundres over, hvor moderne digtene virker", 5/6 stjerner – Kulturen.nu Tosproget udgave af Propertius' elegier, på danske vers af Ole Meyer.Morgenen kom, og jeg ville, nej måtte se om nu Cynthia sov alene – og ja: trygt lå hun dér i sin seng.Blændet stod jeg, for aldrig havde jeg set hende mere dragende dejlig og skøn, selv ikke dengang hun gikpurpurklædt hen til den ærbare Vesta, for dér at erfare om mon en ængstende drøm gjaldt hende selv, eller mig.Således fremstod hun nu, netop vækket af søvnen: usminket skønhed, hvor stærkt holder du os i dit greb!“Er du så tidligt på færde,” sagde hun, “for at belure og kontrollere mig? Tror du jeg er ligesom jer?Jeg er ikke så flygtig: jeg slår mig til tåls med én elsker, enten med dig – eller en der er lidt mere stabil!Dér er min seng: ser du lagnet i uorden, puderne krøllet? Ser du mon tegn på at to skulle have tumlet sig her?Snus til min krop: er der rest af lugte der tyder på noget – duften af sex, ved du nok? eller med rene ord: hor!”– siger hun, og afværger straks med hånden mit kys, mens hun stikker foden i sin sandal, og hun er væk som et lyn.Således blev jeg til nar. Eller blev jeg? En ting er sikker: ikke én eneste nat er mig forundt siden da.
I dette rigt illustrerede værk søger forfatteren Knud Torm på baggrund af analyser af danske middelalderkunstværker at påvise, at Jomfru Marias biografi til trods for store lakuner i Bibelen kan skrives fyldestgørende – fra fødsel til død og himmelfart. Kunstværkerne gennemgås i kronologisk rækkefølge inden for hvert kapitel, dvs. fra romansk til sengotisk tid. Dermed beskrives også udviklingen af de enkelte motiver i løbet af middelalderen. Med en lang række originale fortolkninger samt en vedvarende dialog med forskningen på området lægges der op til talrige nye betragtningsmåder. Et centralt tema i det store værk er påvisningen af, hvordan der lige fra kristendommens første århundreder har været et samspil mellem tekster og billeder i kirkens bestræbelser på at udbrede evangeliet. Det gælder ikke mindst opfattelsen af Jomfru Marias rolle i fortællingen om Guds inkarnation. De mest indflydelsesrige tekster er i den henseende Bibelen, apokryferne og legenderne. I Det Nye Testamente er der blot punktvise nedslag i hendes liv, og her kommer apokryferne – som der foretages indgående læsninger af – ind i billedet. Disse tekster bidrog ikke bare til at udfylde huller i fortællingen om Maria, men også på afgørende vis til dogmeudviklingen omkring Maria-skikkelsen. Det overordnede sigte med bogen er at stimulere den allerede eksisterende og stigende interesse for dansk middelalder og den enestående kulturarv fra dengang. En væsentlig del af denne arv udgøres af kirkernes religiøse billedverden. Herunder er ikke mindst Maria-fremstillingerne fremtrædende, og selv set i en europæisk sammenhæng er bemærkelsesværdigt mange danske eksempler herpå ikke mindre end unikke.
Huspostil er Bertolt Brechts første trykte digtsamling fra 1927, altså fra før han for alvor blev politisk digter. Men hans indignation, hans hudfletning af samfundsordenen og hans ironi – alene Brechts valg af begrebet Huspostil, der er en kristelig andagtsbog for hjemmet – peger tydeligt i den retning, som vi kender ham i hans senere dramaer og digte. Digtsamlingen foreligger her i en tosproget version – for første gang i sin helhed på dansk ved Niels Brunse, Jon Høyer, Erik Knudsen, Ivan Malinowski og Hans Christian Nørregaard, der også leverer en efterskrift, som sætter værket i perspektiv og viser dets betydning for os i dag.
Med sine fire erindringsessays om Strømmen stiller Hardy Bach spørgsmål ved selve erindringens natur og tilforladelighed. Hvad er det, vi husker? Samtidig får vi et forelsket portræt af forstadskvarteret, hvori han voksede op i 1950’erne og 60’erne. Et lille stykke Danmarkshistorie, men også en personlig historie – ikke uden charme og lokalkolorit, som det fremgår af titlerne på de fire essays: Tilbageblik på Strømmen Krig og kærlighed i Strømmen Sandheden om Hardy Bach Skt. Helene Kilde i Strømmen
Bent Lorentzen (1935-2018) var en dynamisk kraft i dansk musik. En pioner, der i 1960’erne begyndte sin livslange indsats inden for ny musik, opera og elektronisk musik. Hans særlige kunstneriske profil var inspireret af mange forskellige indtryk – stemmer og instrumenters klang, brasilianske rytmer, moderne polsk musik og Wagners operaer – og han skabte en lang række særdeles nytænkende værker. Hans 15 operaer gør ham til en af vor tids vigtigste danske komponister af musikdramatik. Bent Lorentzen brændte også for at udbrede musikken til amatører og børn, og han var en foregangsmand inden for musikpædagogikken. Som komponist, musikteoretiker, elektronmusikpioner, pædagog, debattør og festivalarrangør var han en paradoksal kombination af avantgarde og rummelighed – en folkelig modernist.
Jødedommen og moderniteten – Strømninger i europæisk jødedom fra Oplysningstiden til Anden Verdenskrig er en idehistorisk fremstilling af jødedommens møde med moderniteten i Europa. De voldsomme forandringer, som det jødiske samfund gennemgik i kølvandet på de politiske tiltag baseret på oplysningstidens nye ideer, fik meget forskellig modtagelse blandt de jødiske intellektuelle. Med ghettoens fald og de nye muligheder, der fremkom, var der meget at vinde for den enkelte jøde. Det traditionelle jødiske verdensbillede og samfunds hidtidige opbygning kom imidlertid under pres, og de nye tider blev derfor ikke af alle modtaget positivt, men snarere opfattet som en trussel mod selve jødedommens overlevelse. Hvordan reaktionerne faldt ud, kom til at udgøre fundamentet for de grupperinger, jødedommen siden har været delt op i, og er derfor grundlaget for at forstå jødedommen i dag.
Denne bog er en biografi over sankt Martin (4. århundrede), mere kendt i Danmark som Morten Bisp. Martin er en af den kristne kirkes største helgener, kendt og dyrket for sin bistand til syge og fattige, og står som et symbol på den kristne næstekærlighed. Martin, født i det nuværende Ungarn, dengang en del af Romerriget, blev romersk soldat i det nuværende Frankrig, men trådte ud af tjenesten og blev munk. Han grundlagde flere klostre og blev biskop i Tours. Igennem denne senantikke skildring af hans liv får vi et indtryk af kristendommens kamp mod den gamle romerske religion og af den begyndende opløsning af imperiet, med invasioner udefra og hyppigt skiftende kejsere. Biografien er skrevet (396-397) af Martins samtidige, Sulpicius Severus, romersk jurist, der kendte Martin personligt. Bogen er den originale tekst, på latin, og er her udgivet med introduktion og gloser på latin og forsynet med dansk efterskrift. Den skulle kunne læses efter et grundkursus i latin, f.eks. H.H. Ørbergs Familia Romana, hvis principper denne udgivelse følger.Sanctus Martinus Turonensis (saeculo IV) inter sanctos dilectissimos et maximi momenti Ecclesiae numeratur. Semper misericors, semper in humilitate vivens, imago caritatis Christianae est. Sanctus patronus est misericordiae, etiam pauperum, viatorum et peregrinorum, captivorum, militum, equorum, sartorum... Vitam Martini narrat Sulpicius Severus, iuris consultus Romanus, Christianus, qui ipse Martinum convenit. Hic libellus praefatione vocabulisque Latinis instructus est, ita ut utilis linguae Latinae studentibus esse possit, necnon eis qui vitam illius hominis egregii aetatemque trepidationum plenam cognoscere velint. Haec Vita exemplum fuit quod secuti sunt scriptores Vitarum sanctorum occidentales posteriores.
Den italienske poet Dante Alighieri (1265-1321) skrev foruden sit hovedværk, Den Guddommelige Komedie, en række digte og mindre værker på italiensk og latin, hvoraf hans statsretlige værk om Monarkiet er blandt de mest kendte. Værket er skrevet i begyndelsen af 1300-tallet og tager stilling til behovet for et såkaldt monarki – i Dantes sprogbrug et verdensherredømme, hvor én bestemmer til alles bedste. Det historiske forbillede for dette er Romerriget, og monarkiet placeres i den intellektuelle kamp om kejserdømmets eller pavemagtens primat. Læsere af Den Guddommelige Komedie vil nikke genkendende til personer og mangen en problemstilling, der kendes fra Komedien, og de vil glæde sig over Dantes som altid skarpe pen og sindrige analyser.Monarkiet udgives her for første gang i dansk oversættelse fra latin, på et tidspunkt hvor behovet for en overordnet styring til verdens bedste på mange måder er mere aktuelt end længe, og netop dét understreges i bogens forord af Jens Christian Grøndahl. Udgivelsen af denne statsretlige klassiker er tillige med til at markere 700-året for Dantes død i 1321.Værket er oversat og indgående kommenteret af Ditlev Tamm, der er professor emeritus i retshistorie ved Københavns Universitet og en livslang læser af Dante.
I 1790 udsendte den kongelige kapelmester Johann Abraham Peter Schulz en lille tryksag med titlen Tanker om Musikens Indflydelse paa et Folks Dannelse. Skriftet var blevet til på opfordring af den regerende kronprins Frederik (VI). De første lærerseminarier var så småt ved at blive oprettet, og det var Schulz’ hensigt at skaffe sangen og musikken plads på skoleskemaet. Det lykkedes som bekendt, og begyndelsen til en fællessangstradition var skabt, en tradition som har holdt sig til i dag. Schulz kom hertil fra Tyskland som højt berømmet kapelmester og komponist. Hans sange i folketone (Lieder im Volkston) havde fået vid udbredelse, og de bidrog til at styrke folks interesse for gode melodier med gode tekster. Som kapelmester ved Det Kongelige Teater var det Schulz’ forpligtelse at komponere musikdramatiske værker. Med syngespillet Høstgildet, der forherligede bondefrigørelsen, skabte han en klassiker, hvorfra sange som Nys fyldte skøn Sired det attende år vandt vid udbredelse. Som menneske og musiker var Schulz elsket af sit orkester og højt værdsat af sit publikum. Det var derfor med sorg, man måtte give afkald på ham, da han efter en kort årrække (1787-95) måtte forlade sin stilling på grund af sygdom. Med melodierne til B.S. Ingemanns morgen- og aftensange blev arven efter ham løftet på smukkeste måde af hans elev C.E.F Weyse. Hvem var mennesket bag denne succesfulde kunstner? For første gang på dansk fremlægges her en omfattende monografi baseret især på breve, men også på andre trykte og utrykte kilder.
Med sine to essays i denne bog foretager forfatteren Bach en grundig læsning og tolkning af Karin Michaëlis’ hovedværk, den kaotiske dannelsesroman Træet paa godt og ondt, samt af den lille muntre børnebog Lotte Ligeglad. Undervejs indføres vi i Karin Michaëlis’ særegne skrivestil og poetik, som beskrives som både karnevalistisk, grotesk og gotisk og dermed fremstår som modernistisk og på bølgelængde med vor tids temperament tilsat Karin Michaëlis’ varme humor og humanisme.
Niels Viggo Bentzon (1919-2000) var som komponist, klaverspiller og kulturfænomen en af Danmarks kendteste og mest farverige kunstnere. Som komponist producerede han nærmest uafbrudt og nåede op på godt 660 opusnumre inden for stort set alle genrer, om end med en klar hovedvægt på instrumentalmusik. Hertil kom hans aktiviteter som pianist, underviser, tegner, forfatter og debattør samt fra midten af 1960’erne forskellige grænseoverskridende udfoldelser inden for fluxus og happening. Forfatteren, der i længere perioder var tæt på Bentzon, forsøger i denne bog at komme rundt om det hele, men med klar hovedvægt på komponisten, der ved sin egenart og originalitet rager op som en af de betydeligste i dansk musik i 1900-tallet.
Bogens seks fortællinger kaster afgørende lys over selve livsdriften hos Adam, hans eros. De er alle hentet uden for landets grænser, hos forfattere der siger tingene som de foreligger, og lader handlingen gøre udslaget (Thomas Mann, Joseph Conrad og Jorge Louis Borges er klare eksempler). Livsdriften belyses enten til den bitre ende, eller, modsat, til det punkt hvor læseren øjner en vinder.
Anton Bruckners symfonier har altid været forfulgt af fordomme. De omtales for det meste som “Wagner-eftersnakken”, som omstændelige og usammenhængende, og Richard Strauss konkluderede engang på en turne til en bekendt: “Sådan komponerer bønderne hjemme hos os”. Denne bog afviser disse fordomme som overfladiske. Gennem grundige analyser placerer den Bruckner som en ægte viderefører (ligesom Brahms) af den beethovenske symfoni, men da den gængse musikopfattelse og musikforskning altid har overset, at selve rytmen er af fundamental betydning for både form og udtryk i musikken, og at dette i høj grad også gælder Bruckners musik, er han blevet misforstået. Dog skrev Carl Nielsen engang (i en “selvbiografisk skizze”), at Bruckner ”sikkert er en af dem fremtiden har brug for”, og bogen påviser derfor også nogle væsentlige sammenhænge mellem Bruckners og Carl Nielsens symfonier og visse overensstemmelser mellem deres syn på sig selv i forhold til samtiden
Lige siden Skuespillerforeningen begyndte sin virksomhed 1879 har det at yde økonomisk støtte til medlemmerne i form af legater været i fokus. Desuden, fra 1927, at kunne tilbyde ældre medlemmer en fri eller billig bolig i det skønne hus på Bispebjerg. Men virkeliggørelsen af denne vision hviler dels på mange generøse donationer, dels på flere spændende initiativer ude i byen, hvor hele indtægten er kommet foreningen til gode – og ikke mindst dens Hus, som siden sin oprettelse har krævet både kapital og knofedt. Selv om Robert og Klaus Neiiendam i deres skildring af foreningens historie 1879-1969 kommer ind på en del af disse velgørenheds- initiativer, der skulle skaffe penge i kassen, er hér alligevel en kort og mere samlet historisk opsummering, som et levende ”bevis” på foreningens dynamiske fremdrift og urokkelige tro på sin projekt. Det er imponerende og bevægende at læse om, hvor mange skuespillere, sangere, dansere, musikere, teatermalere, instruktører m.fl., der har stillet deres arbejdskraft til rådighed.
Niels Thomassen har igennem mere end 60 år læst, undervist, diskuteret og filosoferet med udgangspunkt i den kontinentalfilosofiske tradition. Han har især været engageret i spørgsmålet om, hvad et godt og lykkeligt liv er, og af alt det, der står det i vejen, det onde, ulykkelige og fortvivlende. Thomassen har ikke mindst knyttet an til Søren Kierkegaards og K.E. Løgstrups tænkning, men er også hjemme i den positivistiske og analytiske filosofi, som har haft en stor plads i det danske filosofiske miljø i hans virketid. Denne bog er et indblik i filosofien i Danmark igennem anden halvdel af det 20. århundrede og et indblik i universitetsverdenens maskinrum. Derudover er bogen fuld af nærværende og personlige erindringer, også om to af Danmarks største tænkere i nyere tid, K.E. Løgstrup og David Favrholdt. Thomassen har studeret hos Løgstrup og i mere end 30 år været kollega med Favrholdt på Syddansk Universitet.
Brás Cubas er lige død, men sætter sig for at fortælle sin historie. Her opfordres læseren til at gå i dialog med forfatteren om selve bogens udformning og forløb, og vi får en vittig, åndfuld og fabulerende fortælling, ganske grænseløs. 300 sider fortalt fra en kiste, i 1881. I korte kapitler følger vi Brás Cubas’ brogede liv i en turbulent tid, hvor samtidens forskruede ideer får stemme gennem måske-filosoffen Quincas Borba, bogens anden hovedperson. Læseren inddrages i politiske magtkampe og sandelig også i et intrikat trekantsdrama – alt sammen fortalt på galgenhumoristisk vis. Romanen udstiller snobberi, forfængelighed og middelmådighed på en tidløs og overraskende måde.
Niels Wilhelm Gade (1817–1890) was, next to his father-in-law, the composer and organist J.P.E. Hartmann (1805–1900), the all-dominating personality in Danish musical life in the nineteenth century.This catalogue of Niels W. Gade’s works (NWGW) is the first thematic-bibliographic catalogue of his complete oeuvre.Udgivet for Dansk Center for Musikudgivelse
Trods deres ubestridelige musikalske talent havde Hilda Sehested og Nancy Dalberg svært ved at slå igennem som komponister. Deres musik blev stort set kun opført, når de selv holdt kompositionsaftner, og i anmeldelserne var det oftere komponisternes køn end deres musik, der blev diskuteret. Enten blev det bemærket, at musikken var overraskende god, i betragtning af at den var komponeret af en kvinde, eller også undrede man sig over, at de som kvinder ikke i nævneværdig grad komponerede sange med et følsomt og feminint udtryk. Tyngden i deres produktion ligger for Hilda Sehesteds vedkommende på kammermusik med tunge messingblæsere, for Nancy Dalbergs på orkestermusik og strygekvartetter. I denne første bog om deres liv og værk vises det, at de nok havde en begunstiget social baggrund til fælles, men at de også begge oplevede personlige tragedier, der påvirkede deres muligheder for at komponere.
Orgelbyggeren Johan Lorentz den ældre (o. 1580 – 1650) var manden bag en række betydelige orgelværker, hvoraf enkelte facader endnu er bevarede. Han var kong Christian 4.s privilegerede orgelbygger og satte i allerhøjeste grad sit præg på dansk orgelbyggerkunst, som med ham nåede op på et meget højt kunstnerisk niveau. I dette smukt udstyrede og farveillustrerede værk gennemgår orgelbygger og organist Henrik Fibiger Nørfelt – på baggrund af årelangt arbejde og en lang række nye kilder – samtlige kendte orgler fra Lorentz’ hånd. Hermed belyses for første gang i bogform en vigtig dansk kunstnerskikkelse samt en kunst- og kulturhistorisk epoke af direkte betydning for senere tids så velkendte navne som Buxtehude og Bach.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.