Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Skt. Gertruds Kapel i Køge var i middelalderen et herberg for rejsende og en mild stiftelse, hvor tiggere og svagelige kunne få husly, mad og pleje under sygdom. Udgravningen af kapellet og dets begravelsesplads skete over flere årtier. Resultaterne af de omfattende og særdeles spændende arkæologiske og naturvidenskabelige analyser foreligger nu beskrevet i tre artikler i denne bog.
Det begynder i en kirke i midten af 1960`erne. Glarmesterlærling Per Steen Hebsgaard er ved at sætte nogle store blyruder med glasmosaikker op i kirken. Da lyset et sekund falder helt rigtigt gennem en af de store glasmosaikker, overvældes den unge Hebsgaard. Han er solgt. Hans liv skal være glas.Siden er både værkerne og anerkendelsen bare blevet større. Hans glaskunst rummer samarbejder med betydningsfulde navne som Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard og Carl-Henning Petersen.
Byen vor Borgen er formet som en række nedslag i Vordingborgs 600-årige historie som købstad.Bogen tager læseren med på forskellige vandringer gennem byen, hvor fortællingerne vokser ud af pladser, bygninger, volde og tomter, som man møder på sin vej.Vi møder middelalderens by. Vi møder de store arbejdspladser, der har præget byen gennem tiden: Jernbanen, Oringe hospital, Kasernen, Slagteriet og mange andre. Og vi møder kendte og ukendte vordingborgensere: Sygeplejersker, fabrikanter, byfogeder og borgmestre, jernbanearbejdere, apotekere, husholdningselever og brobisser.
Præstø krønike-folk og fæ omkring havnen gennem 200 årEn veloplagt og fængende fortælling om folk fra alle samfundslag, der har haft sin gang på og omkring Præstø Havn gennem et par århundreder:Fiskere, baroner, havnearbejdere, grever, storkøbmænd, bønder, håndværkere, lodser, toldere, præster, lystsejlere, konger og kunstnere. Præstø har lagt hus til folk, der er en vigtig del af danmarkshistorien, blandt dem fædrene til Grundloven og billedpornografien.Forfatteren breder kulturhistorien ud fra 1700-tallet til nutiden og sætter den i tidsmæssigt perspektiv. I fortællingen indgår hidtil ukendt historisk materiale, der føjer nye facetter til liver i og omkring havnen.
De mange smukke bøger med pragtfulde bogomslag og specielle bogspænder i Birgitte Gøye og Herluf Trolles håndbibliotek vidner om en tid, hvor bøger havde en særlig status i samfundet.Bogen "Birgitte Gøye og Herluf Trolles Bøger" giver et fint overblik over samlingen, og hver bog er detaljeret beskrevet.
I 1736 blev konfirmationen indført ved lov i Danmark. Den tvungne kirkeskik fik stor indflydelse på samfundet og på den enkeltes udfoldelsesmuligheder. For eksempel kunne man ikke blive gift, få arbejde eller fæste ejendom uden at være konfirmeret. Ret hurtigt blev det skik og brug at markere konfirmationen med særligt konfirmationstøj, sådan som vi også kender det i dag. Tøjet har imidlertid ikke altid haft de farver og former, som vi forbinder med konfirmation. Piger har båret meget kulørte dragter, der med tiden blev sorte for så at blive hvide. Også drengenes tøj har undergået store forandringer. Konfirmation og konfirmationstøj fortæller underholdende om konfirmationens historie og om de meget forskelligartede dragttraditioner, der igennem tiden har markeret overgangen fra barn til voksen. De knap 100 billeder lader læseren følge detaljerne i skik og mode og vækker måske genkendelse fra dengang, man selv trådte ind i de voksnes rækker. Konfirmation og konfirmationstøj er skrevet af etnolog, cand.mag. Inge Christiansen, museumsinspektør ved Køge Museum. Forfatteren har gennem årene skrevet om – og beskæftiget sig med en lang række kulturhistoriske emner – herunder dragtkultur og har blandt andet skrevet bogen Dåbstøj og dåbstraditioner på Køgeegnen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.